{"id":5133,"date":"2020-04-22T13:20:00","date_gmt":"2020-04-22T12:20:00","guid":{"rendered":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/?p=5133"},"modified":"2020-05-12T10:59:44","modified_gmt":"2020-05-12T09:59:44","slug":"tech-professoren-og-kampen-for-nettets-sjael","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/tech-professoren-og-kampen-for-nettets-sjael\/","title":{"rendered":"Tech-professoren og kampen for nettets sj\u00e6l"},"content":{"rendered":"\n

Ruben Verborgh er 33 \u00e5r, professor i decentralized web og technology advisor i Tim Berners-Lee\u2019s Inrupt. Han vil redde nettets sj\u00e6l med javascript og standardiserede API\u2019er.<\/strong> Id\u00e9en er at skabe et sted, hvor du som bruger har kontrol med alle dine personlige data uden om techgiganterne. \u201dDet er en langsom revolution\u201d, siger Ruben Verborgh.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Denne blogpost er en udvidet udgave af en artikel, jeg skrev for Prosabladet, og som du kan l\u00e6se lige her<\/a>. (Foto: Nathalie Samain<\/a>)<\/em><\/p>\n\n\n\n

\u201cDet var s\u00e5 cool. S\u00e5 fascinerende. Der var s\u00e5 meget viden derude\u201d. Ruben Verborgh t\u00e6nker tilbage til teenage\u00e5rene i starten af nullerne. \u201cHele aftener, der bare blev brugt getting lost on the web<\/em>\u201d. Det er nettet – det tidlige net – han taler om. Der er l\u00e6ngsel i hans stemme. For s\u00e5dan er det ikke mere. Nu er nettet lukket til.<\/p>\n\n\n\n

Frontend-koder og nutty professor<\/h3>\n\n\n\n

Jeg m\u00f8der Verborgh i en pause til Data Sharing Days-konferencen i Haag. Han er 33 \u00e5r, professor, og har netop givet sin keynote pr\u00e6sentation til en blandet skare af forretningsfolk og dataansvarlige fra europ\u00e6iske virksomheder og offentlige myndigheder. \u201cDe sidste to uger har jeg v\u00e6ret i Wien, Athen, nu Haag. Og i overmorgen skal jeg til Rom. Jeg har brug for noget rigtig mad, ikke junk\u201d, siger han, f\u00f8r han bestiller l\u00f8gsuppe og gratineret pasta fra konference-hotellets k\u00f8kken. Og en diet Coke.<\/p>\n\n\n\n

Verborgh har viltert h\u00e5r, sk\u00e6gstubbe, \u00f8reringe og en orange T-shirt med to fingre i et \u201cV\u201d-tegn h\u00e6ngende l\u00f8st og kr\u00f8llet over en ikke fuldst\u00e6ndigt toptunet overkrop. Han ligner en krydsning mellem din kollega, frontend-koderen, og en nutty professor. Det er ogs\u00e5 hvad han er. Hans afdeling, \u201cIDLab\u201d\u2019et, p\u00e5 Ghent universitet i Belgien t\u00e6ller 15-20 mand, som koder og forsker i decentralized web, open og linked data. Og s\u00e5 er han Technology Advisor i Inrupt, Tim Berners-Lee\u2019s startup, der vil vise vejen for, hvordan data reguleres i den moderne verden.<\/p>\n\n\n\n

Inrupt bliver til<\/h3>\n\n\n\n

Det er fire \u00e5r siden Verborgh rigtigt kom i kontakt med Berners-Lee, manden der i 1989 udviklede http-protokollen, html-sproget og URL- og URI -koncepterne, kodede verdens f\u00f8rste hjemmeside og skabte world wide web. Og som stadig st\u00e5r i spidsen for W3C – det konsortie, der styrer webbens l\u00f8bende udvikling.<\/p>\n\n\n\n

