Fremtidssikret mediestøtte efterlyses

(også bragt som debatindlæg i Politiken i dag, mandag den 2. februar.)

Statsstøtte skaber ofte ulige konkurrencevilkår. Det gælder også de nuværende mediestøtteordninger, der tager udgangspunkt i mediebilledet som det så ud for 15-20 år siden. En modernisering er stærkt påkrævet for at sikre lige konkurrence mellem mediegrupper og støtte fremtiden i stedet for fortiden. En fremtidig mediestøtte bør tage udgangspunkt i indhold og medieforbrug frem for at støtte enkelte distributionsformer.

Medier smelter sammen
Hidtil har støtten været bundet til mediekanalen. Men i en tid, hvor alle de klassiske medier i stigende grad skifter fra trykpresse og sendemaster til internet- og mobil-kanaler, og hvor en række nye medier helt i deres egen ret har sikret sig en betydelig position i danskernes hjerter, giver sådanne støtteordninger mindre og mindre mening.

Hos f.eks. Berlingske har chefredaktør og administrerende direktør Lisbeth Knudsen indført en ”web-first-strategi” med det formål at få alle nyheder hurtigst muligt på nettet – længe før de trykte udgaver er klar og på Politiken arbejder nyhedsredaktionen først og fremmest for netudgivelserne. DR og TV2 har righoldige og ekstremt populære net-tjenester.

Derfor undrede vi os hos FDIM, da vi i Fagbladet Journalisten i sidste uge så, at Anders Fogh Rasmussen i sin egenskab af Pressens minister var citeret for, at de fleste nyheder starter i de trykte aviser, og at medier derfor også i fremtiden skal støttes ud fra et kriterium om at udgive aviser på tryk. Samtidig gav Fogh udtryk for at den nuværende mediestøtte i hans øjne ikke skaber ulige konkurrence.

Et sygehus om året
Der gives i dag 6,4 milliarder kroner – det samme som et nyt topmoderne sygehus koster – i mediestøtte til danske medier. Om året. Heraf går 1,6 milliarder til de trykte aviser. Skal man have mediestøtte uden at være en tv- eller radiostation skal man udgive på tryk. Vil man udgive netavis bliver det udelukkende for egne midler, hvilket er en sund måde at drive en forretning på, men samtidig giver nogle begrænsninger.

Netmedierne har det efter mange hårde år godt i dag. Men der bliver kun produceret det indhold, der er kommercielt bæredygtigt. Og et hurtigt kig ud over danskernes foretrukne netmedier i dag viser, at en række af de mest populære sites slet ikke danske. En stor del af den lange tid danskerne bruger på nettet – 100 millioner timer om måneden – foregår på udenlandsk baserede sites. Skal vi fremover sikre tilgængeligheden af alsidigt dansk indhold på nettet af uafhængig og samfundsrelevant karakter er det nødvendigt at brede mediestøtten ud til også at omfatte netmedierne.

Nettet er den foretrukne nyhedskilde
Faktisk er det sådan, at antallet abonnenter på trykte aviser hvert år falder med 5-10 pct. I stedet henter flere og flere deres nyheder på nettet, i gratisaviser og tv. Specielt den del af befolkningen, der er under 40 år køber ikke aviser, men er til gengæld storforbrugere af nettet. Derfor er der et stærkt stigende behov for gode kvalitetsmedier på nettet med kulturbærende og samfundsrelevant stof, debat og kritisk journalistik.  Behov for et miljø hvor alle danske medier kan udvikle sig og udnytte den mangfoldighed af nye muligheder, som den nye teknologi tilbyder.

Det er i befolkningens og demokratiets interesse, at de penge der gives til mediestøtte både fordeles så der er lige konkurrencevilkår og samtidig fastholder et højt kvalitetsindhold til danske mediebrugere, hvis vi i fremtiden vil have danske nyhedsmedier, dansk kultur og dansk sprog på internettet.

Fremtidssikret mediestøtte
Den nuværende støtte til dagbladene svarer til 70’ernes værftsstøtte. En afviklingsstøtte til en industri i tilbagegang. Men Staten har tidligere vist, at det kan betale sig, at støtte fremtidsorienterede industrier. Når Danmark i dag er langt fremme på vindengergiområdet, skyldes det i høj grad, at staten i sin tid satsede på den industri – en klog beslutning – som vi vil opfordre politikerne til at lade sig inspirere af, når fremtidens mediestøtteordninger skal besluttes.

Nettet er kommet for at blive. Vores pligt er at sikre, at der også i fremtiden findes danske netmedier til den danske befolkning. Netmedier, der understøtter lokalsamfundet, dansk kultur og det danske sprog. Mediestøtte bør handle om, at sikre det indhold, der betyder noget – uafhængigt af mediekanal.

Comments

  1. Glimrende indlæg, Jon. Jeg tror dog først for alvor, vi vil se en holdningsændring, når det begynder at blive fint som mediemenneske at være associeret med et netmedie. Skræmmende mange mediefolk betragter stadig nettet som holdeplads for de fagfolk og halvstuderede røvere, der ikke kan klare et ‘rigtigt’ mediejob, og dermed bliver nettet aldrig mere end et vedhæng. Det, der er brug for, er nogle flere højprofilerede netmedier med indholdsmæssig tyngde og kvalitet, der ikke udspringer ud af de gamle mediehuse. Og spørgsmålet er, hvem der tør give sig i kast med det midt i en finanskrise?

  2. Hej Mads

    Det er jo det der er hele pointen: mediestøtten bør indrettes så man ikke skræmmer folk fra at gå i lag med netmedier med – som du skriver – “indholdsmæssig tyngde og kvalitet”.

    Der er jo allerede mange gode sites derude: Om få dage vil f.eks. Den Store Danske Encyklopædi gå online med alle dens tusindvis af højkvalitetsartikler i bedste wikipediastil. Den største danske finans-“avis” på nettet – euroinvestor – har aldrig set skyggen af en trykpresse. Danskernes foretrukne sundhedssite hedder netdoktor.dk. Og IT Factory-sagen blev igangsat af Dorte Toft der på sin blog i over et år borede sig ned i de mange løse ender og til sidst fik sagen til at rulle. Det er al den form for kvalitet som en fremtidig mediestøtte bør have øjnene åbne overfor.

  3. Hej Jon

    Pa vegne af bold.dk som er medlem af fdim
    Saa tager vi afstand fra det Du skriver i politikken
    Det er ikke skatteydernes opgave sikre at der skal
    Produceres noget paa nettet som ikke kan
    financieres af private eller fonde. Fdim position bør være
    Maa være et frit medie marked uden støtte.

    Mvh
    Kresten buch
    Bold.dk