5-trins guide: Sådan får fysiske butikker netsucces

Mange fysiske butikker har det svært med nettet. Nettet underbyder priserne, og nasser på butikernes service, kan du blandt andet læse i Politiken i dag.

“Nogle kunder bruger rask væk en halv time af ekspedientens tid og køber så produktet et andet sted” siger en detailhandelsmand. Han bliver sekunderet af en anden: “hvis det kun handler om at få den billigste pris, kan det være svært at opretholde service og faguddannet personale”. Og i artiklen fortæller også “at butikkerne fjerner varenumre og -navne, så det ikke er muligt at sammenligne varerne”.

Der er ikke den store trøst at finde i artiklen. Det tætteste vi kommer er Forbrugerrådet, der siger at butikkerne skulle “gøre servicen endnu bedre og dermed vise kunderne, hvorfor man hellere skal købe i butikken end på nettet”. Dream on, siger jeg. Så længe de varer kunderne gerne vil have koster overpris i butikken er projektet dømt til fiasko.

Til gengæld har jeg fem andre råd til alle nødlidende butikker. Følg dem, og vejen til netsucces er åben for dine fødder.

1. Sæt priserne ned
Det første du skal gøre er at sætte priserne ned. Du kan alligevel ikke slås mod nettet. Men gør det med omhu. For det er er kun nogle ganske bestemte ting kunderne søger efter derude og det er slet ikke alle varer der er priskrig på.

For alle de andre ting, kryds- og mer-salget, der ligesom naturligt hænger sammen med det, som kunden egentligt ville have, skal du for alt i verden bevare din avance.

2. Sælg mere
Når kunden kommer ind ad døren skal du sælge. Kunden og hans behov skal have maksimal fokus. Du skal hele tiden spørge dig selv: hvad kan jeg gøre, der giver kunden så meget værdi, at han vil betale mig for det? Og hvad kan jeg gøre, så han kommer igen i morgen og vil købe endnu mere?

Måske lyder det banalt. Men rigtigt mange danske butiksansatte er slet ikke gode nok sælgere. Det kræver de rette personer. Det kræver uddannelse. Og det kræver ledelse af forretningen, klare og inspirerende mål.

Hvis du kan få dine sælgere til at sælge er du allerede godt på vejen til at vinde over netbutikkerne. Selvom nettet og dets “kunder der købte dette købte også”-funktioner er smarte er de ingenting mod den gode sælger.

3. Få kunderne ned i butikken
Allerede med konkurrencedygtige priser og en effektiv sælgerstab vil din lykke være ofte være gjort. Du tjener måske ikke så meget på det som kunden oprindeligt kom ind til dig efter. Men det gør du på alt det andet du får solgt ham under handelen. For at tjene rigtigt mange penge skal du nu bare have nogen flere kunder. Og det er, med dine konkurrencedygtige priser, heldigvist let. Alt det kræver er at du åbner din egen netbutik, som du køber out-of-the-box fra en etableret leverandør.

Også her er din fysiske butik dit bedste våben. Du kan nemlig noget de rene netbutikker ikke kan, der er meget værd for dig.

For hos dig behøver kunden ikke betale porto og fragt. Han kan jo bare komme ned i din butik og hente varene selv. Det gør med et slag dine priser til de billigste i hele din kategori, og du vil trække kunder til langt ud over dit umiddelbare lokalområde. For kunderne elsker at spare penge.

Samtidig giver det dig endnu flere kunder i butikken, som du kan sælge videre til. En rigtig god spiral er i gang.

4. Blær dig
Du har nu en butik med ikke bare konkurrence-dygtige priser. Du har de billigste priser. Du har også en butik hvor personalet kun tænker på at opfylde kundernes behov og – hvis du har båret dig rigtigt ad – derfor en stor og stigende skare af glade kunder. Det skal du blære dig med.

Eller rettere: du skal få dine kunder til at blære sig for dig. Det er ikke svært: glade kunder er taknemmelige kunder, og de vil hellere end gerne påskønne din indsats hvis du beder dem om det – og du gør det let for dem at gøre det.

Derfor skal alle kunder, helst mens de stadig er i butikken, let kunne “like” dig. Helt fysisk: du skal have en skærm, som kunderne let kan udfylde mens de venter på at du pakker ind for dem, og som bagefter går direkte på nettet. Eller du skal, når du dagen efter sender dem en takke-email, bede dem rigtigt sødt om at endorse dig online.

Du skal have dine kunder til at sige pæne ting om dig, fordi det er det første andre kunder ser efter når de finder dig på nettet. Hvis du har glade kunder, får du flere. Er de sure, eller er der slet ingen anmeldelser, går kunderne videre til næste butik. Også selvom de er lidt dyrere.

5. Sælg online
Din netbutik skal ikke kun tjene til at få folk ned i din rigtige butik. Du skal også sælge direkte til kunder langt væk fra. Måske endda fra udlandet. For på nettet er der ingen grænser. Og dine billige priser, gode service og glade kunder trækker folk til fra nær og fjern.

I netbutikken har du også den fordel, at du ikke behøver at have alting på lager. Bare du hurtigt kan få dem hjem, eller sendt direkte fra fjernlager til kunden, når han bestiller. Det betyder at du kan udvide dit sortiment ligeså langt hjertet, dvs. kundernes behov og pengepunge rækker. En gammel traver på nettet er boghandleren, der også sælger musik og computerspil, højtalere og computere. Men det er strengt taget kun dit eget købmandskab der sætter grænser.

Nogle af disse tanker har jeg tidligere behandlet i mine rapporter “Bilka, Føtex and Netto: the effect of e-commerce on Danish grocery retailers“,  “E-commere, trust and social networking – the case of Danish online video game stores og  “E-handel og dagligvarer på nettet i Danmark. Superbest.dk-casen”

Ugens links: En follower? 14 kr!

