{"id":4620,"date":"2014-05-11T13:48:36","date_gmt":"2014-05-11T12:48:36","guid":{"rendered":"http:\/\/jon-lund.com\/main\/?p=4620"},"modified":"2019-12-19T12:58:49","modified_gmt":"2019-12-19T11:58:49","slug":"derfor-stemmer-jeg-nej-patent-domstolen-bremser-innovation","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/derfor-stemmer-jeg-nej-patent-domstolen-bremser-innovation\/","title":{"rendered":"Derfor stemmer jeg nej: patent-domstolen bremser innovationen og det har jeg det rigtigt skidt med"},"content":{"rendered":"

Den 25. maj skal vi stemme om den nye europ\u00e6iske patent-domstol. Jeg har nu l\u00e6st op p\u00e5 lektien, og besluttet mig: jeg stemmer nej.<\/em><\/p>\n

Det er der tre grunde til. For det f\u00f8rste er patentdomstolen og den patentorganisation, som s\u00e6tter reglerne, alt for langt fra b\u00e5de EU og danske demokratiske kontrol-systemer. Det holder ikke. For det andet er det patent-regime, som domstolen skal d\u00f8mme ud fra, ubehageligt uldent i kanten. Og for det tredje er patenter i det hele taget ofte til meget st\u00f8rre skade end gavn for b\u00e5de innovation og v\u00e6kst. Der er brug for f\u00e6rre, ikke flere patenter. For et l\u00f8sere, ikke strammere, patentsystem.<\/p>\n

\"innovationtagcloud\"<\/p>\n

En tagcloud om innovation og ideer – helt uden patenter. Billede: The Mobile Collective<\/a> <\/em><\/p>\n

Lad mig forklare. Og lad mig tage det sidste f\u00f8rst: patenter skader ofte mere end de gavner.<\/p>\n

1. Grund: patenter er en dyrt betalt sovepude<\/strong><\/h3>\n

Patenter er et n\u00f8dvendigt onde. De er n\u00f8dvendige, fordi de effektivt giver en af de mest effektive guler\u00f8dder til alle med en god ide, og giver dem en rigtigt god grund til at g\u00f8re noget ved den: eneretten til at kunne tjene penge p\u00e5 den bagefter. Det er godt.<\/p>\n

Men det er ogs\u00e5 d\u00e5rligt, og det er det fordi guleroden ogs\u00e5 er en sovepude: n\u00e5r du f\u00f8rst har f\u00e5et patentet, falder du i s\u00f8vn, og malker din gode ide, s\u00e5 l\u00e6nge du kan. Incitamentet til at opfinde noget vender rundt p\u00e5 en tallerken, n\u00e5r f\u00f8rst opfindelsen er en realitet, og bliver et incitament til ikke at foretage sig yderligere. Det er skidt for v\u00e6ksten.<\/p>\n

Patenter forsinkede den industrielle revolution 40 \u00e5r
\n<\/strong>Historien er rig p\u00e5 eksempler p\u00e5, at det forholder sig netop s\u00e5dan. Tag f.eks. dampmaskinen, den skels\u00e6ttende opfindelse som sk\u00f8d hele den industrielle revolution i gang, og er fundamentet for vores moderne verden. I 1772 videreudviklede \u2013 og patenterede – James Watt den hidtigt kendte dampmaskine med med den separate kondensator, der blev kendetegnet for den moderne dampmaskine (l\u00e6s hele historien her<\/a>).<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Watts dampmaskine blev brugt til at hejse kul og af kulminer. F\u00f8rst da hans patent efter 40 \u00e5r udl\u00f8b, kom der rigtigt skub i udviklingen. Billede: thegamez.net<\/a><\/em><\/p>\n

Det patent holdt Watt h\u00e5rdt p\u00e5, og selvom han ikke kun hvilede p\u00e5 sine laurblade, var det ikke imponerende udvikling der pr\u00e6gede hans konstruktion i patent-tiden. Og hans dampmaskinen blev da heller ikke brugt til hverken damp-tog eller industriel produktion, men udelukkende til at pumpe vand op af kulminerne. Anderledes da hans patent efter 40 \u00e5r udl\u00f8b og en st\u00f8rre gruppe ingeni\u00f8rer gik i gang med \u2013 i et n\u00e6rmest open source agtigt udviklingsf\u00e6llesskab, der tjente deres egne kortsigtede interesser \u2013 at udvikle l\u00f8s og skabte maskiner, der b\u00e5de langt mere effektive og kunne bruges til maskiner, damptog og meget andet ogs\u00e5. Patentsystemet holdt den industrielle revolution tilbage i 40 \u00e5r!<\/p>\n

