Ugens links: Pirate Bay flygter per drone. Oplæsning forbudt. Papirfly på 14 meter. Mm.

The Pirate Bay sender deres servere i luften med små droner. Samtidig slår belgiske anti-pirater til mod højtlæsning for bårn. Mens en kæmpe papirflyver i Arizona får luft under vingerne. Hos Toyota pusler de med tankestyret gearskift, og i Sydkorea slås Samsung for at få deres smart-tv på nettet. Sådan lyder ugens fem klip fra nettet. Læs dem i dagens Politiken, eller – med links og det hele – her på bloggen.

Oplæsning forbudt
Hvis du er barn og gerne vil have læst en god historie højt, er biblioteket i belgiske Dilbeek noget for dig. To gange om måneden trækker ulønnede lokale i borgertøjet og guider børn – fremmødet er typisk omkring 10 – ind i bogens verden. Et fint lille kulturelt initiativ, skulle man mene.

Ikke desto mindre har Sabam, den lokale ophavsretsorganisation, kontaktet de ansvarlige bibliotekarer og meddelt dem, at hvis de på den måde vil fremføre bøger offentligt, har de værsgo at betale, fortæller Robin Wauters fra The Next Web. Små 2.000 kroner om året.

Det får Robin Wauters til at konkludere, at det nu helt rabler for det belgiske ophavsretspoliti. »Kafkask« og »rendyrket ondskab« er blandt de ord, han bruger.

Pirate Bay får vinger
The Pirate Bay – den svenske hjemmeside, der hjælper brugere med at dele musik, film, spil og meget andet – lever et usikkert liv. Grundlæggerne er idømt fængselsstraf og millionbøder for ophavsretskrænkelser, og flere lande har forbudt tjenesten helt. Det fik tidligere i år Pirate Bay til at afskaffe de instruktionsfiler, som tjenesten ellers havde lagret for brugerne, til fordel for særlige links, der er langt mindre pladskrævende, og det har igen banet vejen for de seneste flugtplaner: at sende små ubemandede serverdroner i luften, der i op til 50 kilometers højde kan være trådløst forbundet til det store net. Lykkes missionen, skal der formentligt luft til luft-missiler til at stoppe Pirate Bay. Eller som grundlæggerne selv siger på deres blog: »Rigtig krig«.

Papirfly på 14 meter
I januar foldede og kastede ca. 200 børn papirfly på livet løs i det lille Pima Air & Space Museum i Arizona. Den 12-årige Arturo Valdenegros klassiske stramt foldede version fløj længst, og i sidste uge blev en 14 meter lang udgave af Arturos fly, opkaldt efter ham selv og stadig i papir, trukket op af en helikopter til en lille kilometers højde. Her blev flyet sluppet fri til et fint glid over Arizonas ørken. Dermed satte Arturo – og The Great Airplane Project, der stod bag det hele – en ny verdensrekord. Et smukt eksempel på, at du, med lidt snilde og et drys forhåndenværende teknologi, i dag kan lave de mest utrolige ting.

Tænk gearskift
For fire uger siden kunne du her på bagsiden læse om et skateboard, du kunne styre med tankens kraft alene. Nu viser det sig, at selveste Toyota er i gang med noget af det samme, bare for cykler. Hos SlashGear kan du se, hvordan du ved hjælp af en cykelhjelm med indbyggede hjernebølgesensorer kan skifte gear bare ved at tænke på det.

Der forlyder intet om trafiksikkerhed. Om eventuel pris eller lanceringsdato. Eller om vi kan vente at se teknologien også i Toyotas biler. Det bliver derfor nok ikke lige med det første. Men tanken er sjov.

Bredbåndskrig på vej
Et af slagsnumrene i den nye iPad hedder 4G, superhurtigt download; et andet en lækker og knivskarp skærm. Tilsammen gør de to iPad’en til et højpotent lille internetfjernsyn. Hvilket har fået Verizon – en slags amerikansk TDC – til at varsle heftige prisstigninger på mobilt internet til de nye iPads.

I Sydkorea hedder markedslederen KT, og KT frygter tilsvarende for de nye smarte internetfjernsyn fra Samsung og deres effekt på nettet. Men i stedet for at give regningen til forbrugerne har man her valgt at give regningen til fjernsynsfabrikkerne. Og truet med at udelukke de smarte fjernsyn, hvis ikke de betaler.

Det er hos Wall Street Journal og Financial Times, du kan læse om de to frontforskydninger i det, der tegner til at blive de kommende års nye store bredbåndskrig.

Kommissæren, der ville glemmes

Google og de andre ved langt mere om mig, end min mor og min bedste ven – tilsammen. Det er ikke et tilfælde: de mange data er  krumtappen i internettets økonomiske succes. Ja, faktisk er det datastrømmen der er skyld i, at nettet i det hele taget er så fedt at bruge. Men det er også så tilpas uhyggeligt at det ikke kan blive ved med at gå, skriver jeg i Politiken – og nu også her på bloggen – i dag.

‘Drakonisk’ og ‘umulig at gennemføre’. De harske ord (der kan læses her) var stilet mod Viviane Reding, den 61-årige tidligere journalist og nu EU-kommissær, der de sidste år har kæmpet mod den massive registrering, du, jeg og alle andre, der færdes på nettet, dagligt er udsat for.