Verborgh var postdoc p\u00e5 Stanford-universitet i Palo Alto i Californien (\u201cdet var midt i Facebook-land\u201d) og han og Berners-Lee f\u00e6rdedes i de samme milj\u00f8er. \u201cTim er to ting\u201d, fort\u00e6ller Verborgh. \u201cHan er highlevel og vision\u00e6r. Men han er ogs\u00e5 s\u00e5dan en, der selv koder i javascript. Jeg skrev biblioteker, som han brugte og vice versa\u201d. De to begyndte at tale og Verborgh brugte sommeren 2017 hos Berners-Lee p\u00e5 det legendariske Massachusetts Institute of Technology, universitet, hvor blandt andet Spacewar, verdens f\u00f8rste computerspil, GPS\u2019en, regnearket og faxen blev opfundet. Her fortalte Berners-Lee om sine planer om at starte Inrupt.<\/p>\n\n\n\n

Verborgh og Berners-Lee klikkede s\u00e6rligt p\u00e5 et punkt: at nettet, som vi kender det idag, er i ubalance. \u201cVi har allerede l\u00f8st mange af teknologi-problemerne, nu skal de bare bringes ud i verden, og vi bliver n\u00f8dt til at tage opgaven p\u00e5 os, og vise det kan lade sig g\u00f8re\u201d. Verborgh genfort\u00e6ller Berners-Lee\u2019s ord, hen over frokostanretningen. Han k\u00f8bte med det samme ind p\u00e5 projektet. Et \u00e5r senere launchede Inrupt officielt.<\/p>\n\n\n\n

Spild af <\/strong>potentiale<\/h3>\n\n\n\n

\u201cDet vi ser i dag er abnormt. Det er ikke meningen det skal v\u00e6re s\u00e5dan\u201d. Verborgh l\u00e6gger tryk p\u00e5 ordene, der str\u00f8mmer ud i den hotel-tjekkede restaurant. Det er igen det lukkede net, han taler om. \u201cDet er meningen, at alt skal v\u00e6re linket sammen. Men i dag har vi en monopolsituation, skabt med datah\u00f8st. Det er en skidt ting, et spild af potentiale. It\u2019s such a waste<\/em>\u201d. <\/p>\n\n\n\n

Det er webbens ubalance, Verborgh diagnosticerer. I stedet for det \u00e5bne web, har vi f\u00e5et et web, hvor oplysninger hegnes inde hos hver af de store tech spillere. Din venneliste p\u00e5 Instagram taler d\u00e5rligt sammen med din venneliste p\u00e5 LinkedIn, dine Facebook-events og Outlook kalender skal tvinges sammen for at synce, og dine Youtube-kanaler og Netflix-profil lever helt adskilte liv.<\/p>\n\n\n\n

Facebook er crap<\/h3>\n\n\n\n

Det opdelte net er noget b\u00f8vl for dig som bruger. Til geng\u00e6ld er godt for de store tech-virksomheder. Lukketheden g\u00f8r dem i stand til at ophobe data om dig, som de tjener penge p\u00e5, samtidigt med, at de bruger deres dataforspring til at holde konkurrenterne ude. For uden data – og store m\u00e6ngder af dem – er det sv\u00e6rt for nye startups at f\u00e5 signifikante resultater ud af de K-means-, Random forest- og andre maskinl\u00e6rings-algoritmer der driver v\u00e6rket. Og sv\u00e6rt at levere den fede funktionalitet, der skal til, for at sl\u00e5 rigtigt igennem.
<\/p>\n\n\n\n

Det er ikke kun konkurrenterne, som lukketheden holder nede. Ogs\u00e5 tech giganternes egen innovation sk\u00e6vvrides. For dem handler det ikke om at skabe h\u00f8jst mulig brugertilfredshed, men om at f\u00e5 flest mulig penge ud af dataforretningen. Dvs. om at maksimere antallet af datapunkter og reklame-eksponeringer. \u201cSe p\u00e5 Facebooks nyhedsfeed\u201d, siger Verborgh. \u201cDet har ikke udviklet sig i ti \u00e5r. M\u00e5ske er det blevet bedre for Facebook selv, men for brugerne er der ingen fremskridt sket. Der er ingen der kan lide Facebook-app\u2019en. Det er crap<\/em>.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Befri data<\/h3>\n\n\n\n

