{"id":4491,"date":"2014-03-04T12:17:50","date_gmt":"2014-03-04T11:17:50","guid":{"rendered":"http:\/\/jon-lund.com\/main\/?p=4491"},"modified":"2014-03-05T12:20:26","modified_gmt":"2014-03-05T11:20:26","slug":"kurzweils-semi-religiose-singularitet","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/kurzweils-semi-religiose-singularitet\/","title":{"rendered":"Kurzweil’s semi-religi\u00f8se singularitet"},"content":{"rendered":"

For lidt over to \u00e5r siden kastede mig over Ray Kurzweils bog “The Singularity is Near”<\/a>. Og h\u00f8rte ham senere samme \u00e5r p\u00e5 en konference i New York (som jeg skrev om blandt andet her<\/a>).\u00a0Jeg synes dengang at tankes\u00e6ttet var dybt, dybt fascinerende. Det synes jeg stadig. Men ogs\u00e5, at k\u00e6den m\u00e5ske hopper lidt af for ham en gang imellem.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Det kom jeg til at t\u00e6nke p\u00e5 igen forleden, undet et andet singularitetsforedrag. “K\u00e6den hopper af” i forstanden: der er nogle slutninger som kommer meget t\u00e6t p\u00e5 det halvreligi\u00f8se for mig og som jeg har sv\u00e6rt ved helt at greje hvad jeg skal synes om. Det er s\u00e5dan lidt sm\u00e5filosofisk, men hvis du er til den slags, s\u00e5 hop p\u00e5:<\/p>\n

1. Den eksponentielle v\u00e6kst fors\u00e6tter evigt<\/strong>
\nDen afg\u00f8rende tanke i singularitetst\u00e6nkningen handler om eksponentiel v\u00e6kst.Computere bliver ikke bare hurtigere, mindre og billigere s\u00e5dan lidt efter lidt. De bliver hurtigere, mindre og billigere i et evigt stigende tempo. Der fordobles p\u00e5 alle fronter med j\u00e6vne mellemrum \u2013 s\u00e5dan ca. hvert andet \u00e5r. En fordobling kan alle klare et par gange eller tre. Men n\u00e5r den bliver ved og ved, bliver konsekvenserne helt vilde. Det er det singulariteten handler om.
\nSp\u00f8rgsm\u00e5let er om denne evige fordobling virkeligt er evig \u2013 eller om den p\u00e5 et tidspunkt tager af og udviklingstakten m\u00e5ske p\u00e5 et tidspunkt falder helt til ro. Det kunne man godt tro. Men s\u00e5dan er det ikke if\u00f8lge Ray Kurzweil. Han argumenterer for, at alle tekniske fremskridt i dag bare giver sig udslag i for\u00f8get computerkraft, men skyldes den for\u00f8gede computerkraft. Derfor vil endnu mere computerkraft giver endnu mere eksponentialitet. Faktisk taler han om dobbelt-eksponentiel udvikling. Som alts\u00e5 aldrig stopper. Eller: den enkelte landvindig i sig selv, der bringer udviklingen kvantespring foran, overlappes automatisk af den n\u00e6ste kvantespringsudvikling.<\/p>\n

Argumentet er besn\u00e6rende. For n\u00e5r jeg ser tilbage p\u00e5 computerudviklingen passer det jo: alt hvad jeg selv har haft af computere har rent faktisk taget milespring fra generation til generation. Og jeg kan ikke se nogen gode grunde til at den udvikling skulle stoppe lige med det f\u00f8rste. \u00a0Men argumentet har alts\u00e5 ogs\u00e5 s\u00e5dan en lidt overtroisk overtone. For m\u00e5ske er det p\u00e5 et tidspunkt bare ikke flere smarte teknologier at tage hul p\u00e5? Eller m\u00e5ske er de n\u00e6ste smarte teknologier bare ikke helt s\u00e5 smarte? Indtil videre g\u00e5r det alts\u00e5 godt, men om det forts\u00e6tter s\u00e5dan har et element af tro over sig.<\/p>\n

2. Menneske og maskine smelter sammen i 2045<\/strong>
\nSingulariteten defineres af Kurzweil som det tidspunkt i historien, hvor computere bliver s\u00e5 kraftfulde og l\u00f8ser s\u00e5 mange opgaver for os mennesker p\u00e5 s\u00e5 sofistikerede m\u00e5der, at det ikke l\u00e6ngere giver s\u00e6rligt meget mening at adskille menneske og computer fra hinanden. Det punkt indtr\u00e6der if\u00f8lge Kurzweil i 2045 \u2013 om 31 \u00e5r. Her siger hans fremskrivninger nemlig \u2013 takket v\u00e6re den eksponentielle v\u00e6kst \u2013 at den computerregnekraft du kan k\u00f8be for 1000 $ vil v\u00e6re en milliard gange st\u00f8rre end den regnekraft alle levende mennesker til den tid kan pr\u00e6stere med deres hjerner. Og s\u00e5 indtr\u00e6der der et vendepunkt.
\nFor det f\u00f8rste er det ikke helt logisk at det lige pr\u00e6cis skal v\u00e6re ved den ene milliard vendepunktet indtr\u00e6ffer. Det kunne liges\u00e5godt indtr\u00e6ffe ved en million. Eller ved de ettusinde. Eller et hvilket som helst andet tal. En milliard lyder jo p\u00e6nt imponerende og 2045 lyder p\u00e6nt pr\u00e6cist. Men s\u00e6rligt logisk er det alts\u00e5 ikke.<\/p>\n