En kamp, der, hvis alt går, som Reding vil have det, skal knæsætte ‘the right to be forgotten’. Retten til at blive glemt. Til at fortælle Google, Facebook og alle de andre: slet loggen.

Under slagordet ‘big data’ tramper de alle præcis den modsatte vej: De vil vide mere om dig. Og de tror, de kan tjene penge på det. Læs her, hvordan. Og læs, hvorfor deres kamp mod Reding er dømt til fejle.

1. ‘Big data’ er en tryllestav
En af internettets helt store hemmeligheder handler om mængder. For når du har nok af noget, danner det ofte mønstre. Helt af sig selv. ‘Big data’ – som det kaldes med et af tidens buzzwords – kan give super brugeroplevelser og fantastiske services.

Google var de første, der opdagede fænomenet og er et godt eksempel på logikken. I stedet for at betragte nettets milliarder af sider som små isolerede enheder ledte Google efter links og registrerede, hvilke sider der førte hvorhen. Resultatet var fine og klare edderkoppespind, hvor nogle sider – dem mange hjemmesideforfattere synes godt om – tiltrak sig mange links, andre ingen. En banebrydende måde at skelne skidt fra kanel på (som Wikipedia forklarer om i flere detaljer) og hovedårsagen til, at Google med et slag vandt søgetronen i sluthalvfemserne.

Google stoppede ikke der. For at gøre søgningen endnu bedre begyndte de blandt andet også at lære, hvilke sites deres brugere rent faktisk klikkede sig igennem til, så søgeresultaterne kunne skræddersys til den enkelte.

2. … og en pengemaskine
Men Google er langtfra ene om at leve af ‘big data’. Facebook, f.eks., bruger præcis samme tankegang for at finde ud af, hvilke af dine venner der skal fylde mest, når du går på. Og en Wikipedia eller en YouTube er dybt afhængig af, at nok mennesker løbende retter løs og uploader og anbefaler videoer.

De mange data giver forbløffende gode nettjenester og mange glade brugere. Men de gør også noget andet: De er hemmeligheden bag internettets succes som annoncemedium. Alene i Danmark æder nettet cirka hver fjerde annoncekrone (siger den officielle statistik) – over tre milliarder kroner om året – og er i dag større end både radio, tv og aviser.

3. Mere vil have mere
De store datamængders umiskendelige resultater lægger et massivt pres på alle på nettet: Hvor og hvordan kan vi hente flere oplysninger, så vi kan lave endnu bedre hjemmesider og tjene endnu flere penge? Et pres, der systematisk driver alle mod – og nogle gange over – grænsen. For nylig kom det f.eks. frem, at millionvis af amerikanske smartphones var født med et lille spionprogram, der kunne overvåge alt ned til enkelte tastetryk (programmet hed Carrier IQ og du kan læse om hos blandt andet version2). Og for et par år siden var det British Telecom, der var ved at installere automatisk netovervågning af alle deres kunder (systemet, der hed Phorm har sit eget Wikipedia-opslag).

Googles sidste træk er af samme skuffe. Forrige torsdag indførte de en ny privatlivspolitik (som her beskrevet i Politiken), og nu er det ikke kun min (eller din) søgehistorie, de gør sig kloge på. Nu kobler de alt, de ved om mig, sammen. Og det er meget: De har læst samtlige mine mail (jeg bruger Googles gode og gratis gmail-system) samt navnene på alle min kontaktpersoner. De kender alle de billeder jeg har lagt op i mit Picassa-fotoalbum (inklusive dem fra min lillebrors polterabend), og ved, hvor jeg tager hen, når jeg ruteplanlægger med Google Maps. Langt de fleste hjemmesider, jeg besøger, bruger Google til at lave statistik – også her har Google en snabel i min adfærd. En uvidenskabelig stikprøve viser, at både Skats hjemmeside, Venstres, Netdoktors og Bog & Ides indeholder den lille potentielle sladrehank. Ligesom tre ud af tre tilfældigt udvalgte pornosites. Google ved altså mere om mig end min mor og min bedste ven. Tilsammen.

4. Og det frister
Ligesom med indsamlingen af data bliver nettjenesterne også hele tiden presset til at bruge det, de ved om dig, der, hvor det bedst kan tjene sig hjem. Også her bliver der gået til grænsen. I et af Facebooks tidligste annonceforsøg kiggede den sociale mastodont ned i f.eks. brugernes bogsamling og fortalte vennerne, hvad de havde læst, fint suppleret med et ‘køb bogen her’-link. (Systemet hed Beacon; læs om det her hos Amazon). Og i 2004 udleverede internetgiganten Yahoo! en kinesisk systemkritikers mailoplysninger til den kinesiske regering. Det kostede 10 år i fængsel (som du kan læse her hos Amnesty).

Koblingen mellem den massive datakoncentration og det indbyggede kommercielle pres mod at bruge data til noget fornuftigt er ustabil og højeksplosiv. De store sites vender det blinde øje til. Men, som Reding med Eurostat i hånden påpegede, da hun i januar talte til DLD-konferencen i München (se den på Youtube her), de europæiske borgere er utrygge. Med god grund.

Det er derfor, internetindustriens protester ikke batter. Kommissionens forslag til den nye europæiske privatlivspolitik ligger nu på bordet, og der skal givetvis files hjørner. Men Reding vil løbe af med sejren. Hun vil blive glemt. Og måske … husket for det.

