{"id":3165,"date":"2012-11-21T00:26:12","date_gmt":"2012-11-20T23:26:12","guid":{"rendered":"http:\/\/jon-lund.com\/main\/?p=3165"},"modified":"2013-02-25T21:01:00","modified_gmt":"2013-02-25T20:01:00","slug":"intel-outside-bagud-pa-point-i-det-mobile-kaplob","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/intel-outside-bagud-pa-point-i-det-mobile-kaplob\/","title":{"rendered":"Intel er Outside – misser mobilen"},"content":{"rendered":"

Engang var der sm\u00e5 \u2019Intel inside\u2019-klisterm\u00e6rker p\u00e5 alle computere. Det er der stadig, i hvert fald p\u00e5 de gammeldags af slagsen. P\u00e5 smartphones og tablets, digitaliseringens nye frontlinje, har Intel derimod misset toget. Men giganten k\u00e6mper for et comeback.<\/em><\/p>\n

For 14 dage siden m\u00e5tte Intel bide i det sure \u00e6ble. Efter i \u00e5revis at have ligget nummer et som det processorfirma i verden, hvis aktier var mest v\u00e6rd, m\u00e5tte chipproducenten se sig sl\u00e5et af rivalen Qualcomm<\/a>. I forg\u00e5rs meddelte topchefen Paul Otellini s\u00e5, at han til maj stopper efter otte \u00e5r p\u00e5 posten<\/a>. Intels samlede aktiebeholdning kan du i skrivende stund k\u00f8be for ca. 100 milliarder dollar. Qualcomms for et par stykker mere<\/a>.<\/p>\n

Tronskiftet er symbolsk markant, men ikke overraskende. Qualcomm har haft et godt tredje kvartal, selv om oms\u00e6tningen stadig er langt under Intels, og \u00e5rsagen til de gode aktiekurser skal findes i fremtiden: Smartphones og tablets buldrer frem, og i hele 48 procent af dem foretages computerarbejdet af chips fra Qualcomm. Kun 0,2 procent har Intel indeni<\/a>. Til geng\u00e6ld er pc-markedet, som Intel sidder solidt p\u00e5, stagneret<\/a> og presset af netop smartphones og tablets<\/a>.<\/p>\n

Intel er p\u00e5 den m\u00e5de i samme b\u00e5d som b\u00e5de Microsoft og Nokia, der ogs\u00e5 begge overs\u00e5 smartphone-b\u00f8lgen, da den tog fart med den f\u00f8rste iPhone for fem \u00e5r siden. For Intels vedkommende bestod br\u00f8leren i ikke at tage smartphones alvorligt. De var optaget af at lave hurtigere og hurtigere computerchips \u2013 ikke energieffektive chips, der kunne sk\u00e5ne mobilerne p\u00e5 batterilevetid. Heller ikke den pris, mobilprocessorer kan s\u00e6lges til, havde Intel meget fidus til. De koster i dag 10-20 dollar, hvoraf ca. 40 procent er profit, mens f.eks. Intels Xeon serverchip g\u00e5r til 774 dollar \u2013 med en profit-rate p\u00e5 78 procent. Altsammen fint beskrevet her hos Wired<\/a>.<\/p>\n

Store mobiler er lukket land<\/strong>
\nUheldigvis for Intel er problemet st\u00f8rre end bare Qualcomm, som blot er en \u2013 om end den st\u00f8rste \u2013 ud af den ARM-processor-familie, der fuldst\u00e6ndigt dominerer mobilmarkedet i dag. ARM-processorer er kendetegnet ved at v\u00e6re teknisk h\u00f8jt specialiserede og rent fysisk at kunne klare en stor del af de opgaver, softwaren i mobiltelefonerne ellers skulle st\u00e5 for. For Intel betyder det, at alle de store mobiler i dag er lukket land. De og deres software skal laves helt om, hvis der skal Intel inside. Kun ved at klippe en h\u00e6l og hugge en t\u00e5 kan Intel f\u00e5 deres chips til at virke med Googles Android-system. Det kan du ogs\u00e5 l\u00e6se i artiklen fra Wired<\/a>.<\/p>\n

