{"id":5053,"date":"2019-08-19T22:11:23","date_gmt":"2019-08-19T21:11:23","guid":{"rendered":"http:\/\/jon-lund.com\/main\/?p=5053"},"modified":"2019-12-18T15:14:43","modified_gmt":"2019-12-18T14:14:43","slug":"laenge-leve-luksuskommunismen","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/laenge-leve-luksuskommunismen\/","title":{"rendered":"L\u00e6nge leve luksuskommunismen"},"content":{"rendered":"\n<p><em>Computerkraft og automatisering vil fremover g\u00f8re alting s\u00e5 billigt, at markedsmekanismerne bryder sammen, og for f\u00f8rste gang i verdenshistorien g\u00f8r det muligt for alle at yde efter evne og \u2013 s\u00e6rligt \u2013 nyde efter behov. Det vil sige som dagens milliard\u00e6rer. S\u00e5dan lyder hovedtesen i Aaron Bastanis nye selvproklamerede manifest Fully Automated Luxury Communism.<\/em><\/p>\n\n\n\n<p><em>I l\u00f8bet af bogen k\u00f8rer den digitale britiske mediemand og toneangivende Corbyn-st\u00f8tte dog lidt sur i b\u00e5de logik og realitetssans. Ikke desto mindre er bogen et tankev\u00e6kkende og dejligt politisk bundet indspark i en fremtidsdiskussion, der ellers alt for ofte enten ignoreres eller fortaber sig i en disruption-begejstret rus.<\/em><\/p>\n\n\n\n<p>Der er noget helt sk\u00f8rt ved at l\u00e6se Aaron Bastanis tanker om arbejdsudbuddet i den moderne verden. Samtidig med at Mette Frederiksen sl\u00e5s med de radikale om en ny pensionsreform, fordi de radikale skider gr\u00f8nne grise over udsigten til, at alle snart vil v\u00e6re g\u00e5et p\u00e5 pension, og at der derfor snart ikke l\u00e6ngere vil v\u00e6re mennesker nok p\u00e5 arbejdsmarkedet til at sikre, at \u00f8konomien fortsat kan h\u00e6nge sammen, s\u00e5 mener Bastani pr\u00e6cist det modsatte.<\/p>\n\n\n\n<p>If\u00f8lge ham er det st\u00f8rste problem, at vi ser frem mod et ekstremt overudbud af \u2013 ikke mangel p\u00e5 \u2013 arbejdskraft med langt, langt flere ledige h\u00e6nder, end \u00f8konomien p\u00e5 nogen m\u00e5de kan absorbere.<\/p>\n\n\n\n<p>Eller det vil sige, s\u00e5dan er det, men Bastani mener strengt taget ikke, det er et problem. Tv\u00e6rtimod ser han det som en mulighed af de helt store; s\u00e5 stor, at den baner vejen for en samfundsomv\u00e6ltning, som verden kun har set magen til to gange tidligere.<\/p>\n\n\n\n<p>&#8220;Kunstig intelligens, maskinl\u00e6ring, algoritmer og robotter er helt centrale elementer i Bastanis samfundsanalyse \u2013 og i hans vision om den kommende, fuldautomatiske luksuskommunisme.&#8221;<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image\"><img decoding=\"async\" src=\"https:\/\/lh6.googleusercontent.com\/yQvdLX83LmlBEcABIflVxhC8msOgsFI9hFY7fh3pRsYz3v4WyxNpN-MUzJTzx_hm5vF0_zLMMwCwP-hl9RGpvUyKIjAQvMpu75cvyQk7lYeTXb_vB1qcJIMaPnbCxWRDfl0_N4_1\" alt=\"\"\/><\/figure>\n\n\n\n<p><em>Fully Automated Luxury Communism. Udgivet i maj. <a href=\"http:\/\/versobooks.com\/books\/2757-fully-automated-luxury-communism\">K\u00f8b den direkte hos forlaget<\/a>. Eller hos <a href=\"http:\/\/saxo.com\/dk\/fully-automated-luxury-communism_aaron-bastani_hardback_9781786632623\">saxo.com<\/a>. Foto: <a href=\"https:\/\/cdn-ed.versobooks.com\/images\/000014\/846\/9781786632623-bd268883488dc546796913a676643850.jpg\">Verso Books<\/a>.