Posted: March 31st, 2011 | Author: Jon Lund
| 1 Comment »
Er iPad’en mediebranchens redning? Hvis ja, hvorfor? Og hvordan klarer de danske mediehuse sig so far? Det er de spørgsmål jeg ser på i min nye undersøgelse “Nyheder på iPad. 7 danske og 3 udenlandske iPad-udgivelser – status og perspektiv”.
I bunden af denne post kan du se hvordan du bestiller rapporten. Her kan du se min halvtimes fremlæggelse af rapporten på UPDATEs konference “Tablets i Praksis” i sidste uge (24. marts 2011) i København:
Kan du ikke se videoen? Klik her: http://portal.digicast.dk/tablet/867
I rapporten giver jeg også karakterer (det gør jeg ikke i videoen). Nordjyske vinder blandt danskerne. Flipboard blandt de udenlandske. Men ingen af udgivelserne er oppe at ringe. Alle har meget at lære endnu.
Læs mere i rapporten. Her
- identificerer jeg fire områder, hvor iPad’en kan gøre en forskel: Overblik, Oplevelse, Opdatering og Socialitet
- gennemgår jeg alle de indtil videre syv danske nyhedsudgivelser på iPad: Nordjyske Inside, Berlingske Business, Børsen, Berlingske, Jyllands-Posten, Politiken og Ekstra-Bladet.
- udpeger jeg de tre arketyper der har udkrystalliseret sig: Eksisterende aviser på iPad, Nye iPad-nyhedsudgivelser og Aggregatorer, og gennemgår mønster-udgivelser for hver af dem, hhv. Wall Street Journal, The Daily og Flipboard.
Læs hele gennemgangen af Nordjyske Inside – og af Politiken, Berlingske, Jyllands-posten og Ekstra-Bladet, Børsen og Berlingske Business, The Daily, Wall Street Journal og Flipboard – Download rapporten
Send, download og udskriv. Pris: 345 ddk/€45,50 (ex. moms)
Digital view, særudgave: Nyheder på iPad. 7 danske og 3 udenlandske iPad-udgivelser - status og perspektiv” er skrevet i samarbejde med UPDATE ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole til konferencen “Tablets i praksis”, 24. marts 2011, 49 sider.
Send en email til jon@jon-lund.com med dit navn, evt. firmanavn og adresse med “Køb Nyheder på iPad-rapport” som subject, og du modtager rapporten som PDF samt faktura.
Posted: December 16th, 2010 | Author: Jon Lund
| 3 Comments »
Berlingske, Politiken og Nordjyske har som de første danske mediehuse søsat egne iPad-udgivelser. Og de har alle masser af plads til forbedring, viser en gennemgang jeg har foretaget af de tre og som offentliggøres i dag i rapporten “Danske nyheds-apps på iPad: Nordjyske Inside, Politiken og Berlingske Business”. Særligt manglende sociale elementer handicapper de tre nyhedsprodukter. Men også blandt andet samspillet med nettet og håndteringen af løbende nyheder volder problemer. Læs hovedkonklusionerne her.
Mellem to og tre stjerner. Det er den samlede vurdering jeg når frem til i min gennemgang af Nordjyskes Inside, Berlingskes Business og Politikens eAvis på iPad. Bedst scorer Nordjyske. Dårligst Berlingske.
Ikke avis-redning
Det er dårlige nyheder for alle der håbede på at de tre udgivelser kunne vise vejen til nye indtægtskilder for – endsige redde – en trængt dansk presse. For der skal mere til for rigtigt at tjene penge på nyheder på iPad. Politikens løsning er uambitiøs og appelerer primært til eksisterende læsere. Berlingskes løsning er rodet og bærer præg af manglende redaktionel prioritering. Nordjyskes løsning har mange gode takter, men virker heller ikke helt afklaret om hvilket behov de vil udfylde.
Hård måleskala
Det er en global skala der ligger til grund for de få stjerner og den hårde bedømmelse. Ingen iPad-udgivelser i verden kan formentlig score topkarakter endnu. Og det er heller ikke alting der er dårligt ved de tre udgivelser. Vurderingen bygger på en gennemgang af hvordan de klarer fire af iPad-publiceringens centrale udfordinger: Overblik og oplevelse, opdatering og socialitet. Og de tre udgivelser klarer de sig forskelligt på de fire parametre.
