Du står i en katedral i 2062. Rummet fyldes med musik, fremført af den kunstige intelligens, der til den tid styrer verden. Skabt ud fra arkæologiske studier fra vor tid.
Men kildekritikken har ikke helt virket. Millionvis af spam-mails er blevet taget for gode varer som ægte vidnesbyrd om hvad der prægede tiden omkring 2012. Og den kunstige intelligens hylder dem, som udtryk for den verden, der skabte dem. Og musikken ligeså. Hør selv hvordan det lyder, når en viagra-mail sættes til skøn musik.
Det er Henrik Føhns der spiller (og som havde komponeret) “spamsongs” og han fremførte dem i Rummet på Republikken på Vesterbro i København. Jeg optog det i tirsdags (den 31 januar) til et Salon-arrangement om Singulariteten afholdt på Republikken på Vesterbro. En lidt finurlig ironisk fantasi om hvad den eksponentielt stigende computerkraft vil bringe med sig.
“Lund på nettet”-bagside klummen fra Politikens økonomi-sektion går i dag sådan her – komplet med links og det hele:
Parker sidelæns I sidste uge afslørede EU-kommissionens formand, José Manuel Barroso, en ny mini-elbil, Hiriko. Bilen er ren science fiction: hjulene drejer separat og styres af hver deres motor og kan derfor dreje om egen akse (en såkaldt nul-vending), og køre sidelæns ind i parkeringsbåse. I parkeret tilstand presses bilen sammen, så den fylder mindre. Rattet er erstattet af en joystick på en svingbar arm, og ind- og udstigning sker forlæns gennem forruden, der kan slås op.
Bilen testes i efteråret i Malmø og flere andre byer verden over og ventes at komme på markedet næste år til en pris på omkring 100.000 kr. før skatter og afgifter. New York Times har en fin omtale.
Hæng ud med Obama
Natten til tirsdag hang fem almindelige – men håndplukkede – amerikanere ud med Obama. Det skete på Google’s gruppe-videochat, Hangout. En hel del andre så på. Og de, der gik glip af det, kan nu se en optagelse af det hele på YouTube.
Normalt fungerer Hangout sådan, at du på Google+ fortæller, hvornår du selv er på, så de af dine venner, der også er online, kan ’hænge ud’ sammen med dig. Alle sidder så hjemme foran et webcam – og systemet er så smart, at det automatisk viser den, der taler, i det store billede og de øvrige som små thumbnails.
Det er ikke kun vælgermøder, Hangout er god til. Også Dalai Lama har hængt ud. Og it-koncernen Dells øverste chef, Michael Dell.
Mægtige Apple Ikke bare har Apple – med en markedsværdi på over 400 milliarder dollar – fortrængt Exxon fra pladsen som verdens allermest værdifulde firma. Det har også netop lanceret verdens fjerdestørste overskud nogen sinde på et kvartal: 13 mia. dollar eller 73 mia. kroner. Og har dermed trængt sig ind som eneste ikke-olieselskab på rekordlistens top 20 der kan ses hos Wikipedia.
Kvartalsregnskabet, som blandt andet Macrumors.com omtaler, viser også, at Apples omsætning er steget med hele 73 procent på et år. Så meget bør firmaer på Apples størrelse slet ikke kunne vokse. Interessant nok stammer over halvdelen af omsætningen fra iPhones, der solgte over dobbelt så godt som året før, på trods af at den nyeste model ikke som ventet var en ny version (iPhone 5), men kun en opgraderet 4’er.
Google ER ond
»Nu er det officielt«, skriver Mat Honan fra Gizmodo: »Google er ond«. Ordene spiller på Googles uofficielle motto, ’Don’t be evil’, og skyldes, at Google fra 1. marts samkører alt, selskabet ved om dig: Hvilke ord du taster ind, når du søger på Google, hvad du skriver om, når du mailer fra din Gmail, hvilke film du ser på YouTube, hvem dine venner er på Google+, hvilke steder du har tjekket ind med din Android-telefon.
Det hele skal give dig en bedre og mere skræddersyet oplevelse (og gøre Google til en bedre annonceplatform). Prisen er, at du skal leve med en central instans, der ved mere om dig, end selv din mor eller din bedste ven gør, og grundlæggende kun har et formål: at tjene penge.
Kloge billeder Gammeldags billeder forestiller det, de forestiller. Ellers kræver det hårdt arbejde i mørkekammeret. Et digitalfoto har flere brikker (’bits’) at rykke med: En tur i Photoshop, og det er lavet om. Dog: hvis ikke råmaterialet er i orden, er der ikke så meget at gøre.
Ind kommer Lytro: et kamera, der ikke bare tager ét billede, men opfanger alle linsens lysindtryk. Lytros billeder er ’levende’; tilskuerne klikker selv rundt og stiller skarpt – efter billedet er taget, vel og mærke.
“Big data” giver ny viden om seriemord, McD dummer sig på Twitter, Apple sætter endnu et søm i bogens ligkiste, ny pladespiller spiller årringe og de hippe tager til Squaw Valley. Tag med “Lund på nettet” og hør mere. Først bragt i Politiken i dag.
