{"id":5008,"date":"2019-03-06T23:09:47","date_gmt":"2019-03-06T22:09:47","guid":{"rendered":"http:\/\/jon-lund.com\/main\/?p=5008"},"modified":"2019-12-18T14:12:59","modified_gmt":"2019-12-18T13:12:59","slug":"zuboffs-surveillance-sidder-i-skabet","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/zuboffs-surveillance-sidder-i-skabet\/","title":{"rendered":"Zuboffs Surveillance sidder i skabet"},"content":{"rendered":"\n

Shoshana Zuboffs \u201cThe Age of Surveillance Capitalism\u201d er en sj\u00e6lden bog, som du skal l\u00e6se, hvis du ogs\u00e5 de n\u00e6ste fem \u00e5r vil snakke med om alt det, der driver den digitale udvikling \u2013 og dermed verden, som vi kender den – og lyde bare en lille smule fornuftig.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Hvor langt ude kan man v\u00e6re, t\u00e6nkte jeg, da jeg i 2011 m\u00f8dte Stephen Wolfram, en tech-entrepren\u00f8r og \u2018nutty professor\u2019, der argumenterede for den n\u00e6rmest totale oph\u00e6velse af skellet mellem mennesker og computere.<\/p>\n\n\n\n

\u201cDu tror, at computere er dumme, logiske maskiner. At de ikke kan frembringe noget med stoflighed og f\u00f8lelser\u201d, sagde han til mig efter at han havde leveret sin keynote. \u201dAt de ikke kan opf\u00f8re sig, som om de har deres egen vilje. Indtil det g\u00e5r op for dig, at de faktisk kan.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Stedet var det hotteste m\u00f8dested for it-n\u00f8rder p\u00e5 det tidspunkt, Singularity Summit i New York. Og selvom jeg var skeptisk, var det s\u00e5dan, stemningen var. Kunstig intelligens var vejen til alt.<\/p>\n\n\n\n

Jeg kom til at t\u00e6nke p\u00e5 episoden, mens jeg l\u00e6ste Shoshana Zuboffs nye bog The Age of Surveillance Capitalism<\/em> \u2013 overv\u00e5gningskapitalismens tidsalder. En bog, der imponerer p\u00e5 grund af dens enormt gennemt\u00e6nkte fort\u00e6lling om, hvordan Google, Facebook, Amazon og Microsoft har vokset sig til hver deres plads p\u00e5 topfem-listen over mest v\u00e6rdifulde firmaer. Kun overg\u00e5et af Apple. En bog, der handler om, hvad der i virkeligheden skete med verden, da data\u00f8konomien br\u00f8d igennem ved \u00e5rtusindeskiftet, og om hvordan tech-giganterne har spundet en fremtid for os alle, helt i deres vold. <\/p>\n\n\n\n

\"\"\/<\/figure>\n\n\n\n

The Age of Surveillance Capitalism <\/em>kan k\u00f8bes p\u00e5 saxo.com allerede<\/a>. 672 sider.<\/p>\n\n\n\n

Mit tankespring skyldes, at Zuboff i bogen bruger v\u00e6ldig mange sider p\u00e5 at udpensle det menneskesyn, der b\u00e6rer den moderne tech-industri frem \u2013 den industri, som Wolfram og singularitetsbev\u00e6gelsen er en integreret del af. Et menneskesyn, der ikke lader Wolfram meget tilbage at h\u00f8re.<\/p>\n\n\n\n

Ikke at de mange forskellige folk fra industrien, som Zuboff tr\u00e6kker frem i lyset, tror p\u00e5 maskiner med fri vilje og f\u00f8lelser \u2013 eller det er ihvertfald ikke det, Zuboff citerer dem for. Det er m\u00f8ntens anden side, Zuboff fokuserer p\u00e5: vores, brugerne af tech-industriens services, manglende fri vilje.<\/p>\n\n\n\n