Ikke overblik nok
Overblik handler om, om udgivelsen præsenteres så læseren får overblik over både den samlede informationsmængde samt over hvad der er vigtigt og hvorfor det er medtaget. I denne disciplin scorer Politiken og Nordjyske højt – 4 stjerner. Nordjyske fordi de med deres helt nye iPad-only Inside-magasin formår at præsentere en samlet og veldesignet pakke. Politiken fordi avis-designet virker meget sikkert og gennemarbejdet – også på skærmen. Berlingske derimod formår hverken at skabe hverken sammenhæng i deres udgivelse eller et klart redaktionelt udtryk.
For få store billeder
Uudnytter udgivelsen iPad’ens formidlingsmuligheder til at give læseren oplevelser – ikke bare information. Hvad bruges der af f.eks. billedgallerier, videoer eller andre interaktive elementer? Også her klarer Politiken og Nordjyske sig til fire stjerner og Berlingske to. Politiken bliver igen reddet af et flot avis-design, der i sig selv kommunikerer – også selvom Politiken på iPad er blottet for ekstra billeder, videoer mm. Nordjyske derimod leverer både billedgallerier, videoer og læser-interaktion, mens Berlingske Business fremstiller alle artikler i en fælles pæn men kønsløs og intetsigende skabelon uden meget spræl.
Svært håndterbar nyhedsstrøm
I forhold til trykte aviser – eller faste TV-nyheder – udmærker iPad’en sig ved ikke at være bundet af faste udgivelsestidspunkter. Den har hele tiden en forbindelse til det pulserende nyheds-net, og kan når som helst opdateres med nyt relevant indhold. Det udnytter Politikens iPadudgivelse overhovedet ikke. Den ændrer ikke et komma i løbet af dagen og scorer nul stjerner i denne disciplin. Hos Berlingske Business bruges der til gengæld for meget nyhedsopdatering, med det resultat at læseren mister overblikket over hvad der er vigtigt og hvad der bare er nyt. Det giver tre opdaterings-stjerner til Berlingske. Samme antal stjerner får Nordjyske, der har en afstemt, men ikke lydefri og lidt stedmoderligt behandlet, nyhedsstrømsløsning.
Asocial iPad
Der er ingen af de tre udgivelser der har mulighed for at læserne kan kommentere, rate eller dele links på Facebook eller Twitter eller på anden måde socialt interagere med stoffet. Her er karakteren derfor let og lige for alle: nul stjerner for socialitet.
Læs hele anmeldelsen – Download rapporten
Send, download og udskriv. Pris: 345 ddk/€45,50 (ex. moms)
Digital view, særudgave: Anmeldelse af Berlingske Business, Politiken og Nordjyske Inside på iPad: “Danske nyheds-apps på iPad: Nordjyske Inside, Politiken og Berlingske Business”, 30 sider.
Send en email til jon@jon-lund.com med dit navn, evt. firmanavn og adresse med “Køb nyheds-iPad-rapport” som subject, og du modtager rapporten som PDF samt faktura.
Posted: November 17th, 2010 | Author: Jon Lund
| 1 Comment »
Nordjyske kommer godt fra start med Inside, deres nye ipad magasin. Med to ugentlige udgaver, “seneste nyt” fint og diskret tilgængeligt, god navigation, lækker brug af billedgallerier og videoer og også et par enkelte quiz’er giver de et velfungerende bud på en helt ny genre – der viser vejen for en underdrejet medieindustri. Men der er også mislyde. Blandt andet er balancen mellem feature-artikler og nyheder er ikke i orden og forholdet til det store – særligt det sociale – internet er uafklaret. Sådan lyder min dom i en særudgave af Digital View.
Forsiden på første udgave af Nordjyske Inside
Kongens fald
Engang var “indhold” konge. Sådan er det – som bekendt – ikke længere. Tværtimod: i dag kan du fodre svin med indhold. Indhold formeligt tæppebombarderes ud over de ganske land af en uhellig hær af PR-medarbejdere, twittere, bloggere og facebook’ere, automatiserede indholdsaggregatorer og professionelle nyhedstjenester. På net, sms og mail. 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen, 365 dage om året.
Indholdets fald har bragt medierne i krise. Det store udbud gør det praktisk talt umuligt at hæve priserne over gratis. Hvis et enkelt medie står af ræset, tager et andet dets plads.