<\/em><\/p>\n\n\n\n<p>Det er i den nyudkomne bog Fully Automated Luxury Communism \u2013 eller bare FALC &#8211; Bastani udfolder sine tanker om overdrevet udbud og en overflod af forbrugsmuligheder. <\/p>\n\n\n\n<p>Bastanis tanker er s\u00e6rligt interessante p\u00e5 grund af hans rolle i milj\u00f8et <a href=\"https:\/\/www.ft.com\/content\/59ca75e0-7598-11e9-b0ec-7dff87b9a4a2\">omkring Labour-lederen Jeremy Corbyn <\/a> og som medstifter af  &#8220;the ultra Corbynite Novara Media&#8221;, som Ben Judah beskriver det <a href=\"https:\/\/www.ft.com\/content\/0e99fc98-4872-11e8-8ae9-4b5ddcca99b3\">i en l\u00e6sev\u00e6rdig gennemgang i Financial Times sidste \u00e5r.<\/a><\/p>\n\n\n\n<p>Novara Media er bygget op om lige dele <a href=\"https:\/\/www.youtube.com\/channel\/UCOzMAa6IhV6uwYQATYG_2kg\">YouTube<\/a>, <a href=\"https:\/\/www.facebook.com\/novaramedia\/\">Facebook<\/a>, <a href=\"https:\/\/www.instagram.com\/novaramedia\/\">Instagram<\/a> og <a href=\"https:\/\/twitter.com\/novaramedia\">Twitter<\/a> og er, <a href=\"https:\/\/www.theguardian.com\/books\/2019\/may\/29\/fully-automated-luxury-communism-aaron-bastani-review\">som Andy Beckett skriver i Guardian<\/a>, &#8220;the slickest of the guerrilla news and opinion operations that have sprung up in Britain&#8221;.<\/p>\n\n\n\n<p>Og Fully Automated Luxury Capitalism er \u2013 <a href=\"https:\/\/www.ft.com\/content\/59ca75e0-7598-11e9-b0ec-7dff87b9a4a2\">if\u00f8lge John McTernan<\/a>, der har haft centrale roller i b\u00e5de Tony Blairs og australske Julia Gillards Labour-regeringer \u2013 et &#8220;ambitious manifesto for a Corbyn-government&#8221;. <\/p>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\">Den tredje disruption<\/h3>\n\n\n\n<p>Kunstig intelligens, maskinl\u00e6ring, algoritmer og robotter er helt centrale elementer i Bastanis samfundsanalyse \u2013 og i hans vision om den kommende, fuldautomatiske luksuskommunisme.<\/p>\n\n\n\n<p>Faktisk b\u00e6rer de historiens byrde p\u00e5 deres skuldre: Da den moderne transistor og det integrerede kredsl\u00f8b, alts\u00e5 computerchippen, blev opfundet i 50\u2019erne, \u00e6ndrede det verden fundamentalt. Det var en opfindelse p\u00e5 fuldst\u00e6ndig lige linje med opfindelsen af dampmaskinen, der som bekendt indvarslede industrialiseringen, og med udviklingen af de landbrugsteknologier, der gav bondesamfundet sejren over j\u00e6ger-samler-samfundene.<\/p>\n\n\n\n<p>Computerchippen og den digitaliseringsb\u00f8lge, vi stadig st\u00e5r midt i, indvarslede, siger Bastani, den tredje store &#8220;disruption&#8221; i civilisationens verdenshistorie. <\/p>\n\n\n\n<figure><iframe loading=\"lazy\" allowfullscreen=\"\" height=\"400\" src=\"https:\/\/www.youtube.com\/embed\/1kxzplDg0CE\" width=\"640\"><\/iframe><\/figure>\n\n\n\n<p><em>Her forklarer Bastani om mulighederne 21. \u00e5rhundrede bringer med sig. Kilde: youtube<\/em><\/p>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\">Moores lov p\u00e5 steroider<\/h3>\n\n\n\n<p>Det s\u00e6rlige ved computerchippen som teknologi er den egenskab, som Gud og hvermand kender som Moores lov: At den de sidste 50 \u00e5r har udviklet sig eksponentielt og meget vel kan blive ved med det et godt stykke tid endnu. Den bliver svimlende meget hurtigere, smartere og billigere for hvert \u00e5r, der g\u00e5r.