Eller rettere: Hun fokuserer p\u00e5 en tech-industri, for hvem brugernes fri vilje og f\u00f8lelser er ligegyldige st\u00f8rrelser, og som bruger sin priviligerede viden om brugerne til deres helt egne form\u00e5l og ikke kerer sig om effekterne p\u00e5 hverken samfundets eller brugernes mentale sundhed. Men Zuboff starter sin store fort\u00e6lling et andet sted.<\/p>\n\n\n\n

Nej, du er ikke produktet \u2013 det er v\u00e6rre endnu<\/h3>\n\n\n\n

Hvis en tjeneste er gratis, er det, fordi det ikke er den, men dig selv, der er produktet\u201d. S\u00e5dan siger en nu et par \u00e5r gammel talem\u00e5de, som jeg altid godt har kunnet lide, fordi den meget elegant og lidt masochistisk skifter perspektivet p\u00e5 vores forhold til Google, Facebook, LinkedIn, Instagram og alle de andre annoncefinansierede tjenester, der fylder vores liv.<\/p>\n\n\n\n

Zuboff er med p\u00e5 perspektivskiftet i s\u00e6tningen, men derudover er hun ikke vild med den. Det er nemlig v\u00e6rre endnu, siger hun.  <\/p>\n\n\n\n

Du er ikke “produktet”, men noget endnu mere simpelt: Et r\u00e5stof. Du bliver ikke solgt, men udnyttet. Du indg\u00e5r ikke en frivillig byttehandel, men er fanget i et st\u00f8rre spil, en enorm maskine, der tr\u00e6kker informationer ud af dig, bearbejder dem og dig selv og s\u00e6lger dem videre med det form\u00e5l at indskr\u00e6nke og bestemme dine handlemuligheder, s\u00e5 de passer bedst muligt med de markedskr\u00e6fter og det profitpres, der styrer det hele. Du er en brik i den nye \u201cSurveillance Capitalism\u201d.<\/p>\n\n\n\n

Opfundet af Google<\/h3>\n\n\n\n

Zuboffs store bedrift er, at det lykkes hende at opfinde nye ord og f\u00e5 dem til at fungere. Ord og begreber, der f\u00f8rst f\u00f8les voldsomme og indbyder til modsigelse. Men ogs\u00e5 ord, som det langt hen ad vejen lykkes hende at argumentere hjem i egen fav\u00f8r.<\/p>\n\n\n\n

Hun er dejlig stringent i sin modelopbygning, men f\u00f8rst og fremmest er hun b\u00e5de vidende og velresearchet. Jeg f\u00f8ler mig tryg ved hendes redeg\u00f8relser, forst\u00e5elser for milj\u00f8et og kildeangivelser.<\/p>\n\n\n\n

\u201cSurveillance capitalism\u201d, fort\u00e6ller Zuboff, er ikke opst\u00e5et ud af den bl\u00e5 luft. Faktisk er f\u00e6nomenets opst\u00e5en temmeligt pr\u00e6cist at datere, nemlig til 2001 \u2013 \u00e5ret, hvor dotcom-boblen brast. Og det var et ganske bestemt firma, der opfandt det: Google.<\/p>\n\n\n\n

Google havde et par \u00e5r tidligere vendt s\u00f8geverdenen p\u00e5 hovedet. I Googles s\u00f8gning var det signaler fra nettets brugere, om blandt andet hvem og hvor mange der valgte at linke til en given side, der bestemte, hvor godt et s\u00f8gematch, den givne side ville v\u00e6re. S\u00f8gningen var styret og blev forfinet af data om menneskers handlinger \u2013 ikke bare af det blotte indhold, i mods\u00e6tning til traditionel s\u00f8gning, der var baseret p\u00e5 en langt mere bibliotekaragtig tilgang.<\/p>\n\n\n\n

Ogs\u00e5 p\u00e5 et andet punkt adskilte Google sig: De kunne ikke lide reklamer. De to skabere, Larry Page og Sergey Brin, var meget eksplicitte i deres modstand mod annoncefinansiering, som de mente uundg\u00e5eligt ville forstyrre de \u201crene\u201d s\u00f8geresultater.<\/p>\n\n\n\n

