{"id":2385,"date":"2012-01-19T06:15:41","date_gmt":"2012-01-19T05:15:41","guid":{"rendered":"http:\/\/jon-lund.com\/main\/?p=2385"},"modified":"2013-02-25T21:02:13","modified_gmt":"2013-02-25T20:02:13","slug":"skriften-pa-vaeggen-monopol-anklager-hastighed-og-det-sociale-net-skyder-patenter-og-ophavsret-i-saenk","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/skriften-pa-vaeggen-monopol-anklager-hastighed-og-det-sociale-net-skyder-patenter-og-ophavsret-i-saenk\/","title":{"rendered":"Skriften p\u00e5 v\u00e6ggen: Monopol-anklager, hastighed og det sociale net skyder patenter og ophavsret i s\u00e6nk"},"content":{"rendered":"

Mickey Mouse k\u00e6mper for ikke at blive fanget i nettet. Men den slags patenter og copyright, som han forsvarer sig med, bremser verden – og han kan meget vel ende med at tr\u00e6kke det korteste str\u00e5. F\u00f8rst bragt i Politiken den 18. januar 2012.<\/em><\/p>\n

\"Skriften<\/a>Disney og Google er i totterne p\u00e5 hinanden i disse dage. Kampen handler p\u00e5 overfladen om et amerikansk lovforslag, der skal forhindre piratvirksomhed p\u00e5 nettet. Men bagved ligger et langt st\u00f8rre opg\u00f8r om ideernes frie bev\u00e6gelighed og muligheden for at tjene penge p\u00e5 dem.<\/p>\n

Disney, Hollywood og musikindustrien st\u00e5r p\u00e5 retten til selv at h\u00f8ste frugten af deres kreative anstrengelser, mens Google, Facebook og resten af Silicon Valley k\u00e6mper for at bevare et frit net, hvor konkurrence og innovation blomstrer.<\/p>\n

(Den 18. januar, dagen da denne artikel var i avisen, gik det for alvor l\u00f8s. Wikipedia og flere andre strejkede og viste sort sk\u00e6rm i protest mod dagens kongres-h\u00f8ring om de omdiskuterede lovforslag. Google virkede stadig, men havde et “protest-skilt” p\u00e5 forsiden – tilf\u00f8jet, Jon Lund)<\/em><\/p>\n

Men det er meget mere end Anders And og gode s\u00f8gemaskiner, der er p\u00e5 spil. Der er i hvert fald tre gode grunde til, at emnet \u2013 igen \u2013 er poppet op.<\/p>\n

1. Patent er monopol<\/strong>
\nDet er verdens bedste br\u00e6ndstof \u2013 penge \u2013 der f\u00e5r rettighedsdiskussionen til at leve. P\u00e5ber\u00e5b dig et patent eller din ophavsret, og du f\u00e5r i praksis tildelt et tidsbegr\u00e6nset monopol. S\u00e5 kan du s\u00e6tte prisen h\u00f8jt uden at beh\u00f8ve at v\u00e6re alt for nidk\u00e6r med kvaliteten \u2013 for kunderne har jo ikke andre steder at g\u00e5 hen.<\/p>\n

Den slags beskyttelse er store etablerede selskaber vilde med. Den g\u00f8r det muligt i ro og mag at f\u00e5 d\u00e6kket alle opfindelsesomkostningerne og giver samtidig en god sjat penge oveni.<\/p>\n

De sm\u00e5 konkurrenter, der gerne vil frem, er mindre glade. Og kunderne f\u00e5r d\u00e5rlige produkter til en alt for h\u00f8j pris. S\u00e5dan har det altid v\u00e6ret, og selv om systemet har klare svagheder, plejer de store at vinde, men nu er de under pres.<\/p>\n

2. Udviklingen g\u00e5r alt for hurtigt<\/strong>
\nI gamle dage kunne man nok leve med, at udviklingen af nye opfindelser ofte blev lagt p\u00e5 is i patentperioden. Alting gik langsommere dengang, og selv om for eksempel James Watt, opfinderen af dampmaskinen, med sit patent nok fik udsat den industrielle revolution i 20-30 \u00e5r, var det formentlig kun en enkelt eller to st\u00f8rre produktinnovationer, han blokerede for (L\u00e6s historien om James Watt og dampmaskinen her<\/a>).<\/p>\n

Det er anderledes i dag, hvor udviklingen \u2013 hvis ellers den f\u00e5r lov til det \u2013 er meget hurtigere. P\u00e5 it-omr\u00e5det for eksempel dr\u00f8ner produktudviklingen af sted langs eksponentielt stigende kurver, og produkter med elektronisk indmad \u2013 fra fjernsyn over biler til vaskemaskiner \u2013 der er 10 \u00e5r gamle, er dybt for\u00e6ldede. Ophavsret og patenter er her en sp\u00e6ndetr\u00f8je, der formelig skriger p\u00e5 at blive l\u00f8snet.<\/p>\n

3. Opfinderen er d\u00f8d<\/strong>
\nOpfinderen med stort O, der efter \u00e5rs ensomt slid i v\u00e6rkstedet frembringer sin nyskabelse, har alle dage v\u00e6ret en illusion. Langt de fleste opfindelser skabes med kraftig inspiration fra andre. James Watt opfandt ikke dampmaskinen ud af ingenting. Hans opfindelse bestod i at tilf\u00f8je et separat dampkammer til en \u00e6ldre model, han var ved at reparere \u2013 ligesom br\u00f8drene Wright ikke selv opfandt flyvemaskinen, Ford ikke bilen og Kirk Christiansen ikke legoklodsen.<\/p>\n

