{"id":2543,"date":"2012-03-21T11:38:49","date_gmt":"2012-03-21T10:38:49","guid":{"rendered":"http:\/\/jon-lund.com\/main\/?p=2543"},"modified":"2013-02-25T21:02:12","modified_gmt":"2013-02-25T20:02:12","slug":"kommissaeren-der-ville-glemmes","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/kommissaeren-der-ville-glemmes\/","title":{"rendered":"Kommiss\u00e6ren, der ville glemmes"},"content":{"rendered":"

Google og de andre ved langt mere om mig, end min mor og min bedste ven – tilsammen. Det er ikke et tilfælde: de mange data er \u00a0krumtappen i internettets økonomiske succes. Ja, faktisk er det datastr\u00f8mmen der er skyld i, at nettet i det hele taget er s\u00e5 fedt at bruge. Men det er også så tilpas uhyggeligt at det ikke kan blive ved med at gå, skriver jeg i Politiken – og nu også her på bloggen – i dag.<\/em><\/p>\n

\"Kommis\u00e6ren‘Drakonisk’ og ‘umulig at gennemf\u00f8re’. De harske ord (der kan l\u00e6ses her<\/a>) var stilet mod Viviane Reding, den 61-\u00e5rige tidligere journalist og nu EU-kommiss\u00e6r, der de sidste \u00e5r har k\u00e6mpet mod den massive registrering, du, jeg og alle andre, der f\u00e6rdes p\u00e5 nettet, dagligt er udsat for.<\/p>\n

En kamp, der, hvis alt g\u00e5r, som Reding vil have det, skal kn\u00e6s\u00e6tte ‘the right to be forgotten’. Retten til at blive glemt. Til at fort\u00e6lle Google, Facebook og alle de andre: slet loggen.<\/p>\n

Under slagordet ‘big data’ tramper de alle pr\u00e6cis den modsatte vej: De vil vide mere om dig. Og de tror, de kan tjene penge p\u00e5 det. L\u00e6s her, hvordan. Og l\u00e6s, hvorfor deres kamp mod Reding er d\u00f8mt til fejle.<\/p>\n

1. ‘Big data’ er en tryllestav
\n<\/strong>En af internettets helt store hemmeligheder handler om m\u00e6ngder. For n\u00e5r du har nok af noget, danner det ofte m\u00f8nstre. Helt af sig selv. ‘Big data’ \u2013 som det kaldes med et af tidens buzzwords \u2013 kan give super brugeroplevelser og fantastiske services.<\/p>\n

Google var de f\u00f8rste, der opdagede f\u00e6nomenet og er et godt eksempel p\u00e5 logikken. I stedet for at betragte nettets milliarder af sider som sm\u00e5 isolerede enheder ledte Google efter links og registrerede, hvilke sider der f\u00f8rte hvorhen. Resultatet var fine og klare edderkoppespind, hvor nogle sider \u2013 dem mange hjemmesideforfattere synes godt om \u2013 tiltrak sig mange links, andre ingen. En banebrydende m\u00e5de at skelne skidt fra kanel p\u00e5 (som Wikipedia forklarer om i flere detaljer<\/a>) og hoved\u00e5rsagen til, at Google med et slag vandt s\u00f8getronen i sluthalvfemserne.<\/p>\n

Google stoppede ikke der. For at g\u00f8re s\u00f8gningen endnu bedre begyndte de blandt andet ogs\u00e5 at l\u00e6re, hvilke sites deres brugere rent faktisk klikkede sig igennem til, s\u00e5 s\u00f8geresultaterne kunne skr\u00e6ddersys til den enkelte.<\/p>\n

2. … og en pengemaskine
\n<\/strong>Men Google er langtfra ene om at leve af ‘big data’. Facebook, f.eks., bruger pr\u00e6cis samme tankegang for at finde ud af, hvilke af dine venner der skal fylde mest, n\u00e5r du g\u00e5r p\u00e5. Og en Wikipedia eller en YouTube er dybt afh\u00e6ngig af, at nok mennesker l\u00f8bende retter l\u00f8s og uploader og anbefaler videoer.<\/p>\n

De mange data giver forbl\u00f8ffende gode nettjenester og mange glade brugere. Men de g\u00f8r ogs\u00e5 noget andet: De er hemmeligheden bag internettets succes som annoncemedium. Alene i Danmark \u00e6der nettet cirka hver fjerde annoncekrone (siger den officielle statistik<\/a>) \u2013 over tre milliarder kroner om \u00e5ret \u2013 og er i dag st\u00f8rre end b\u00e5de radio, tv og aviser.<\/p>\n