Ugens links: Armbånd gætter din sport

Nike’s nye armbånd gætter hvad du laver, FBI opgiver at hacke en alfons-anklagets Googlemobil, Encyclopedia Brittanica stopper på tryk, teknik-site splitter ny iPad ad og Den Nye Produktion skaber fremtidens jobs. Fem historier fra det store net, indsamlet og mangfoldiggjort i dagens Politiken – og her på bloggen. God læselyst.

Farvel, bog
Leksikonet over alle leksika, ‘Encyclopedia Brittanica’, er udkommet for sidste gang. På papir. Efter 244 år stopper trykpressen, og de mange velredigerede og fakta-tjekkede – ja, fakta-konstituerende – ord vil fremover kun findes i digital form.

Nyheden er, som Dan Gilmoore bemærker det hos the Guardian, en milepæl i videnshistorien. Ikke desto mindre var den til at forudse. Ingen gider længere bakse med 32 (!) bogbind for at slå en oplysning op. Endsige betale for de dyre sider, når andre – Wikipedia, jeg kigger på dig – kan producere ca. samme viden gratis.

Armbånd gætter sport
‘At hoppe’ og ‘at hoppe’ er ikke nødvendigvis det samme. Nogle gange sjipper du, andre gange løfter du dig mod basketballkurven. Det ved Nikes nye ‘fuelband’-armbånd, og hvad mere er: Det kan, ud fra den måde, du bevæger dig på, gætte, hvad du rent faktisk er i gang med. Og vise dig, hvor mange af virksomhedens nyskabte kondipoint – kaldet fuel+ – du dermed optjener. På armbåndets display. Eller på din smartphone. The Next Web har en fin lille anmeldelse (fås p.t. kun i USA. Pris ca. 250 dollar).

Nikes armbånd er et af de første massemarkedstiltag på ‘quantified self’-området: dimsedutter af alle slags, der opsamler data om dig selv og, håber entusiasterne, ad den vej kan hjælpe dig til et bedre liv.

Uoplåselig Alfons-mobil
Googles mobilsikkerhed har netop fået et adelsmærke af de sjældne:

Selv FBI kan ikke bryde ind i firmaets Android-telefoner. Det er kommet frem under en sag mod en mistænkt i en rufferisag, der lige nu kører i San Diego, fortæller Ars Technica.

For at låse en Android-mobil op skal du ikke bare kunne en kode, men også tegne det rigtige mønster med fingeren på skærmen. Og det voldte FBI problemer:

Efter tre forkerte forsøg på at låse den anklagedes mobil – som måske rummer vigtige beviser – op, gik mobilen i det obligatoriske og altså uoplåselige sort. FBI måtte derfor bide i det sure æble og har nu fået en kendelse, der siger, at Google skal hjælpe de uheldige agenter.

Split din iPad ad
Der går sjældent mere end et par timer, fra en ny gadget har set dagens lys, til de første såkaldte tear-downs kan ses på nettet: billedserier, der viser, hvordan gadget’en systematisk splittes ad, del for del, til der ikke er mere tilbage. Således også med den nye iPad, der kom i butikkerne i sidste uge. iFixit.com var taget til Australien, hvor butikkerne åbnede først, for at være nummer 1 i køen, og kunne på deres site stolt fremvise en lillebitte processor og det nye 5-megapixel kamera. Og så kunne de afsløre, at næsten al pladsen i iPad’ens indre optages af – et kæmpestort batteri.

Tear-down-fænomenet er basalt set fascinerende og viser meget håndgribeligt, hvad den nye aktive forbruger er for en. Og hvor svært det er at bilde ham eller hende noget ind.

Farvel job, goddag igen
»De kommer ikke igen«. Sådan sagde Steve Jobs til Barack Obama, da han for et år siden spurgte til den million stillinger i iPhone-produktionen, som Apple har outsourcet til Kina. Det fortæller fremtidsguruen Vived Wadhwa i Washington Post. Men, fortsætter han, det er der andre stillinger, der gør. Det sker, når den ‘nye produktion’ vinder frem. Produktion, der bruger helt nye avancerede materialer, som kræver specialistviden. Produktion, der bruger nye meget smartere, mindre arbejdskraftintensive maskiner – men som stadig skal passes og plejes af mennesker, der både er kloge og kan håndtere komplekse opgaver. Wadhwa mener, det er en chance for USA. Jeg siger, at der i endnu højere grad er en chance for Danmark.

Ugens links: Glædelig Pi dag, sommertid gå væk

I dag er det Pi dag! Og snart sommertid. Ny gadget scanner dankortet, filmene på nettet brager ned over os og Google vil kende din fremtid. Altsammen fra avisen i dag.

Glædelig pi-dag
Amerikanere skriver som bekendt måneder før dage, når de noterer datoer.

Det er derfor, 9/11 hedder 9/11, selv om det var 11/9, tvillingetårnene sank i grus. På samme måde skrives dagen i dag – 14. marts – som 3/14 eller 3.14. Da amerikanerne også bruger punktummer, hvor vi andre bruger kommaer, bliver 3.14 således læst som 3,14 – altså: pi!

Af samme grund kaldes dagen i dag pi-dag, og da det samtidig er Einsteins fødselsdag, fejres den behørigt i nørdkredse.

Den vigtigste tradition går, skal man tro ThinkGeek.com, ud på at bage rigtig mange tærter – eller på amerikansk: pies.