Seriemord på formel
Den russiske massemorder Andrej Tjikatilo var, uden at vide det, styret af et særligt hjerneaktivitetsmønster, mens han myrdede løs. Et mønster, der styrede, hvor lang tid der gik mellem hvert af hans mindst 52 mord.
Det har forskere fra University of California fundet ud af, fortæller Technology Review. Særligt viser resultaterne, at sandsynligheden for et nyt mord var størst, når Tjikatilo netop havde myrdet – måske fordi hvert nyt mord i sig selv forstærkede mordimpulserne.
Opdagelsen kommer, efter at en computer har tygget sig gennem en simulation af 100 milliarder neurale sekvenser, som skulle illustrere Tjikatilos hjerneaktivitet i de 12 år, myrderierne stod på. Resultatet var en model for, hvornår Tjikatilo ville begå sit næste mord, og den viste sig at stemme godt overens med virkeligheden.
Det er den slags research, moderne computerkraft muliggør, og det har fået et navn: ‘Big Data’.
McD i spinatbedet »Det kan smages, når du laver noget med stolthed«. Sådan har McDonald’s teaset på Twitter sammen med et link til succeshistorien om en fattig kartoffelavler, der følger sin drøm og bliver storleverandør af råvarer til kædens pommes frites. Det hele serveret med emneordet #McDStories – en opfordring til Twitterfolket om at sende deres egne McD-historier.
Det skulle de, som du kan læse hos nyhedssitet paidcontent.org, aldrig have gjort. Det er nemlig ikke solstrålehistorier, der siden er fosset ud på nettet. De har derimod handlet om junkfood, rotter, dårligt kød og rigtig meget andet fra burgerkoncernens rædselsskuffe.
Med den mislykkede kampagne har McDonald’s på den hårde måde lært, at marketing-bullshit ikke dur på sociale medier, hvor kunderne svarer igen helt efter eget hoved.
Bogen er død – måske iBooks – Apples nye e-bogsbutik med video- og grafiksprudlende formater og priser på under 100 kroner for e-lærebøger – var et af ugens store samtaleemner. Satsningen, der har fire af de største amerikanske forlag i ryggen, skal få skoler verden over til at droppe trykte bøger og gå over til iPads. Det kan blandt andet læses hos ExtremeTech, der mener, at iBooks markerer den trykte bogs død.
Helt så højt kan jeg ikke svinge mig op – men at iBooks er endnu en pind til den fysiske bogs ligkiste, er jeg ikke i tvivl om.
Hvordan lyder et træ? Alle kender de årringe, som er aftegnet i et overskåret træ. Men hvordan ville de lyde, hvis de kunne sige som et klaver? Det giver Years dig svaret på. Years er en pladespiller, der i stedet for en pickup har en optisk læser og i stedet for vinylplader spiller … skiver af træ. Afhængig af ringenes tykkelse og form frembringes forskellige klaverakkorder; lyden er improviserende, og knaster og uregelmæssigheder tilføjer disharmoniske bastoner til lydbilledet.
Tag til Squaw Valley Hvis du vil være virkelig hip, skal du tage på lejrtur i snedækkede Squaw Valley i Californien i denne weekend. Her mødes 750 af verdens spidser inden for erhvervsliv, teknologi, kunst, videnskab og filantropi på dette års Summit Series-konference. Det hele handler om at lave en bedre verden, men som med alt andet rigtig hipt opretholder konferencen næsten fuldkommen radiotavshed.
Et enkelt pip er dog sluppet ud hos The Next Web, og heraf fremgår det, at det hele står i lejrbålets tegn – ingen foredrag, kun samtaler; ingen tilhørere, kun deltagere etc. Og at du blandt andet kan møde filminstruktøren Gus van Sant (‘Milk’, ‘Good Will Hunting’) og Evan Williams, manden bag Twitter.
Det var viden, software og systemer, der var mest af på Velfærdens Innovationsdag (hvis hjemmeside du kan se her) – en stor konference, der løb af stabelen i en propfyldt Øksnehallen i går. Til gengæld var det ikke fordi det ligefrem væltede med high-tech opfindelser. Her er tre af de løsninger, der endte på min notesblok.
1. Bliv en super underviser – i Kina De sidste 150 år har vi i Danmark udviklet et undervisningssystem med plads til individualitet og kreativitet. Det system skal vi sælge i færdigtpakkede moduler med kurser, materialer og supervision. Og kineserne vil gerne købe – de er nemlig trætte af udenadslære og vil gerne være kreative ligesom os. Det giver en markedsmulighed, som Odsherreds efterskole sammen med flere andre har sat ind overfor. De er nået så langt at de har fået deres pakker godkendt og blåstemplet af de Taiwanesiske myndigheder, fortalte Tom Hagedorn – en af folkene bag – mig. Et stort skridt i et land, hvor alting rulles ud fra oven. Til efteråret håber de at kunne hente de første rigtige ordre i land. Selv mener de der er rigtigt mange penge i det.
