{"id":2455,"date":"2012-02-13T12:49:32","date_gmt":"2012-02-13T11:49:32","guid":{"rendered":"http:\/\/jon-lund.com\/main\/?p=2455"},"modified":"2013-02-25T21:02:13","modified_gmt":"2013-02-25T20:02:13","slug":"danskere-isolerer-nano-computer-et-lille-puf-mod-singulariteten","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/danskere-isolerer-nano-computer-et-lille-puf-mod-singulariteten\/","title":{"rendered":"Danskere isolerer nano-computer – et lille puf mod singulariteten"},"content":{"rendered":"

Et dansk-kinesisk forskerhold med to danskere i spidsen har gjort en opdagelse, der kan blive et gennembrud for nano-computere. Det skriver forskerne i en pressemeddelelse<\/a>, som jeg fandt via The Next Big Future i forg\u00e5rs. Bagefter ringede jeg til en af forskerne bag, Kasper N\u00f8rg\u00e5rd fra Nano Science centret p\u00e5 K\u00f8benhavns Universitet.<\/p>\n

Opdagelsen handler, fortalte Kasper N\u00f8rg\u00e5rd mig, om at det er lykkedes forskerne at lave sm\u00e5 flade plader af graphen, en s\u00e6rlig variant af kultstof-molekylet. Det er ellers sv\u00e6rt, fordi pladerne gerne vil kr\u00f8lle. Og de flade plader kan bruges som melleml\u00e6gspapir mellem nano-transistorer og de elektroder, som skal give str\u00f8m til transistorerne. Og det er godt med s\u00e5dan noget melleml\u00e6gspapir, for hele systemet har ellers en kedelig tendens til at kortslutte, n\u00e5r elektroder og transistorer s\u00e6ttes sammen (hvilket sker ved at spraye f.eks. guld p\u00e5 transistorerne). Og det betyder konkret, at det er sv\u00e6rt at f\u00e5 transistorer til at fylde mindre end 22-23 nanometer (et atom er ca. 0,3 nanometer i diameter). Med graphen vil man kunne komme ned p\u00e5 en 2-3 nanometer istedet.<\/p>\n

Jo mindre transistorer kan blive, des flere er der plads til p\u00e5 en chip, og jo hurtigere og smartere bliver computerne (fordi de har flere “brikker” at regne med). Nano-udviklingen er derfor den front, hvor verden drives fremaf. Og s\u00e6rligt er det det omr\u00e5de, som singularitets-bev\u00e6gelsen, knytter sit h\u00e5b til, hvis computerkraften ogs\u00e5 fremover skal f\u00f8lge Moores lov og fordobles i ydeevne pr. pris hver 18. m\u00e5ned eller s\u00e5. (Det har jeg skrevet mere om her: “Alt om singulariteten<\/a>” og her: “Vi f\u00e5r robotter i blodet<\/a>“)<\/p>\n

PS. Jeg er enormt fascineret af hele det her nano-hall\u00f8j. Men jeg har ikke helt forst\u00e5et hvordan man i praksis bygger elektronik p\u00e5 atom-niveau. Jeg t\u00e6nker at der enten er nogen der er enormt fingernemme (og har rigtig god tid: p\u00e5 de hurtigste chips er der over 2 milliarder transistorer, det m\u00e5 alligevel tage lidt tid at f\u00e5 alle dem n\u00f8rklet p\u00e5 plads). Eller ogs\u00e5, og det er nok mere s\u00e5dan det er, at man laver kemi, i mere kolbe-agtigt st\u00f8rrelsesforhold, som man ved indeholder atomer og molekyler af en s\u00e6rlig slags og som man kan manipulere med.<\/p>\n

PPS.\u00a0Graphen er i sig selv en kulstof-variant, som det f\u00f8rst for nylig lykkedes at frembringe i laboratorium. En frembringelse der i sig selv\u00a0i 2010 udl\u00f8ste nobelprisen i kemi til Andre Geim og Konstantin Novoselov<\/a>. Graphen udm\u00e6rker sig nemlig ved at kunne fremstilles i flager, der kun er et atom tykke. Alts\u00e5 atom ved atom. Alligevel er graphen 200 gange st\u00e6rkere end st\u00e5l. Og elektrisk ledende.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Et dansk-kinesisk forskerhold med to danskere i spidsen har gjort en opdagelse, der kan blive et gennembrud for nano-computere. Det skriver forskerne i en pressemeddelelse, som jeg fandt via The Next Big Future i forg\u00e5rs. Bagefter ringede jeg til en af forskerne bag, Kasper N\u00f8rg\u00e5rd fra Nano Science centret p\u00e5 K\u00f8benhavns Universitet. Opdagelsen handler, fortalte… L\u00e6s mere »Danskere isolerer nano-computer – et lille puf mod singulariteten<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[9],"tags":[441,442,440],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2455"}],"collection":[{"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2455"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2455\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2457,"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2455\/revisions\/2457"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2455"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2455"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2455"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}