Paradoksalt nok er heller ikke brugerne rigtigt glade. Godt nok elsker og jager de overflødighedshornet af tætte relationer, viden, nyheder og de seneste rygter, og googler og “liker” og netværker på livet løs. På den anden er de ved at drukne i informations-havet; de gisper efter overblikket mens de ihærdigt forsøger at skelne halve vinde fra solide fakta, væsentlige historier fra hverdagens ligegyldigheder, stort fra småt og skæg fra snot.
Ipad-redning?
Enter ipad. En online mediemaskine på et skridts solid afstand fra den brølende internet-malmstrøm. Et lean-back apparat, hvor alting sker lidt roligere, lidt langsommere, lidt mere organisk. Som bruges i sofaen, i sengen eller i skødet. Ikke på skrivebordet. Som betjenes med bløde stryg. Ikke med en utålmodig musefinger. En lise for en information-overladden læserskare. En redningsplanke for en skibbrudden industri.
Men holder redningsplanken? Hvem vil – at the end of the day – læse langsomme nyheder? Og hvordan gør man i givet fald? Det er disse spørgsmål Nordjyske med deres nye Inside-udgivelse til ipad byder på. Og byder begavet.
Altmodisch Inside
Nordjyske Inside præsenterer sig roligt, næst alt-modisch i magasin-layout med store opslag, gennemarbejdede artikler og flotte billeder.
Også i emnevalget er Inside magasin-like. Det domineres af et mix af portrætter, features og baggrundsartikler med en blød nordjysk vinkel. Surfernes vesterhav, danske stjernearkitekters, begravelser på Bali. Den nye kvindelige Ingeniør-foreningsformand, Laura Drasbæk og Kvamm og Sommer. Globale majs-priser, Irak, Tyrkiet og de hjemlige parti-ledernes udfordringer. Anders And, Mad-sexlege, AAB og den nye Alfa Romeo.
Billede-galleri visning i Inside artikel om Vesterhavs-surf
Interaktivt magasin
Inside er interaktivt. Der er quizzer, billedgallerier, videoer og smarte info-grafikker. Men derudover ligner Inside et traditionelt trykt blad. Bare præsenteret på en skærm, så man kan interagerer med stoffet. Men det fungerer altsammen helt stand-alone. Uden nogen kontakt med nettet.
Men Inside er mere end et interaktivt magasin. For den interaktive magasin-oplevelse vil alligevel mere end som så.
Hyppig opdatering i fast mønster
Første lille sprække i magasin-polishet ligger i opdateringen. Den sker selvfølgelig online. Og den sker oftere end normalt og det er nyt. Inside udkommer to gange om ugen, mandag og fredag, begge dage kl. 16. En udgave til starten af ugen. En udgave til weekenden. Det giver Inside en mulighed for at hæve sig over den rene baggrund, være lidt mere moderne, og give læseren en livline til det pulserende liv.
At Inside så slet ikke får udnyttet denne mulighed – eller ihvertfald ikke har gjort det endnu – er en anden sag. Når man udkommer to gange om ugen, er det pauvert at det mest her-og-nu-agtige der kan opdrives er kalender-stoffet for de kommende dage.
Aktualitet efterlyses
Det er ikke bare sådan lidt gab, det er faktisk at lade læserne i stikken ikke at give dem overblikket og baggrunden for de sidste dages aktuelle historier men kun for eviggyldige temaer som partiledernes generelle udfordringer og landbrugets eller Iraks strukturelle problemer. Inside skulle burde bringe artikler, der opsummerede hvad der var hoved og hale i de sidste par dages mest omdiskuterede en, to eller tre sager.
De ipad-læsere Nordjyske vil appelere til, kommer jo fra en verden hvor internettet har atomiseret nyhedsformidlingen, og hvor den daglige avis ikke er helt så selvfølgelig som den var engang. De skriger på hjælp til at sætte nyhedsstrømmen i perspektiv.
Med aktuel og solid opdatering af hvad der faktisk sker, ville Inside både give dig nordjysk forankret inspiration og perspektiv. Og give dig som læser sikkerhed for, at du ikke havde misset noget vigtigt.
Breaking news
Insides forcer – udnyttede eller ej – stopper ikke her. For Inside er ikke kun statiske baggrundsartikler og features. Inside er også breaking news. Dvs. – det er ikke noget de gør noget stort nummer ud af. Faktisk er det gemt væk under et ikon i den overordnede navigationsbjælke. Men netop derfor virker det rigtigt godt!
