![\"20111117-100652.jpg\"](\"http:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-content\/uploads\/20111117-100652.jpg\")
<\/a><\/p>\nMessis st\u00f8vler taler Alt sammen noget, nogen har siddet og talt op.<\/p>\n Nu begynder tallene at komme fra en anden kant ogs\u00e5: hans st\u00f8vler. De vil fort\u00e6lle, hvor hurtigt han l\u00f8ber, hvor meget han spurter, og hvor mange gange han snurrer om sig selv. Alt sammen takket v\u00e6re en ny ‘smart’ foldboldst\u00f8vle, som Adidas lancerede i g\u00e5r.<\/p>\n Investerer du selv i st\u00f8vlen, kan du, som blandt andet Dailymail fort\u00e6ller, sammenligne dine egne tal med Messis, spille med din egen avatar mod hans p\u00e5 mobilen \u2013 eller du kan automatisk opdatere din Facebook med nye rekorder.<\/p>\n Forretningsperspektivet: N\u00e5r selv fodboldst\u00f8vler kan snakke og give merv\u00e6rdi, hvad kan s\u00e5 ikke?<\/p>\n Kinect i operationsstuen<\/strong> Kinect blev hurtigt hacket af ivrige amat\u00f8rer og brugt sammen med alleh\u00e5nde hjemmelavede robotter, st\u00f8vsugere og leget\u00f8jsbiler, der havde brug for et kunstigt syn for at bev\u00e6ge sig og koordinere dets bev\u00e6gelser. Nu giver Microsoft den gratis produktudvikling gas med en gratis g\u00f8r det selv-v\u00e6rkt\u00f8jskasse, s\u00e5 virksomheder lettere kan skr\u00e6ddersy Kinect til egne form\u00e5l.<\/p>\n Var det f.eks. noget med en virtuel butik, kunderne kan g\u00e5 rundt i hjemme i stuen? Eller en storsk\u00e6rm i operationsstuen, som l\u00e6gen kan betjene med fagter i luften? Lav den selv! (Financial Times).<\/p>\n Nanobots i blodet<\/strong> Det talte de om<\/strong> Gammel er klog<\/strong> Nye Adidas-st\u00f8vler fort\u00e6ller hvad de laver, Microsoft giver gratis v\u00e6rkt\u00f8jskasse til avanceret sensor v\u00e6k og kulstof-atomer i r\u00f8r, der kan b\u00e6re nanobots gennem blodet.\u00a0S\u00e5dan lyder emnerne for tre af fem historier i min \u201cLund p\u00e5 nettet\u201d-klumme i Politiken fra i g\u00e5r. L\u00e6s allesammen her hvis du ikke n\u00e5ede ned i aviskiosken. Messis st\u00f8vler taler Moderne… L\u00e6s mere »Messis st\u00f8vler taler<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[9],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2249"}],"collection":[{"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2249"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2249\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3479,"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2249\/revisions\/3479"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2249"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2249"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2249"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\n<\/strong>Moderne fodbold flyder over med statistikker. Hvor farlig er Messi i d\u00f8dboldsituationer? Hvor mange gule kort har han f\u00e5et?<\/p>\n
\nFor et \u00e5r siden lancerede Microsoft en ny sensor til deres popul\u00e6re Xbox-spillemaskine Kinect. Med Kinect beh\u00f8ver du ikke l\u00e6ngere en controller for at spille: sl\u00e5 i luften, og modstanderen p\u00e5 sk\u00e6rmen g\u00e5r i gulvet. Hvis du rammer rigtigt alts\u00e5.<\/p>\n
\nDin krop er fremtidens marked. Det ved medicinalindustrien alt om, men de har et problem: Det er pokkers sv\u00e6rt at komme rundt derinde, hvorfor de m\u00e5 forlade sig p\u00e5 piller og indspr\u00f8jtninger i ‘vareleverancen’. Her kommer University of British Columbia til hj\u00e6lp med deres nye mikrolille kunstige muskel lavet af kulstofatomer sat sammen i sm\u00e5 r\u00f8r, der er blevet vredet sk\u00e6ve og derfor giver sig og skubber sig selv og evt. last (op til 2.000 gange muskelens v\u00e6gt) fremad \u2013 igennem blod\u00e5rene f.eks. Ud over at levere medicin til pr\u00e6cis de celler, der beh\u00f8ver dem, t\u00e6nker forskerne ogs\u00e5, at de kunstige muskler f.eks. kan fremf\u00f8re fremtidens ‘kr\u00e6ftceller dr\u00e6ber robotter’ – ogs\u00e5 i nanost\u00f8rrelse, forst\u00e5s. Altid l\u00e6sev\u00e6rdige ihabitat.com har spottet historien.<\/p>\n
\nTeknologi og forretning h\u00f8rer tit sammen, men begge dele er noget ustabilt noget. Hvordan kan man f\u00e5 et indtryk af hos Popular Science, der har lagt alle udgaver af sig selv siden 1872 p\u00e5 nettet i en fin lille visuel s\u00f8gemaskine, du kan pr\u00f8ve p\u00e5 popsci.com \u2013 bladets egen hjemmeside. Edison, f.eks., omtales f\u00f8rste gang i bladet i 1876, men er n\u00e6vnt s\u00e6rlig meget 1916-33. Ford er f\u00f8rste gang p\u00e5 tryk i 1916, har hype-peak i 1960\u2018erne, 70\u2018erne og 80\u2018erne, men er n\u00e6sten ikke omtalt de sidste fem \u00e5r \u2013 mens IBM tilsyneladende havde sin blomstringstid fra 1983-96.<\/p>\n
\nI en h\u00e6sbl\u00e6sende verden t\u00e6nker man ofte, at kun de unge er kvikke nok til at holde trit. Men de bedste ideer kommer ikke fra folk p\u00e5 25. I hvert fald ikke n\u00e5r vi taler om ideer p\u00e5 nobelprisnveau. Det fort\u00e6ller \u00f8konomiprofessor Bruce Weinberg fra Ohio State University, der har unders\u00f8gt nobelpristagere fra 1901 til 2008, til universitets site. S\u00e5dan var det ellers engang: F\u00f8r 1905 var to tredjedele af alle nobelvinderne i fysik, kemi eller medicin under 40 \u2013 og 20 procent under 30. I dag er kun 19 procent af fysiknobelprisvinderne under 40 \u2013 og i kemi er der ingen.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"