Patenter er d\u00e5rlig skat
\n<\/strong>Ikke nok med at patenter holder ideer tilbage og bremser innovationen. De medf\u00f8rer ogs\u00e5 at de patenterede opfindelser bliver uforholdsm\u00e6ssigt dyre: med et patent i h\u00e5nden har du monopol og ingen konkurrenter, og er fri til at s\u00e6tte prisen p\u00e5 din opfindelse s\u00e5 h\u00f8jt du kan. For kunderne har ingen andre steder at g\u00e5 hen. Og den bliver brugt. Fra 2002-2009 hentede amerikanske patenthavere 159 milliarder dollar hjem i patent-overpriser, mener et amerikansk-tysk forskerhold<\/a>, f.eks.<\/p>\n

Nu er det jo ogs\u00e5 meningen, at patenthaverne skal tjene p\u00e5 deres patent. Men pointen er, at der ikke er nogen sammenh\u00e6ng mellem de omkostninger opfinderen har haft, og det han kan tjene p\u00e5 den. Hvis vi som samfund gerne vil p\u00e5sk\u00f8nne opfindere, er det en ekstremt upr\u00e6cis og dyr m\u00e5de at g\u00f8re det p\u00e5. En pointe som s\u00e6rligt nobelpristageren i \u00f8konomi, Joseph Stieglitz, g\u00f8r meget ud af, f.eks. i denne relativt letl\u00e6ste 30-siders artikel<\/a>.<\/p>\n

(Og s\u00e5 g\u00e5r nobelpristageren ogs\u00e5 meget op i, at dem der betaler denne forsker-skat i patent-systemet, er dem der k\u00f8ber opfindelsen, hvilket for f.eks. medicin er noget h\u00f8: ikke nok med at du har f\u00e5et kr\u00e6ft, du skal ogs\u00e5 betale overprisen p\u00e5 medicinen, der kan redde dig. Hvis du \u2013 modsat mange, s\u00e6rligt i den tredje verden \u2013 har r\u00e5d. Ellers d\u00f8r du.)<\/p>\n

Nu er det ikke patentsystemet vi skal stemme om. Og s\u00e5 alligevel: vi skal stemme om, om det nuv\u00e6rende patentsystem skal g\u00f8res endnu mere effektivt end det er i forvejen. Og det synes jeg ikke det skal. Jeg vil meget hellere have et system, hvor de v\u00e6rste bieffekter af patentsystemet er h\u00f8vlet af. Derfor stemmer jeg nej.<\/p>\n

2. grund: Det europ\u00e6iske patent-regime har ubehageligt uldne kanter<\/strong><\/h3>\n

Hvis et ja til patentdomstolen s\u00e5 bare ville cementere status quo, ville det v\u00e6re om ikke et fremskridt, s\u00e5 heller ikke noget stort tilbageskridt, men bare et skridt i den forkerte retning. Men det er det ikke. Patentdomstolen vil ikke cementere status quo. Den vil cementere et patent-regime, der har rigtigt sv\u00e6rt ved at kende sine gr\u00e6nser. Og det p\u00e5 et omr\u00e5de, der pt eksploderer, og efter alle tegn i sol og m\u00e5ner om ganske f\u00e5 \u00e5r vil have \u00e6dt sig ind p\u00e5 stort set alle andre: det digitale.<\/p>\n

Den \u00f8mme t\u00e5 har et navn: patenter p\u00e5 \u201dcomputer-implementerede opfindelser\u201d. Hvis det lyder kryptisk er det fordi det er det. Der er nemlig udtrykkeligt ikke tale om patenter p\u00e5 software, men om opfindelser der er software plus noget andet. F.eks. software der styrer en vaskemaskine.<\/p>\n

Faneblade og indk\u00f8bskurve
\n<\/strong>I praksis har det dog ikke v\u00e6ret let for den europ\u00e6iske patent organisation at s\u00e6tte gr\u00e6nsen og har givet masser af patenter p\u00e5 ting, jeg ikke kan se er andet end software (selvom patentdomstols-tilh\u00e6ngernes ivrigt pr\u00f8ver at forklare mig det modsatte<\/a>).<\/p>\n

F.eks. EP1159820 (\u00e6, \u00f8 og \u00e5 i dom\u00e6nenavne), EP689133 (faneblade i en browser), EP0784279 (konceptet indk\u00f8bskurv) med mange flere som du kan l\u00e6se om her<\/a> og her<\/a><\/p>\n

\"\"
\nFaneblade er patenteret. Ikke som softwarepatent, men som computer implementeret opfindelse. Same-same. Billede: vrijschrift.org<\/a> <\/em><\/p>\n

Denne de facto-software-patent linie er et problem, fordi software er noget der har ekstremt mange anvendelsesmuligheder og som det er meget sv\u00e6rt at afgr\u00e6nse. En dampmaskine ved du hvad er, og et dampmaskine patent har trods alt kun gyldighed for andre dampmaskiner. Mens fanebladspatentet, f.eks., potentielt giver patentholderen en snor i stort set alle andre computerprogrammer overhovedet. Og det s\u00e6tter alle de d\u00e5rlige ting ved patenter \u2013 begr\u00e6sning af innovationen og overpriserne \u2013 p\u00e5 turbo.<\/p>\n

