Danskere isolerer nano-computer – et lille puf mod singulariteten

  • Jon Lund 

Et dansk-kinesisk forskerhold med to danskere i spidsen har gjort en opdagelse, der kan blive et gennembrud for nano-computere. Det skriver forskerne i en pressemeddelelse, som jeg fandt via The Next Big Future i forgårs. Bagefter ringede jeg til en af forskerne bag, Kasper Nørgård fra Nano Science centret på Københavns Universitet.

Opdagelsen handler, fortalte Kasper Nørgård mig, om at det er lykkedes forskerne at lave små flade plader af graphen, en særlig variant af kultstof-molekylet. Det er ellers svært, fordi pladerne gerne vil krølle. Og de flade plader kan bruges som mellemlægspapir mellem nano-transistorer og de elektroder, som skal give strøm til transistorerne. Og det er godt med sådan noget mellemlægspapir, for hele systemet har ellers en kedelig tendens til at kortslutte, når elektroder og transistorer sættes sammen (hvilket sker ved at spraye f.eks. guld på transistorerne). Og det betyder konkret, at det er svært at få transistorer til at fylde mindre end 22-23 nanometer (et atom er ca. 0,3 nanometer i diameter). Med graphen vil man kunne komme ned på en 2-3 nanometer istedet.

Jo mindre transistorer kan blive, des flere er der plads til på en chip, og jo hurtigere og smartere bliver computerne (fordi de har flere “brikker” at regne med). Nano-udviklingen er derfor den front, hvor verden drives fremaf. Og særligt er det det område, som singularitets-bevægelsen, knytter sit håb til, hvis computerkraften også fremover skal følge Moores lov og fordobles i ydeevne pr. pris hver 18. måned eller så. (Det har jeg skrevet mere om her: “Alt om singulariteten” og her: “Vi får robotter i blodet“)

PS. Jeg er enormt fascineret af hele det her nano-halløj. Men jeg har ikke helt forstået hvordan man i praksis bygger elektronik på atom-niveau. Jeg tænker at der enten er nogen der er enormt fingernemme (og har rigtig god tid: på de hurtigste chips er der over 2 milliarder transistorer, det må alligevel tage lidt tid at få alle dem nørklet på plads). Eller også, og det er nok mere sådan det er, at man laver kemi, i mere kolbe-agtigt størrelsesforhold, som man ved indeholder atomer og molekyler af en særlig slags og som man kan manipulere med.

PPS. Graphen er i sig selv en kulstof-variant, som det først for nylig lykkedes at frembringe i laboratorium. En frembringelse der i sig selv i 2010 udløste nobelprisen i kemi til Andre Geim og Konstantin Novoselov. Graphen udmærker sig nemlig ved at kunne fremstilles i flager, der kun er et atom tykke. Altså atom ved atom. Alligevel er graphen 200 gange stærkere end stål. Og elektrisk ledende.