DTU total-overvåger studerende i Big Datas navn

150 DTU-studerende bliver frivilligt totalovervåget. Næste år står alle 1200 nyoptagne formentligt for skud. Det er big data – den næste store forretningstrend – i praksis.

Møder du en Christian eller Emma fra nano-teknologi på DTU, er der stor sandsynlighed for, at de bærer rundt på en ultra-fed mobil. I hvert fald hvis Christian og Emma hører til det kuld, der startede i september. Præcis den årgang fik nemlig en usædvanlig velkomsttilbud af en forskergruppe på DTU: Lån en Samsung Galaxy Nexus med Googles nyeste Android-system. Kvit og – næsten – frit.

Kortlægger sociale netværk
For forskerne ville følge med i, hvornår Christian og Emma og alle de andre studerende var fysisk sammen – også i fritiden. Derfor skulle mobilernes bluetooth holdes åben. Forskerne ville også følge med i, hvor de studerende befandt sig, så derfor skulle gps’en hele tiden være tændt. Og de studerende sagde ja til, at forskerne kunne se, hvem de talte og sms’ede med. Hvem de var Facebook-venner med, hvad de likede, og hvem de kommenterede på.

Formålet med hele øvelsen, der kører over de næste fire år, er at blive klogere på, hvordan sociale netværk ser ud – ikke kun på nettet, men også i virkelighedens verden.

Allerede nu antyder de første resultater måske overraskende mønstre. Er de, som er meget sammen til forelæsninger og i kantinen, også dem samme, der hænger ud sammen fredag aften? Ikke nødvendigvis!

DTU-forsøget udmærker sig ved både at registrere dybt følsomme oplysninger og særligt at registrere enormt mange af dem. Skriver du dem alle sammen ud og stabler dem oven på hinanden, får du papirbjerge af bogstaveligt talt Mount Everest’ske dimensioner. Det er den slags talstørrelser, folk taler om, når de taler omsiger »Big Data«. Og det gør de meget i forretningsverdenen meget i for tiden.

Overskuer enorme datamængder
I virkeligheden er det ikke den blotte mængde af information, der gør »big data« interessant. Heller ikke, at det i dag er meget lettere at opbygge de kæmpe datalagre end nogensinde før. Det virkelige nybrud ligger i, at du med smarte programmer nu for første gang er i stand til at overskue og finde veje i de ellers helt uigennemskuelige kæmpeansamlinger af bits og bytes. Nu kan du samle data først og spørge bagefter.

Forstået på den måde er der penge i »Bbig Ddata«. Konsulentfirmaet McKinsey har f.eks. anslået, at detailhandelen i USA kan forbedre driftsmarginalen med 60 pct., og at den amerikanske sundhedssektor årligt kan spare 200 milliarder dollar, 1.100 milliarder kroner, ved at logge de rigtige tal og analysere dem rigtigt.

DTU-forsøget er tænkt mere altruistisk. Skal du bekæmpe en sygdomsepidemi, er det en stor hjælp at vide, hvem smittebærerne typisk er i kontakt med. Skal du bekæmpe social ulighed, hjælper det at have et kort, der viser vej til fastlåsthedens sociale cirkler. Men kun fantasien sætter grænser for mere kommercielle perspektiver – både organisationsudvikling og butiksindretning byder sig f.eks. til.

Allerede nu kaster overvågningsprojektet nyttig viden af sig. Smartphone-app’en på de studerendes mobiler har banet nye veje i visualisering af komplekse datamængder. Og forskerne håber snart ud fra historiske bevægelsesmønstre at kunne forudsige, hvor forsøgspersonerne befinder sig i fremtiden. »’Hvor skal jeg gå hen, hvis jeg tilfældigvis vil støde ind i Emma om en time?«’, er et spørgsmål, mangen en Christian kunne ønske sig svar på.

Christian’erne og Emma’erne på DTU er glade. Kun tre af de 150, der sagde ja til at deltage, er sprunget fra, og det havde ikke noget med overvågning at gøre. Og de er ikke alene. Efter sommerferien står DTU efter planen klar med spritnye telefoner til alle de omkring 1.200 nye studerende, der ventes at starte op. Og forskerne bag drømmer: Måske kunne man engang logge hele København. Så ville datamængden for alvor blive »big«.

Du kan læse mere om DTU projektet her.

Denne blogpost er først bragt som analyse i Politiken den 13. februar 2013. Her i et let udvidet version.