Viden er magt<\/h3>\n\n\n\n

Presset af krisen og nerv\u00f8se investorer, s\u00e5 de to sig \u2013 i Zuboffs fort\u00e6lling – om efter mulige nye revenue-streams og endte med at opgive deres reklamemodstand med en annoncemodel, der byggede p\u00e5 alle de data, de havde samlet ind om deres brugere med det form\u00e5l at forbedre s\u00f8gningen. Disse data l\u00e5 uvirksomme hen som \u201csurveillance surplus\u201d, parat til at blive plukket og samlet op.<\/p>\n\n\n\n

Annoncemodellen udnyttede og forfinede motoren i Googles s\u00f8geservice til ikke l\u00e6ngere kun at forudse de bedste s\u00f8geresultater, men ogs\u00e5 hvilke annoncer brugerne rent faktisk ville klikke p\u00e5. <\/p>\n\n\n\n

Google var med et i \u201cthe auction business\u201d, ikke \u201cs\u00f8g\u201d. Og det, de handlede – og stadig handler \u2013 med, var \u201cpersonal information\u201d.<\/p>\n\n\n\n

\u201cSurveillance Capitalism\u201d var dermed f\u00f8dt. En kapitalisme, der bygger p\u00e5 ejerskab af hverken arbejdskraft eller r\u00e5stoffer, men p\u00e5 \u201cthe division of learning\u201d \u2013 \u201clearning\u201d forst\u00e5et som den viden og de forudsigelser, der kan opn\u00e5s p\u00e5 baggrund af data. <\/p>\n\n\n\n

En kapitalisme, hvor den med de bedste forudsigelser af brugeradf\u00e6rden – og den med de bedste og fleste data til at bygge forudsigelserne p\u00e5 – vinder.<\/p>\n\n\n\n

En kapitalisme, hvor de grundl\u00e6ggende serviceydelser \u2013 som s\u00f8gning eller sociale netv\u00e6rk \u2013 prim\u00e6rt forst\u00e5s som kilder til udvinding af brugerdata og midler til, ved hj\u00e6lp af nudging og gamification, at manipulere brugeradf\u00e6rden, s\u00e5 forudsigelserne om, hvor brugerne klikker, i endnu h\u00f8jere grad holder stik.  <\/p>\n\n\n\n

\"\"\/<\/figure>\n\n\n\n

Surveillance Capitalism p\u00e5 et billede. I bunden den gode cirkel: Brugeres adf\u00e6rd producerer data, der opsamles og analyseres, hvorefter analyserne bruges til at g\u00f8re servicen bedre. I toppen den onde: de opsamlede data om brugeradf\u00e6rden, der er i \u201coverskud\u201d fra serviceforbedringskredsl\u00f8bet (dvs. dem alle sammen), analyseres, laves til forudsigelsesprodukter (f.eks. om sandsynligheden for et klik) og s\u00e6lges p\u00e5 \u201cfremtidsadf\u00e6rdsmarkederne\u201d (l\u00e6s: programmatic). Dette frembringer \u201coverv\u00e5gningsprofit\u201d. Foto fra bogen<\/em>.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Stopper ikke online<\/h3>\n\n\n\n

Hele denne mundfuld f\u00e5r Zuboff til at fremst\u00e5 logisk og meningsfuld. Hun f\u00e5r effektivt tegnet et billede af en \u00f8konomi, hvor presset for profit (jeg tror gerne, du m\u00e5 sige \u201creturn on investment\u201d, hvis du synes, det lyder bedre) styrer de surveillance-kapitalistiske virksomheder til at opfinde, tilk\u00f8be og udvikle stadigt flere datakilder (\u201cextraction imperative\u201d kalder Zuboff den del af festen) samt (under indflydelse af \u201cthe prediction imperative\u201d) udarbejde stadigt mere fintkornede forudsigelser og eksperimentere med stadigt mere avancerede former for manipulation af brugeradf\u00e6rden.<\/p>\n\n\n\n