<\/p>\n\n\n\n<p>Det er Bastani, mildt sagt, <a href=\"https:\/\/www.google.com\/search?ei=CSVTXbjjOuzKmwWWzaKADg&amp;q=%22moore%27s+law%22+%22exponential+growth%22&amp;oq=%22moore%27s+law%22+%22exponential+growth%22\">ikke den f\u00f8rste, der bem\u00e6rker<\/a>. Men han g\u00f8r det, og han g\u00f8r det lige s\u00e5 h\u00e5rdt som de mest opt\u00e6ndte Silicon Valley tech-futurister. Computerchippen b\u00e6rer, mener han, kimen i sig til at skabe et altomfattende overskud af n\u00e6sten alt det, der skal til for at holde en produktion af snart sagt hvad som helst i luften: arbejdskraft, energi og r\u00e5stoffer; plus i \u00f8vrigt mad og sundhed. Masser af syntetisk dyrket k\u00f8d og genterapi mm. vil s\u00f8rge for, at alle p\u00e5 hele Jorden kan leve godt og l\u00e6nge. Den kombinede effekt af disse teknologiudviklinger er, at alting bliver meget billigere.<\/p>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\">Fra solceller til Mars-eventyr<\/h3>\n\n\n\n<p>Bastani helliger et kapitel til hver af disse fem udviklinger. Argumenterne for de f\u00f8rste tre lyder i hovedtr\u00e6k s\u00e5ledes: Arbejdskraften vil vi fremover have alt rigeligt af, fordi langt det meste af det arbejde, vi udf\u00f8rer i dag, fremover kan klares af robotter.  Bastani diskuterer her blandt andet, hvordan selvk\u00f8rende biler erstatter chauff\u00f8rer, smarte supermarkeder butiksansatte og kloge algoritmer kontrakt- og juraforhold.<\/p>\n\n\n\n<p>Men ogs\u00e5 energien, som skal bruges til at holde hjulene i gang, bliver s\u00e5 rigelige, at vi bare kan bruge l\u00f8s. Det skyldes udviklingen i s\u00e6rligt solcelleteknologien, som jo ogs\u00e5 er digital og rider p\u00e5 samme udviklingsb\u00f8lge som chippen, samt de rigelige m\u00e6ngder sol, der rammer Jorden; s\u00e6rligt \u201cthe global south\u201d \u2013 heroppe nordp\u00e5 skal der ogs\u00e5 god varmeisolering og vindm\u00f8lleteknologi til.<\/p>\n\n\n\n<p>Batterier til at opbevare str\u00f8mmen, n\u00e5r den ikke bruges, bliver ogs\u00e5 bedre og bedre, og der kommer flere og flere af dem. F.eks. i alle de selvk\u00f8rende biler, som hver is\u00e6r kun bruger i snit 1\/6 af deres batteri hver dag og derfor kan fungere som transportable str\u00f8mforsyninger. <\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image\"><img decoding=\"async\" src=\"https:\/\/www.kommunikationsforum.dk\/log\/multimedia\/Spacexfalcon9.png\" alt=\"\"\/><\/figure>\n\n\n\n<p><em>SpaceX\u2019 Falcon 9 under takeoff. Er det Elon Musks f\u00f8rste skridt mod minedrift i rummet? Foto: Getty Image<\/em><\/p>\n\n\n\n<p>Den nye rumindustri, med Elon Musk, Jeff Bezos og alle de andre i f\u00f8rers\u00e6det, vil s\u00f8rge for, at vi bliver oversv\u00f8mmet med r\u00e5stoffer: Alene i en enkelt asteroide i b\u00e6ltet mellem Mars og Jupiter er der for sk\u00f8nnet 10.000 kvardrillioner (!) dollars jern, som bare venter p\u00e5 at blive udvundet \u2013 m\u00e5ske allerede fra omkring 2030. <\/p>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\">Det ekstreme udbud g\u00f8r alting gratis<\/h3>\n\n\n\n<p>Den kombinede effekt af disse teknologiudviklinger er, at alting bliver meget billigere. S\u00e6rligt, n\u00e5r produktionen af et eller andet f\u00f8rst er oppe at st\u00e5, vil det n\u00e6rmest ikke g\u00f8re nogen forskel, om du skal producere 1, 10 eller 100 eksemplarer, n\u00e5r der ikke skal betales l\u00f8n, og n\u00e5r r\u00e5stoffer og energi er n\u00e6rmest gratis.<\/p>\n\n\n\n<p>Selv for fysiske produkter vil marginalomkostninger derfor blive drevet mod nul, ligesom tilf\u00e6ldet er for en r\u00e6kke digitale produkter i dag \u2013 det koster n\u00e6rmest intet for f.eks. Spotify at lade en bruger streame en sang, og ingenting for f.eks. Kforum at lade dig l\u00e6se denne artikel.