Et andet sp\u00f8rgsm\u00e5l, der er lidt v\u00e6rre, er, hvad det s\u00e5 betyder, det her med at menneske og maskine smelter sammen. Alts\u00e5: ligesom vi i dag rask v\u00e6k indopererer computere i folks hjerter i form af pacemakere \u2013 der endda styrer om hjertet overhovedet sl\u00e5r, en rimeligt kritisk funktion \u2013 og ligesom jeg selv i dag g\u00e5r rundt med en computer bag \u00f8ret, der b\u00e5de hj\u00e6lper mig med at h\u00f8re (det er et h\u00f8reapparat) og ogs\u00e5 en gang imellem giver mig instrukser om hvad jeg skal g\u00f8re (\u201dbatteri lavt\u201d), p\u00e5 samme m\u00e5de er det for mig at se helt trivielt at vi i fremtiden vil f\u00e5 mange flere computere ind i vores kroppe. Ogs\u00e5 i form af stoffer i vores blod, celler og molekyler, sm\u00e5 fysiske computere der er lavet i et laboratorium og som er hardwiret til at udf\u00f8re s\u00e6rlige funktioner \u2013 f.eks. at \u00e6de kr\u00e6ftceller, hvis de skulle st\u00f8de p\u00e5 nogen s\u00e5dan. Det vil ske.<\/p>\n

Men sp\u00f8rgsm\u00e5let er om der sker mere: begynder computerne i vores kroppe at hj\u00e6lpe os med at huske bedre ogs\u00e5? At t\u00e6nke bedre? At f\u00f8le? Her er vi ude p\u00e5 dybt filosofisk vand. Steven Wolfram, en anden af singularitetsbev\u00e6gelsens store navne, som jeg talte med p\u00e5 konferencen i New York var ret klar i m\u00e6let: alt, ogs\u00e5 f\u00f8lelser, er n\u00e5r alt kommer til at et sp\u00f8rgsm\u00e5l om algoritmer. Det er romantik, n\u00e5r vi mennesker tror vi er noget s\u00e6rligt. Men det er alts\u00e5 et tros-sp\u00f8rgsm\u00e5l, som vi ret beset ikke kan vide s\u00e6rligt meget om.<\/p>\n

3. R\u00f8d tr\u00e5d til Big Bang<\/strong>
\nDet tredje store sp\u00f8rgsm\u00e5l kommer, n\u00e5r man g\u00e5r den anden vej i historien. Ikke fremad mod singulariteten men tilbage. Tilbage til Big Bang.<\/p>\n

Den eksponentielle udvikling er nemlig ikke noget nyt. Den er ikke noget der bare har med moderne, transistorbaserede, processorer at g\u00f8re. Udviklingen var nemlig den samme f\u00f8r transistorerne blev opfundet, viser Kurzweil. Da det var radior\u00f8r, der bar intelligensen var udviklingen den samme. Og da det var hulkort.<\/p>\n

Faktisk f\u00f8rer Kurtzweil argumentet helt tilbage til Big Bang. Selvf\u00f8lgelig ikke i skikkelse af smarte computere, men i form af det udvidede \u201devne til at h\u00e5ndtere information\u201d. For det er jo det computere g\u00f8r. Og her er Kurzweils pointe, at udviklingen i starten af universets historie gik eeekstremt langtsomt. I flere milliarder \u00e5r sker der stort set ikke andet end at urstoffet slynges l\u00e6ngere og l\u00e6ngere ud. S\u00e5, ganske langsomt, dannes flere forskellige stoffer \u2013 som netop er forskellige og derfor repr\u00e6sentere flere informationer i universet. For fem milliarder \u00e5r siden \u2013 5-10 milliarder \u00e5r efter Big Bang \u2013 bliver jorden dannet som et resultataf yderligere en informations-rigdom. S\u00e5, halvanden milliard \u00e5r senere, livet \u2013 endnu flere informationer at holde styr p\u00e5. Til sidst kommer s\u00e5 mennesket og til allersidst vores civilisation. M\u00f8nstret er med andre ord noget universelt. Singulariteten er en teori, der forklarer alt, helt tilbage til universets skabelse. Ligesom andre religioner g\u00f8r det.
\nIgen: jeg synes at tanken er meget, meget fascinerende. Og den lyder rigtig! Men samtidig er den alts\u00e5 ogs\u00e5 noget ikke-helt-rationel i det.<\/p>\n

Nu er der ikke noget galt med religion. Man skal bare helst vide det, n\u00e5r man st\u00e5r over for den. Hvorn\u00e5r man tror p\u00e5 noget. Og hvorn\u00e5r man ved det. Og her er jeg alts\u00e5 ikke helt sikker p\u00e5, hvor jeg skal placere singulariteten – ihvertfald ikke if\u00f8lge Kurtzweil. Omvendt t\u00e6nker jeg ogs\u00e5, at det m\u00e5ske er alle store ideers sk\u00e6bne. At de har et mystisk sk\u00e6r over sig. Som giver energi, uden n\u00f8dvendigvis at g\u00f8re skade.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

For lidt over to \u00e5r siden kastede mig over Ray Kurzweils bog “The Singularity is Near”. Og h\u00f8rte ham senere samme \u00e5r p\u00e5 en konference i New York (som jeg skrev om blandt andet her).\u00a0Jeg synes dengang at tankes\u00e6ttet var dybt, dybt fascinerende. Det synes jeg stadig. Men ogs\u00e5, at k\u00e6den m\u00e5ske hopper lidt af… L\u00e6s mere »Kurzweil’s semi-religi\u00f8se singularitet<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[9],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4491"}],"collection":[{"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=4491"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4491\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":4492,"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4491\/revisions\/4492"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=4491"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=4491"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=4491"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}