I al sin enkelhed består Insides nyheds-sektion af et seperat skærmbillede, der henter de sidste nyheder fra Nordjyskes hjemmeside. Artiklerne kommer fint og rent frem på skærmen i en udgave, de er skrællet for alle elementer der ikke lige er tekst eller billede. Ingen navigationshjælp, ingen relaterede eller mest læste artikler, ingen reklamer. Ingen “synes godt om” eller artikel-debat.
Seneste nyheder-visning i Nordjyske Inside
Nøgen men levende følelse
Som net-artikler er Insides nøgne “seneste nyheder” blodfattige. Men de giver en anden følelse til Inside. Selv når man læser i den almindelige del af Inside sker det med bevidstheden om, at magasinet har et link ud til det store pulserende net-liv, at det ikke bare er et gammelt dødt blad man som læser har mellem hænderne. Inside er et selvvalgt frirum fra det hæsblæsende net, der ikke fornægter nyhedsstrømmen – eller dets beviselige omend stressende appel – men bare undertrykker den for dig. Du kan hele tiden selv åbne op.
(Og selve Nordjyskes hjemmeside og hele resten af nettet er jo også lige til at få fat i, hvis bare man åbner sin browser på ipad’en istedet – selvom Nordjyske nu godt kunne give mig en genvej derud fra de seneste nyheder, en “åbn i Safari”-knap, så jeg let kunne surfe ud på nettet, hvis jeg havde de tilbøjeligheder).
Redningsplanke-stof
Dette greb – at give læseren en gennemtygget, redigeret, afgrænset og roligt redaktionelt produkt, samtidig med at linen til nettet bevares – holder. Det er ganske simpelt den slags medieprodukter redningsplanker er gjort af.
Men før det rigtigt virker, er der endnu et par balancer Nordjyske skal have styr på. Hør her:
For stor afstand til nettet
Den meget klare anerkendelse af nettet og det meget klare fokus på at den bevidstløse nyhedsstrøm ikke må tage over er et af Insides store styrker. Men når det er sagt, kunne man nok godt løsne lidt mere op, end tilfældet er.
En gang imellem er links ud til det store net bare rigtigt gode. Dem er der ingen af i de første to udgaver af Inside. Men det måtte meget gerne komme. Pænt og ordentligt skiltet, selvfølgelig, og gerne i en version hvor nettet popper op i et layer inde i Inside – men mulighed for derefter at kunne gå i en rigtig browser, hvis man ønskede at komme ud af Inside og på en større surftur.
Socialt handicap
I en tid hvor Facebook og Twitter i større og større grad viser deres enorme potentiale for at gøre verden omkring os vedkommende, fordi du gennem Facebook og Twitter kan se hvad dine venner synes godt om, er det totale fravær af et socialt lag på Inside også påfaldende.
Ikke fordi det er moderne. Men fordi sociale håndtag giver selvstændig værdi for læseren og beriger læseoplevelsen. Antallet af “synes godt om” og tweets fortæller læseren historier der rent faktisk er værd at læse – og ved selv at tippe dine venner på nettet om godbidder opbygger læseren hans egen sociale status. Det giver også værdi. Og så er sociale anbefalinger jo en fantastisk markedsføring for Inside selv.
Kan man tage penge for gratis indhold?
Nordjyskes sociale problem er, at indholdet i Inside kun findes… inside. Links fra de sociale netværk til indhold bag en betalingsmur på en ipad fungerer meget dårligt. Faktisk slet ikke. Hvis du skal dele og linke må du derfor flytte det du vil dele ud på det åbne net. Og kan man gøre det og samtidigt sælge det samme indhold i sin ipad?
Værdien i Inside er ikke indholdet. Ikke indholdet i sig selv, ihvertfald. At AAB var i krise i 1980 behøver jeg ikke Inside til at fortælle mig. Det klarer denne verdens Wikipedia’er fint for mig. Musikvideoen med Kvamm og Sommer kan du lige så godt se på Youtube, hvor den i skrivende stund er blevet set 246.901 gange. Hele Economist’ Tyrkiet-tema fra den 21. oktober kan læses på economist.com.