Det er i denne optik, du skal se tech-giganternes opk\u00f8bskamp og, kan jeg for egen regning tilf\u00f8je, de gigantiske bel\u00f8b, opk\u00f8bene handles til.<\/p>\n\n\n\n

M\u00e5ske kan du huske, da Microsoft for tre \u00e5r siden k\u00f8bte LinkedIn \u2013 for 26 mia. dollars? Eller da Facebook k\u00f8bte WhatsApp for 19 mia. dollars to \u00e5r tidligere? \u201cUh\u00f8rt\u201d, skrev jeg dengang her p\u00e5 Kommunikationsforum<\/a> om det sidste. \u201cWhatsApp besk\u00e6ftiger kun 55 mennesker og er s\u00f8lle tre \u00e5r gammelt\u201d. Nu forst\u00e5r jeg bedre. <\/p>\n\n\n\n

Den iboende ekspansionstrang har f\u00f8rst og fremmest fundet sted i online-sf\u00e6ren. Men den stopper ikke her, arguementerer Zuboff. Tv\u00e6rtimod breder den sig s\u00e5 langt ud i den virkelige verden, som den kan komme til. Jo l\u00e6ngere ud, jo flere data og des bedre forudsigelser du kan frembringe, jo flere penge tjener du. <\/p>\n\n\n\n

I Zuboffs optik er Googles Street View f.eks. ikke prim\u00e6rt en smart kortservice. Tv\u00e6rtimod er Street View Googles offline-crawler, der samler data ind i den fysiske verden, som dens online-crawlere g\u00f8r, n\u00e5r de systematisk gennemtrawler nettet til Googles s\u00f8gemaskine.<\/p>\n\n\n\n

Ja, faktisk er Street View som crawler blot et af mange eksempler i Zuboffs fort\u00e6lling om, hvordan de surveillance-kapitalistiske tech-ekspansioner systematisk og \u2013 antyder Zuboff \u2013 bevidst beslagl\u00e6gger data, som f\u00f8r var unddraget markedets logikker. \u201cThe Disposession Cycle\u201d kalder hun det med fire faser, der fast genneml\u00f8bes, og som regel ender med, at alle synes, at den nye beslagl\u00e6ggelse af personlige data, da er det mest naturlige i verden.<\/p>\n\n\n\n

Vi skal dybere ned<\/h3>\n\n\n\n

Men heller ikke den fysiske verden er nok for de fremadstormende surveillance-kapitalistiske kr\u00e6fter. Ogs\u00e5 dit hjem og din person er i sigtekornet.<\/p>\n\n\n\n

Google Home, Googles nye personlig assistent, er et middel til dataindsamling og manipulation i hjemmet. Og Nest, Googles smart-home device, liges\u00e5. Ligesom Amazons Alexa og Microsofts Cortana. Og det er ikke kun dit hjems plantegning, de er ude efter (salg af plantegninger var i \u00f8vrigt pr\u00e6cis, hvad der blev fremlagt som Roomba-st\u00f8vsugerens officielle forretningsmodel i 2017). De vil have mere, og de vil kende dig \u2013 dybt, hvilket ogs\u00e5 helt \u00e5bent er, hvad de allesammen siger: Det er trods alt personlige assistenter, de laver.<\/p>\n\n\n\n

Igen synes jeg, det er sv\u00e6rt rigtigt at argumentere mod Zuboff. Hver gang jeg t\u00e6nker efter, f\u00e5r jeg det d\u00e5rligt over alle de oplysninger, jeg har givet \u2013 og fortsat giver \u2013 fra mig.<\/p>\n\n\n\n

