3D-printere, demokratiske mikro-investeringer og det åbne net baner vejen for en ny industriel revolution, der domineres af bittesmå lokale virksomheder.
I torsdags startede den lille københavnske virksomhed Robocat en ny kampagne på hjemmesiden Kickstarter. De havde brug for ihvertfald 35.000 dollars for at kunne starte produktionen af en ny lille termometer-dims, der kan sættes ind i høretelefon-udgangen på en iPhone, og dermed gøre det muligt at bruge telefonen som en fuldblods temperaturmåler. Og det skulle brugerne af Kickstarter hjælpe med – i små bidder: for 10 dollars kunne de første 200 f.eks. sikre sig en Thermodo, som dimsen hedder, når den engang kom i produktion. For 69 dollars kunne de få Thermodo’en i aluminium plus en T-shirt. For 249 dollars en Thermodo med inskription og blandt andet et personligt takkebrev.
Projektet fangede an. Allerede sent torsdag, hvor jeg første gang hørte om Thermodo, blev 35.000 dollars målet nået, og søndag var de oppe på 140.000 dollars – over trekvart million kroner. Når måneden er gået, og indsamlingen er sluttet, håber Robocat-folkene nu på at nå 500.000 dollars, fortalte en af dem, Willi Wu, mig. En investering som de ellers kun ville have kunnet drømme om.
Noget af det, der har fået de i skrivende stund knap 4.000 mennesker fra hele verden til at støtte op om Thermodo er de fungerende prototyper Robocat har fremstillet: Rigtige små plastic-dutter med stik og termometer indeni. Også her har Robocat det meget lettere end tilsvarende opfindere ville have haft det for ti år siden. For prototyperne er lavet på 3D-printere, der kan printe stort set alt hvad du kan tegne på din computer ud i solidt plastic. Og gøre det billigt: de ti prototyper har kun kostet Robocat ca. 15.000 kroner, plus en weekend med loddekolbe og fingermaling.
Også når Thermodo går i rigtig produktion er Robocat bedre stillet end gårsdagens fabrikanter. I stedet for at skulle etablere egne samlebånd, bliver dimserne bestilt i Kina, hvor selve produktionsopstarten kan klares for i omegenen af 75.000 kroner. Så sendes de til USA, hvor et tredje firma hyres til på freelance-basis at sende pakkerne ud til kunden.
Robocat har aldrig før lavet fysiske produkter. De fire unge fyre bag er programmører og designere og lever ellers af at lave apps til smartphones. Nu laver de rigtige ting også. Og dermed er de en del af den tidligere Wired-redaktør Chris Andersons “nye industrielle revolution”. De sidste tyve år har vi vænnet os til at software-virksomheder har kunnet startes af tre mand med en bærbar. Nu gælder det samme for hardware også – i ordets bredeste forstand.
Thermodo er et eksperiment. Robocat har tidligere lavet apps, der viser temperaturen som denne verdens DMI’er oplyser den. Blandt andet Thermo, der er gået som varmt brød, og hentet over to millioner gange i Apples appstore alene. Men hvor stor interessen for at bruge iPhonen som rigtigt termometer er, vidste Robocat ikke før i onsdags. Nu viser det sig, at det blandt andet er installatører i airconditioning-branchen, som Thermodo appelerer til. Og til forældre, der ser Thermodo som en måde at tjekke deres spædbørns temperatur på, ved blot at få dem til at knytte deres små næver om den lille dut.
Og heri ligger der en sidste pointe: den store usikkerhed om hvad Thermodo egentligt skal bruges til, som i gamle dage ville have gjort markedsføringen stort set umulig, er i dag et plus. For softwaren der hører til er ikke bare gratis, men open source, og alle denne verdens kreative kodekendere kan derfor tilrette og sælge egne Thermodo apps til alle de formål, der måtte byde sig til. Helt uden Robocat skal have noget for det. Robocat håber mange vil gribe chancen og lave fede apps. Hvis det sker smøger de ærmerne op og gør sig for alvor klar til at lange Thermodo-dimser over disken.
Denne blogpost er oprindeligt skrevet som analyse i den trykte udgave af Politiken den 13. marts 2013.