Værdien i Inside ligger i udvælgelsen af indholdet, redigeringen af det, præsentationen af det. Værdien ligger i Nordjyskes navn og den tillid Nordjyske i årevis har arbejdet for at gøre sig fortjent til. Og værdien ligger i ipad-præsentationen, den afskærmede, rolige og rige læseoplevelse.
Samtidig er nettet ikke kun tilsætning. Netlæsere er ikke bare læsere, som det ikke lykkes at få penge fra. Netlæsere er potentielle betalende kunder i ipad-biksen.
Den kloge strategi er derfor at åbne op. Med måde. Åbne op i en form der skaber det vigtige bindeled til de sociale netværk, hvor artikler kan deles og likes. Men også på en måde, så ikke alt for meget af udvælgelsen, redaktionen og Nordjyskes gode navn gives gratis væk. Måske skal interaktive grafikker være forbeholdt ipad’en? Eller måske skal det fulde indhold kun kunne tilgås f.eks. 5 gange i løbet af en uge? Hvor balancen går mellem social værdi-forøgelse og markedsføring på den ene side og tabte indtægter på den anden er det spørgsmål Inside skal finde i praksis. En ting er sikker: svaret er ikke helt at lukke af.
Er ipads og insides mediernes redning?
Er ipads og tablets i almindelighed og et koncept som Nordjyskes Inside i særdeleshed så den redningsplanke, der kan frelse en nødlidende medie-industri? Det er fortsat tusind dollar spørgsmålet. Inside konceptet holder grundlæggende, og kan med de justeringer jeg foreslår komme helt i top. I så fald kan det levere selvstændig værdi. Og også sælge og sælge godt. Men om det alene er redningen for hele medie-industrien, eller kun kan bære den første håndfuld skibbrudne, er et andet spørgsmål. Et spørgsmål om tal og proportioner. Det lader vi ligge til en anden gang.
Læs hele anmeldelsen – Download rapporten
Send, download og udskriv. Pris: 345 ddk/€45,50 (ex. moms)
Digital view, særudgave: Anmeldelse af Nordjyske Inside på iPad: “Nordjyske lancerer dansk bud på ny ipad-magasin-genre” 22 sider.
Send en email til jon@jon-lund.com med dit navn, evt. firmanavn og adresse med “Køb Nordjyske Inside-rapport” som subject, og du modtager rapporten som PDF samt faktura
Posted: May 3rd, 2009 | Author: Jon Lund
| 5 Comments »
This Tuesday Chris Anderson and I discussed his new book “Free” (scheduled for release in July). The book is about why and how the ever-declining costs of storage, bandwidth and processing power leads digital goods and services to a new modus operandi in which marginal costs of producing and selling are in effect zero.
This marks a shift from the physical to the digital economy. If you’re into digital, you now have what no-one else have had before: the possibility of producing and giving away your digital goods and services without inflicting any costs on yourself.
And this mere possibility, argues Chris, creates a force actually drawing prices to zero, leaving you to find other ways of making money on your product or services.
Chris and I had dinner in Oslo, where we were gathered for the Gulltaggen conference (Chris were giving a keynote presentation the next day). “Have you ever heard of the Danish Free Newspaper war?” I asked Chris when the subject came to “Free”. “It’s an example of “free” in the physical world” I continued and added: “Though it ended up a catastrophe for all parties involved”.
While eating us through small pieces of Japanese style fish, moose in pastry and deep-fried crab I told him the story. And promised to make a wrap-up in English. So here it is:
“Double free”
On October 6 2006 “Nyhedsavisen”, a new Danish daily newspaper hit the streets. A quality newspaper staffed with 100 journalists and ambitions of being the largest Danish newspaper with a daily circulation on 500.000 and 1 million readers (total Danish population equals some 5,5 million). The newspaper should feature an editorial mix prioritizing both prize-winning critical journalism and stories close to the everyday life of ordinary Danes.
The prizing of Nyhedsavisen was simple: it was free. And, as something entirely new: it was (intended) to be delivered to the homes of all Danes – without any costs. Not only the newspaper itself was free, delivery was free as well. It was in effect “double-free”.
The front-page of an October 2006 edition of Nyhedsavisen
Icelandic intrusion
Behind the Nyhedsavisen launch was the Icelandic media group Dagsbrun owned by Icelandic investment company Baugur group. During 2005 Dagsbrun had researched the European market in order to find the most suitable country in which to try to duplicate the success of Icelandic newspaper Frettabladid. And Denmark was chosen.
