149 minutter til Oslo

Ugens links: Udskift dig selv, bid for bid, hos engelske Channel 4. Skyd med ulovlige 3D-magasiner på Youtube. Tag toget til Oslo. Og læs om Googles salomoniske avis-trick. Her er ugens links, nænsomt indsamlet.

Menneske/maskine
Det computer-medicinske industrikompleks har enorm medvind i disse år, presset frem af en computerudvikling med eksponentielle regnekrafts-vækstrater. Pacemakere, f.eks., der virker ved at give dit hjerte stød på de rigtige tidspunkter, består i dag ikke bare af et batteri og en ledning, men er ofte fuldblods computerstyrede – mange endda med egen internetadgang.

Men der er meget mere: videokameraer, der giver kunstigt syn, implanterede høreapparater, der går uden om øret, kunstige lunger og plastic-blod, f.eks. Hos engelske Channel 4 kan du se, præcist hvor langt vi er nået, og udskifte dele af dig selv, bid for bid.

20 skud i bøssen
Som den første stat i USA vedtog New York midt i januar en ny våbenlov, fortæller New York Times. Nu må der blandt andet maxks. være syv skud i magasinet. Desværre bliver det sværere end som så at begrænse adgangen til dødbringende magasiner med flere skud, som du kan forvisse dig om ved at se den 24-årige Cody Wilsons YouTtube-video. Her viser han, hvordan hans 3D-printede 30-skudsmagasin fungerer i praksis. Print-instruktionsfilerne er downloadet over 100.000 gange fra nettet, så rigtigt mange kan nu selv »forbedre« designet og skrive deres egne ulovlige magasiner ud fra små billige hjemmefabrikker. Wiki-våben kaldes det.

Oslo-Kbh: 149 minutter
Tag fra indre København til Oslo med fly på tre timer og tre kvarter. Tag toget, og det tager kun to en halv time. I hvert fald hvis du tager med »’Linjen«’, et nye højhastighedstog tegnet til formålet af Thomas Larsen Røed i dennes afgangsopgave fra Arkitektskolen i Oslo. Toget emmer af kraft;: fFronten – i kobber – er kantet og ligner noget, der er krænget tilbage af elementernes rasen.

Men det er ikke bare tankespind. Rambøll siger, det hele kan bygges på fire 4 år, EU støtter, og i dag kl. 14.30 slår Frank Jensen og hans borgmesterkolleger fra Oslo og Göteborg til lyd for den »8 millioner menneskers by«, toget vil skabe, hvis det bliver til noget.

Salomoniske Google
De europæiske aviser har i årevis ligget i krig med Google. Det er unfair, at I scorer kassen på, at andre leder efter os, uden vi får noget, lød klagen fra de gamle redaktører. Det gør de så. I december indgik Google en aftale med de belgiske aviser, og i sidste uge fik aviserne i Frankrig lovning på 60 millioner euro. Ingen af stederne udbetales pengene dog uden videre: I Belgien er udbetalingen arrangeret som et køb af annonceplads. I Frankrig ligger de i en fond for dagspressen, som kan bruge dem på at lære om digital omstilling – måske hos Google selv?

Denne blogpost stammer oprindeligt fra den trykte udgave af Politiken den 13. februar 2013. Her i en let forbedret udgave.