Det er her, Inrupt og deres Personal Online Data Storage – eller bare pods<\/em> – kommer ind. Ideen er at skabe et sted, hvor du som bruger kan opbevare alle dine personlige data. Og hvor det er dig, brugeren, der har kontrollen over, hvem der kan tilg\u00e5 og bruge dine data. Ikke den tjeneste, som data er skabt af eller gennem.<\/p>\n\n\n\n

I Inrupts verden vil dine LInkedIn-data f.eks. ikke ligge hos LInkedIn selv – de ligger i din egen pod. I Inrupt setup\u2019et skal LInkedIn derfor sp\u00f8rge om lov, f\u00f8r de kan sammens\u00e6tte dit feed med opdateringer fra dine egne connections og ikke bare med tilf\u00e6ldige opslag. Og det er ikke kun LinkedIn, der kan f\u00e5 adgang. Du kan frit v\u00e6lge, hvem du vil \u00e5bne data-d\u00f8ren for. Det er gode nyheder for alle med en ide til en ny app, fordi de, hvis ellers de kan f\u00e5 permission fra brugeren, slipper for at skulle spekulere p\u00e5, hvor data skal komme fra. \u201cHer kommer data s\u00e5 upfront, s\u00e5 det beh\u00f8ver man slet ikke bekymre sig om\u201d, forklarer Verborgh. <\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 den m\u00e5de stikker Inrupt potentielt en pind i data-monopolernes hjul. Nye LinkedIn\u2019er, Facebook\u2019er og YouTube\u2019er f\u00e5r en meget bedre chance for at vokse frem og sl\u00e5 igennem.<\/p>\n\n\n\n

Vil du dele dine data?<\/h3>\n\n\n\n

Men den \u00e5bne og decentraliserede ide bag Inrupt \u00e5bner ogs\u00e5 for mere innovation endnu. Faktisk vil udviklingen m\u00e5ske helt opl\u00f8se de store apps og services, som vi kender i dag. Til gl\u00e6de for b\u00e5de almindelige brugere, der vil f\u00e5 fede oplevelser og ny funktionalitet, og for hele \u00f8konomien. \u201cDenne her nye m\u00e5de at t\u00e6nke p\u00e5, vil f\u00f8re til opblomstringen af et mellemlag af forretninger og services, der laver nye ting\u201d spekulerer Verborgh. <\/p>\n\n\n\n

Venneliste-funktionaliteten f.eks., ville m\u00e5ske kunne blive til en selvst\u00e6ndig applikation, som s\u00e5 kunne bruges som underleverand\u00f8r til andre apps. \u201cEller consent management, f.eks.\u201d forts\u00e6tter Verborgh, \u201csom jo bare er en service, som hj\u00e6lper mig med at holde styr p\u00e5 mine data. Ligesom bank-apps hj\u00e6lper mig med at investere mine penge. Der vil v\u00e6re services for discovery, som siger: h\u00f8r, vi leder efter mennesker der vil dele deres data til research form\u00e5l. Der vil v\u00e6re caching-services og mange andre ting i midten af netv\u00e6rket, k\u00e6mpe forretninger, der ikke findes idag\u201d<\/p>\n\n\n\n

“Solid” bund<\/h3>\n\n\n\n

N\u00e5r Verborgh er s\u00e5 optimistisk hvad ang\u00e5r datadelings-mulighederne i Inrupt-setup\u2019et, skyldes det, at Inrupts pods ikke bare er data vaults<\/em>, der indeholder tilf\u00e6ldige data. De er data vaults, der holder data, der – selvom de kan v\u00e6re af alle mulige forskellige slags – er struktureret efter f\u00e6lles grundl\u00e6ggende principper. Og som kan tilg\u00e5s gennem standardiserede API\u2019er.<\/p>\n\n\n\n

Faktisk er Inrupt navnet bare firmanavnet. Og pods<\/em> hedder i virkeligheden Solid pods<\/em>. For det er Solid-servere, Solid standarder og Solid funktionalitet det hele er bygget op omkring. Og det er Solid-ideen, der virkeligt t\u00e6nder julelysene i Verborghs \u00f8jne. Det er den, der kan rette nettet op.<\/p>\n\n\n\n