Sov godt
På næste mandag vil du overspringssurfe mere end normalt. Sådan er det nemlig altid, når sommertiden – som den gør netop 25. marts – begynder. I hvert fald hvis man skal tro en forskergruppe under ledelse af D. Lance Ferris fra Penn State’s Smeal College of Business, der omtales af ScienceDaily.com.

Forskerne undersøgte data fra Google fra 2004-09 og fandt en markant stigning i underholdningssøgningerne – 3,1 procent – den første mandag i sommertiden.

Forklaring? Overgangen til sommertid stjæler i snit 40 minutter af din nattesøvn. Det påvirker dit fokus, siger forskerne, der også viser, hvordan hver times afbrudt søvn gør dig 20 procent mindre effektiv dagen derpå. Et klart videnskabeligt argument for at sove lidt mere!

Kreditkort på mobilen
I forgårs delte jeg en taxa med en dame, og da vi skulle splitte regningen, havde vi – igen! – kontantproblemet: Hvordan skulle jeg betale de 60 kroner, jeg skyldte, når jeg kun havde kort, ingen kontanter?

Kender du problemet, og vil du takle det virkelig elegant, næste gang det opstår – eller har du måske brug for at kunne tage kort i din egen lille forretning – er iZettle svaret. iZettle er en ny app til din iPhone med tilhørende klikbar kreditkortlæser, der tilsammen giver dig en komplet kortterminal til blandt andet Visa.

Begge dele er gratis (!), hvilket helt sikkert nok skal sætte fut i udbredelsen. iZettle selv vil leve af gebyret på alle de forhåbentlig mange transaktioner. Smart. Og potentielt undergravende for det eksisterende dankortsystem.

Film, film, film
Forleden fik jeg et nyt fladskærmsfjernsyn: min iPad. Jeg har længe kunnet se YouTube og leje film fra iTunes på den. Men nu viser iPaden også alle DR’s kanaler live – og en del også on demand.

På min computer åbnede en ny videoudlejningsbutik, der streamer filmene direkte til mig over nettet. Hos Kino og YouSee – som står bag butikken – er filmlejen typisk 39 kroner.

Sjovt nok præcis det samme som hos konkurrenterne.

Imens venter jeg på Apples nye tv, der skulle ligne det rene glas. Men Apple vil presse markedet, præcis som de gjorde med iTunes-musikken og iBooks-bøgerne og både hardware- og filmproducenter samt kabel-tv-selskaber skal æde horder af kameler, før det sker.

Er Apple på stoffer, spørger de sig selv. Det skriver businessinsider.com.

Glem din fremtid
Hvad er dine vildeste planer? Skriv dem ned her, og tjek af, hver gang en af dem bliver opfyldt. Samtidig kan det være, at du møder andre, der går i samme tanker.

Nogenlunde sådan er ideen bag Googles nye ‘Schemer’-tjeneste, som Wired fortæller om. Et tilbud til dig, der er ked af stadig at have områder af dit liv, som ikke er ordentligt italesat. Sign op til servicen, hvis det lige er dig – og hvis du i øvrigt ikke bekymrer dig om, hvor meget af dit liv du deler med Google.

Ugens links: Ti stille, der er copyright!

Landbetjent fanger tyve med Twitter i Afrika, nyt skateboard kører på hjernebølger, fuglesang gør “Bonderøv” til netpirat, Amazon er plaget af robotkampe og Wall Street Journal er “fucking bullshit”. Denne uges noter fra det store net, udvalgt  med nænsomt hånd og trykt på fint avispapir. Læs her:

Fang tyven med Twitter
Klokken fire om morgenen indløb der alarm hos Francis Kariuki, der er landsbyhøvding – og landbetjent – i Lanet Umoja i Kenya. Han fik at vide, at der var tyve hos landsbyens skolelærer. Kariuki tog straks sin telefon og tweetede et nødråb ud. Kort efter var lærerboligen omringet og røverne fanget, fortæller The Telegraph.

Det er ikke kun røverier, landbetjenten skriver om. Også bortkomne geder og moralske bonmots fylder strømmen fra Twitter-kontoen @chiefkariuki.

En sjov og teknologisk opløftende krølle på historien er, at de fleste slet ikke modtager Kariukis beskeder som tweets – de har nemlig ingen smartphones. Men derimod som videresendte sms’er.

Skater på hjernebølger
Flere forskellige troværdige kilder på nettet, blandt andet det ansete teknologisite cnet.com, fortæller i detaljer om et nyt motoriseret skateboard, som mobiludviklingsfirmaet Chaotic Moon Labs står bag. Det vilde ved skateboardet er, at det styres af din hjerneaktivitet. Tænk på et punkt forude, et vejtræ f.eks., og skateboardet kører derhen. Også farten (tophastighed: 50 km/t.!) kontrollerer du med tankekraft.

Det tekniske vidunder bruger en tabletcomputer fra Samsung og et hjernebølgesensor-headset fra Emotiv for at virke. Og det kræver individuel oplæring hjemme bag computeren, før det rigtig går løs.

Skateboardet kommer ikke i handelen. Men folkene bag lover at frigive det hele som open source, hvis det kan få deres advokaters blå stempel.

Copyright Vorherre
En amerikansk udgave af ‘Bonderøven’ uploadede forleden en video til YouTube, hvor han går rundt og plukker mælkebøtter og morgenfruer med meget mere til en dejlig salat. I baggrunden kvidrer fuglene lystigt.