Prisen på en follower er afsløret, Microsoft er knækket. Snart kan iPad-skærmen foldes og IBM har pudset Watson på medicinal-industrien. Plus: to, måske tre, fede apps. Sådan lyder stikordene til dennes uges “Lund på nettet”. Sakset fra Politiken i dag.

14 kroner for et klik
Som langt de fleste andre netmedier tjener Twitter sine penge på reklamer. Hos Twitter skal reklamerne skaffe nye venner, der vil tale med på annoncørens egen dagsorden. Jo flere der videresender dine opdateringer, og jo flere der siger ja tak til flere nyheder fra dig og bliver såkaldte followers, jo dyrere er det.

Denne reklamemodel adskiller sig fra de store avissites, hvor annoncøren betaler for at få del i troværdighedsskæret fra de fine journalistiske artikler. Eller fra Google, hvor annoncørerne betaler for virtuelle butiksdøre, der toner frem for brugerne, lige når de har brug for dem.

Hvor meget Twitter-reklamerne koster, har ikke hidtil været offentligt kendt. Men det er det nu: Hver gang du klikker follow til en reklame, koster det annoncøren mellem 14 og 22 kroner, fremgår det af et brev fra en Twitter-sælger, som marketingsitet clickz.com har fået fingre i.

Microsoft slået
Nettet er troløst. I sluthalvfemserne var Netscape den eneste rigtige browser, men så kom Microsoft, og vupti var Netscape en saga blot. Nu er trenden vendt igen: Efter at have stået for næsten 99 procent af al netsurf er Microsofts Explorer nu nede under 60 procent herhjemme, viser en browserstatistik fra de danske netmediers brancheforening, FDIM. Og i USA, fortæller ArsTechnica, er Explorer nede under 50 procent.

Denne gang er der ikke en, men hele tre udfordrere. Firefox indledte angrebet på computersurferiet, men er overhalet af Googles browser, Chrome. Imens har Apple indtaget mobilen med sin browser Safari, som alle iPhone-ejere surfer med.

Skærmen kan foldes
Jeg har tidligere slået til lyd for, at vi omkring 2015 vil se iPads, der kan foldes sammen til almindelig mobilstørrelse. Så får man en dejlig stor skærm, man kan have i lommen.

En ny computerchip, der er fremstillet af molybdæn i stedet for det normale silicium, som Forbes omtaler, bringer os et skridt nærmere målet. Molybdæn gør det muligt at lave chiplag på kun tre atomers tykkelse (mod normalt ni). Dertil – og det er det særligt interessante i denne sammenhæng – er molybdæn bøjeligt. På den måde kan ikke kun skærmen, men hele computeren blive dejlig blød.

Forskerjob til Watson
Medicinalbranchen er på hårdt arbejde, hver gang den skal opfinde et nyt lægemiddel. Der er skrevet så meget og udtaget så mange patenter, at alene det at finde ud af, om nye opfindelser overhovedet er nye, kan tage vejret fra selv den bedste.

Det problem har IBM fået øje på og har derfor givet supercomputeren Watson – måske den mest intelligente computer i verden – til opgave at gnaske sig igennem 4,7 millioner patenter og 11 millioner videnskabelige artikler. Resultat: Hvis du viser Watson tegningen af et molekyle eller fodrer den med et kemisk navn, giver den dig en fin liste over samtlige kemiske forbindelser, der ligner.

Du kan selv prøve hos National Institute of Health, som IBM har foræret hele molevitten til – forskerne er glade, og IBM får vist Watsons troldmandsevner frem over for den pengestærke medicinalindustri.

Hjælp til læsningen
To små iPad-apps, Flipboard og Zite, er uundværlige for mig i min daglige research. De er begge lækre bladremagasiner, proppet med de artikler fra det store net, som falder i præcis min smag. Flipboard ser, hvad mine venner læser, og fortæller mig om det. Zite spørger mig, hvad jeg kan lide, og giver mig stof, der matcher.

Området er hot. Google er lige kommet med sin egen app af samme slags, Currents, til iPads og Android-tabletcomputere. Zite og Flipboard har lanceret spritnye og meget tjekkede mobilversioner specialdesignet til opdateringer på farten på den meget mindre skærm.

(Artiklen kan også læses på Politikens hjemmeside)

E-mailen dør – her er dens afløser

Fem grunde til at email er noget bras. Et godt dansk Alternativ, Podio. Og en fransk mastodont, der har set skriften på væggen. Min analyse fra dagens udgave af Politiken. Læs her (lettere tilrettet for at få pointer, der gik tabt i papir-redigeringen tydeligere frem).

Mange troede, det rablede for Thierry Breton, chefen for den franske it-kæmpe Atos, da han forleden annoncerede, at firmaet vil afskaffe brugen af interne e-mail. Helst med det samme og senest om to år. De 80.000 medarbejdere, der sidste år omsatte for 35 milliarder kroner, må fremover klare sig med chat, samarbejdsværktøjer à la Facebook og gode, gammeldags møder.

Nok er Breton langt fremme. Men han er ikke alene. Virksomheder som Intel og Deloitte har tidligere eksperimenteret med ‘mailfri fredag’. Og det er ikke mere end en måned siden, at en kampagne ville have hele verden til at holde en hel dag e-mail-fri – den 11/11 2011.

Der er mindst fem gode grunde til denne e-mail-skepsis. Læs dem her – og hør om et nyt dansk system af den slags, Breton vil sætte i stedet.

1. E-mail er en tidsrøver
Atos-medarbejderne mailer i gennemsnit hver uge mellem fem og 20 timer og håndterer 200 e-mail om dagen. Ofte er de – som så mange andre e-mail-slaver – online langt ud på aftenen for at holde indbakken ren. Og til ringe nytte: Kun 10 procent af de mange mail viser sig rent faktisk at være vigtige, fortalte Breton tidligere i år.