2. Hydraulisk mening
Linak er et dansk og (efter eget udsagn) verdens førende producent af de hydraulik-dimser, du kender fra hævesænke-borde og elevations-senge, men som også sidder i majetærskere og i solfangere. I dag laver de ikke kun hydraulik – de laver også inteligens og kommunikation omkring den. Solfangerne startede det hele: de skulle dreje efter solen. Nu forsøger de sig med blandt andet en intelligent seng, der kan mærke hvornår senile fru Hansen står ud af den eller tisser i sengen – og sende en sms til plejepersonalet. Sensorerne bag har ikke meget med hydraulikken at gøre, men Linak breder sig nu ud i resten af de apparater, som deres hydraulik er placeret i. Fremtidens business handler mere om at skabe mening end om at lave maskiner, tænker jeg.
(Note: Strengt taget er det ikke hele hydraulikken Linak laver, men den del af det (akutaoren), der omsætter hydraulisk energi til mekanisk).
3. Sådan sælger du PDF’er til skolen
Odder kommune har købt 2700 iPads til skole-eleverne, og vil nu rigtigt gerne have nogen gode skolebøger at læse på dem. Problemet er, at der ikke er så mange endnu. Forlagene skal enten lave avancerede apps (eller iBooks) og det tager lidt tid. Eller de skal levere PDF’er – men det er de ikke vilde med fordi de frygter at de så bare bliver piratkopieret.
Det forsøger Stephan Stephensen fra MingoVille nu at gøre noget ved. Han har, fortalte han mig, lavet iSchoolLibrary (hjemmeside her), en app, der fungerer som fælles bogreol for en skole. Alle eleverne får app’en, og inde i den ligger så alle de PDF-bøger, som forlagene har solgt skolen. En tryg, sikker og overskuelig havn for materialet. Den 1. februar håber MingoVille-folkene at være klar med løsningen til Odders børn. Og de fortæller at Apple er meget optaget af projektet også og vil promovere det i resten af europa (og verden?). Lige præcis lige nu er undervisningsmateriale og skolebrug også totalt højprioriteret af Apple, der i går lancerede iBooks 2, der netop har fokus på… skolebøger.
OBS, breaking (tilføjet 21/1): Stephan Stephensen fortæller at Nicolaj Ottsen, tidligere CTO i Webpartner, netop er ansat som ny direktør i ISchoolLibrary.
Andre interessante ting jeg så: KMD education (hjemmeside her) laver ny portal til skolelærere, propfyldt med oplysninger om alle undervisningsmaterialer. Potentiale til nyt socialt netværk, hvor lærere kan følge – og dele erfaringer med gode bøger etc. med – hinanden. Lanceres til august. Roberta, en gør-det-selv agtig lille motor, der kan vippe en barnevogn. Udviklet af pædagoger i Børnehuset Lynggården (hjemeside her) og gør putningen af 10-15 børn om eftermiddagen i en vuggestue meget mindre stressende og rar for alle parter. Kommer snart i handelen til en 4-5.000 kr.
Mickey Mouse kæmper for ikke at blive fanget i nettet. Men den slags patenter og copyright, som han forsvarer sig med, bremser verden – og han kan meget vel ende med at trække det korteste strå. Først bragt i Politiken den 18. januar 2012.
Disney og Google er i totterne på hinanden i disse dage. Kampen handler på overfladen om et amerikansk lovforslag, der skal forhindre piratvirksomhed på nettet. Men bagved ligger et langt større opgør om ideernes frie bevægelighed og muligheden for at tjene penge på dem.
Disney, Hollywood og musikindustrien står på retten til selv at høste frugten af deres kreative anstrengelser, mens Google, Facebook og resten af Silicon Valley kæmper for at bevare et frit net, hvor konkurrence og innovation blomstrer.
(Den 18. januar, dagen da denne artikel var i avisen, gik det for alvor løs. Wikipedia og flere andre strejkede og viste sort skærm i protest mod dagens kongres-høring om de omdiskuterede lovforslag. Google virkede stadig, men havde et “protest-skilt” på forsiden – tilføjet, Jon Lund)
Men det er meget mere end Anders And og gode søgemaskiner, der er på spil. Der er i hvert fald tre gode grunde til, at emnet – igen – er poppet op.
1. Patent er monopol
Det er verdens bedste brændstof – penge – der får rettighedsdiskussionen til at leve. Påberåb dig et patent eller din ophavsret, og du får i praksis tildelt et tidsbegrænset monopol. Så kan du sætte prisen højt uden at behøve at være alt for nidkær med kvaliteten – for kunderne har jo ikke andre steder at gå hen.
Den slags beskyttelse er store etablerede selskaber vilde med. Den gør det muligt i ro og mag at få dækket alle opfindelsesomkostningerne og giver samtidig en god sjat penge oveni.
De små konkurrenter, der gerne vil frem, er mindre glade. Og kunderne får dårlige produkter til en alt for høj pris. Sådan har det altid været, og selv om systemet har klare svagheder, plejer de store at vinde, men nu er de under pres.