Det skulle de imidlertid ikke have gjort, for fuglesangen triggede YouTubes automatiske antipiratfilter, der gav brugeren besked om, at han brugte ophavsretsligt beskyttet musik i videoen, og at YouTube som straf ville sætte reklamer på den, som rettighedshaveren så ville få penge fra, skriver The Next Web.

Historien viser tre ting: at YouTube er en meget disciplineret rodebutik, hvor pirater ikke kommer langt. At rettighedshavere rent faktisk får noget igen, når pirater bruger deres indhold. Og at du på nettet i dag er skyldig, til det modsatte er bevist.

Robotkamp på Amazon
Forleden kunne forfatteren Carlos Buenos til sin store undren se sin bog sat til salg på netbutikken Amazon til en pris ti gange højere end normalen. Lidt efter dukkede flere sælgere op, der solgte den en anelse billigere. Og så holdt de budkrig, indtil prisen endte en anelse under den officielle pris, skriver magasinet Good.is – og løfter sløret for, hvad vi har i vente på fremtidens computerstyrede markeder.

Sælgerne var nemlig, viste det sig, ikke rigtige sælgere, men programmerede ‘robotter’, og de havde slet ikke hans bog, men ville først købe den, når de var sikre på et videresalg. Hvis prisen blev for lav, kompenserede de med gebyrer.

Prikken over i’et satte Amazon ved – for egen regning – at sætte den officielle pris endnu mere ned. For det var tilsyneladende hernede, profitten var størst. Mente altså … Amazons egne robotter.

Link for guds skyld
»The Wall Street Journal Is Fucking Bullshit«. Så bramfrit tweetede en af de helt hotte tech-bloggere, MG Siegler, forleden. Og linkede til en artikel, hvor WSJ fik hele armen.

Årsagen var, at avisen havde bragt en nyhed uden at fortælle, hvor den var kommet fra. Nemlig fra ham.

Det er ikke en enlig svale. I takt med at overblik og udvælgelse kommer i fokus, bliver kildeangivelsen stadig vigtigere. Prøv selv at google ‘curation’ og ‘long-form journalism’.

Ugens links: Google-briller til jul, nanobots mod kræft

Få undertekster på brilleglasset, lej din bil ud eller byg en, der kan køre af sig selv. F.eks. i Nevada, hvor de lige er blevet lovlige. I den anden ende: molekyler kan nu programmeres mod kræft. Læs denne uges udvalgte historier fra det store net, først trykt i Politiken i dag.

Google-briller til jul
New York Times mener at vide, at Google inden jul er klar med, hvad der tegner til at blive årets sejeste gadget: et par briller, der kan genkende og tekste verden for dig på indersiden af glassene. Brillerne har både indbygget kamera og en mobilopkobling, så de kan hente oplysninger på nettet – og selvfølgelig gps. De betjenes ved at nikke eller ryste på hovedet og ventes at komme til at koste under 4.000 kroner.

Det lyder vildt, men er faktisk et logisk skridt. Udviklingen går mod mindre og mindre computergrej, som styres med kropssprog, fagter og ord, og ender først, når teknologien er helt usynlig.

Hvis brillerne virker for kluntede, når de kommer (og det gør de nok), skal du bare vente, til det samme sker med kontaktlinser.

Tænk ud af ringen
Getaround hedder en to år gammel amerikansk Facebook for bilister, der vil fjerne en milliard biler fra gaderne verden over ved at lade folk leje deres biler ud, når de ikke selv bruger dem. Systemet er enkelt: På hjemmesiden kan du se, hvor den nærmeste ledige bil er lige nu, og hvordan andre lejere har bedømt den og ejermanden, ligesom ejermanden kan tjekke lejernes skudsmål, før aftalen indgås. Du booker og betaler online, og du bruger din mobil som bilnøgle takket være en lille boks, som ejeren har installeret i bilen.

Hver bil, der deles, giver 13 færre biler på vejene, hævder Getaround, der lige nu arbejder ud af San Francisco, men gerne vil være global, fortæller direktøren til Business Insider. Spørgsmål til trængselskommissionen: næste stop København?

Robotbiler lovlige
Den amerikanske delstat Nevada har vedtaget en lov, der gør førerløse biler lovlige, fortæller Venturebeat. Nu mangler vi så bare noget at køre i, og her er Google (der også var hovedlobbyist bag lovforslaget) langt fremme med sine selvkørende robotbiler, der allerede har tilbagelagt mere end 250.000 kilometer på de californiske landeveje.

Perspektiverne er langt bedre trafikafvikling, meget mindre trængsel og forurening og færre uheld. Trængselskommission, notér!

PS: Skal du til Nevada, så hold øje med biler med røde nummerplader. Det er de førerløse på testlicens.

Gør det selv-robotbil
Googles robotbiler er ombyggede Toyota Prius’er, der kører på gps’er, laserskannere, kameraer og alle hånde sensorer, garneret i noget af den ypperste kunstige intelligens, du kan opdrive. Og for at det ikke skal være løgn, har Google-folkene netop startet et gratis syvugers onlinekursus, hvor du kan lære selv at programmere noget tilsvarende på uddannelsessitet udacity.com. Med chefen for Googles bilprojekt, superguruen og Stanford-professoren Sebastian Thun som underviser.

Ud over bare at være fedt er kurset et smukt stykke markedsføring for Google. Mere autentisk, relevant og ægte dialogbaseret bliver det ikke.