<\/p>\n\n\n\n<p>Derfor, lover Bastani os, ser vi frem mod en verden, der er defineret af det ekstreme udbud, og hvor vi alle vil kunne leve \u201csom milliard\u00e6rer\u201d.<\/p>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\">Massearbejdsl\u00f8shed giver eftersp\u00f8rgselschok<\/h3>\n\n\n\n<p>Som sagt er alt dette ikke rigtigt nyt. Det er f.eks. ikke l\u00e6ngere tid siden end i fredags, at Peter Diamandis \u2013 Mr. Singularity University himself \u2013  kunne fort\u00e6lle, at \u201c<a href=\"https:\/\/singularityhub.com\/2019\/08\/09\/the-age-of-solar-energy-abundance-is-well-on-its-way\/\">The Age of Solar Energy Abundance Is Coming in Hot<\/a>\u201d. Og hvis du ser <a href=\"https:\/\/singularityhub.com\/more-topics\/\">p\u00e5 emneoversigten p\u00e5 hans site<\/a>, kan du finde stort set alle Bastanis forudsigelser behandlet grundigt.<\/p>\n\n\n\n<p>Det er heller ikke kun Bastani, der kan se, at alt ikke beh\u00f8ver blive lyser\u00f8dt lige med det f\u00f8rste. Det ekstreme udbud af f.eks. arbejdskraft er jo bare en anden m\u00e5de at sige, at vi st\u00e5r over for en massiv teknologiskabt arbejdsl\u00f8shed. Det er et problem for alle, der mister deres job og ikke l\u00e6ngere tjener nogen penge. Og det er et problem for samfundet, som st\u00e5r over for massiv ulighed og alt, hvad det kan skabe af politiske og andre sp\u00e6ndinger.<\/p>\n\n\n\n<p>Men massearbejdsl\u00f8shed er et m\u00e5ske endnu st\u00f8rre problem for markedet: Hvis f.eks. halvdelen af verdens forbrugere lige pludselig bliver ludfattige, kan de heller ikke k\u00f8be noget, og \u00f8konomien vil g\u00e5 i sort. Markeds\u00f8konomien og kapitalismen, som vi har kendt den siden den industrielle revolution, synger p\u00e5 sidste vers<\/p>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\">Borgerl\u00f8n dur ikke<\/h3>\n\n\n\n<p>Og det er her Bastani begynder at mene noget nyt. Han er f.eks. ikke glad for borgerl\u00f8n \u2013 en universel grundydelse, som alle borgere modtager, helt betingelsesfrit, og som p\u00e5 engelsk g\u00e5r under navnet Universal Basic Income. Det peger alle mulige andre, <a href=\"https:\/\/www.cnbc.com\/2017\/12\/27\/what-billionaires-say-about-universal-basic-income-in-2017.html\">fra milliard\u00e6rer som Richard Branson og Mark Zuckerberg<\/a> til <a href=\"https:\/\/www.information.dk\/indland\/2018\/08\/robotterne-kommer-undgaa-massearbejdsloeshed-oeget-ulighed-maa-indfoere-25-timers-arbejdsuge-basisindkomst\">SF\u2019ere som Peter Westermann og Lisbeth Bech Poulsen<\/a>, ellers p\u00e5 som en oplagt l\u00f8sning.<\/p>\n\n\n\n<p>Det er for dyrt, hvis det skal batte, og vil derfor ikke kunne indf\u00f8res lige her og nu, siger Bastani.<\/p>\n\n\n\n<p>I stedet vil han udvide de gratis velf\u00e6rdsydelser, de s\u00e5kaldte \u201cUniversal Basic Services\u201d: Alle skal have ret til gratis sundhedspleje, uddannelse, transport, bolig og information, forst\u00e5et som mediebrug. <\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image\"><img decoding=\"async\" src=\"https:\/\/lh6.googleusercontent.com\/frpfRwKDVKE-RirFMscgzZrOE8GQ-M-uOBA5RVi21_F4daftwxOcUb_X1kuuBManJTU2uVQr7-v6PtglBGpRBv_eQ3C6vdKoUqp5cDbg8OSHIT0IDW2s_1oIBQ9NcnBcni01Lqxu\" alt=\"\"\/><\/figure>\n\n\n\n<p><em>Gratis velf\u00e6rdsgoder \u2013 Universal Basic Services (UBS) \u2013 er vejen frem, if\u00f8lge Bastani. Billede fra <a