2. Udviklingen går alt for hurtigt
I gamle dage kunne man nok leve med, at udviklingen af nye opfindelser ofte blev lagt på is i patentperioden. Alting gik langsommere dengang, og selv om for eksempel James Watt, opfinderen af dampmaskinen, med sit patent nok fik udsat den industrielle revolution i 20-30 år, var det formentlig kun en enkelt eller to større produktinnovationer, han blokerede for (Læs historien om James Watt og dampmaskinen her).
Det er anderledes i dag, hvor udviklingen – hvis ellers den får lov til det – er meget hurtigere. På it-området for eksempel drøner produktudviklingen af sted langs eksponentielt stigende kurver, og produkter med elektronisk indmad – fra fjernsyn over biler til vaskemaskiner – der er 10 år gamle, er dybt forældede. Ophavsret og patenter er her en spændetrøje, der formelig skriger på at blive løsnet.
3. Opfinderen er død
Opfinderen med stort O, der efter års ensomt slid i værkstedet frembringer sin nyskabelse, har alle dage været en illusion. Langt de fleste opfindelser skabes med kraftig inspiration fra andre. James Watt opfandt ikke dampmaskinen ud af ingenting. Hans opfindelse bestod i at tilføje et separat dampkammer til en ældre model, han var ved at reparere – ligesom brødrene Wright ikke selv opfandt flyvemaskinen, Ford ikke bilen og Kirk Christiansen ikke legoklodsen.
I dag er situationen helt ukontrollabel. Med næsten 7 milliarder mennesker på kloden, en uddannelsesgrad som aldrig før og et internet, hvor alle er forbundet med alle, er inspirationsgraden massiv. Alt, hvad vi tænker, skriver, siger og gør, er allerede 99 procent kendt stof. Det gør ikke bare ophavsret og patentsystemer uretfærdige. Det gør dem til en hæmsko i den naturlige sociale udviklingsproces.
Hellig kopiering
De tre spændinger lægger tilsammen et grundlæggende pres på patent- og ophavsretsreglerne verden over. Hver dag byder på nye stresssymptomer. Tag et billede af Den Lille Havfrue og offentliggør det, og billedhuggerens efterladte familie kommer efter dig med erstatningskrav. Mickey Mouse er Disneys ejendom, og ve den, der copy-paster musens kontrafej uden at have fået lov. Musiksampling og remix er stort set forbudt. Programmer, der vil gøre brug af dobbeltklik, skal have særlig tilladelse. Afgrøder, der er fremelsket af bønder gennem tusinder af år, gøres til privat ejendom. Og livsvigtig medicin priser sig selv ud af de fattige lande for at holde profitten i det rige Vesten.
Et af de mere kuriøse udslag af hele denne ubalance finder du i Sverige, hvor myndighederne i forrige uge officielt godkendte ‘kopimisterne’ som trossamfund. Information er hellig, siger de, og copy-paste er det nye sakramente. I det hele taget er svenskerne langt fremme på området og råder blandt andet også over Piratpartiet, der er valgt i EU-parlamentet på et program om særlig fri fildeling. Ligesom det tyske Piratparti i efteråret nåede 9 procent af stemmerne ved valget til delstatsparlamentet i Berlin.
Selv om det lyder af drengestreger og anarkisme, har piratpolitikerne faktisk flere tankevækkende forslag. Fra den svenske fløj lyder det for eksempel sådan: Afskaf patenter på medicin, og lad i stedet staten betale medicinalfirmaerne direkte med skattekroner. Det er en rigtig god forretning, for kopimedicin er typisk 70 procent billigere end den ægte vare, mens medicinalfirmaerne ‘kun’ bruger omkring 15 procent på forskning og udvikling.
Når patentsovepuden er væk, vil der også her blive sat endnu mere pres på medicinalfirmaerne for at opfinde nyt, lyder argumentet. Og så har forslaget endda en behagelig bivirkning: at folk i den tredje verden også får råd til at blive raske.
EU-kommissionen på vagt
Den svenske løsning er ganske givet ikke særlig ligetil, men problemfeltet er også komplekst. For eksempel er det ikke kun Google & Co., der ikke kan lide den nye amerikanske antipiratlov.
Også EU-kommissionen står på bagbenene. Den ser nemlig i forslaget en selvbestaltet amerikansk politimand med ret til at lukke også europæiske sites efter forgodtbefindende. Men det er en anden historie.
Tilføjelse, Jon Lund:
De to lovforslag som er i vælten hedder hhv. SOPA (Stop Online Piracy Act) og PIPA (Protect IP act). Digital Trends har en fin gennemgang af SOPA og PIPA her.
Kodak er på vej til de evige fotomarker mens nye 3D-fotoservices vinder frem. KLM lader dig Facebook-vælge din sidekammerat, en 60 år gammel affære giver italiensk skilsmisse og amerikansk forfatter taler dunder mod ny amerikansk anti-piratlov. Velkommen til “Lund på nettet”: fem små historier som bragt i Politiken i dag.