1.000 mia dollar i sagsomkostninger
\n<\/strong>I USA, der tillader regul\u00e6re softwarepatenter, er situationen kommet ud af kontrol. P\u00e5 25 \u00e5r har omkostningerne forbundet med retsager mellem patenthavere og p\u00e5st\u00e5ede patentbrydere kostet op mod et tusind milliarder dollars<\/a>, vurderer et forskerhold. Det er et svimlende h\u00f8jt tal.<\/p>\n

Det er s\u00e6rligt p\u00e5 smartphone-markedet softwarepantenterne h\u00e6rger. I 2000 var der udstedt 70.000 patenter, der ber\u00f8rte smartphones. I 2012 var tallet vokset til 250.000<\/a>. Det er jo helt umuligt at udvikle nogen som helst former for nye smartphones i s\u00e5dan et milj\u00f8. Og I 2011 brugte Google og Apple da ogs\u00e5 mere p\u00e5 smartphone-patent-retsager end de brugte p\u00e5 forskning og udvikling<\/a>. Alts\u00e5: flere penge p\u00e5 at k\u00e6mpe med advokater, end p\u00e5 at opfinde nye ting. Forstemmende.<\/p>\n

Patent-trolde mafiametoder
\n<\/strong>Det s\u00e6rligt slemme er, at nogen af dem der er allermest emsige med at h\u00e5ndh\u00e6ve patenter, er virksomheder, der aldrig har opfundet noget som helst selv. Men som udelukkende k\u00f8ber patenter af andre, og derefter tjener deres penge p\u00e5 at opkr\u00e6ve penge hos andre, de mener kr\u00e6nker patentet, under truslen om dyre retssager, hvis ikke de makker ret. Som f.eks. Intellectual Ventures<\/a>, der har over 35.000 patenter i stald.<\/p>\n

\"Patent-TRoll\"<\/p>\n

Internet-popul\u00e6r kultur: troll’en i patentudformning. <\/em>Billede: Apptopia.com<\/em> <\/a><\/p>\n

Nu er Danmark og Europa ikke USA. Men det beh\u00f8ver heller ikke at g\u00e5 helt s\u00e5 galt, for at pointen er klar: softwarepatenter er gift for et velfungerende samfund og en velfungerende \u00f8konomi. En domstol, der vil arbejde videre p\u00e5 en patentopfattelse, der ikke helt kan finde ud af at udelukke softwarepatenter, er ikke noget for mig. Derfor stemmer jeg nej.<\/p>\n

3. grund: Suver\u00e6nitetsafgivelse giver usk\u00f8n demokratisk kontrol<\/strong><\/h3>\n

Den tredje ting, der g\u00f8r mig loren ved patentdomstolen, er den usk\u00f8nne demokratiske kontrol med den, og med den patent-organisation, hvis afg\u00f8relser og fortolkning, domstolen skal d\u00f8mme p\u00e5 baggrund af.<\/p>\n

Fjern konvention – ikke lov, ikke forordning
\n<\/strong>Patent-domstolen har nemlig intet med EU at g\u00f8re. Eller ihvertfald meget lidt. De regler den skal d\u00f8mme udfra, er ikke bestemt af hverken Folketinget eller EU-parlament. Reglerne st\u00e5r i Den Europ\u00e6iske Patentkonvention, som Danmark sammen med 37 andre lande har tilsluttet sig. I s\u00e5dan et setup er det virkeligt vanskeligt at p\u00e5virke reglerne. En ny lov kan ikke g\u00f8re det, en ny EU-forordning eller direktiv kan ikke g\u00f8re det. Der skal en international konventions\u00e6ndring til. (Eneste lille-bitte formildende omst\u00e6ndighed her er, at domstolen skal rette sig efter EU, hvis der skulle komme en sag, hvor EU i forvejen skulle have lovgivet. Hvilket det jo bare slet ikke er meningen at EU rigtigt skal, p\u00e5 patentomr\u00e5det. Det er netop konventionen og den europ\u00e6iske patentorganisation, der skal v\u00e6re regels\u00e6tterne her). Ikke betryggende, at der er s\u00e5 d\u00e5rlige muligheder for at rette reglerne til, n\u00e5r nu de er s\u00e5 uldne, som tilf\u00e6ldet er.<\/p>\n

Jo flere patenter, jo flere penge
\n<\/strong>Til daglig administreres reglerne af en anden organisation, den europ\u00e6iske patent-organisation, som ogs\u00e5 \u2013 b\u00e5de administrativt og finansielt, som der st\u00e5r i deres vedt\u00e6gter<\/a> \u2013 er helt sin egen. Og som i \u00f8vrigt er selvfinansierende, dvs. tjener deres penge p\u00e5 netop at udstede patenter. Hvilket, alt andet lige, giver dem gode grunde til ikke at tilh\u00f8re strammerfl\u00f8jen, n\u00e5r de udsteder deres patenter. Jo flere de kan udstede, jo flere penge tjener de.
\n