href=\"https:\/\/twitter.com\/AaronBastani\/status\/963072103917522946?s=20\">Twitter<\/a> <\/em><\/p>\n\n\n\n<p>En del af hans argumentation er taktisk: Det vil v\u00e6re mere politisk spiseligt at g\u00e5 denne vej, fordi det lyder som noget, vi kender. Men der er ogs\u00e5 andre grunde \u2013 og det er her, Bastanis marxistiske take stikker hovedet frem. Det ekstreme udbud g\u00f8r nemlig, at hele den m\u00e5de, vores kapitalistiske markeds\u00f8konomier er skruet sammen, vil \u00e6ndre sig, hvilket blandt andet kaster for mig nye argumenter mod borgerl\u00f8nsbegrebet og for de gratis velf\u00e6rdsydelser af sig.<\/p>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\">Kommunisme er luksus \u2013 ellers er det ikke kommunisme<\/h3>\n\n\n\n<p>Bastanis marxistiske udl\u00e6gning af tingenes kommende tilstand lyder i sin relative enkelhed s\u00e5ledes: N\u00e5r der er nok af alting, og alting derfor er n\u00e6rmest gratis, skal der ikke l\u00e6ngere s\u00e6lges, men mere bare distribueres, og i s\u00e5dan en verden giver markedet kun begr\u00e6nset mening. Markeds\u00f8konomien og kapitalismen, som vi har kendt den siden den industrielle revolution, synger derfor p\u00e5 sidste vers og vil blive erstattet af en ny \u00f8konomisk orden.<\/p>\n\n\n\n<p>Vi st\u00e5r, mener Bastani, for f\u00f8rste gang i historien med muligheden for at skabe et samfund, hvor alle kan f\u00e5 det materielle grundlag for at kunne realisere sig selv. Hvor vi kan kaste arbejdets n\u00f8dvendighed af vores skuldre, og \u2013 og her som flere andre steder citerer Bastani Marx direkte \u2013 kun \u201cyde efter evne, og nyde efter behov\u201d.<\/p>\n\n\n\n<p>S\u00e5 l\u00e6nge markedet, der organiserer sig selv efter profit, ikke behov, styrer vores verden, giver frihed \u2013 forst\u00e5et som friheden til selv at bestemme sin egen sk\u00e6bne og s\u00f8ge sin egen lykke \u2013 ingen mening. Men lige nu, hvor den tredje teknologibestemte disruption er ved at finde sin egentlige form, har vi chancen for at skabe en verden, hvor knaphed er erstattet af overflod, og arbejde og fritid, det nyttige og det sk\u00f8nne, um\u00e6rkeligt glider ind i hinanden. En verden af \u201cfully automated luxury capitalism\u201d.<\/p>\n\n\n\n<p>For som Bastani siger det: \u201cCommunism is luxurious \u2013 or it isn\u2019t communism\u201d.<\/p>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\">Gratis velf\u00e6rdsydelser er vejen frem<\/h3>\n\n\n\n<p>Med s\u00e5dan et verdenssyn er det klart, at Bastani ikke er meget for l\u00f8n, som jo netop er det, vi skal frig\u00f8re os fra, og derfor heller ikke for borgerl\u00f8n alene af den grund, forst\u00e5r man, at l\u00f8nbegrebet som retorisk konstruktion h\u00f8rer den gamle verden til. Gratis velf\u00e6rdsydelser passer derimod som fod i hose til argumentationen \u2013 s\u00e6rligt al den stund, at de jo rent faktisk vil v\u00e6re \u00e6gte gratis, fordi det ikke, eller n\u00e6sten ikke, vil koste noget at producere dem. De vil bare v\u00e6re der, og vi vil kunne bruge af dem, ligesom vi lyster.<\/p>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\">Lokal protektionisme og kontrol med finansmarkederne<\/h3>\n\n\n\n<p>Bastani stopper dog ikke ved de gratis velf\u00e6rdsydelser. Det er hele det globale system med profitdrevne virksomheder, vi har brug for at f\u00e5 \u00e6ndret, for det er dem, der if\u00f8lge Bastani st\u00e5r p\u00e5 den forkerte side af teknologihistorien, og det er dem, der skal afmonteres, hvis det luksuskommunistiske samfund skal blive en realitet.