Og så er tallet reelt endda lavere, for omtrent 90 procent af den samlede mailstrøm er allerede fanget som spam og sorteret fra af mailsystemerne. Sådan er det i hvert fald, hvis du ser på de i alt 107.000 milliarder e-mail, der gik gennem det globale mailsystem sidste år.

2. E-mails dur ikke i komplekse situationer
E-mail er breve, der er blevet sat strøm til. Og det er noget hø. Noget af det smukke ved papirbreve er nemlig, at de, fordi de er besværlige at skrive, helt naturligt sendes i begrænsede mængder til en endnu mere begrænset mængde modtagere.

I elektronisk form ændrer dette sig radikalt: Alle kan sende til alle. Og gør det. Ofte med et par ekstra som cc – for en sikkerheds skyld.

Situationen forværres af, at fortidens hierarkiske arbejdsdelinger er gået fløjten siden papirbrevets storhedstid. Jo mere kompleks din virksomhed er, jo flere sender du til. Deraf den megen larm.

3. E-mail fremmer vrøvl
Alt taler for, at det er lang tid, siden du sidst har modtaget en klar og præcis mail. Alt for ofte er det hverken klart, hvilken problemstilling der har fået skribenten i blækhuset, hvem der forventes at gøre hvad, og om mailen haster eller kan blive liggende i en uge uden at tage skade.

Bøvlet skyldes ikke, at denne verdens kontormus er specielt dumme. Det skyldes e-mailen selv. Dens store blanke indholdsfelt lokker langt de fleste i uføre og en mental friteksts-stil-tilstand, ja faktisk kræver e-mailen en næsten overmenneskelig struktur og skrivedisciplin for rigtigt at fungere.

4. E-mail giver dokumentkludder
“Se hvad jeg har skrevet” skriver mange, og vedhæfter et nyt Word-dokument til emailen. “Hvad synes I?” Hvorefter fem forskellige svarer i hver deres mails, mens to sender hver deres rettede version af selve dokumentet retur. Overblikket fordamper for samtlige involverede, mens den stakkels forfatter kæmper for at holde orden i spaghetti-gryden. Og det er emailens skyld: når dialogen atomiseres i dokument, den oprindelige mail og seperate svar er det som at bede om at alt skal forkludres.

5. Kunderne får deres egen kanal
Breton’s e-mail-forbud gælder kun mail internt i Atos. Kunder må gerne maile. Og de besvares pænt. Dels fordi kunden altid har ret. Og dels fordi det ikke er her, det store tidsspilde ligger.

Podio – det danske alternativ
I stedet for den e-mail, han afskaffer, vil Breton have personlige møder, chat og facebookagtig dialog. Om han har fundet et system hertil, fortæller historien ikke noget om.

Hvis ikke, skulle han måske slå et smut omkring Podio på Vesterbrogade i København, en to år gammel og 25 mand stor iværksættervirksomhed, der med en ‘facebook for virksomheder’ vil ændre den måde, firmaer verden over arbejder på.

Her vil Breton kunne se et system, hvor du ikke sender mail. Du laver faglige opdateringer og skriver noter, linker, liker og kommenterer. Og alle dine kolleger kan se, hvad du laver, hvis de kigger efter – helt uden indbakketerror.

Du kan stadig tippe navngivne personer eller sende direkte beskeder, men bøtten er vendt på hovedet: Med mail udvælger og kontrollerer du selv, hvem der skal have din besked. På Podio er den som udgangspunkt åben for alle, der er interesserede.

Podios særlige slagnummer er apps, som du laver selv eller henter og tilretter i deres app store. Det skal, siger de, være lettere at lave en rejseafregningsblanket i Podio, end det er i Excel. Lettere at indkalde til et møde, end det er i Outlook. Lettere at holde styr på milepæle og deadlines end i en kalender. Og alt skal ske i Podio, så arbejdet selv og kommunikationen om arbejdet flyder sammen. Så atomiserede spaghettigryder undgås.

Podio mener selv, at det virker. Hos dem selv eksempelvis er indbakkerne faktisk halvtomme. Nyhedsbreve og kundemail dumper stadig ind. Men den interne puls ligger i Podio. Og kunderne virker glade.

Podio er ikke alene på markedet. Faktisk er der glødende konkurrence derude. Men de er danske, har selvtilliden i orden og har 4 millioner dollar (22 millioner kr.) fra amerikanske investorer og et nyåbnet kontor i San Francisco at gøre godt med. Breton burde kigge forbi.

(Artiklen kan også læses på Politikens hjemmeside)

Tis dig i mål og “10 things you didn’t know about orgasm”

Jeg har været på nettet og samlet nye links. Om et nyt pissoir med indbygget ski-spil, TEDs nye iPhone-app, knogler udskrevet på 3Dprinter,  et 70.000 mands firma der dropper email og Sydkoreanske fængselsrobotter. Altsammen trykt i Politiken i går. Læs her!

Styr skiene med strålen
Et modeord på nettet er gamification: Gør noget til et spil, og kedelige ting bliver sjove. F.eks. løber du hurtigere og længere, når du kan måle dig selv med vennerne på mobilen, og du hopper lettere på tidsbegrænsede slagtilbud på nettet, hvis der tælles ned med store blinkende tal.

Nu er turen kommet til wc-kummerne. Digitaltrends.com fortæller, at pissoirerne på herretoilettet på The Exhibit Bar i London er lavet om til spilkonsoller, hvor man(d) ved at tisse præcist kan styre en skiløber til højre og venstre på en skærm ophængt over pissoiret. Jo mere tis, des mere ræs, og des flere point.