I dag er situationen helt ukontrollabel. Med n\u00e6sten 7 milliarder mennesker p\u00e5 kloden, en uddannelsesgrad som aldrig f\u00f8r og et internet, hvor alle er forbundet med alle, er inspirationsgraden massiv. Alt, hvad vi t\u00e6nker, skriver, siger og g\u00f8r, er allerede 99 procent kendt stof. Det g\u00f8r ikke bare ophavsret og patentsystemer uretf\u00e6rdige. Det g\u00f8r dem til en h\u00e6msko i den naturlige sociale udviklingsproces.<\/p>\n

Hellig kopiering<\/strong>
\nDe tre sp\u00e6ndinger l\u00e6gger tilsammen et grundl\u00e6ggende pres p\u00e5 patent- og ophavsretsreglerne verden over. Hver dag byder p\u00e5 nye stresssymptomer. Tag et billede af Den Lille Havfrue og offentligg\u00f8r det, og billedhuggerens efterladte familie kommer efter dig med erstatningskrav<\/a>. Mickey Mouse er Disneys ejendom, og ve den, der copy-paster musens kontrafej uden at have f\u00e5et lov. Musiksampling og remix er stort set forbudt. Programmer, der vil g\u00f8re brug af dobbeltklik, skal have s\u00e6rlig tilladelse. Afgr\u00f8der, der er fremelsket af b\u00f8nder gennem tusinder af \u00e5r, g\u00f8res til privat ejendom. Og livsvigtig medicin priser sig selv ud af de fattige lande for at holde profitten i det rige Vesten.<\/p>\n

Et af de mere kuri\u00f8se udslag af hele denne ubalance finder du i Sverige, hvor myndighederne i forrige uge officielt godkendte ‘kopimisterne’ som trossamfund<\/a>. Information er hellig, siger de, og copy-paste er det nye sakramente. I det hele taget er svenskerne langt fremme p\u00e5 omr\u00e5det og r\u00e5der blandt andet ogs\u00e5 over Piratpartiet, der er valgt i EU-parlamentet p\u00e5 et program om s\u00e6rlig fri fildeling. Ligesom det tyske Piratparti i efter\u00e5ret n\u00e5ede 9 procent af stemmerne ved valget til delstatsparlamentet i Berlin.<\/p>\n

Selv om det lyder af drengestreger og anarkisme, har piratpolitikerne faktisk flere tankev\u00e6kkende forslag. Fra den svenske fl\u00f8j lyder det for eksempel s\u00e5dan: Afskaf patenter p\u00e5 medicin<\/a>, og lad i stedet staten betale medicinalfirmaerne direkte med skattekroner. Det er en rigtig god forretning, for kopimedicin er typisk 70 procent billigere end den \u00e6gte vare, mens medicinalfirmaerne ‘kun’ bruger omkring 15 procent p\u00e5 forskning og udvikling.<\/p>\n

N\u00e5r patentsovepuden er v\u00e6k, vil der ogs\u00e5 her blive sat endnu mere pres p\u00e5 medicinalfirmaerne for at opfinde nyt, lyder argumentet. Og s\u00e5 har forslaget endda en behagelig bivirkning: at folk i den tredje verden ogs\u00e5 f\u00e5r r\u00e5d til at blive raske.<\/p>\n

EU-kommissionen p\u00e5 vagt<\/strong>
\nDen svenske l\u00f8sning er ganske givet ikke s\u00e6rlig ligetil, men problemfeltet er ogs\u00e5 komplekst. For eksempel er det ikke kun Google & Co., der ikke kan lide den nye amerikanske antipiratlov.<\/p>\n

Ogs\u00e5 EU-kommissionen st\u00e5r p\u00e5 bagbenene. Den ser nemlig i forslaget en selvbestaltet amerikansk politimand med ret til at lukke ogs\u00e5 europ\u00e6iske sites efter forgodtbefindende. Men det er en anden historie.<\/p>\n

Tilf\u00f8jelse, Jon Lund:<\/em>
\nDe to lovforslag som er i v\u00e6lten hedder hhv. SOPA (Stop Online Piracy Act) og PIPA (Protect IP act). Digital Trends har en fin gennemgang af SOPA og PIPA her<\/a>.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Mickey Mouse k\u00e6mper for ikke at blive fanget i nettet. Men den slags patenter og copyright, som han forsvarer sig med, bremser verden – og han kan meget vel ende med at tr\u00e6kke det korteste str\u00e5. F\u00f8rst bragt i Politiken den 18. januar 2012. Disney og Google er i totterne p\u00e5 hinanden i disse dage.… L\u00e6s mere »Skriften p\u00e5 v\u00e6ggen: Monopol-anklager, hastighed og det sociale net skyder patenter og ophavsret i s\u00e6nk<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[9],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2385"}],"collection":[{"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2385"}],"version-history":[{"count":11,"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2385\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2396,"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2385\/revisions\/2396"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2385"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2385"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2385"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}