Farvel, Kodak
En gang imellem havner du i en situation, som du bare må have et billede af. Det, der i gamle dage hed et ’Kodak Moment’. Men så kom digitalkameraer og kameramobiler, og nu er Kodak-betegnelsen snart endegyldigt død: Kodak er officielt på vej mod den endelige konkurs, fortæller Wall Street Journal.
Kodak bliver dermed endnu et eksempel på, hvor svært det er for markedsledere at fange nye vinde. De har alt for mange penge bundet op på etablerede produktgrupper, og det gør dem ude af stand til at tænke klart. De tror hele tiden, at timingen endnu ikke er helt rigtig – indtil det er for sent.
Skab dig selv i 3D
Mere om fotografi: En af de mere kreative måder at hive penge ud af folks digitale billeder på kommer fra franske Sculpteo. Med deres nye app kan du lave kopper, drejet efter din egen profil. Fotografer dig selv med din iPhone, tryk på tre knapper og vent en postgang, og du kan drikke din kaffe af et 3D-printet krus præget med dine egne ansigtstræk.
Endnu større frihedsgrader har du med Autodesk 123D-programmet: Find en ting, du gerne vil have mangfoldiggjort, og skyd løs med kameraet, mens du går 360 grader rundt om den. Autodesk 123D sætter billederne sammen til en fuldt printbar 3D-fil, lige til at skrive ud, enten hos dig selv eller, mod betaling, på firmaets særlige printer.
Begge er nye og særlig smarte afarter af mass customization – massekundetilpasning – et af tidens mantraer. Bemærk, at hele processen (undtaget postbuddet) er digital.
Dating i flysædet
Facebook er, tyder meget på, kommet for at blive. Alt, hvad jeg kan finde af tal, fortæller om en loyal – og stigende – brugerskare på utrolige 2,5 til 3 millioner danskere.
Al den aktivitet må man kunne tjene penge på, tænker mange. F.eks. det hollandske flyselskab KLM, der – fortæller International Business Times – planlægger Meet and Seat, en særlig online check-in, hvor passagererne kan tjekke hinandens Facebookprofiler, før pladsen vælges.
Tiltaget har fået flere, blandt andre Next Media Animations, til at flyde over med frække forestillinger om KLM som datingbureau og indgangsport til Mile High Club – gruppen af mennesker, der har haft sex i et fly.
Dyr fortidsaffære Vi trækker alle en bekymrende lang hale af digitale spor efter os – vi fotograferes i banker, vores telefonopkald og e-mail logges, og vores statusopdateringer, billeder og kommentarer bevares til evig tid på det sociale net. Men det er ikke kun online, fortiden kan bide os i haserne.
Det kan italienske Rosa C skrive under på. Hun står midt i en skilsmisse fra Antonio C, efter at Antonio kort før jul fandt en gammel skuffe fyldt med Rosas kærlighedsbreve fra starten af deres ægteskab i 1940‘erne – til en elsker.
Forbyd ikke hjulet
En ny amerikansk antipiratlov ville – indtil i fredags – blokere sites, som mistænkes for piratindhold, ved at pille dem ud af de normalt helt neutrale ’telefonbøger’ (DNS-servere), der guider trafikken på nettet.
Det fik nettet i oprør. At ramme pirateri gennem telefonbogscensur er et angreb på kernen i nettet og svarer til at forhindre bankrøvere i at flygte ved at forbyde hjulet, mener den amerikanske forfatter Cory Doctorow. Nu er blokeringsdelen taget ud af lovforslaget igen.
I Danmark lever telefonbogscensuren dog i bedste velgående og forhindrer dig blandt andet i at besøge sitet The Pirate Bay. Se Doctorows tale på YouTube og læs min analyse af, hvorfor piratdiskussionen tilsyneladende ikke vil dø, på side 6 i denne sektion (altså Økonomisektionen i Politiken, den 18. januar 2012, red.).
Vi er nu knap to uger inde i det nye år, og måske har du allerede mistet overblikket. I så fald: fortvivl ikke. Her er fem af de trends jeg tror mest på kommer til at rykke på den digitale front i 2012. (Du kan også læse dem i Politiken, som jeg har skrevet forudsigelserne til, i dag).
1. Tingene går på nettet Greengoose er et lille klistermærke, der kan måle, om toiletsædet er slået ned, eller om Fido har spist af hundeskålen i dag – og give besked over nettet.Twine er en programmerbar klods, du f.eks. skal kunne sætte på din vaskemaskine og bede om at sende en e-mail, når tøjet er rent. Min badevægt, Withings, kan tweete min vægt og lave pæne grafer online.
Alle tre er eksempler på det, der kaldes ‘tingenes internet’: nettet er ved at gå over sine bredder, så det ikke kun er os, men også vores ting, der er online. Den slags kommer der meget mere af i 2012, og det vil udbrede intelligens til ellers dumme hverdagsgenstande.
2. Computeren forstår dig
I rummet er der ingen tyngdekraft, og det er følgelig svært for astronauter at bruge almindelige badevægte. Men med det kunstige øje fra Microsofts spillemaskine Kinect kan astronauterne skannes, og ud fra det resulterende 3D-billede kan deres vægt gættes ganske fint.