Mens du nærmer dig pissoiret og lyner ned, spiller skærmen til gengæld reklamer. Den slags er der som bekendt penge i.

Hør foredrag på turen
Pendler du af og til som passager i bus, bil eller tog – og savner noget fornuftigt at foretage dig undervejs – er der godt nyt. TED, der de seneste par år har velsignet alverden med et sandt overflødighedshorn af verdensklasseforedrag i mikroformat, har netop lanceret sin netvideotjeneste som en app til iPhone.

Med app’en kan du blandt andet downloade foredragene hjemmefra eller nøjes med at høre lydsporet, så du uden at bekymre dig om båndbredde kan forsøde rejsetiden med f.eks. skuespilleren Charlie Todd, der fortæller om ’The shared experience of absurdity’, den svenske læge Hans Rosling og ’The best stats you’ve ever seen’ eller videnskabsjournalisten Mary Roach og ’10 things you didn’t know about orgasm’.

Print en knogle
3D-printere – små maskiner, der kan ’udskrive’ fysiske ting i stedet for tegn på et papir – skyder i disse år frem overalt. Bordmodeller kan lave små plastikfigurer og kroge, køkkenmodeller kan sprøjte kagedej ud i kunstfærdige former – og nu kan forskere fra Washington State University også printe dig en ny knogle efter mål, hvis de gamle gør knuder.

Knoglerne printes af et keramisk materiale, der er forstærket med silicium og zink, og indopereres som stilladser, mens dine egne knogler vokser ud igen. De første forsøg på kaniner og rotter er faldet godt ud, og nu arbejder forskerne på at få de printede knogler til at kunne opløse sig selv, i takt med at kroppens naturlige helingsproces skrider frem.

Ud med mailen
E-mail er noget, fanden har skabt. De sendes i hobetal, indeholder forfærdelige mængder sludder og er ansvarlige for tusindvis af spildte arbejdstimer, søvnløshed og stress. Miseren skyldes, at mailteknologien kun er halvvejs digital: den grundlæggende ’brev’-metafor stammer fra tidligere tiders fastlåste kontorformer og trives ikke i en verden, hvor alle kan sende til alle, og ingen har begrænset skriveplads.

Det har Atos, et stort fransk it-firma med over 70.000 ansatte, taget konsekvensen af, skriver blandt andre Wall Street Journal. Om 18 måneder forbydes medarbejderne at maile internt til hinanden til fordel for kortere og mere synkrone Facebook-agtige meddelelsesformer. Samt god gammeldags snak.

Robotvagt i fængsel
Til marts vil de indsatte i fængslet i den sydkoreanske by Pohang møde en stribe helt nye vagter, når de skal på gårdtur. De nye vagter bliver venligt udseende hvide robotter på fire hjul og med en sød lille antenne på hovedet. Robotterne vil være udstyret med videokameraer og sensorer og være programmeret til at give de menneskelige vagter besked, hvis de registrerer noget usædvanligt, skriver BBC.

Robotvagtforsøget koster ca. 5 millioner kroner og er finansieret af den sydkoreanske regering, der de sidste 10 år har brugt i alt 3,5 milliarder kroner på at støtte den lokale robotindustri, som koreanerne tror bliver stor. Klogt.

Rejsekort kan ikke tjekkes

Det nye rejsekort til toge og busser er begyndt at virke i København også. Men starten ser rimeligt kaotisk ud.

Jeg talte lige her til morgen med en metro-stewart på Vanløse station. Han fortalte blandt andet, at togpersonalet ikke kan tjekke om du rent faktisk har en gyldig billet, hvis du har købt den med rejsekortet. Og omvendt: om du ikke har billet! Det ligner jo en åben ladeport for landets gratister og en invitation til uanede mængder af diskussioner, tidsspilde og dårlig stemning.

Nå, det problem bliver vel løst, vil jeg tænke. Togpersonalet får vel en transportabel læser af en eller anden slags. Værre er det måske med prisstrukturen.

Her havde Stewarten en anden interessant oplysning. Nemlig at den samme tur med rejsekort og almindeligt klippekort meget vel kan koste forskelligt. Nogen ture vil være billigere med rejsekort, andre dyrere. Jeg ser i ånden for mig, hvordan jeg fremover skal stå med mit sms-klippekort på mobilen (som jeg iøvrigt er meget glad for; læs “SMS-klippekort holder 100, iphone-app er et flop“) og har skrevet om her)  i den ene hånd og rejsekortet i den anden og regne og regne på hvad der bedst kan betale sig. Jeg kan også se rigtigt mange frustrerede dialoger mellem passagerer og togpersonale for mig. Og det er nok ikke lige til at løse med at købe noget nyt isenkram til personalet.

Misforstå mig ret: jeg er principiel tilhænger af at bruge alskens elektronik til at gøre det lettere at rejse. Jeg er vild med dimser og med at tjekke ind. Og måske skal man lige give rejsekortet en chance (selvom det allerede har været rimeligt lang tid undervejs, prøv f.eks. at Googl “rejsekort forsinket”). Men starten her er altså ikke flyvende. Det kører, så at sige, slet ikke på skinner.

Dansk musiksoftware styrer Spotify

Det danske musik-anbefalings-program, Moodagent, kom i fokus, da verdens mest buzzede streaming-tjeneste, Spotify, i går lancerede deres nye app-tjeneste. Moodagent var nemlig en af kun 11 apps, der er med fra start. Og det kan blive rigtigt stort for Moodagent.

Også fra Spotifys side er der klar ræson i Moodagent-samarbejdet. For Moodagent kan noget, mange Spotify-lyttere har brug for, nemlig at finde ud af hvilke af de mange millioner sange, der er i Spotify, der er værd at lytte til. Start med et nummer du kender og har lyst til at høre, og Moodagent finder automatisk numre der matcher. Ligesom Genius hos iTunes. Bare bedre.

