Analyse: Åbenhed er vejen frem – også for tøjindustrien

Internettet er både en forbandelse og velsignelse for tøjindustrien. Giftige tekstiler og sammenstyrtede fabrikker er dårligt PR og tvinger branchen til større gennemsigtighed.

Honest By er den ærligst netbutik jeg kender. Den tilhører eks-Hugo Boss-designeren Bruno Pieters, og tøjet på hylderne er varedeklareret ud i det groteske.

Om et par af hans bukser kan du f. eks. læse, at sytråden er 100 procent økologisk bomuld og har kostet en halv euro i indkøb, mens mærket i nakken er af polyester (0,67 euro). Fårene, der har lavet ulden, er garanteret ikke genmodificerede. Strygningen alene tog 8 minutter, og bukserne påvirkede miljøet med 3,38 kg CO2. Produktionsprisen landende på i alt 110,88 euro – det kvarte af udsalgsprisen i butikken.

honestby

Honest By – Den mest gennemsigtige netbutik jeg kender: www.honestby.com

Om arbejdet er udført under betryggende forhold melder Honest By dog ikke noget om. Men de fortæller, at bukserne er produceret af det 19-mand store Elane i Lille i Belgien – og både adresse og chefens navn er oplyst, hvis du skulle have mere at spørge om.

Honest By er historien om en modemand der drømmer om at fortælle ærlige historier med sit tøj. Men det er også historien om en verden i internettets tegn. En verden hvor du forventer at kunne finde svar på stort set alt med nogle få tastetryk. Og en verden, hvor det at lægge oplysningerne åbent frem er så let, at der kun er dårlige undskyldninger for ikke at gøre det. Uden internettet var Honest By formentligt aldrig blevet tænkt.

Det er ikke kun små idealistiske foretagender der reagerer på internettets pres. På H&Ms hjemmeside har du de sidste to måneder kunne finde en komplet leverandørfortegnelse. Blandt de 166 leverandører i Bangladesh kan du, til alt held for H&M, ikke finde navnet på den tekstilfabrik, hvor omkring 500 mennesker mistede livet da fabrikken styrtede sammen i midten af april. Det kan du heller ikke hos Nike, der på deres hjemmeside har et interaktivt kort med navne og adresser på leverandører verden over. Til gengæld kan du læse at 68% af arbejderne på Nike Bangladesh-fabrikker er kvinder og at gennemsnitsalderen her er 27 år.

H&M og Nike fremviser ikke de mange oplysninger på samme pralende måde som Honest By. For dem er åbenheden mere defensiv og beregnet på at holde offentlige hvirvelstorme for døren. I branchen taler man f.eks. næsten med ærefrygt om Greenpeaces kampagne mod giftigt modetøj, der med flashmobs, virale videoer og over en halv million underskrifter fik både H&M, Nike og mange flere til at ændre kurs.

Danske Jackpot, Inwear og de andre brands i ICcompany-koncernen arbejder også seriøst med åbenheden. Sammen med H&M og Nike, Levi’s og en række andre virksomheder, der tegner sig for over 30 procent af den samlede branches omsætning, er de midt i et arbejde med at skabe et tal enkelt tal, der for hvert par bukser og hvert par sko, skal fortælle om forholdene for miljøet og medarbejderne bag. Om offentligheden vil få lov til at dykke ned bag Higgs-scoren, som tallet hedder, på den avancerede web-portal, der er i støbeskeen, og se hvad scoren dækker over, er stadig til diskussion. Utrygheden ved hvordan alverdens Greenpeace’er vil reagere når tallet er under 100, lurer under overfladen i branchen. Men har du først sagt A bliver det svært ikke også at sige B, uden at virke som om du har noget at skjule. Alt taler derfor for, at detaljerne bag scoren ender med at komme frem.

Det er ikke kun på nettet åbenheden kommer frem. Også tøjet selv skal være ærligt. Derfor har danske Designers Nest, der har Kronprinssesse Mary som protektor, netop lanceret en ny transparens-pris. Den skal gives til lovende unge designere og har netop Bruno Pieters som drivende kraft. Om tøjet af den grund bliver særligt digitalt vil vise sig, når vinderkollektionen som lovet går på catwalken til næste års Copenhagen Fashion Week.