Din Klout-score kan koste dig jobbet. A/B-test vinder frem og fremover vil hjemmesider aldrig være de samme. Et nyt kamera har indbygget netfreelancere til at beskrive hvad det forestiller. Wikipedia sætter ny rekord. Og Edison stod bag den første elektriske stol. Læs det hele her – først bragt i dagens udgave af Politiken. Men her med aktive links (!).
Klout koster jobbet
Sidste år var Sam Fiorella til jobsamtale hos et stort canadisk reklamebureau. Midtvejs blev han spurgt, om han kendte sin Klout-score. Det gjorde han ikke, og hvad værre var: Den var kun på 34. Det kostede ham jobbet.
Hvis du også er et stort spørgsmålstegn: Klout er en nettjeneste, der gennemtrawler dine konti hos Facebook, Twitter og andre sociale netværk, tæller dine venner, hvor meget du skriver, og hvor mange der lægger mærke til det. Og opsummerer det hele i et tal, der fortæller, hvor indflydelsesrig du er.
Efterfølgende gik Fiorella til makronerne, hans Klout-score steg – sammen med antallet af jobtilbud, fortæller Wired i en fin artikel.
Kender du din Klout? Min er 53.
Find fem fejl
Mere Wired: Google er Google, Amazon Amazon og eBay eBay. Sådan tænker de fleste. Men i virkeligheden er det langtfra sikkert, at vi ser de samme sites, når vi klikker ind.
De store hjemmesider eksperimenterer nemlig konstant med små nye talemåder, billeder og knapper. Nogle brugere får den ene kombination af nye tiltag, andre en anden eller en helt tredje. Hele tiden kæmper hjemmesiderne mod sig selv. Og den bedste version vinder.
Fænomenet – der hedder A/B tests – er opfundet af Google og spreder sig. Og er kun mulig, fordi alle handlinger på nettet logges, og alt lynhurtigt kan laves om. Læs historien her.
Billedet slår sig selv op
Når du knipser et billede, er det i dag ikke kun billedet, der registreres. Også klokkeslæt, dato og kameratype mv. lagres. Men det var ikke nok for Matt Richardson, fortæller han på sin gør det selv-blog. Derfor byggede han sit kamera om: Når udløserknappen aktiveres, sender kameraet billedet på nettet, spørger, hvad det forestiller – og printer svaret ud, når det er klar.
Nettet skal her forstås som Amazons Mechanical Turk – en freelancebørs på det nye alternative netarbejdsmarked, hvor folk en masse fra hele verden løser enkle, intelligenskrævende opgaver for hinanden mod betaling. Når Richardson udlover 1,25 dollar (7 kr.) per billede, bliver resultatet godt og kommer i løbet af en seks minutters tid.
En million rettelser
19. april rundede den 29-årige Justin Knapp et skarpt hjørne. Den dag foretog han, som den første Wikipedia-bruger nogensinde, sin redigering nummer en million i det brugerskabte online-leksikon.
Meget af Knapps arbejde har bestået i at rette andre folks stavefejl. Men han skriver også selv; hans kronjuvel er opslaget om George Orwell.
Det er syv år siden, Knapp gik i gang, så han har knoklet – og uden at få noget for det. Ud over, fortæller han til Gizmodo, glæden ved at give.
Wikipedia er den brugerskabte humlebi, der ikke burde kunne flyve. Typer som Knapp er grunden til, at den alligevel kan. Tillykke!
Edisons stol
Apropos Wikipedia: I sidste uge fortalte jeg, hvordan Thomas Edison jagtede kamerapirater med patenter – og uforvarende skabte Hollywood, som piraterne søgte hen til som et fristed. Men vidste du, som online-leksikonet fortæller, at Edison med opfindelse af glødepæren og tilhørende jævnstrømselværker også stod fadder til den elektriske stol?
Jævnstrøm tabte nemlig pusten over større afstande, og Edison fik hurtigt konkurrence fra vekselstrømsfolkene. Det fik ham til at lave offentlige forsøg, hvor husdyr blev aflivet med den stærkere vekselstrøm (læs: det er den rene djævelskab).
Edison tabte slaget om strømstandarden. Men propagandaen havde gjort indtryk. Så da New York ville gå fra galgen, var det Edisons folk, der fik buddet. Senere aflivede han også en gal elefant i Zoo med elektricitet.