Det nye Spotify (beta) med Moodagent-app’en installeret. Her en playliste, Moodagent har lavet udfra “Ett & noll” med Bo Kaspers orkester.

Det er det samme Peter Berg Steffensen, som er direktør i Moodagent, fremhæver i en pressemeddelse. “I store samlinger som Spotify” siger han, “kommer Moodagent endnu mere til sin ret, da vores teknologi kan genkende de musikalske og emotionelle aspekter i langt de fleste numre i verden. Det giver helt nye muligheder for at opdage ny musik baseret på ens musiksmag og aktuelle humør.”

Jeg mailede kort med Moodagents pressechef, Casper Falbe, i går. Han skrev “Det er stort! Og vi har store forventninger, men ikke på den korte bane, økonomisk set. Lige nu gælder det om at komme ud til så mange brugere som muligt, og her er Spotify et unikt springbræt”

Moodagent er ellers mest kendt som stand-alone app til smartphones. Og her fungerer de godt, for selv i min egen lille musik-samling, er der numre jeg aldrig selv finder på at sætte over. Faktisk er det meget få numre jeg spiller, og hvis jeg hører mere end et nummer er det så typisk resten af det album tracket er fra. Og det er ikke nogen særligt begavet lyttestrategi.

Jeg forstår godt at Moodagent er begejstrede for at være kommet på Spotify-vognen. Hvis noget kan booste Moodagent-kendskabet er det da dem. Både fordi de er kæmpestore. Og fordi der jo altså er et ekstremt behov for at blive guidet rundt i streaming-land.

Det lyder på Moodagent som om der ikke er så mange penge i Spotify-aftalen for dem. Pengene skal derfor tjenes på lytterne – formentligt gennem forskellige former for reklamer, salg af tracks (dvs. links til musik-butikker, der giver Moodagent procenter), koncert-billetter mv. Og her er det ikke helt klart for mig hvordan det skal ske i praksis: Moodagent kører jo inden Spotify, og hvis jeg har købt et reklame-frit Spotify-abonnement, kan Moodagent så vise reklamer i deres del?

I det hele taget er eksekveringen ikke fuldstændig klar endnu. Hele Spotify-app-tingen er kun i beta (både Moodagent-app’en og de 10 andre apps, der pt er tilgængelige), så du skal downloade en ny såkaldt preview-version af Spotify for at få det til at virke. (Som du finder her: http://www.spotify.com/uk/download/previews/)

Og det er tilsyneladende kun i selve Spotify-app’en du kan få Moodagent. Mobil-apps kommer senere. Til iPhone håber Casper Falbe at de har noget klar inden jul.

Også i forhold til Facebook er der ikke de store ændringer at se. Spotify er jo ellers vældigt synlige på Facebook, hvor du formeligt bliver spammet med oplysninger om hvem af dine venner der lytter til hvilke numre. Men du kan ikke se om det er numre jeg har fundet ved hjælp af Moodagent – så ingen Moodagent reklame her. Ihvertfald ikke som det ser ud lige nu.

Sådan ser det ud på Facebook, når jeg spiller musik gennem Spotify. Du kan ikke se at de fleste af numrene er udvalgt af Moodagent. Ingen reklame her.

Alt det her ændrer imidlertid ikke på at Spotify-aftalen er stort for Moodagent. Hvis du laver noget, som folk kan lide, kan du også tjene penge på det. Også selvom det ikke er let.

Bil i ét molekyle, ny kontaktlinse-skærm og en 3D-printet edderkop

Verdens mindste bil er nu lavet – af et enkelt molekyle. Ny kontaktlinse har indbygget skærm. 3D-printet edderkop skal redde mennesker. Der er kun fire mand mellem dig og alle andre på Facebook. Lego lancerer nyt klods-spil til iPhone. Sådan lyder de pluk jeg har valgt at bringe i denne uges “Lund på nettet” i Politiken. Læs dem her.

Ny bil i ét molekyle
Hollandske forskere har bygget verdens mindste bil. Bilen består af et enkelt molekyle med fire bittesmå forgreninger, der – når der sættes strøm til – kan rotere, som om de er hjul, og få bilen til at bevæge sig. Brændstoføkonomien er ikke regnet ud, men forskerne fik bilen til at køre 6 milliontedele meter på stød på under 1 volt, skriver Scientific American.

Det særlige ved den hollandske ’bil’ er, at den kan styres. Det har man ikke set med molekylemotorer før. Bilen er et rent grundforskningsprojekt. Men åbner potentielt for meget store – eller måske rettere: små – nye markeder.

Skærmen i øjet
Mere mikro: Science fiction-filmene haler med sikre skridt ind på virkeligheden. Senest er det lykkedes finske og amerikanske forskere at fremstille en kontaktlinse, der fungerer som skærm. Når teknologien er modnet, kan det give os alle undertekster på livet, mens det leves.

Indtil videre har forskerne afprøvet kontaktlinsen med succes på levende kaniner, skriver Journal of Micromechanics and Microengineering. Nu kæmper de med at få mere end en pixel vist ad gangen og med at få det trådløse batteri til at fungere på mere end 2 centimeters afstand.

Men bare vent: Snart vil du ikke kunne gå ind i en butik uden at blive overfaldet af prissammenligninger, købsanbefalinger og reklamevideoer. Alt sammen for dit indre øje.

Reddet af en edderkop
Det er ofte vanskeligt for os mennesker at komme overlevende til hjælp i katastrofeområder. Vi bevæger os dårligt i sammenstyrtede bygninger og trækker nødig vejret i kemisk forurenet luft.

