{"id":2187,"date":"2011-10-13T07:08:54","date_gmt":"2011-10-13T05:08:54","guid":{"rendered":"http:\/\/jon-lund.com\/main\/?p=2187"},"modified":"2013-02-25T21:02:45","modified_gmt":"2013-02-25T20:02:45","slug":"steve-jobs-og-rene-redzepi-geniale-rovhuller","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/steve-jobs-og-rene-redzepi-geniale-rovhuller\/","title":{"rendered":"Steve Jobs og Rene Redzepi – geniale r\u00f8vhuller"},"content":{"rendered":"
\n

Kan man skabe verdens st\u00f8rste og f\u00f8rende virksomheder og samtidig opf\u00f8re sig som et r\u00f8vhul overfor medarbejderne? Og er det i orden? Det, synes jeg, er et af de helt store sp\u00f8rgsm\u00e5l der st\u00e5r tilbage efter Steve Jobs, Apples stifter og topchefs d\u00f8d i sidste uge.<\/p>\n

For Steve Jobs var genial. Hans personlige rolle i udviklingen af den f\u00f8rste Mac-computer med mus og hele svineriet, i iPod’en, iPhone’en og iPad’en kan ikke undervurderes. Det var hans visioner, hans b\u00f8rn, og han satte ekstremt h\u00f8je standarder. Helt ned i detaljen: hvor mange skruer skulle der v\u00e6re p\u00e5 bagsiden af en b\u00e6rbar computer. Var de kurvede kanter p\u00e5 sk\u00e6rmen runde nok. Ja selv computerernes indmad havde han h\u00f8je \u00e6stetiske krav til. Det skulle se godt ud, selvom n\u00e6sten ingen nogen sinde ville komme til at se det. Det skulle v\u00e6re i orden. Og det blev i orden. P\u00e5 en m\u00e5de der indtil videre har flyttet hegnsp\u00e6le for computere, musik-afspillere og telefoner.<\/p>\n

Men Steve Jobs var ogs\u00e5 en r\u00f8vhul. En chef, der sk\u00e6ldte sine medarbejdere \u00e6re og h\u00e6der fra. I alles p\u00e5h\u00f8r. Fik folk der havde knoklet r\u00f8ven ud af bukserne til at bryde gr\u00e6dende sammen. Og alle stod for skud. Det ene \u00f8jeblik var du en helt. Det n\u00e6ste en nar. “Hero-shithead rollercoaster” som turen blev beskrevet internt. Steve Jobs var ogs\u00e5 n\u00e6rmest paranoid hemmelighedsfuld. Meget f\u00e5 mennesker vidste noget som helst om Apples nye produkter f\u00f8r selve lanceringsdagen. Heller ikke internt. Dem der lavede de elegante bokse var fysisk adskilt fra dem der lavede det smarte software, s\u00e5 ingen havde det fulde overblik over de nye frembringelser. Medarbejdere kunne kun f\u00e6rdes i deres egne dele af Apples store bygningskompleks. “Vi havde”, som en sagde det, “celler, ligesom i en terrorist-organisation”.<\/p>\n

N\u00e5r man l\u00e6ser op p\u00e5 Steve Jobs, er det ikke h\u00f8jlydte klager\u00e5b fra tidligere ansatte der m\u00f8der en. Tv\u00e6rtimod: de ansatte er glade for Apple, lyder det til. En siger om Steve Jobs, at han er undtagelsen der viser, at “det er OK at v\u00e6re et r\u00f8vhul”. En af grundene kan v\u00e6re, at Jobs overfald sj\u00e6ldent var ubegrundede – omend meget voldsomme. Folk havde faktisk dummet sig. Og de vidste det: selvom 90 procent af de ansatte aldrig havde m\u00f8dt Jobs var alle i stand til at fort\u00e6lle hvad han ville have, forlyder det. Og det var ikke bare gold viden. Det var en kultur. At arbejde hos Apple, virksomheden med verdens h\u00f8jeste kursv\u00e6rdi, var som at arbejde i en start-up, en lille nystartet virksomhed. Og ansvarsfordelingen var meget klar.<\/p>\n