Google ved alt om, hvad jeg s\u00f8ger efter. B\u00e5de alt det ligegyldige, men ogs\u00e5 private emner, som meget f\u00e5 andre i verden har kendskab til. Facebook kender alle mine venner, hvem jeg liker, og hvem der liker mig. Min mobil fort\u00e6ller dem, hvorn\u00e5r jeg st\u00e5r op og g\u00e5r i seng, og hvor jeg bev\u00e6ger mig hen, hvor ofte jeg tjekker telefonen.<\/p>\n\n\n\n

Dette er i sig selv overv\u00e6ldende og bliver ikke bedre af, at min badev\u00e6gt hver morgen sync\u2019er med nettet, mit Apple Watch m\u00e5ler min puls, og min samlede genmasse ligger analyseret i en \u2013 i\u00f8vrigt Google-funderet \u2013 dna-tjeneste p\u00e5 nettet. <\/p>\n\n\n\n

Men, pointerer Zuboff, det er kun overfladen, kun “den f\u00f8rste tekst”. Bagved findes skyggeteksten. Skyggeteksten er den egentligt viden; resultatet af alle de fortolkninger og analyser, tech-giganterne kan lave, n\u00e5r de sammenholer data om mig, dig og alle de andre milliarder brugere af deres systemer.<\/p>\n\n\n\n

De m\u00f8nstre, som den kunstige intelligens og maskinl\u00e6ringsalgoritmerne kan udlede af de enorme datam\u00e6ngder, og som \u2013 og her argumenterer Zuboff igen effektivt og velresarchet \u2013 effektivt kan fjerndiagnosticere dig. Det er skyggeteksten, der rummer alle forudsigelserne og den virkelige l\u00e6ring, som driver surveillance-kapitalisternes v\u00e6rk.<\/p>\n\n\n\n

Det hedder \u201csurveillance\u201d – ikke \u201cprivacy\u201d – policy<\/h3>\n\n\n\n

Hvis du p\u00e5 dette tidspunkt begynder at f\u00f8le, at Zuboffs konstruktion n\u00e6rmer sig dit creepiness-level, er det fuldst\u00e6ndigt tilsigtet. <\/p>\n\n\n\n

Zuboff er bestemt ikke bange for at skr\u00e6mme. Faktisk er et af hendes erkl\u00e6rede m\u00e5l at r\u00e5be verden op. F.eks. er hun glad for et bestemt historisk billede, som hun mener siger meget om den surveillance-kapitalistiske fremmarch, nemlig historien om de spanske conquistadorer.<\/p>\n\n\n\n

Hver gang de skulle underl\u00e6gge sig en ny landsby beboet af den oprindelige befolkning, som aldrig havde set skyggen af en europ\u00e6er f\u00f8r, l\u00e6ste de op af et Requerimiento, en s\u00e6rlig tekst, som i Guds, pavens og kongens navn fortalte, at alle, der gjorde modstand, selv var ude om de overgreb, de ville blive udsat for \u2013 inklusive grotesk tortur og offentlig h\u00e6ngning af kvinder. P\u00e5 spansk.<\/p>\n\n\n\n

Ligesom den oprindelige befolkning stod uforst\u00e5ende over for de spanske bes\u00e6ttelsestyper \u2013 ja, f\u00f8rst troede de, conquistadorerne var en slags guder, og b\u00f8d dem velkommen som s\u00e5danne \u2013 p\u00e5 samme m\u00e5de st\u00e5r vi, brugerne og samfundet, i dag uforst\u00e5ende over for den surveillance-kapitalistiske fremmarch.<\/p>\n\n\n\n

Og ligesom conquistadorernes Requerimiento skulle retf\u00e6rdigg\u00f8re deres forbrydelser, p\u00e5 samme m\u00e5de retf\u00e6rdigg\u00f8r surveillance-kapitalisterne deres fremf\u00e6rd gennem en anden og mere nutidig tekst, nemlig privacy policies, som i praksis er cirka lige s\u00e5 uforst\u00e5elige. I resten af bogen omtaler Zuboff dem herefter kun som \u201csurveillance policies\u201d, som hun mener er deres rette navn. <\/p>\n\n\n\n