Italienske forskere står bag (som du kan læse her hos New Scientist), og at det lige er Kinect, de bruger, er ingen tilfældighed. I 2011 åbnede Microsoft teknologien og gav alle lov til at bruge den efter forgodtbefindende.
2012 vil byde på mange flere systemer, der forstår dig bare ved at se på dig. Og også – men det er en anden historie – ved at høre, hvad du siger.
3. Streaming styrer
Forleden ventede jeg på toget med min yngste og min iPad. For at fordrive tiden gik jeg på e-reolen.dk, bibliotekernes nye e-bogs-udlånsservice, og tre minutter efter læste jeg højt af kirkeministerens børnebog ‘Iqbal Farooq og den indiske superchip’. Streamet ned til mig fra det store net.
Hos TDC kan jeg for 29 kr. i døgnet leje Tom Cruise-filmen ‘Minority Report’, som min lokale Blockbuster ikke har. Også her kommer filmen direkte til min skærm. Og for 100 kr. har jeg købt adgang til over 18 millioner (dvs: alle verdens) musiknumre til fri afspilning hos Spotify.
Både e-reolen og TDC har dog stadig for få varer på hylderne. Det vil ændre sig i 2012, og streaming vil tage over. 2011 blev mit personlige vendepunkt.
4. Dit tv bliver smart
»I finally cracked it«, sagde Apples topchef, Steve Jobs kort før han døde. Det var tv’et, han mente. Fjernbetjeningerne er håbløse og programudbuddet et stort rod. Nu spejder alle – blandt andet her hos Paidcontent – efter, hvad Apple har i ærmet til 2012. Vil selskabet kunne gøre det samme på tv, som det gjorde på musik og mobiltelefoner, hvor hele brancher og værdikæder blev torpederet af dets innovationer?
Måske. Forvent under alle omstændigheder at skulle bruge din iPad, iPhone eller iPod både som ekstra skærm og som fjernbetjening, at kunne leje alle film i verden gennem Apples netbutik og – i hvert fald i USA – selv at kunne vælge, hvilke live-tv-kanaler du vil se, uden at være bundet af store programpakker.
5. Google+ rykker
Søgemaskinen Googles sociale netværk Google+, der blev lanceret i sommer, har ifølge de seneste uofficielle opgørelser 62 millioner brugere, og vækstraterne ser gode ud. Måske når Google+ op på 400 millioner i 2012. Det er stort, men stadig kun det halve af Facebooks p.t. 800 millioner brugere.
Facebook kan dog ikke vide sig sikker. Meget tyder på, at Google+ både er og vil noget andet end Facebook. Google+, der følger dig både i dine søgninger, i din gmail og på YouTube, vil være en social dimension i hele dit onlineliv. Ikke bare et sted, du tager hen for at snakke.
I oktober var jeg i New York til Singularity Summit – den store begivenhed, der hvert år sætter spot på de utrolige muligheder fremtiden åbenbarer i en verden med eksponentiel vækst.
Da jeg kom hjem, skrev jeg det hele sammen til Prosabladet. Og nu er det trykt som et tema med tre artikler.
I den første kan du læse hvad det hele går ud på.
Den anden er mit portræt af en de store Singularitetsmænd, Stephen Wolfram, som jeg mødte derovre.
Og den tredje handler om Watson-computeren, der for et år siden bankede to af de største stormeste i Jeopardy! for åben skærm, en milepæl i udviklingen af kunstige intelligens – en af Singularitetens kerneemner.
Det er ikke til at komme frem for lister her sidst på året. Årets vindere og tabere bliver udnævnt i flæng. Men hvad ligger bag de mange tal? Tag med på en tur i tre punkt-nedslag i året på nettet. (Bragt i en let tilrettet version i går på Kommunikationsforum)
Det snakker vi om 1: Voice på TV2 “Synes der bliver krammet alt, alt for meget i det program. Talentshows skal handle om menneskelig fornedrelse, ikke feel good #vtv2dk”. Sådan skrev en @madsbrynnum på Twitter i lørdags. Sammen med @nosleep2night, @StineBruusgaard, @XPtriciaX og en masse andre for ham vildt fremmede mennesker dissede og jublede han over Voice, denne måneds talent-show på TV2.
Det sagde de om Voice på TV2 den 17. december. Skærmdump fra min twitter-klient.
Og det var ikke kun i lørdags, de mange Voice-seere gik til tasterne. Det gjorde det også sidste lørdag. Og sidste lørdag igen. Faktisk er #vtv2dk-tagget totalt trending hver gang showet løber over skærmen. Normalt er tagget dødt. Men fredag lever det, sammen med digitalt broadcastede net-dialog fortæller overskrift.dk i et særudtræk af deres mange vidunderlige data.
Antallet af Tweets med hash-tagget #vtv2dk pr dag den sidste måned. Hver fredag går det løs. Men i – for TV2 – bekymrende aftagende grad. Data fra overskrift.dk.