<\/p>\n\n\n\n<p>Til fremme af det form\u00e5l skitserer Bastani to andre tiltag, som vil kunne bane vejen: Offentlige opgaver skal udf\u00f8res af lokale virksomheder, og de skal helst v\u00e6re  kooperative, arbejderejede. Alts\u00e5, for guds skyld ikke multinationale og profitdrevne.<\/p>\n\n\n\n<p>Og s\u00e5 skal finanssystemet omkalfatres, spekulation skal systematisk undertrykkes, og der skal oprettes statslige og internationale investeringsbanker, der kan og vil l\u00e5ne penge ud, selvom de ikke umiddelbart f\u00e5r dem igen. Igen er koblingen her, at penge \u2013 en praktisk bytteenhed \u2013 bliver meningsl\u00f8se i en verden, hvor alting er i overflod og derfor n\u00e6rmest gratis, og profitbegrebet bliver derfor uden betydning.<\/p>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\"><strong>Konen med \u00e6ggene<\/strong><\/h3>\n\n\n\n<p>Fully Automated Luxury Communism er en veloplagt bog. Med sine 250 sider er den dejlig kort. Den er skrevet i en bevidst populistisk og derfor b\u00e5de underholdende og forst\u00e5elig tone. Og hovedtemaet er f\u00e6ngende: Teknologien kan m\u00e5ske slaveg\u00f8re os, men vi kan ogs\u00e5 \u2013 hvis vi vil det \u2013 komme til at leve i sus og dus. Hvordan det s\u00e5 pr\u00e6cist skal ske, er jeg sprunget let hen over ovenfor, p\u00e5 en gr\u00f8n og b\u00e6redygtig planet.<\/p>\n\n\n\n<p>Men Fully Automated Luxury Communism er ogs\u00e5 en spekulation, og Bastani bliver lidt konen med \u00e6ggene-agtig for mig; han taler for sin syge moster \u2013 og g\u00f8r det godt, men helt overbevist er jeg alts\u00e5 ikke. Det er der to grunde til.<\/p>\n\n\n\n<p>Den er det ekstreme udbud og gratisheden, som hele tesen om luksuskommunismens fremme er bygget p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\">Glat som s\u00e6be<\/h3>\n\n\n\n<p>For det f\u00f8rste er Bastanis teknologifremskrivninger glatte som s\u00e6be. Han tager dygtigt fat i teknologiomr\u00e5der, som der \u00e5benlyst er k\u00e6mpestore muligheder i. Og han kobler det med det liges\u00e5 besn\u00e6rende eksponentielle verdensbillede, hvor der stort set ingen gr\u00e6nser er, for hvor smarte computere \u2013 og dermed alt det, de kan drive \u2013 kan blive.<\/p>\n\n\n\n<p>Men han snyder p\u00e5 v\u00e6gten. Til at st\u00f8tte sin energiudredning \u2013 og ogs\u00e5 sin historie om udviklingen af minedrift i rummet \u2013 voldbruger han f.eks. et argument om, at alting skulle blive meget billigere, n\u00e5r man laver meget af det, uden bare tiln\u00e6rmelsesvist at forklare, hvordan det skulle g\u00e5 til. Han fremskriver Moores lov med fuld styrke, selvom ingen rigtigt kan forklare, hvorfor ikke computerudviklingen ligesom det meste andet her p\u00e5 Jorden aftager med tiden. Og han diskuterer slet ikke, hvad en smart computer egentligt er, og <a href=\"https:\/\/www.wired.com\/2017\/04\/the-myth-of-a-superhuman-ai\/\">hvor gr\u00e6nserne er for, hvad s\u00e5dan en kan g\u00f8re eller \u201ct\u00e6nke\u201d<\/a>.<\/p>\n\n\n\n<p>Resultatet er, at alting bliver ikke bare mere tilg\u00e6ngeligt og billigere, men at udbuddet bliver ekstremt og alting i praksis gratis. Og det g\u00f8r faktisk en k\u00e6mpe forskel, for det er det ekstreme udbud og gratisheden, som hele tesen om luksuskommunismens fremme er bygget p\u00e5. Uden gratis vil markedet best\u00e5.