Det problem har den prototype på redningsedderkopper. som i disse dage udstilles af Fraunhofer Institute, ikke. De ottebenede robotedderkopper har ikke brug for ilt, kan klemme sig ind gennem selv meget trange huller og kan, ved hjælp af deres hydrauliske ben, springe over forhindringer, mens de filmer, og sensorer registrerer, hvad de møder på deres vej.

Edderkoppekarosseriet fremstilles på 3D-printere. På den måde kan du altid printe et ekstra ben, hvis du skulle få brug for det. Eller smide hele edderkoppen ud og bare lave en ny.

Alle kender alle
»Guud – kender du også ham?«. Sådan har de fleste haft det, når de møder vildfremmede mennesker og opdager, at de har fælles bekendte.

Strengt taget er det ikke så overraskende, fortæller Facebook. Det sociale netværk har set på over 69 milliarder Facebook-venskaber mellem 762 millioner forskellige mennesker og kan konstatere, at der med 92 procents sikkerhed kun er fire mennesker, der adskiller dig fra en hvilken som helst af de andre.

Måske er du forbundet til en dig ellers fuldstændig ukendt sibirisk fårehyrde gennem din chefs onkels russiske vens barndomskammerat.

Fra webspil til klodser
Skal det være digitalt, så lad det være digitalt. Omtrent sådan må Lego have tænkt ved lanceringen af Lego Universe, koncernens storstilede forsøg udi massive multiplayer-internetspil. Det gik ikke, og nu slukkes serverne.

Interessant nok er det også den stik modsatte tankegang, der ligger bag ’Life of George’ – et nyt legospil for rigtige klodser og iPhone. Her skal du bygge de modeller, der vises på skærmen. På tid.

I gamle dage havde en billedbog og et stopur gjort jobbet. Men din iPhone (eller iPad eller iPod Touch) kan gemme mange flere tegninger, kan selv tage tid og kan – med kameraet – afgøre, om du har bygget rigtigt, og føre point. Enklere og lettere.

At dømme efter min 10-årige søn holder konceptet. Nøglen til digital succes ligger ikke ’ude’ i cyberspace. Det ligger inde i dine produkter.

Det talte de om på Singularity Summit

Stamceller og computerteknik kan genskabe mistede lemmer. Det første menneske, der bliver 150 år, er født. Og computerkraft vil skabe flere nye revolutioner. Det var nogen af de hovedpunkter jeg noterede, da jeg i oktober var til Singularity Summit i New York. Læs her den fulde historie – som jeg har skrevet den til Politiken i dag.

Vi får robotter i blodet
For 25 år siden ville ingen have troet, at vaskemaskiner, emhætter, biler og badevægte ville blive afhængige af computerchips og avanceret mikroelektronik for at fungere. Eller at drejeskivetelefoner og fotografiapparater ville smelte sammen som smartphones, der ville få pladebutikker, foto- og boghandlere til at dreje nøglen om.

Men med computerkræfter, der – målt på hvad du kan få for de samme penge – fordobles hvert år, kan fremtiden blive endnu vildere, end vi kan forudsige. Det er næsten umuligt at forudsige, hvor hvilke markeder rykker hen. Det eneste, du ved, er, at verden ikke står stille, og at i morgen ikke er i går plus én.

Sådan lyder mantraet fra en række fremtrædende erhvervsfolk, iværksættere, investorer, forskere og allehånde cutting edge it-typer, der i oktober var samlet til den internationale konference ‘Singularity Summit’ i New York for netop at diskutere de muligheder, der opstår i en verden med radikalt voksende computerkraft.

Tre emner lyser op:

1. Tænker som et menneske
Det er svært at klare sig godt i Jeopardy, tv-quizzen, der giver svarene og lader deltagerne dyste om at finde spørgsmålet, der hører til. ‘Svarene’ er ofte finurligt stillet med mange åbne fortolkningsmuligheder. Derfor gav det genlyd, da IBM’s Watson-computer i februar i år slog de to længst regerende amerikanske stormestre for åben skærm. Og Watson fyldte hele tre indlæg over de to dage, konferencen varede.

For IBM giver Watson nye markedsmuligheder her og nu, for eksempel læger i akutsituationer. Dem kommer IBM med de første løsninger til i starten af 2012.

Men perspektiverne stopper ikke ved systemer, der støtter beslutninger. Neurobiologien lover en stadig bedre forståelse af, hvordan den menneskelige hjerne fungerer, og det radikale håb er at kunne genskabe hele hjernen og præstere kunstig intelligens, der ikke kan skelnes fra menneskers.

2. Det lange liv
Engang var en afskåret finger en afskåret finger. Sådan er det ikke nødvendigvis længere. Stephen Badylak, professor i medicin fra University of Pittsburgh, kunne fra scenen fortælle, hvordan han ved hjælp af væv fra svin, stamceller og en del gode computermodeller kan få mistede lemmer til bogstavelig talt at gro ud igen. Det hedder regenerative medicine og varsler i sig selv en spændende udvidelse af kirurgimarkedet.

Der er nemlig penge i at kunne give et bedre og længere liv. Det gælder for Badylak og alle de andre, der arbejder med at frembringe nye medicinske landvindinger, hvilket også inkluderer forskning i nanobotter – robotter på størrelse med atomer eller molekyler, som man håber kan skydes ind i blodet for at finde og destruere kræftceller.

Og så er der forretning i de ‘lange liv’, som vi snart vil se udspille sig. Livet over 100 byder på mange nye forbrugerglæder, som kan udnyttes at dem, der kan opdage de nye behov, fortalte fremtidsforskeren Sonia Arrison. Det første menneske, der bliver 150 år, er sandsynligvis allerede født. Og ingen ved, hvor høj den øvre grænse vil være.