Nanobotter mod kræft
Forskere fra Harvard har fremstillet en lillebitte molekylerobot, der kan bruges til at fragte medicin gennem kroppen, og som, når den kommer i kontakt med kræftceller, kan genkende disses overflade og aflevere sin helbredende last, skriver videnskabs-sitet io9.com.

Du skal forstå ‘robot’ bogstaveligt: forskerne har klippet et dna-molekyle i stykker, sat delene sammen til en lille cylinder med to hængsler og programmeret den med en kombinationslås, der kun åbnes, når den støder ind i kendte kræftceller.

Det er nemlig ikke kun medicinen, der kan blive nanosmart. Det er stort set alle de materialer, vi kan eller vil producere. Vi står over for den tredje industrielle revolution.

Ugens links: piratdownloads smager af mere – billede-magi til mobilen

Dagens Politiken-bagside – “Lund på nettet” – her komplet med links og det hele. God læselyst.

Gratis diplom fra MIT
Normalt koster det kassen at gå på MIT – et af de højest estimerede universiteter i USA. Men nu er det – eller i hvert fald kurset ‘Kredsløb og elektronik’ – gratis. Inklusive kursusmaterialer, rigtigt certifikat og det hele.

Tricket er, at det hele er online. Forelæsninger transmitteres per video. Litteratur udleveres elektronisk. Eksaminer og prøver er netbaserede.

Kurset udbydes til alle i hele verden, der har lyst, og som har de grundlæggende fysikkundskaber på plads. Du skal sværge på, at du ikke snyder, og regne med at lægge 10 timer om ugen. Starter 5. marts.

Eksperimentet tegner omridset af en verden, hvor alle har adgang til gratis uddannelse; et svimlende perspektiv. Læs mere og tilmeld dig hos MIT selv.

Fotoalbum à la Stalin
Fotomanipulation blev ikke opfundet med Photoshop. Allerede Stalin, f.eks., var vild med at fjerne personer fra billeder, i takt med at de faldt i unåde og skulle slettes fra historien.

Nu kan du snart gøre det samme selv. Direkte på mobilen og helt uden avanceret billedbehandling: tag et billede, tryk på skærmen på de uønskede personer, og vupti forsvinder de uden at efterlade huller i fotoet. Rent trylleri.

Det er særlig hende damen, der pludselig fylder hele baggrunden, og andre forbipasserende, du kan komme af med. Hos billedsoftwarefirmaet Scalado kan du se en video af den nye teknologi i anvendelse.

(Først set hos Gizmodo.com)

Krible-krable børs
Computerprogrammer, der køber og sælger aktier, er vældigt smarte, men også en tikkende bombe, der kan skabe børskriser, mener mange.

Nu har forskere sat fem års aktieudsving under lup og fundet 18.520 hidtil ukendte ekstreme op- og nedture, der alle udspiller sig på under et sekund.

»Der er en hel verden under 650 millisekunder. Det er som at lande på en anden planet«, siger en af forskerne, Neil Johnson, til wired.com. Handelsmønstrene dernede, hvor mennesker ikke kan nå at følge med, er helt anderledes end normalt og basalt set uforståelige.

Føler du dig utryg ved det computerskabte børsmarked, er der er flere måder at begrænse det på. F.eks. kan du lægge et gebyr på hvert enkel handel. Det hedder også Tobin-skat, og har garanteret effekt.

Pirater i biffen
»Nej, piratkopiering ødelægger ikke jeres forretning. Det er gratis markedsføring«. Sådan lyder et af de gamle argumenter i piratdiskussionen. Nu viser et nyt studie, at der måske er noget om snakken. Forskere fra Wellesley College og University of Missouri har nemlig undersøgt, hvordan fremkomsten af ulovlige downloads påvirkede salget af biografbilletter.

I de lande, hvor filmene kunne ses i biffen, straks de kom frem, kunne forskerne ingen effekt se. I lande med forsinket premiere, derimod, faldt billetsalget med 7 procent.

Altså: Piratdownloads smager af mere. Men det skal være her og nu. Ellers kan det være det samme.

(Først set hos Digitaltrends)

Trådløs letmælk
Nede i min lokale Føtex kan jeg selv skanne og betale mine varer. Det er smart, men det trådløse supermarked rykker først rigtigt, når varerne i kurven selv begynder at sende, hvad de ved om sig selv, til kasseapparatet og min smartphone. Det kan de særlige prisskilte – såkaldte RFID-tags – som i 10 år har været talk of the town, men som stadig er lidt pebrede i det.

RFID-tags koster ca. 75 øre stykket, men priserne falder hele tiden, og senest, fortæller retailwire.com, har American Apparel besluttet at mærke alt sit tøj med RFID. Nu er modetøj som bekendt dyrere end letmælk og hakket okse, så der går nok lige et par generationer til, før også Føtex tager springet.

Derfor bliver e-bøger stort. Rigtigt stort. Snart.

Bogbranchen står i et vadested. E-bøgerne kommer og vil ændre forfærdeligt meget. Det er der tre grunde til. Læs dem her. (Først bragt i Politiken den 15. februar 2012 under overskriften “iPad til Folket”).

I denne uge løber årets hotteste forlagskonference, Tools of Change, af stabelen i New York.