3. Mere vil have mere
\n<\/strong>De store datam\u00e6ngders umiskendelige resultater l\u00e6gger et massivt pres p\u00e5 alle p\u00e5 nettet: Hvor og hvordan kan vi hente flere oplysninger, s\u00e5 vi kan lave endnu bedre hjemmesider og tjene endnu flere penge? Et pres, der systematisk driver alle mod \u2013 og nogle gange over \u2013 gr\u00e6nsen. For nylig kom det f.eks. frem, at millionvis af amerikanske smartphones var f\u00f8dt med et lille spionprogram, der kunne overv\u00e5ge alt ned til enkelte tastetryk (programmet hed Carrier IQ og du kan l\u00e6se om hos blandt andet version2<\/a>). Og for et par \u00e5r siden var det British Telecom, der var ved at installere automatisk netoverv\u00e5gning af alle deres kunder (systemet, der hed Phorm har sit eget Wikipedia-opslag<\/a>).<\/p>\n

Googles sidste tr\u00e6k er af samme skuffe. Forrige torsdag indf\u00f8rte de en ny privatlivspolitik (som her beskrevet i Politiken<\/a>), og nu er det ikke kun min (eller din) s\u00f8gehistorie, de g\u00f8r sig kloge p\u00e5. Nu kobler de alt, de ved om mig, sammen. Og det er meget: De har l\u00e6st samtlige mine mail (jeg bruger Googles gode og gratis gmail-system) samt navnene p\u00e5 alle min kontaktpersoner. De kender alle de billeder jeg har lagt op i mit Picassa-fotoalbum (inklusive dem fra min lillebrors polterabend), og ved, hvor jeg tager hen, n\u00e5r jeg ruteplanl\u00e6gger med Google Maps. Langt de fleste hjemmesider, jeg bes\u00f8ger, bruger Google til at lave statistik \u2013 ogs\u00e5 her har Google en snabel i min adf\u00e6rd. En uvidenskabelig stikpr\u00f8ve viser, at b\u00e5de Skats hjemmeside, Venstres, Netdoktors og Bog & Ides indeholder den lille potentielle sladrehank. Ligesom tre ud af tre tilf\u00e6ldigt udvalgte pornosites. Google ved alts\u00e5 mere om mig end min mor og min bedste ven. Tilsammen.<\/p>\n

4. Og det frister
\n<\/strong>Ligesom med indsamlingen af data bliver nettjenesterne ogs\u00e5 hele tiden presset til at bruge det, de ved om dig, der, hvor det bedst kan tjene sig hjem. Ogs\u00e5 her bliver der g\u00e5et til gr\u00e6nsen. I et af Facebooks tidligste annoncefors\u00f8g kiggede den sociale mastodont ned i f.eks. brugernes bogsamling og fortalte vennerne, hvad de havde l\u00e6st, fint suppleret med et ‘k\u00f8b bogen her’-link. (Systemet hed Beacon; l\u00e6s om det her hos Amazon<\/a>). Og i 2004 udleverede internetgiganten Yahoo! en kinesisk systemkritikers mailoplysninger til den kinesiske regering. Det kostede 10 \u00e5r i f\u00e6ngsel (som du\u00a0kan l\u00e6se her hos Amnesty<\/a>).<\/p>\n

Koblingen mellem den massive datakoncentration og det indbyggede kommercielle pres mod at bruge data til noget fornuftigt er ustabil og h\u00f8jeksplosiv. De store sites vender det blinde \u00f8je til. Men, som Reding med Eurostat i h\u00e5nden p\u00e5pegede, da hun i januar talte til DLD-konferencen i M\u00fcnchen (se den p\u00e5 Youtube her<\/a>), de europ\u00e6iske borgere er utrygge. Med god grund.<\/p>\n

Det er derfor, internetindustriens protester ikke batter. Kommissionens forslag til den nye europ\u00e6iske privatlivspolitik ligger nu p\u00e5 bordet, og der skal givetvis files hj\u00f8rner. Men Reding vil l\u00f8be af med sejren. Hun vil blive glemt. Og m\u00e5ske … husket for det.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Google og de andre ved langt mere om mig, end min mor og min bedste ven – tilsammen. Det er ikke et tilfælde: de mange data er \u00a0krumtappen i internettets økonomiske succes. Ja, faktisk er det datastr\u00f8mmen der er skyld i, at nettet i det hele taget er s\u00e5 fedt at bruge. Men det er… L\u00e6s mere »Kommiss\u00e6ren, der ville glemmes<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[3,7,8,9],"tags":[491,450,37,164,448,449,223,445,446],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2543"}],"collection":[{"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2543"}],"version-history":[{"count":11,"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2543\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3447,"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2543\/revisions\/3447"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2543"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2543"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2543"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}