<\/p>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\">Markedsignorant<\/h3>\n\n\n\n<p>I \u00f8vrigt har det, at produktionen af et eller andet er billigt, aldrig forhindret entreprenante foretagender i at producere det og s\u00e6lge det med profit. Bastani f\u00e5r s\u00e5dan en operation til at lyde ford\u00e6kt og som noget, der kun kan finde sted, hvis man p\u00e5 en eller anden m\u00e5de kan lave en kunstig begr\u00e6nsning af udbuddet, f.eks. ved monopolagtige konstruktioner.<\/p>\n\n\n\n<p>Men hvad med god gammeldags produktudvikling, hvor man lader sine innovationer k\u00e6mpe p\u00e5 et frit marked, i en evigt forbedrende spiral? Den slags er ikke noget, Bastani rigtigt har \u00f8je for.<\/p>\n\n\n\n<p>I det hele taget er Bastani underligt ignorant overfor, hvad det er, der f\u00e5r samfund til at udvikle sig. Han stirrer sig blind p\u00e5 de ulighedsskabende effekter af kapitalismen og hverken ser eller v\u00e6rds\u00e6tter den evige udvikling, som profitmotoren driver \u2013 eller i hvert fald kraftigt underst\u00f8tter. Selvom hele hans bog netop paradoksalt nok hviler p\u00e5 et v\u00e6kst- og innovationsparadigme, som i den grad har markeds\u00f8konomiens fingeraftryk solidt plantet p\u00e5 sig.<\/p>\n\n\n\n<p>Bastanis bog er, dens mangler ufortalt, tankev\u00e6kkende. Og s\u00e5 s\u00e6tter den nogle virkeligt gode punkter til debat. Ikke mindst sp\u00f8rgsm\u00e5let om, til hvad og hvordan vi vil forvandle den teknologiskabte rigdom, som vi som verden, samfund og individer i l\u00f8bet af meget kort tid vil st\u00e5 overfor. Enten som dem, der har del i den, eller som dem, der ikke har.<\/p>\n\n\n\n<p>Og hvem ved: Hvis de radikale og socialdemokraterne startede her, ville det aktuelle pensionsslag m\u00e5ske glide lettere ned. Og s\u00e5 alligevel, m\u00e5ske ikke.<\/p>\n\n\n\n<p>Anmeldelsen her er f\u00f8rst bragt kommunikationsforum, <a href=\"https:\/\/www.kommunikationsforum.dk\/artikler\/Kapitalismens-vej-til-kommunisme\">lige her<\/a>.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Computerkraft og automatisering vil fremover g\u00f8re alting s\u00e5 billigt, at markedsmekanismerne bryder sammen, og for f\u00f8rste gang i verdenshistorien g\u00f8r det muligt for alle at yde efter evne og \u2013 s\u00e6rligt \u2013 nyde efter behov. Det vil sige som dagens milliard\u00e6rer. S\u00e5dan lyder hovedtesen i Aaron Bastanis nye selvproklamerede manifest Fully Automated Luxury Communism. I&hellip;&nbsp;<a href=\"https:\/\/jon-lund.com\/main\/laenge-leve-luksuskommunismen\/\" class=\"\" rel=\"bookmark\">L\u00e6s mere &raquo;<span class=\"screen-reader-text\">L\u00e6nge leve luksuskommunismen<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":5055,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[9],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5053"}],"collection":[{"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=5053"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5053\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":5056,"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5053\/revisions\/5056"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/media\/5055"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=5053"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=5053"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=5053"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}