Udgivere og redaktører fra hele verden er samlet i USA’s forlagshovedstad for at blive klogere på, hvad den digitale fremtid bringer. Og hvordan de overlever i en verden, hvor spørgsmålet ikke så meget er, om den traditionelle bog dør, men hvad der kommer i stedet. Og hvor hurtigt det sker.

Spørgsmålene er ikke nye, men lige nu brændende aktuelle. Det er der – i hvert fald – tre grunde til:

1. Snart har vi alle en iPad

Sidste år solgte Apple 32 millioner iPads – og dermed e-bogs-læsere – på verdensplan. Det overgår langt salget af Apples traditionelle computere.

Det er over dobbelt så mange som året før. I Danmark er der indtil videre sendt i omegnen af 400.000 iPads på markedet. Og også herhjemme er væksten enorm.

De rene e-bogs-læsere, og særligt Amazons Kindle, sælger også godt. Amazon er karrige med deres salgstal, men har dog fortalt, at de i december solgte mere end en million Kindler om ugen.

De seneste amerikanske siger, at 29 procent af alle voksne ejer en e-bogs-læser af en eller anden slags. Snart er det os alle sammen.

2. E-bøger kan noget, papir ikke kan

Hvor fedt er det lige at læse på en computerskærm? Sådan spurgte mange, da iPaden og dens baggrundsbelyste skærm kom frem. Svaret er: Ikke optimalt, men o.k.

I hvert fald viser undersøgelser (her er en, her en anden og her en tredje), at cirka halvdelen af alle iPad-ejere rent faktisk læser bøger på dem. Og et af de foretrukne læsesteder er – sengen, hvor netop baggrundslyset gør natbordslampen overflødig. På de rene e-bogs-læsere, som der er lige så mange af, som der er tablets, og som har mere behagelige skærme, er andelen, der læser bøger, i sagens natur 100 procent.

Det er ikke kun baggrundsbelysningen, der halter på tablets. Også e-bogens manglende stoflighed er et væsentligt minus.

Du kan ikke mærke papirets ru overflade, når du bladrer. Ikke mærke vægten af de mange ord i din hånd. Ikke lugte noget, når du snuser ind.

Til gengæld kan du fritekst-søge og hurtigt finde de frække ord. Se billeder i fuldskærm – og videoer! – hvis forfatteren synes, det er det rigtige. Dreje figurer rundt, så du kan se dem fra alle sider. Quizze dig selv, når du er færdig med dagens lektiekapitel.

Og så er e-bogen social på en helt ny måde: Du kan f.eks. se, hvilke passager andre læsere har streget under. Din ensomme bog bliver næsten til en hel læseklub.

Men e-bogens måske største plus er tilgængeligheden. Både hos Apple og  Amazon kan du finde tre-kvart million forskellige bøger. Og det tager under to minutter at downloade en ny til din virtuelle hylde. Lige meget hvad klokken er. Eller hvor du befinder dig i verden. Tænk engang at have verdens største bogbutik liggende hjemme på sofabordet.

3. E-bøger bliver gratis

Effekten er ikke udeblevet. Amazon kunne i maj sidste år melde at de – verdens største boghandel – nu solgte flere e-bøger end trykte bøger. Og Apple har lige gearet voldsomt op på undervisningsmarkedet med lanceringen af deres iBooks 2.

I USA viser omsætningstallene fra 2010, at e-bøger stod for 14 procent af skønlitteraturen og 6 procent af faglitteraturen: Det er 10 gange mere end året før.

Herhjemme er tallene slet ikke så høje. Det bliver de. Og det er der en særlig grund til. Alt tyder på, at digitale bøger i fremtiden bliver enten gratis eller også meget, meget billigere. Et argument, der trumfer næsten alt andet.

Se bare på musikken. Hos Spotify, en nettjeneste med 15 millioner lyttere, er det helt gratis at lytte løs, men hvis du vil være fri for reklamer eller have lov at spille på mobilen også, skal du tegne abonnement. Det koster 99 kroner om måneden. Så har du også al musik i verden til rådighed.

På filmfronten har Netflix i USA slået sig på samme model. Her er ingen gratisversion, men du kan se alle de film og tv-show, du vil, for 8 dollar, cirka 25 kroner, om måneden. Det samme kommer til at ske for bogen.

Amazon er allerede ved at være i gang, lyder rapporterne på nettet. Tænk dig: al litteratur i hele verden, lige til at læse mod en beskeden abonnementsbetaling. Eller måske helt gratis:

Allerede nu ligger Helle Helles ‘Dette burde skrives i nutid’, biografien om Steve Jobs, Liza Marklunds nyeste og over 2.000 andre titler og venter på dig på bibliotekernes nye e-bogs-udlåns-site, e-reolen.dk.

Bøgerne er selvfølgelig kun til låns. Men hvad gør det – du genlåner dem jo bare, hvis du skulle få lyst til at læse dem igen.

Der er en god grund til, at også bøgerne vil blive ramt af de nye indkøbs- og delingsformer. Ligesom digital musik og film bliver bøger nemlig underlagt en helt ny lovmæssighed, når de bliver digitale. Digitale genstande kan mangfoldiggøres og distribueres, næsten uden at det koster noget overhovedet. Og vil derfor finde metoder, hvormed det kan ske.

På Broadway er forlagsfolkene oppe på stikkerne.

