Specials: Wireds iPad-erfaringer. Eksklusivt interview med Chris Anderson

Få magasiner – for slet ikke at tale om aviser – har lavet så helhjertet en iPad-udgave som det amerikanske tech-magasin Wired. Forleden fangede jeg Chris Anderson, Wireds chefredaktør, på email og spurgte ham hvordan det er gået. Og fik svar som ikke før har været offentligt tilgængelige: Hvor mange eksemplarer sælger Wired af deres iPad-udgave, hvad koster det at lave den – og hvad er udviklingsplanerne? Læs om svarene i tre artikler på min blog.

Sælger i ti-tusindvis om måneden
Wireds iPad-magasin sælger ifølge Chris Anderson “in the multiple tens of thousands” hver måned. Og tallet stiger i takt med at flere og flere får iPads.

Det første nummer solgte dog væsentligt mere. Næsten 110.000 eksemplarer blev det til. Men det havde også i den grad nyhedens interesse.

Læs hele historien om hvor meget Wireds iPad  sælger – tal der ikke tidligere har været fremme – på min blog: Wired sells “in the multiple tens of thousands” iPad copies a month

Over 20 procent ekstraarbejde til redaktionen
Det er ikke let at lave Wireds iPad-udgave. Faktisk ligger der over 20 procent ekstraarbejde for redaktionen i den nye udgivelsesproces. Et tal som måske falder til 10-15 procent, når først den er rigtigt indarbejdet.

Læs hele historien om hvor meget og hvad det kræver for Wired at lave deres iPad-udgave på min blog. Ikke før sete tal + billedgennemgang af forskelle og ligheder: Wired on iPad takes up +20% extra editorial resources

Socialt medie-lag på trapperne
Wired på iPad fungerer på mange måder rigtigt godt. Men mulighederne for at kommentere, tweete eller “synes godt om” har det hidtil skortet på. Men ikke meget længere. “We’ve got a proper social media layer coming into our app later this year” fortæller Chris Anderson i en ny konkret melding. Og fortæller også, at de blandt andet har ladet sig inspirere af et andet meget rost iPad-magasin, Flipboard

Læs mere Wireds sociale ambitioner – og hvordan ukontrolerbare kommentarer og andre sociale funktioner kan passes sammen med en rolig magasinlæse-oplevelse her på min blog: Wired to roll out new social networking layer to iPad magazine this year – takes tips from social iPad-magazine Flipboard



Comments