Frettabladid was founded in 2001 and had managed to be the best-read newspaper among the Icelandics (population totaling 320.000) battling the only other Icelandic newspaper Morgunbladid by employing for the first time the “double-free” model.
The business model
Nyhedsavisen (and Frettabladid) are in this way examples of “Free” in the physical world. But in the physical world the laws of zero-marginal costs doesn’t apply. On the contrary: printing and delivering newspapers to new households is very expensive. So how come the zero-kroners prizing?
The answer is that the Nyhedsavisen business model were build on having others to pay. To be more specific Nyhedsavisen aimed at three different revenue streams, the first one being the traditional newspaper model, where advertisers pay to have ads in the newspaper. If you’re able to get 1 million Danes to read your newspaper, you’re able to sell those eyeballs to advertisers as well.
The second revenue stream also aimed at advertisers, but not by offering advertising in the newspaper itself. Instead, Nyhedsavisen would take advantage of the fact is had a direct contact to all Danish households before 7 in the morning. Nyhedsavisen would take what would normally have been a cost – the distribution – and turn it into an independent revenue-stream, making money from distribution of printed advertisement catalogues and brochures alongside the distribution of Nyhedsavisen itself.
The third revenue streams would stem from the other Danish media. Out of the 100 journalists, 35 were employed at the news network part of Nyhedsavisen, a bureau in the newspaper which should deliver and sell news wire services to other Danish media.
Flooded with newspapers
Nyhedsavisen thereby aimed to compete the entire existing Danish newspaper industry, including the three large nationwide dailies Berlingske Tidende, Politiken and Jyllandsposten, the two nationwide tabloid-papers Ekstra Bladet and BT and the existing free daily newspapers delivered through public transportation or handed out on the streets, MetroXpress and (Berlingske owned) Urban.
And all of these took the threat seriously, and decided to fight the intruder in an attempt to defend their position on the Danish media market.
Right after the initial announcement of the to-come double-free newspaper, Berlingske Tidende (the oldest Danish newspaper, first published 1749) answered back launching their own “double-free” newspaper, “Dato”. This they did on August 16 2006, some two month before Nyhedsavisen would eventually launch. Berlingske thereby introduced their free newspaper number two, the first being the “single-free” Urban (which again was launched in 2001 in response to the launch of MetroExpress).
The day before, however, the regional daily Nordjyske introduced two free newspapers on top of the paid daily Nordjyske. Centrum Miórgen was single-free, distributed in the morning traffic, whereas Centrum Aften was freely delivered in the afternoon in northern part of Jutland. The day after (august 17) the publisher behind Politiken, Jyllandsposten and EkstraBladet, JP/Politikens hus launched their double-free daily “24 timer”. And on August 21 MetroXpress launched an afternoon-edition in supplement to the usual MetroXpress morning edition.
When Nyhedsavisen finally arrived, Denmark was flooded with newspapers. On top of my paid subscriptions I’d now find both Nyhedsavisen, 24timer and Dato in my mailbox, and on my way to work I’d be able to read both Urban and MetroXpress in the metro. On my way home, I’d be able to read the afternoon-edition of MetroXpress.
The immediate effect of all this was twofold: the average Dane was getting weary of all the paper he suddenly was forced to have inside his home – and the price of print advertising went down in response the massive growth in supply.
Casualties and deaths
This free newspaper war went on for over two years and caused the entire industry to bleed. On top generally declining circulation for all (paid) printed newspapers the cost of producing and distribution additional free newspapers added significant losses to the financial results.
Berlingske which was bought by British Mecom i early 2006 was barely profitable i 2006 (revenue in the surroundings of 650-700 million USD) and decided in 2007 to back out of the war closing down their double-free Dato, realizing losses of 35 million USD. (Though Berlingske maintained their single-free Urban, thereby participating in the attempt to both drain money the Danish mediamarket and offering yet free alternative to Nyhedsavisen).
MetroXpress shot down their afternoon edition after only three months, with losses of some 1 million USD.
After one year Nordjyske eventually also gave up on their Centrum Aften double-free, and merged Centrum Morgen with 24timer. (The Nordjyske engagement in the war however tried out a completely new initiative, editorially combining several print- and webtitles in a very interesting combination – for more see this post).
