\nFor 25 \u00e5r siden ville ingen have troet, at vaskemaskiner, emh\u00e6tter, biler og badev\u00e6gte ville blive afh\u00e6ngige af computerchips og avanceret mikroelektronik for at fungere. Eller at drejeskivetelefoner og fotografiapparater ville smelte sammen som smartphones, der ville f\u00e5 pladebutikker, foto- og boghandlere til at dreje n\u00f8glen om.<\/p>\n
S\u00e5dan lyder mantraet fra en r\u00e6kke fremtr\u00e6dende erhvervsfolk, iv\u00e6rks\u00e6ttere, investorer, forskere og alleh\u00e5nde cutting edge it-typer, der i oktober var samlet til den internationale konference ‘Singularity Summit’ i New York for netop at diskutere de muligheder, der opst\u00e5r i en verden med radikalt voksende computerkraft.<\/p>\n Tre emner lyser op:<\/p>\n 1. T\u00e6nker som et menneske<\/strong> For IBM giver Watson nye markedsmuligheder her og nu, for eksempel l\u00e6ger i akutsituationer. Dem kommer IBM med de f\u00f8rste l\u00f8sninger til i starten af 2012.<\/p>\n Men perspektiverne stopper ikke ved systemer, der st\u00f8tter beslutninger. Neurobiologien lover en stadig bedre forst\u00e5else af, hvordan den menneskelige hjerne fungerer, og det radikale h\u00e5b er at kunne genskabe hele hjernen og pr\u00e6stere kunstig intelligens, der ikke kan skelnes fra menneskers.<\/p>\n 2. Det lange liv Der er nemlig penge i at kunne give et bedre og l\u00e6ngere liv. Det g\u00e6lder for Badylak og alle de andre, der arbejder med at frembringe nye medicinske landvindinger, hvilket ogs\u00e5 inkluderer forskning i nanobotter \u2013 robotter p\u00e5 st\u00f8rrelse med atomer eller molekyler, som man h\u00e5ber kan skydes ind i blodet for at finde og destruere kr\u00e6ftceller.<\/p>\n Og s\u00e5 er der forretning i de ‘lange liv’, som vi snart vil se udspille sig. Livet over 100 byder p\u00e5 mange nye forbrugergl\u00e6der, som kan udnyttes at dem, der kan opdage de nye behov, fortalte fremtidsforskeren Sonia Arrison. Det f\u00f8rste menneske, der bliver 150 \u00e5r, er sandsynligvis allerede f\u00f8dt. Og ingen ved, hvor h\u00f8j den \u00f8vre gr\u00e6nse vil v\u00e6re.<\/p>\n 3. Rummet venter<\/strong> Ogs\u00e5 erobringen af rummet er nemlig en logisk konsekvens af de stadig smartere computere. B\u00e5de fordi det er computerne, der g\u00f8r rejserne mulige, men ogs\u00e5 fordi regnekraftens ekspansion snart vil l\u00f8be mod en mur her p\u00e5 Jorden: Der er ikke materialer nok i vores lille klode til at bygge processorer med. Kravet om materialer giver interessante muligheder for fremtidige rumjordbesiddere.<\/p>\n Rumkolonialiseringstankegangen blev i New York fremf\u00f8rt af den amerikanske opfinder og fremtidsforsker Ray Kurzweil. Og selv om b\u00e5de tanken og Kurzweil selv er noget excentriske, kan de ikke afskrives: Kurzweil er vidt ber\u00f8mmet, har modtaget h\u00e6dersbevisninger af tre forskellige amerikanske pr\u00e6sidenter og har opfundet flere banebrydende teknologier.<\/p>\n Det er ogs\u00e5 Kurzweil, der om nogen har sat ord p\u00e5 den fascination, der pr\u00e6gede konferencen: At it-eksplosionen fundamentalt set ikke er ny, men blot den seneste etape i en udvikling, der har fundet sted siden Adam og Eva. Og at udviklingen af samme \u00e5rsag ikke stopper lige med det f\u00f8rste.<\/p>\n Kurzweil mener, at universet helt tilbage fra big bang er g\u00e5et mod st\u00f8rre og st\u00f8rre informationsh\u00e5ndtering. Til at starte med meget langsomt. Men s\u00e5 hurtigere og hurtigere.<\/p>\n I meget, meget lang tid var der kun en eneste slags atomer i universet \u2013 brint \u2013 og med kun en enkelt klods at rykke med var der gr\u00e6nser for, hvor avancerede tingene kunne blive. S\u00e5 blev der langsomt dannet flere atomer. Atomerne fandt efterh\u00e5nden sammen i molekyler og s\u00e5 i molekyleformer, der kunne gendanne sig selv \u2013 livet. Hjerner opstod, mennesker opstod, s\u00e5 kuglerammer og skriftsprog og til sidst computere i en stadig accelererende bev\u00e6gelse.