P\u00e5 mange m\u00e5der kan jeg ikke lade v\u00e6re med at t\u00e6nke p\u00e5 Rene Redzepi, chefkokken p\u00e5 NOMA, nummer et p\u00e5 listen over verdens bedste restauranter. Han fik for et par \u00e5r siden\u00a0\u00f8rene i maskinen i et portr\u00e6t-program,<\/a>\u00a0der blandt andet viser, hvordan han h\u00e6ldte galle over en ung kok ud – optagelser der var t\u00e6erkrummende. Ogs\u00e5 her har vi at g\u00f8re med en kompromisl\u00f8s chef i verdensklasse, der nok kunne tale p\u00e6nere til sine ansatte, ja m\u00e5ske ville f\u00e5 en endnu bedre restaurant hvis han gjorde. Men omvendt s\u00e5 er det som verdens bedste kok, ikke verdens bedste chef. Redzepi kan g\u00f8re sin forskel. Og m\u00e5ske det n\u00e5r alt kommer til alt er bedre at han bruger sin kreative energi p\u00e5 maden end p\u00e5 at v\u00e6re s\u00f8d ved medarbejderne. Udover den gode mad,\u00a0 giver det nemlig ogs\u00e5 en sideeffekt: mad-energien smitter af p\u00e5 alle i k\u00f8kkenet, og ofte kan mere end opveje alle mulige andre d\u00e5rligdomme. Og m\u00e5ske er der ogs\u00e5 en underlig p\u00e5sk\u00f8nnelse i afstraffelsen: n\u00e5r jeg sl\u00e5r dig, er det fordi jeg elsker dig s\u00e5 h\u00f8jt. Selvom det lyder perverst kan det udm\u00e6rket have sin egen kringlede og ihvertfald delvist positive effekt.<\/p>\n

Steve Jobs og Redzepi var og er geniale chefer. Og m\u00e5ske er det hovedpointen: at du, hvis du har set lyset, kan levere varen og f\u00e5 alle i din virksomhed til at f\u00f8lge med, kan tillade dig enormt meget, uden at det g\u00f8r skade p\u00e5 din virksomhed og uden at du st\u00f8der dine medarbejdere fra dig. For alle de virksomheder, der har mere middelm\u00e5dige chefer, er reglerne anderledes. Flip ud og du kn\u00e6kker personalet og l\u00e6gger den konstruktive energi p\u00e5 is. Men det g\u00e6lder ikke de rigtige stjerner.<\/p>\n

Hvis du vil vide mere om Steve Jobs ledelsesstil og Apple kan du starte med\u00a0“Steve Jobs: revolutionary”, en lille antologi fra Wired\u00a0<\/a>med artikler om Jobs gennem tiderne og\u00a0Forbes-artiklen “How Apple works: Inside the world’s biggest startup”<\/a>. De to kilder jeg har trukket mest p\u00e5 i denne blogpost.<\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Kan man skabe verdens st\u00f8rste og f\u00f8rende virksomheder og samtidig opf\u00f8re sig som et r\u00f8vhul overfor medarbejderne? Og er det i orden? Det, synes jeg, er et af de helt store sp\u00f8rgsm\u00e5l der st\u00e5r tilbage efter Steve Jobs, Apples stifter og topchefs d\u00f8d i sidste uge. For Steve Jobs var genial. Hans personlige rolle i… L\u00e6s mere »Steve Jobs og Rene Redzepi – geniale r\u00f8vhuller<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[7],"tags":[16,420,98,421,419,418,417],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2187"}],"collection":[{"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2187"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2187\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2189,"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2187\/revisions\/2189"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2187"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2187"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2187"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}