De er usikre på, hvor pengene skal komme fra fremover: Hvor langt vil priserne blive presset ned? Vil bøgerne få så mange flere læsere, at det kan opveje prisfaldet? Kan reklamekroner gøre tricket? Eller skal forfattere og forlag tjene penge på helt andre ting?

Men de er også usikre på, hvilken retning litteraturen i det hele taget bevæger sig i, når den udsættes for internettets læserpres.

I krogene taler de om, at ‘crime’ og ‘romance’, to bestemt ikke særlig fine genrer, hitter stort på det ekstremt læserdrevne e-bogs-marked lige nu. Og forsøger at lære af det.

Bostonkvæleren og andre historier fra rettighedsland

Ophavsret og patenter fylder rigtigt meget i den offentlige diskussion for tiden. Se efter kodenavnet ACTA – eller se tilbage til før jul og led efter SOPA og PIPA. Alle forkortelser, der dækker over nye regler og traktater, der skal forbedre vilkårene for de såkaldte rettighedshavere.

Det bliver altsammen meget hurtigt meget kedeligt at læse om. Så her er i stedet fire sjove og lidt skæve aktuelle nedslag i tidens skriverier. Oprindeligt skrevet til DONA-listen, foreningen af online journalister og kommunikatørers mailingliste som ugentlig nyhedsopdatering. (Jeg er formand for DONA).

Ugens links: Gennemsigtig butik – Facebook dræber

Her er min bagside fra dagens Politiken – inklusive links til de udvalgte historier. God læselyst.

Smil til kuglepennen
Det er ikke kun på stationer, i banker og på Strøget, at overvågningskameraerne dukker op. Også helt almindelige hverdagsgenstande bliver i disse dage til små spionapparater.

Coolest-gadgets.com fortæller f.eks., at Swann netop har lanceret en opdateret udgave af deres kuglepen med indbygget og praktisk talt usynligt videokamera, der nu kan rumme op til halvanden timers optagelser.

Kameraet er placeret, så det vender fremad, når kuglepennen sidder i brystlommen, og koster 70 dollar (ca. 400 kroner). Selv når fragten kommer på, er det så lidt, at du aldrig mere kan vide, hvornår du er på. Dagens gode råd er derfor: Smil! (Og skaf en god advokat).

Gennemsigtig butik
Under det sigende navn Honest by har eks-Hugo Boss-designeren Bruno Pieters lanceret sit eget tøjmærke (og netbutik), og her gør han en dyd ud af ikke at skjule noget som helst.

Om et par af hans bukser kan du f.eks. læse, at sytråden er 100 procent økologisk bomuld og har kostet en halv euro i indkøb, og mærket i nakken er af polyester (0,67 euro).

Fårene, der har lavet ulden, er garanteret ikke genmodificerede. Det har taget et kvarter at tilskære bukserne og 124 minutter at sy dem. Strygningen tog 11 minutter, og bukserne påvirkede miljøet med 2,65 kg CO. I alt har det kostet 84,09 euro at lave bukserne – nøjagtig 25 procent af udsalgsprisen før moms. Avancerne dækker alle grundomkostningerne ved at være i business, oplyses det. Firmaet er radikalt i sin åbenhed og indvarsler en fremtid, hvor ingenting i din butik kan skjules. Dejligt. Og hårdt.

Facebook dræber
Måske synes du ikke, Facebookvenskaber er det vigtigste i verden. Men sådan er det ikke alle, der har det. Det måtte Billy Payne Jr. og hans kæreste, Billie Jean Hayworth, sande, da de ‘unfriendede’ Billys kusine, Jenelle Porter. Det blev Jenelles far og kæreste så vrede over, at de startede bilen, kørte over til Billy og Billie og skød dem begge. Kun deres otte måneder gamle baby overlevede. I Billies arme.

Tragedien, som zdnet.com fortæller om, handler nok mere om familiefejder end sociale medier. Men den viser samtidig, hvor sårbare vi er over for at tabe ansigt – også, og måske især, i de digitaliserede fællesskaber.

Atom over, atom under
I ti år har alle talt om, hvor fedt det vil være med computerchips i sand nanostørrelse. De er hurtigere, udvikler ikke varme og kan bruges til mange flere ting. Men i praksis har de udvist en kedelig tendens til at kortslutte, så snart elektroderne bliver sluttet til.

Det problem har et forskerhold med to danskere i spidsen nu anvist en løsning på. De har fremstillet udglattede plader af en nobelprisbelønnet afart af kulstofmolekylet graphen, som normalt gerne vil krølle, skriver The Next Big Future. De et atom tynde plader kan bruges som mellemlægspapir mellem nanoelektronikken og de strømførende lag og er måske det gennembrud, som nanoindustrien har ventet på.

Rumpille mod kræft
Det er anderledes let at få kulstofmolekyler til at folde sig sammen som bittesmå rør. Seneste anvendelse heraf kommer fra Nasa, som vil bruge rørformen til at lave små selvdoserende medicinkapsler, der kan skydes ind under huden på organisationens astronauter.

Nasa planlægger at fylde kapslen op med G-CSF-hormonet, der hjælper mod de stråleskader, som astronauter kan pådrage sig, når solen går amok under rumvandring.

Kapslerne kan også bruges på jorden, hvor de f.eks. selv vil kunne måle sukkersyges sukkerniveau og dosere den rigtige mængde insulin. Men det er vi nok først nået til om 10-15 år, mener Nasa ifølge en glimrende artikel på Gizmodo.