Voice-snakken står ikke alene. Du kan finde masser af eksempler på TV-snak på Twitter, der peaker i real-time. Tilgengæld ser Voice – set fra Twitter – ud til at miste momentum. Ihvertfald har Twitter-burst’ene den – set fra TV2 – helt forkerte retning: mindre og mindre buzz.
Det snakker vi om 2: Fattigdom Fattigdom, eller rettere: Özlems fattigdom, er et af de fem pt mest irriterende emner. “Det”, mener bloggeren Frøken Vigtig ”gider vi ikke høre mere om”. Og hun har ret, Øzlems fattigdom fyldte rigtigt meget. Også online. Øzlem og Joakim B’s besøg hos den fattige Carina tredoblede Googlesøgningerne efter fattigdom, afstedkom en mindre lokal eksplosion i fattigdoms-tweets’ene og sendte bloggerne i blækhuset.
Udviklingen i Google-søgninger med “fattigdom” og Tweets og blogindlæg (særudtræk af data fra overskrift.dk), der indeholder variationer af ordet “fattigdom”. Det hele er indekseret så niveauet i uge 48 er sat til hundrede. (I absolutte tal ville antallet af søgninger være meget større end de to andre).
Når Frøken Vigtig præciserer at det er Özlems fattigdom hun ikke gider høre mere om, har hun en pointe. Zoomer du ud i tallene finder du nemlig en ikke helt så stor stigning ca en måned før det famøse Carina-besøg. Det var da Joakim B kickstartede det hele med at brække sig over venstrefløjens fattigdomsretorik. Også dengang fik det særligt sat gang i nettet.
Før da er Twitter, på mange måder de sociale mediers svar på finansmarkederens hysteriske kællinger, tilgengæld fattigdoms-tavs. Twitter ser skandalen og skræpper op. Men interessen er hurtig og flygtig og dør hurtigt ud igen.
Anderledes refleksiv var Google. Du Googler når du – på given foranledning – gerne vil være klogere. Og den grundlæggende fattigdomsinteresse var der hele året.
Men blogs’ene var, i 2011, nok det dybeste. Herude i niche-land har fattigdomsinteressen en blivende konstant fokus. Selvom det ikke er kæmpestort, kaster blogosfæren hver eneste dag 5-10 forskellige regulære blogindlæg der indeholder forskellige udgaver af fattigdoms-ordet af sig.
Det snakker vi om 3: Cupcakes Cupcakes er et af tidens store trending topics. Ikke fordi en eller anden smart madskribent synes det. Nej, fænomenet “Muffins med sukkertop”, har dybere fat i os.
Hos Google har bonner “cupcakes” ind på den globale tiendeplads over de hurtigst voksende madord. Og blandt danske søgninger er den nummer 4. Som du kan se på Googles lister over 2011s søgeord.
I et lidt længere perspektiv afslører Google at begrebet “cupcake” herhjemme første gange optrådte som søgeord i september 2007, selvom det globalt har været anvendt i det små så langt tilbage Google-øjet rækker. Nok bor vi i den globale landsby, men nogen er altså mere globale end andre.
Google-søgninger efter “cupcakes” juni 2007 til i dag. Se mere her.
Men trenden er måske for nedadgående. Interessen har, ser Googletallene ud til at fortælle, toppet; væksten er gået ud af cupcake-markedet: Sidste år blev cupcake-søgningen mere end fordoblet mellem maj og september – i år har den kun rykket sig få procent i samme periode.
Agnes cupcake-skandalen var i det lys episk. For den er tydelig hos Google. Uge 47 – fra 20-26.november – peaker “cupcakes”-søgninger helt vildt med over dobbelt så mange søgniger som ugen før og ugen efter. Var det krampetrækninger? Starten på enden? Fortæller-modellens spræl med halen?
Spørger du Twitter er svaret ja. Her var “cupcakes” generelt en næsten totalt ubrugt term i 2011 indtil Agnes-gate brød løs og der kom der gang i hønsegården. Overnight blev antallet af tweets der indeholdt ordet “cupcakes” mere end 50-doblet. Fra mellem søvnigt niveau mellem et og fem om dagen blev der den 22 november over 225 skræp på Twitter. Allerede 3 dage senere var alt dog, vanen tro, glemt igen.
Cupcake-helvede på twitter. Agnes sætter gang i hønsegården, men dør hurtigt ud igen.
Nu er Twitter jo et forfærdeligt hurtigt medie. Tyggelse i døgnets rejsestald, er hvad det er. Og hvis du spørger de mere langmodige og grundige bloggere, er svaret igen lidt mere nuanceret, men stadig klart. Den danske blogosfære er fyldt med med “cupcakes”. Over 30 nye indlæg om dagen skriver de flittige blog-skribenter, når det har gået højt. Agnes-gate fremtvang en lille lokal stigning i Cupcake-bloggingen, men slet ikke noget der minder om eksplosionen i tweets.
Antallet af blogindlæg pr uge der indeholder ordet “cupcake”. Data fra overskrift.dk.
Tilgengæld er Cupcake-blogningen helt tydeligt for aftagende. Ingen tvivl der. Vi lever i en post-cupcake-tid.
