Facebook dræber – hvis vi ikke passer på
Posted: February 13th, 2012 | Author: Jon Lund | No Comments »Måske synes du ikke Facebook-venskaber er det vigtigste i verden. Men sådan er det ikke alle der har det. Det måtte Billy Payne Jr. og hans kæreste Billie Jean Hayworth sande, da de “unfriendede” Billys kusine, Jenelle Porter. Det blev Jenelles hhv. far og kæreste så vrede over, at de startede bilen, kørte over til Billy og Billie og skød dem begge. Kun deres otte måneder gamle baby overlevede. I Billies arme. Læs selv hvis du har brug for flere detaljer – f.eks. her hos zdnet.
Selvom tragedien handler meget mere om familie-fejder og garanteret har alle mulige underlige lag i sig, er der også noget medie-agtigt over det: i en verden hvor vi alle er eksponeret overfor hinanden på kryds og tværs, bliver vi nødt til at være meget mere hårdhudede end vi har været før. Vi bliver nødt til at udvikle en meget større tolerance overfor andre og alle deres mærkværdigheder. Også når vi selv føler os ramt. Ellers ender det hele i et stort ragnarok.


Leave a Reply