Show-down: Nyhedsavisen vs. 24timer
This left 24timer and Nyhedsavisen alone on the scene, trying to wear each other down. Nyhedsavisen were backed by the Icelandic investors, claiming they had “enough” money to carry on to the bitter end. In 2006, 2007 and 2008 the revenues of JP/Politikens Hus totalled a little more than 600 million USD, with EBIT of respectively +20 million USD, -25 million USD and -30 million USD, wearing the equity down some 25 % to aprox. 125 million USD in 2008.
The costs of producing and distributing the double-free newspaper was – at least during 2007 – around 200.000 USD a day for each of the papers.
The free delivery was one of the main obstacles, the engaged parties faced. It simply turned out for all of them to be extremely difficult to manage delivering the newspaper at peoples home before 7 in the morning. As a consequence JP/Politikens Hus gradually shifted the distribution of 24timer to the single-free handing out in the morning traffic. In march 2008 this shift was total.
This partial surrender from 24timer came after Dagsbrun/Baugur group in January found themselves forced to back out of the Danish market. Instead of abandoning Nyhedsavisen altogether, however, a new majority-investor, Morten Lund, entered the scene. Apparently 24timer didn’t find it necessary to keep up the pressure, reasoning a traffic-distributed existence would do enough harm eventually to kill Nyhedsavisen off.
In may 2008 24timer merged with MetroXpress. At that time Nyhedsavisen actually had managed to bring down the cost of delivery to some 20 cents per issue, only 25 percent more than the corresponding cost of distributing the newspapers in the traffic. But little it helped: on September 1, 2008 Nyhedsavisen was no longer able to pay its bills, and was declared bankrupt.
Today we’re left with but two remains from the Free Newspaper War: 24timer still lives on, partly owned by JP/Politiken, who by that token got itself what it didn’t have before: a single-free newspaper. But also the website of Nyhedsavisen – avisen.dk – has its own life, now under the auspecies of Danish social network-publisher Freeway and a-pressen, the media division of the Danish Labour movement (!)
Could the “double-free” model have worked?
Despite the fruitless attempt to prove the double-free business model during the two years of free newspaper war, the conclusion is not entirely clear. Surely it didn’t work. But it might have functioned under other, less hostile, circumstances.
Particularly: the revenue streams from the traditional newspaper-advertising model dried out for Nyhedsavisen due to the fierce competition on the media market in which the excess of supply ensured radicularly low prices. Also the markets suspicion that Nyhedsavisen might not be able to make it also discouraged media agencies from engaging in longer-term Nyhedsavisen-campaigns.
Also, the distribution services never got to work: At first Nyhedsavisen was planned to be distributed in a joint venture with Post Denmark, the official Danish Post, who – on top of their knowledge and professionalism in distribution – had access to an essential asset: keys to all doors of the houses in the large cities. The use of these keys, however, was deemed illegial by the Danish Competition Authorities (after JP/Politiken and Berlingske had filed their complains – while these two ironically entered into their own agreement on swapping keys with one another). Also the massive demand for paperboys to actually deliver all the free newspapers around Denmark caused severe problems for the distribution (all the players were forced to import immigrant-labour from primarily Poland, who then worked their way around Denmark by night, trying to make sense of the signs in the streets in order to figure out their routes in order to deliver the free newspaper in their trolleys correctly).
Taking into account that the third revenue stream – the news network delivering and selling news wire services to other Danish media – for various other reasons didn’t turn out a cash-cow either, Nyhedsavisen was in effect left with no revenues at all.
— — — —
During the free newspaper war I covered the events in a series of posts, especially focusing on the newmedia-aspects of the war (which I have not dealt with in my wrap-up). Here’s a number of them:
19-04-2008: 24timer goes social – fully incorporates social network Mingler
19-02-2008: Freeway.dk goes portal – encapsulating avisen.dk content
19-01-2008: Standing Danish newspaper-war at (internetbased) turning point?
10-10-2006: Doc Searls: “Nordjyske’s really innovative”
04-10-2006: Avisen.dk: First fullsize preview
03-10-2006: The three drivers of the current media explosion
21-08-2006: When the going gets tough, Nyhedsavisen starts blogging…
23-08-2007: Wikiscanner, Mahalo and avisen.dk: the web strikes back
14-08-2006: Sneak preview – now they’re really here – Nordjyske’s new newspapers and website
04-07-2006: “Nyhedsavisen” in aggressive online-move – presumably