Listerne Du kunne vælge en milliard andre punkt-nedslag i årets listestof. Hvis du selv har lyst, er her et par af de officielle lister komplet med links til baggrundsbaserne.
Top 10-hurtigst voksende Google-søgeord i Danmark:
Der er ikke lavet nogen samlede top-lister over de mest trendende emner i tweets og blogs i Danmark. Men overskrift.dk har en masse gode tal, du selv kan søge rundt i:
“Kreativ” er årets hitord hos Linkedin, dansk farveblindheds-app på international topliste, NASA tester kæmpe armbrøst som meteor-harpun, ny teknologi kan oversætte vise dine tanker som film og musik-mand afslører streaming-tjenesternes pølsemands-økonomi. Det er den korte udgave af ugens “Lund på nettet”, først bragt i Politiken i går. Læs med!
Kreativ krise Nød lærer nøgen kvinde at spinde, siger et gammelt mundheld. Og den strategi ser flere og flere ud til at slå ind på, når det drejer sig om at sælge sig selv midt i en økonomisk krisetid. I hvert fald, rapporterer det professionelle netværks-site Linkedin på deres blog, er ‘kreativ’ nu det allermest brugte tillægsord i folks online cv’er. Som om denne verdens arbejdstagere gerne vil signalere, at de kan få lidt til at strække langt.
Til gengæld er ‘innovativ’, der også lyder mere af at bruge penge og sidste år var nummer to, nu helt ude af top-10. På landeniveau afslører statistikken dog forskelle. I Italien er eksempelvis ‘problem solving’ nummer et. Det er nok også en god egenskab at have dernede.
Farveblind hjælp
Jeg har ofte spekuleret på, om det røde lys ser grønt ud, hvis man er farveblind. Nu har jeg – takket være colorblind vision på min iPhone – fundet svaret. App’en lader mig se ud gennem telefonens kamera, men gør det igennem et farveblindhedsfilter, der gengiver farverne, som de ser ud, hvis du lider af protanopi (rødblindhed) eller en af de andre typer farveblindhed. App’en er lavet af danskeren Simon Strandgaard og bliver hædrende fremhævet hos The Next Web sammen med syv andre såkaldte apps, der alle lægger nye datalag på verden.
PS. Hvordan ser det røde lys så ud, hvis du har protanopi? Det er beige.
Stjerneskud »Når du ser et stjerneskud, lad dit ønske flyve ud«.
Sådan nynner de måske hos Nasa i disse dage, mens de hygger sig med deres nye, to meter store armbrøst med en encentimeters stålwire som buestreng. Armbrøsten er, skriver Wired, et led i Nasa’s forsøg med at harpunere meteorer, der med op til 250.000 km i timen og nul tyngdekraft kan være svære at lande på, når Nasa skal tage ‘jordprøver’ fra dem.
Ideen er, når forsøgene i laboratoriet er færdige, at meteorer skal bringes på skudhold af opsendte rumfartøjer, der fyrer harpunen af og hiver den udtagne prøve i land igen. Til den tid vil det dog være kanoner, ikke armbrøster, der bruges som våben.
Tanker på film
»Jeg kan se, hvad du tænker«. Sådan kan forskere fra Gallant Lab på Berkeley i ramme alvor nu sige til hinanden. De har studeret, hvordan hjernen bliver påvirket, når vi ser film, har lavet en model for, hvilke former for hjerneaktivitet der trickes af hvilke former, farver og bevægelser, og er nu i stand til at gå den anden vej også: fra hjerneaktivitet til levende billeder. Læg dig under skanneren, og et tilhørende computerprogram vil finde de klip fra 5.000 timers YouTube-videoer, forskerne har fodret programmet med, som passer bedst med det, du tænker, og mikse dem sammen til en film.
Tricket kan indtil videre rekonstruere, hvilke film du ser, og det er forbløffende præcist. Håbet er, at det snart vil kunne optage dine drømme.
Pølseøkonomi
Tænk, hvis pølsemanden nede på hjørnet skulle betale en 20′er per kunde til pølseindustrien. Eller – hvis der var flere penge i det – halvdelen af hele omsætningen. Og tænk, hvis industrien ensidigt kunne skrue priserne i vejret, uden pølsemanden kunne stille noget op, endsige skifte pølseleverandør. Hvor mange pølsevogne tror du så, der ville være på det lokale torv? Ikke mange.
Skift så ‘pølsemand’ ud med ‘musikstreamingtjeneste’ og ‘pølseindustri’ ud med ‘pladeselskaber’, og du har de vilkår, som Spotify og de andre nye musiktjenester på nettet opererer under, fortæller Michael Robertson (der dog bruger hotdog og dollar i sit eksempel) på Gigaom. Af samme årsag mener han, at streamingtjenesternerne aldrig vil kunne komme til at løbe rigtigt rundt.
JON LUND is a leading authority on the digital future and market communication. JON LUND helps clients build and implement succesfull online presence. JON LUND inspires and provokes at at conferences, internal events and executive consulting sessions. JON LUND helps clients finding facts, analyzing and investigation into the digital markets. Read on
