Spis brød til, Facebook mail

Har du signet op til en @facebook.com mail-adresse? Det kunne du fra i går, hvor Zuckerberg & co lancerede deres sprit-nye mail-system.

Angriber Google
Facebooks nye mail er et aggresivt angreb på særligt Google. Først startede Facebook et samarbjede med Microsoft og søgning, så det er Microsofts søgemaskine Bing og ikke Google som ligger bag Facebooks net-søgning. Og hvor Bing ikke i sig selv er outstanding i forhold til Google, så kan Facebook drysse sit magiske sociale støv over søgningerne, så sider du selv eller dine venner har “liket”, og som derfor alt andet lige er mere relevante for dig, kommer højere op i resultaterne.

Socialt spam-filter
Nu kommer Facebook så med deres helt eget mail-system, ligesom Googles gmail. Også her vil Facebook give dig en bedre inbox med mindre spam og ligegyldige beskeder. Det kan de fordi de kender dine venner (og deres venner) – og give mails fra dem forrang for andre.

Een samlet inbox
Facebook slår også på at de kan flette facebook-beskeder, chat og mails sammen i en fælles inbox. Sammen med sms’er. Og på den måde give dig et enkelt sted hvor al din kommunikation er samlet. Og så vil de afskaffe emailens emnefelt – der står alligevel sjældent noget meningfyldt, og så kommer mailen også til at ligne chat, beskeder og sms’er mere.

Sporene skræmmer
Der er dog ingen garanti for at det kommer til at lykkes Facebook at slå Googles gmail ihjel. Faktisk skal man lige spise lidt brød til den store gmail-killer-historie. Sporene fra netop Googles forsøg på at revolutionere mailen for et år siden skræmmer nemlig. Dengang forsøgt Google at genopfinde mailen helt fra scratch med Google Wave. Og selv det også lød lovende og havde alle Googles eksistrende mail-brugere at trække på, slog det aldrig an, og blev lukket her i sommer. Og Facebook ruller da også deres nye mail ud langsomt, gennem et særlgt invitations-system.

Comments

  1. Man må også spørge sig selv om man virkelig har lyst til at overlade ens mail til Facebook – Netop det firma der gør mest for at lagre så mange data om din person som muligt.

    Nej tak siger jeg i hvertfald.