3. Rummet venter
Richard Bransons Virgin-kæde knopskyder snart i endnu en retning. Det seneste skud på den flamboyante engelske serieentreprenørs dynasti, Virgin Galactic, har netop åbnet sin rumlufthavn i New Mexico. Første tur i kredsløb om Jorden ventes i 2013. Pris pr. billet: 200.000 dollar – 1,1 million kr.

Også erobringen af rummet er nemlig en logisk konsekvens af de stadig smartere computere. Både fordi det er computerne, der gør rejserne mulige, men også fordi regnekraftens ekspansion snart vil løbe mod en mur her på Jorden: Der er ikke materialer nok i vores lille klode til at bygge processorer med. Kravet om materialer giver interessante muligheder for fremtidige rumjordbesiddere.

Rumkolonialiseringstankegangen blev i New York fremført af den amerikanske opfinder og fremtidsforsker Ray Kurzweil. Og selv om både tanken og Kurzweil selv er noget excentriske, kan de ikke afskrives: Kurzweil er vidt berømmet, har modtaget hædersbevisninger af tre forskellige amerikanske præsidenter og har opfundet flere banebrydende teknologier.

Det er også Kurzweil, der om nogen har sat ord på den fascination, der prægede konferencen: At it-eksplosionen fundamentalt set ikke er ny, men blot den seneste etape i en udvikling, der har fundet sted siden Adam og Eva. Og at udviklingen af samme årsag ikke stopper lige med det første.

Kurzweil mener, at universet helt tilbage fra big bang er gået mod større og større informationshåndtering. Til at starte med meget langsomt. Men så hurtigere og hurtigere.

I meget, meget lang tid var der kun en eneste slags atomer i universet – brint – og med kun en enkelt klods at rykke med var der grænser for, hvor avancerede tingene kunne blive. Så blev der langsomt dannet flere atomer. Atomerne fandt efterhånden sammen i molekyler og så i molekyleformer, der kunne gendanne sig selv – livet. Hjerner opstod, mennesker opstod, så kuglerammer og skriftsprog og til sidst computere i en stadig accelererende bevægelse.

Faktisk har udviklingen lige fra starten været eksponentiel: Med jævne mellemrum er evnen til at håndtere information fordoblet. Siden 1966 er det ifølge Kurzweil sket en gang om året.

Det var denne sammenhæng og dens konsekvenser, deltagerne i New York-konferencen blev grebet af. For selv om de trak lidt fra, blev fordoblinger hurtigt svimlende for dem.

Fordoblingen i 2012 kunne de fleste klare. Men fortsættelsen bliver hurtigt svær. Om ti år vil du med årlige fordoblinger kunne købe 1.000 gange mere computer for de samme penge som i dag. Om 30 år – i 2041 – er der i omegnen af en milliard gange mere smæk for computerskillingen. Det er den slags tal, der nærer fantasien.

Cykelhjelm-airbag og kompromisløs tilpasning

En ny service der fortæller hvilke fly der er over dig lige nu, 11 minutters kinesisk hacker-kontrol med Nasa-satelit, et nyt kæmpe iPad-bord fra Microsoft, en cykel-airbag til 4.000 svenske og spørgsmålet: er virkelig innovation et spørgsmål om begavet tilpasning eller radikal nytænkning?

Det er emnerne i min gennemgang af nettet til Politiken i denne uge. Læs selv her (eller løb ned og køb avisen i kiosken og få den fulde fysiske læseoplevelse).

Hvad var det for et fly?
Jeg får tit et lille stik af udlængsel, når de store jetfly trækker striber over Københavns himmel. De minder på deres egen diskrete måde om den store verdens eksistens. Men hvor skal de hen, hvor hurtigt flyver de, og hvor højt er de oppe?  For at få svarene skal du bare skrive ’flights overhead’ i søgefeltet på Wolfram Alpha, fortæller opslagstjenesten på sin blog.

Uanset om du bruger smartphone eller computer, lokaliserer wolframalpha.com dig lynhurtigt og fortæller i ord og billeder om de fly, der lige nu måtte befinde sig i luftrummet over dig.  På den måde bringer teknologien dig endnu et lille mentalt skridt tættere på de globale markeder.

Computerkrig i rummet
I juni og oktober måned 2008 lykkedes det hackere – formentlig kinesiske – at overtage den fulde kontrol med Nasa’s Terra EOS jordobservationssatellit. Hackerne benyttede sig ikke af deres nye magt i de henholdsvis to og ni minutter, de to overtagelser fandt sted. Men de pissede territoriet af og viste endnu engang, hvor skrøbelige alle systemer, der er koblet på internettet, er.

Læs mere på IT World, der linker til den ny rapport fra den amerikanske kongres’ Kina-sikkerhedskommission, som oplysningerne stammer fra. Og overvej, om også din virksomhed har kritiske funktioner, der kan tilgås fra nettet – og om I i givet fald burde slukke for dem.

Tøjkøb på storskærm
For tre år siden prøvede jeg første gang Microsofts surface board: en 40 tommer touchskærm med fire ben. Sammen med tre andre – vi stod på hver vores side – spillede vi et rumspil og skulle forsvare hver vores base og skyde modstanderne. Alle vores i alt otte hænder hoppede og dansede over den glatte overflade, mens vi ivrigt prikkede modstanderne ud. Sjovt.

Dengang var det en prototype, men nu kommer surface i butikkerne til en pris på i omegnen af 50.000 kr. Den er tænkt som virksomhedsudstyr til for eksempel tøjbutikken, der vil vise kollektionen frem og kunne vælge farver og modeller sammen med kunden. Og som synes en iPad er lige lille nok. Set hos Ars Technica.

Jobs: Kopist eller geni?
Det sidste halvandet år af Steve Jobs’ liv havde han Walter Isaacson til at skrive sin biografi. Den udkom, en måned efter topchefen for Apple gik bort, og bliver lige nu voldlæst over hele verden.  Også af Malcolm Gladwell, der i The New Yorker reflekterer over Jobs som innovator: Jobs opfandt ikke noget selv; han tilpassede og perfektionerede andres opfindelser. For eksempel musen, som Jobs første gang så hos Xerox Parc.