<\/p>\n Faktisk har udviklingen lige fra starten v\u00e6ret eksponentiel: Med j\u00e6vne mellemrum er evnen til at h\u00e5ndtere information fordoblet. Siden 1966 er det if\u00f8lge Kurzweil sket en gang om \u00e5ret.<\/p>\n Det var denne sammenh\u00e6ng og dens konsekvenser, deltagerne i New York-konferencen blev grebet af. For selv om de trak lidt fra, blev fordoblinger hurtigt svimlende for dem.<\/p>\n Fordoblingen i 2012 kunne de fleste klare. Men forts\u00e6ttelsen bliver hurtigt sv\u00e6r. Om ti \u00e5r vil du med \u00e5rlige fordoblinger kunne k\u00f8be 1.000 gange mere computer for de samme penge som i dag. Om 30 \u00e5r \u2013 i 2041 \u2013 er der i omegnen af en milliard gange mere sm\u00e6k for computerskillingen. Det er den slags tal, der n\u00e6rer fantasien.<\/p>\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Stamceller og computerteknik kan genskabe mistede lemmer. Det f\u00f8rste menneske, der bliver 150 \u00e5r, er f\u00f8dt. Og computerkraft vil skabe flere nye revolutioner. Det var nogen af de hovedpunkter jeg noterede, da jeg i oktober var til Singularity Summit i New York. L\u00e6s her den fulde historie – som jeg har skrevet den til Politiken… L\u00e6s mere »Det talte de om p\u00e5 Singularity Summit<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[6,8,9],"tags":[427,425,423,426],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2266"}],"collection":[{"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2266"}],"version-history":[{"count":8,"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2266\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3477,"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2266\/revisions\/3477"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2266"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2266"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2266"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}![\"\"](\"http:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-content\/uploads\/Vi-f\u00e5r-robotter-i-blodet-screendump.png\" "\\"Vi")
<\/a>Men med computerkr\u00e6fter, der \u2013 m\u00e5lt p\u00e5 hvad du kan f\u00e5 for de samme penge \u2013 fordobles hvert \u00e5r, kan fremtiden blive endnu vildere, end vi kan forudsige. Det er n\u00e6sten umuligt at forudsige, hvor hvilke markeder rykker hen. Det eneste, du ved, er, at verden ikke st\u00e5r stille, og at i morgen ikke er i g\u00e5r plus \u00e9n.<\/p>\n
\nDet er sv\u00e6rt at klare sig godt i Jeopardy, tv-quizzen, der giver svarene og lader deltagerne dyste om at finde sp\u00f8rgsm\u00e5let, der h\u00f8rer til. ‘Svarene’ er ofte finurligt stillet med mange \u00e5bne fortolkningsmuligheder. Derfor gav det genlyd, da IBM’s Watson-computer i februar i \u00e5r slog de to l\u00e6ngst regerende amerikanske stormestre for \u00e5ben sk\u00e6rm. Og Watson fyldte hele tre indl\u00e6g over de to dage, konferencen varede.<\/p>\n
\n<\/strong>Engang var en afsk\u00e5ret finger en afsk\u00e5ret finger. S\u00e5dan er det ikke n\u00f8dvendigvis l\u00e6ngere. Stephen Badylak, professor i medicin fra University of Pittsburgh, kunne fra scenen fort\u00e6lle, hvordan han ved hj\u00e6lp af v\u00e6v fra svin, stamceller og en del gode computermodeller kan f\u00e5 mistede lemmer til bogstavelig talt at gro ud igen. Det hedder regenerative medicine og varsler i sig selv en sp\u00e6ndende udvidelse af kirurgimarkedet.<\/p>\n
\nRichard Bransons Virgin-k\u00e6de knopskyder snart i endnu en retning. Det seneste skud p\u00e5 den flamboyante engelske serieentrepren\u00f8rs dynasti, Virgin Galactic, har netop \u00e5bnet sin rumlufthavn i New Mexico. F\u00f8rste tur i kredsl\u00f8b om Jorden ventes i 2013. Pris pr. billet: 200.000 dollar \u2013 1,1 million kr.<\/p>\n