Messis støvler taler

Nye Adidas-støvler fortæller hvad de laver, Microsoft giver gratis værktøjskasse til avanceret sensor væk og kulstof-atomer i rør, der kan bære nanobots gennem blodet. Sådan lyder emnerne for tre af fem historier i min “Lund på nettet”-klumme i Politiken fra i går. Læs allesammen her hvis du ikke nåede ned i aviskiosken.

Messis støvler taler
Moderne fodbold flyder over med statistikker. Hvor farlig er Messi i dødboldsituationer? Hvor mange gule kort har han fået?

Alt sammen noget, nogen har siddet og talt op.

Nu begynder tallene at komme fra en anden kant også: hans støvler. De vil fortælle, hvor hurtigt han løber, hvor meget han spurter, og hvor mange gange han snurrer om sig selv. Alt sammen takket være en ny ‘smart’ foldboldstøvle, som Adidas lancerede i går.

Investerer du selv i støvlen, kan du, som blandt andet Dailymail fortæller, sammenligne dine egne tal med Messis, spille med din egen avatar mod hans på mobilen – eller du kan automatisk opdatere din Facebook med nye rekorder.

Forretningsperspektivet: Når selv fodboldstøvler kan snakke og give merværdi, hvad kan så ikke?

Kinect i operationsstuen
For et år siden lancerede Microsoft en ny sensor til deres populære Xbox-spillemaskine Kinect. Med Kinect behøver du ikke længere en controller for at spille: slå i luften, og modstanderen på skærmen går i gulvet. Hvis du rammer rigtigt altså.

Kinect blev hurtigt hacket af ivrige amatører og brugt sammen med allehånde hjemmelavede robotter, støvsugere og legetøjsbiler, der havde brug for et kunstigt syn for at bevæge sig og koordinere dets bevægelser. Nu giver Microsoft den gratis produktudvikling gas med en gratis gør det selv-værktøjskasse, så virksomheder lettere kan skræddersy Kinect til egne formål.

Var det f.eks. noget med en virtuel butik, kunderne kan gå rundt i hjemme i stuen? Eller en storskærm i operationsstuen, som lægen kan betjene med fagter i luften? Lav den selv! (Financial Times).

Nanobots i blodet
Din krop er fremtidens marked. Det ved medicinalindustrien alt om, men de har et problem: Det er pokkers svært at komme rundt derinde, hvorfor de må forlade sig på piller og indsprøjtninger i ‘vareleverancen’. Her kommer University of British Columbia til hjælp med deres nye mikrolille kunstige muskel lavet af kulstofatomer sat sammen i små rør, der er blevet vredet skæve og derfor giver sig og skubber sig selv og evt. last (op til 2.000 gange muskelens vægt) fremad – igennem blodårene f.eks. Ud over at levere medicin til præcis de celler, der behøver dem, tænker forskerne også, at de kunstige muskler f.eks. kan fremføre fremtidens ‘kræftceller dræber robotter’ – også i nanostørrelse, forstås. Altid læseværdige ihabitat.com har spottet historien.

Det talte de om
Teknologi og forretning hører tit sammen, men begge dele er noget ustabilt noget. Hvordan kan man få et indtryk af hos Popular Science, der har lagt alle udgaver af sig selv siden 1872 på nettet i en fin lille visuel søgemaskine, du kan prøve på popsci.com – bladets egen hjemmeside. Edison, f.eks., omtales første gang i bladet i 1876, men er nævnt særlig meget 1916-33. Ford er første gang på tryk i 1916, har hype-peak i 1960‘erne, 70‘erne og 80‘erne, men er næsten ikke omtalt de sidste fem år – mens IBM tilsyneladende havde sin blomstringstid fra 1983-96.

Gammel er klog
I en hæsblæsende verden tænker man ofte, at kun de unge er kvikke nok til at holde trit. Men de bedste ideer kommer ikke fra folk på 25. I hvert fald ikke når vi taler om ideer på nobelprisnveau. Det fortæller økonomiprofessor Bruce Weinberg fra Ohio State University, der har undersøgt nobelpristagere fra 1901 til 2008, til universitets site. Sådan var det ellers engang: Før 1905 var to tredjedele af alle nobelvinderne i fysik, kemi eller medicin under 40 – og 20 procent under 30. I dag er kun 19 procent af fysiknobelprisvinderne under 40 – og i kemi er der ingen.