Det får Chunka Mui hos Forbes til at advare mod Gladwell: Hans udlægning er forkert og farlig. Virkelig innovation får du kun, hvis du – som Jobs – har dine egne klare ideer og modet til at genopfinde dig selv. Tror du andet, narrer du dig selv. Her på bagsiden er vi store fans af kompromisløs tilpasning og er enige med begge d’herrer.

Airbag til cyklen
Apropos innovation: Lige ovre på den anden side af Øresund har to unge svenske industrielle designere netop solgt de første eksemplarer af Hövding, deres nye cykelhjelmairbag, til almindelige kunder. Hövding har ligget lunt i hypesfæren det seneste år – blandt andet vandt den i september den danske Index designpris.

Nu er den også i butikkerne til en pris på 3.995 svenske kroner (ca. 3.250 danske).  For de mange penge får du en særlig krave, der bæres rundt om halsen. Kraven indeholder sensorer, der kan mærke, om du er ved at blive kørt ned, og som i givet fald blæser en oppustelig cykelhjelm op om hovedet på dig. Hövding fås i lille og medium, virker kun til cykelbrug og kun en enkelt gang – men ser fantastisk ud.

Messis støvler taler

Nye Adidas-støvler fortæller hvad de laver, Microsoft giver gratis værktøjskasse til avanceret sensor væk og kulstof-atomer i rør, der kan bære nanobots gennem blodet. Sådan lyder emnerne for tre af fem historier i min “Lund på nettet”-klumme i Politiken fra i går. Læs allesammen her hvis du ikke nåede ned i aviskiosken.

Messis støvler taler
Moderne fodbold flyder over med statistikker. Hvor farlig er Messi i dødboldsituationer? Hvor mange gule kort har han fået?

Alt sammen noget, nogen har siddet og talt op.

Nu begynder tallene at komme fra en anden kant også: hans støvler. De vil fortælle, hvor hurtigt han løber, hvor meget han spurter, og hvor mange gange han snurrer om sig selv. Alt sammen takket være en ny ‘smart’ foldboldstøvle, som Adidas lancerede i går.

Investerer du selv i støvlen, kan du, som blandt andet Dailymail fortæller, sammenligne dine egne tal med Messis, spille med din egen avatar mod hans på mobilen – eller du kan automatisk opdatere din Facebook med nye rekorder.

Forretningsperspektivet: Når selv fodboldstøvler kan snakke og give merværdi, hvad kan så ikke?

Kinect i operationsstuen
For et år siden lancerede Microsoft en ny sensor til deres populære Xbox-spillemaskine Kinect. Med Kinect behøver du ikke længere en controller for at spille: slå i luften, og modstanderen på skærmen går i gulvet. Hvis du rammer rigtigt altså.

Kinect blev hurtigt hacket af ivrige amatører og brugt sammen med allehånde hjemmelavede robotter, støvsugere og legetøjsbiler, der havde brug for et kunstigt syn for at bevæge sig og koordinere dets bevægelser. Nu giver Microsoft den gratis produktudvikling gas med en gratis gør det selv-værktøjskasse, så virksomheder lettere kan skræddersy Kinect til egne formål.

Var det f.eks. noget med en virtuel butik, kunderne kan gå rundt i hjemme i stuen? Eller en storskærm i operationsstuen, som lægen kan betjene med fagter i luften? Lav den selv! (Financial Times).

Nanobots i blodet
Din krop er fremtidens marked. Det ved medicinalindustrien alt om, men de har et problem: Det er pokkers svært at komme rundt derinde, hvorfor de må forlade sig på piller og indsprøjtninger i ‘vareleverancen’. Her kommer University of British Columbia til hjælp med deres nye mikrolille kunstige muskel lavet af kulstofatomer sat sammen i små rør, der er blevet vredet skæve og derfor giver sig og skubber sig selv og evt. last (op til 2.000 gange muskelens vægt) fremad – igennem blodårene f.eks. Ud over at levere medicin til præcis de celler, der behøver dem, tænker forskerne også, at de kunstige muskler f.eks. kan fremføre fremtidens ‘kræftceller dræber robotter’ – også i nanostørrelse, forstås. Altid læseværdige ihabitat.com har spottet historien.

Det talte de om
Teknologi og forretning hører tit sammen, men begge dele er noget ustabilt noget. Hvordan kan man få et indtryk af hos Popular Science, der har lagt alle udgaver af sig selv siden 1872 på nettet i en fin lille visuel søgemaskine, du kan prøve på popsci.com – bladets egen hjemmeside. Edison, f.eks., omtales første gang i bladet i 1876, men er nævnt særlig meget 1916-33. Ford er første gang på tryk i 1916, har hype-peak i 1960‘erne, 70‘erne og 80‘erne, men er næsten ikke omtalt de sidste fem år – mens IBM tilsyneladende havde sin blomstringstid fra 1983-96.

Gammel er klog
I en hæsblæsende verden tænker man ofte, at kun de unge er kvikke nok til at holde trit. Men de bedste ideer kommer ikke fra folk på 25. I hvert fald ikke når vi taler om ideer på nobelprisnveau. Det fortæller økonomiprofessor Bruce Weinberg fra Ohio State University, der har undersøgt nobelpristagere fra 1901 til 2008, til universitets site. Sådan var det ellers engang: Før 1905 var to tredjedele af alle nobelvinderne i fysik, kemi eller medicin under 40 – og 20 procent under 30. I dag er kun 19 procent af fysiknobelprisvinderne under 40 – og i kemi er der ingen.