Flattr mig rig (analyse)

Mikro-donationssystemet Flattr kæmper prisværdigt for det åbne net, men har det hårdt. Avis-partnerskaber en mulig vej frem. Hot svensk stifter gæstede København i sidste uge.

Få penge fra frivillige bidrag, ikke tvungne betalinger. Gennem et åbent system, der dur overalt, giver læseren frihed og stiller alle indholdsproducenter lige. Sådan lyder tilbuddet til denne verdens aviser, blogs, amatør-youtube-kanal-ejere og instagrammere m.fl. fra mikrodonationssystemet Flattr. Flattr er skabt af hotte svenske IT-entreprenører og ideen er besnærende. Her tre år efter launch er knaster dog mærkbare. Sådan lyder min egen konklusion efter stifteren Linus Olsson var på besøg i København i sidste uge.

IMG_3264

Linus Olsson, Flattr-stifter og -direktør, da han var i København i sidste uge

Det er DONA, en forening af digitale forkants-mennesker, der har fået den svenske iværksætter til byen. Små 20 mand er samlet i Socialsquare’s åbne kontor-landskab, indrettet i en gammel Nørrebrolejlighed. Stemningen er engageret.

Lukker nettet til
Linus Olsson taler. Om wikipedia, der har vist hvordan indholdet kan blomstre på det helt åbne net, hvor alle kan bidrage. Om truslen fra de store – Facebook, Apple, Google, osv – der alle hver især forsøger at lukke nettet omkring netop sig selv, og dermed vil slå bremserne i for den frie kreativitet. Om betalingsmure, der forsøger at skabe indtjening på præcis samme måde, ved at lukke nettet til, og derfor heller ikke dur (”kun hos Financial Times er det lykkedes, og deres mur er ikke en rigtig mur”).

Og om Flattr, der vil vende betalingen på hovedet, og i stedet for mure tilbyder en lille knap: tryk på den, når du læser eller ser noget du særligt godt kan lide, og du støtter automatisk ham eller hende, der har skabt det gode indhold. En gang om måneden deler Flattr det beløb, du i alt har har valgt at bruge på indholdsstøtte, op på alle dem du har Flattr’et og udbetaler pengene på forfatternes egne konti.

Godt for læserne og det gode indhold
Systemet er smart for læsere, der gerne vil hente deres indhold mange forskellige steder fra, og som ikke har lyst – eller råd – til at binde sig til abonnementer på 37 forskellige tjenester. Og dem er der mange af. De kan med Flattr nøjes med én konto og én betaling, der kan bruges hos alle dem der har meldt sig til. Og det er smart for kvalitetsudbuddet på nettet: med Flattr kan alle få del i brugernes indholdskroner, hvis det de laver er godt nok. Ligemeget hvilket site eller tjeneste de kommer fra. Flattr river barrierer ned, giver læserne frihed og det gode indhold penge.

Men der er også problemer med Flattr. Mens Linus Olsson taler, bliver tre ting klart for mig.

1. Ingen penge i Flattr
Flattr er, i hvert fald ikke for nuværende, nogen guldgrube. Hverken for Flattr selv, der får ti procent af omsætningen. Eller for de indholdsproducenter, der har gjort sig selv Flattr-bare. Dem er der herhjemme heller ikke mange af. Du kan flattr’e blogindlæggene på bitbureauet.dk, frikultur.dk, denfri.dk – og her hos mig selv, blandt andet. Og så kan du flattr’e Tor Nørretranders når du – iøvirgt gratis – downloader hans seneste bog, ”Vær Nær”. Derudover skal du lede godt for at finde den lille grønne knap.

Selv fortæller Linus Olsson at Tyskland er deres klart største marked. At der ialt er ”flere hundrede tusinde” der har en Flattr-konto. Det er ikke klart, hvor mange der aktivt bruger Flattr. Men han fortæller at Flattr-knappen på en dag vises i alt ca. 8 millioner gange på verdensplan. Det lyder måske af meget, men er det ikke: det svarer ca til hvad Ekstrabladet og BT tilsammen ville kunne mønstre, hvis de havde Flattr på deres sites.

Martin Ingolf er redaktør på denfri.dk og den anden person på talerstolen. Siden de startede med Flattr for tre måneder siden, fortæller han, har de fået i alt 68 flattrs. Svarende til måske 1000 kroner. Det bliver man ikke rig af. Tor Nørretranders, der sidder som tilskuer på tredje række, fortæller at han ser al hans netaktivitet som markedsføring. Faktisk ved han slet ikke hvor mange flattr’s han har fået.

Det er en catch 22: med få der flattr’er er der ikke mange sites der springer til. Men uden sites man kan flattr’e kommer brugerne ikke.

2. Koldt på toppen
Linus Olsson har stiftet Flattr sammen med Peter Sunde, en af de tre Pirate Bay-bagmænd. De er en del af den ideolgiske bevægelse, der også kommer til udtryk i Piratpartierne i blandt andet Tyskland og Sverige. Og de nyder respekt i internationale tech-kredse og har rigtigt gode forbindelser.

Alligevel har Flattr fået den kolder skulder af de andre nye og store drenge i klassen. I et stort forsøg på at trække Flattr op i højere gear, lancerede de sidste år et system, du kunne bede om at auto-flattr alt det indhold, du ”likede” på andre platforme. Men allerede efter to dage fik Flattr et vredt brev fra ”vennerne” hos Twitter, der krævede stop for den nye praksis. Og med Facebook, hvis likeknap ubetinget er den største af alle, er kommunikationen nærmest helt død, forstod jeg. De store vil ikke spille med. De har nok i sig selv, fornemmer man.

3. Politisk statement
På trods af det magre økonomiske udbytte fortsætter denfri.dk deres Flattr-kurs. Det gør jeg også. Fordi jeg grundlæggende kan lide ideen og håber på et gennembrud i udbredelsen og flere penge. Men også fordi sender et rigtigt signal. Om støtte til det åbne net. Og – og det er nok vigtigere – om en nyt forhold mellem læser og indholds-producent. Flattr-knappen siger: kære læser, her tager vi dig alvorligt. Vi tager os af hvad du synes og lægger vores hoved på din betalingsblok. Giver dig mulighed for at give hårdtslående ros, bakket op af rigtige penge. Eller undlade det.

Flattr er svensk og bor i Malmö. De er fem mand og har, ifølge CrunchBase, hevet lidt over 2 millioner dollars ind i investeringer. For et år siden var de femten. Skal de derop igen, skal der ske noget. F.eks. et partnerskab med et eller flere store avishuse, forstår jeg på Linus Olsson, selvom han nærmest æder ordene i sig igen da han har sagt dem. Det er ikke rigtigt offentligt kan jeg forstå. Men, som han siger til salen, da vi er ved at slutte: ”Er der nogen af jer der kommer fra store aviser vil jeg gerne snakke”.

Fuld åbenhed: Jeg er formand for DONA, det var mig der havde taget initiativ til arrangementet om Flattr, og mig der havde fået Linus Olsson til byen. Jeg har også Flattr-knapper her på min egen blog. De indbragte mig i sidst afsluttede måned, September, 3,15 euro.