Video: Nordjyske bedste danske nyheds-app på iPad. FlipBoard bedste udenlandske. Alle har fortsat meget at lære.

Er iPad’en mediebranchens redning? Hvis ja, hvorfor? Og hvordan klarer de danske mediehuse sig so far? Det er de spørgsmål jeg ser på i min nye undersøgelse “Nyheder på iPad. 7 danske og 3 udenlandske iPad-udgivelser – status og perspektiv”.

I bunden af denne post kan du se hvordan du bestiller rapporten. Her kan du se min halvtimes fremlæggelse af rapporten på UPDATEs konference “Tablets i Praksis” i sidste uge (24. marts 2011) i København:

Kan du ikke se videoen? Klik her: http://portal.digicast.dk/tablet/867

I rapporten giver jeg også karakterer (det gør jeg ikke i videoen). Nordjyske vinder blandt danskerne. Flipboard blandt de udenlandske. Men ingen af udgivelserne er oppe at ringe. Alle har meget at lære endnu.

Læs mere i rapporten. Her

– identificerer jeg fire områder, hvor iPad’en kan gøre en forskel: Overblik, Oplevelse, Opdatering og Socialitet

– gennemgår jeg alle de indtil videre syv danske nyhedsudgivelser på iPad: Nordjyske Inside, Berlingske Business, Børsen, Berlingske, Jyllands-Posten, Politiken og Ekstra-Bladet.

– udpeger jeg de tre arketyper der har udkrystalliseret sig: Eksisterende aviser på iPad, Nye iPad-nyhedsudgivelser og Aggregatorer, og gennemgår mønster-udgivelser for hver af dem, hhv. Wall Street Journal, The Daily og Flipboard.

Læs hele gennemgangen af Nordjyske Inside – og af Politiken, Berlingske, Jyllands-posten og Ekstra-Bladet, Børsen og Berlingske Business, The Daily, Wall Street Journal og Flipboard  – Download rapporten

Send, download og udskriv. Pris: 345 ddk/€45,50 (ex. moms)

Digital view, særudgave: Nyheder på iPad. 7 danske og 3 udenlandske iPad-udgivelser – status og perspektiv” er skrevet  i samarbejde med UPDATE ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole til konferencen “Tablets i praksis”, 24. marts 2011, 49 sider.

Send en email til jon@jon-lund.com med dit navn, evt. firmanavn og adresse med “Køb Nyheder på iPad-rapport” som subject, og du modtager rapporten som PDF samt faktura.

 

Comments

  1. […] Nogle har haft navigationen helt på plads og skabt . Nogle har haft virkeligt gode interaktive grafikker. Og video. Og lyd. Nogle har feedet live-nyheder fra nettet ind på rigtigt fine, diskrete, måder. Endda flere daglige udgaver. Og nogle har dejligt socialt liv med kommentarer, anbefalinger, twitterier og det hele. Og nogle har lidt af det hele. Alt det kunne du læse i foråret i min rapport “Nyheder på iPad”. […]