iPhones k\u00f8rer ogs\u00e5 p\u00e5 ARM, men er lige nu helt lukket land. Apple er nemlig et overkontrolleret selskab, som ikke bare b\u00e5de laver telefoner og software selv. De har ogs\u00e5 udviklet deres helt egen ARM-afart, den seneste hedder A6, specielt til deres egne behov. Her er ikke plads til andre end Apple selv. Heldigvis for Intel har Apple dog kun 15-20 procent af smartphonemarkedet<\/a> \u2013 et tal, der er relativt stabilt. Selv p\u00e5 tablet-markedet, som Apple ellers har ejet, er de nu \u2019nede\u2019 p\u00e5 50 procent<\/a>.<\/p>\n

Forskellen p\u00e5 Intel og ARM er ikke kun et sp\u00f8rgsm\u00e5l om sm\u00e5 specialiserede og store og kraftige processorer. Det er ogs\u00e5 et sp\u00f8rgsm\u00e5l om virksomhedsfilosofi. Intel kontrollerer alt selv, fra de f\u00f8rste streger s\u00e6ttes p\u00e5 papiret, til de molekylestore transistorer anbringes p\u00e5 chippen selv. P\u00e5 den m\u00e5de ligner de Apple lidt. ARM, derimod, er ikke s\u00e5 meget et firma, som det er en processoropskrift, der s\u00e6lges p\u00e5 licens til andre firmaer, som f.eks. Qualcomm. Det er formentligt pr\u00e6cis her, du skal finde \u00e5rsagen til, at Intel var s\u00e5 sene til at komme ud af hullerne. Men det er ogs\u00e5 Intels vi-g\u00f8r-det-hele-selv, og den store viden og kunnen, den har givet dem, der kan blive deres redning.<\/p>\n

Dobbelt s\u00e5 god n\u00e6ste \u00e5r<\/strong>
\nIntel er, siger folk i branchen, \u00bbsindssygt dygtige\u00ab, og deres seneste mobilprocessor er teknisk fin. Og iagttagere forventer<\/a>, at n\u00e6ste udgave om et \u00e5r bliver dobbelt s\u00e5 god. Og at den, der er planlagt til \u00e5ret efter, er fire gange s\u00e5 god. P\u00e5 den halve plads. Det er denne ingeni\u00f8rtradition, der er Intels bedste kort. Og s\u00e5 selvf\u00f8lgelig deres markedsposition: De har st\u00f8rrelsen til at kunne k\u00f8be sig tilbage i \u00f8kosystemet af telefon-hardware og styresystemer og f\u00e5 fremtidige versioner rettet til, s\u00e5 de ogs\u00e5 virker til Intel. Hvis ellers Intels chips virker, som de skal, til den rigtige pris.<\/p>\n

\n

Dette blog-indl\u00e6g er en let forbedret udgave af en analyse i Politiken i dag 21. november 2012.<\/em><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Engang var der sm\u00e5 \u2019Intel inside\u2019-klisterm\u00e6rker p\u00e5 alle computere. Det er der stadig, i hvert fald p\u00e5 de gammeldags af slagsen. P\u00e5 smartphones og tablets, digitaliseringens nye frontlinje, har Intel derimod misset toget. Men giganten k\u00e6mper for et comeback. For 14 dage siden m\u00e5tte Intel bide i det sure \u00e6ble. Efter i \u00e5revis at have… L\u00e6s mere »Intel er Outside – misser mobilen<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[9],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3165"}],"collection":[{"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=3165"}],"version-history":[{"count":6,"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3165\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3387,"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3165\/revisions\/3387"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=3165"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=3165"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=3165"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}