Solid er kort for \u201csocial, linked data\u201d og d\u00e6kker over et s\u00e6rligt s\u00e6t konventioner og standarder, der bygger direkte ovenp\u00e5 og udvider webbens techstack: HTTP, URL og HTML. P\u00e5 den m\u00e5de g\u00f8r Solid webben til et kollaborativt read-write space, med WebID som de centrale identitets-specifikationer, der g\u00f8r brugere til deres egne ressourcer – sider – p\u00e5 nettet. WebID-TLS og -OIDC bruges i dag som de prim\u00e6re authentifikations-mekanismer, s\u00e5 man kan fastsl\u00e5, om en bruger ogs\u00e5 er, hvem han eller hun giver sig ud for at v\u00e6re, mens selve sammenkoblingen af data, maskiner og brugere sker gennem Linked Data, hvor alle ressourcer udstyres med hver deres HTTP URI (URL) og linkes sammen gennem en f\u00e6lles tripple-semantik, der udtrykker relationen mellem de enkelte ressourcer. Som i \u201cdette er et profilbillede\u201d, \u201cdette er en besked\u201d eller \u201cdette er en person\u201d.<\/p>\n\n\n\n

Langsom revolution<\/h3>\n\n\n\n

I virkelighedens verden er det langt fra altid klart, hvad der er hvad, n\u00e5r relationerne p\u00e5 nettet skal udtrykkes, s\u00e5 man kan hitte rede i dem. Som p\u00e5 s\u00e5 mange omr\u00e5der ligger dj\u00e6vlen ogs\u00e5 her i detaljen.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 SoMe-omr\u00e5det, f.eks., er Inrupt derfor i gang med – sammen med Google, Microsoft, Twitter og flere andre – at opbygge ensartede datamodeller. Med dem vil Facebooks, Twitters og LinkedIns profilbilleder f.eks. kunne opmarkeres, s\u00e5 man kan se, at de alle bare er specialtilf\u00e6lde af en hovedkategorien \u201cprofilbilleder\u201d og derfor kan behandles p\u00e5 samme m\u00e5de.<\/p>\n\n\n\n

Samme standardiseringsarbejde er Inrupt i gang med p\u00e5 blandt andet sundhedsomr\u00e5det. \u201cDet er simpel data arbejde. Men man skal v\u00e6re enige om, hvad det betyder. Jo mere specialiseret dom\u00e6net er, jo st\u00f8rre er sandsynligheden derfor for, at folk bliver enige\u201d fort\u00e6ller Verborgh. Det er h\u00e5rdt arbejde. Og en af grundene til, at Inrupt ikke eksploderer af sig selv hen over natten. Eller, som Verborgh selv udtrykker det: \u201cDet er en langsom revolution\u201d.<\/p>\n\n\n\n

Desv\u00e6rre for Verborgh og Inrupt, er de manglende standarder kun et af de mange problemer, der skal tackles, f\u00f8r det frie og \u00e5bne Solid-net bliver til virkelighed. Et andet er sp\u00f8rgsm\u00e5let om, hvordan man skal f\u00e5 de store teknologivirksomheder rigtigt med om bord. Her kan GDPR, der  allerede i dag giver alle brugere krav p\u00e5 at kunne f\u00e5 udleveret deres data, m\u00e5ske give en hj\u00e6lpende h\u00e5nd med. Og m\u00e5ske vil Facebook, Google og de andre ligefrem indse, at et \u00e5bent net er i deres interesse ogs\u00e5. Det er ihvertfald Verborghs h\u00e5b.<\/p>\n\n\n\n

Privatlivskr\u00e6nkelserne har toppet. Det bliver ikke v\u00e6rre.<\/h3>\n\n\n\n

Om det tager to eller fem \u00e5r, f\u00f8r Solid for alvor vinder indpas, ser derfor ikke ud til at bekymre Verborgh. Han taler, som om han er sikker p\u00e5, at det sker. \u201cCentraliseringen af vores personlige data og kr\u00e6nkelserne af vores privatliv har toppet\u201d, lyder det fra Verborgh, n\u00e5r han bliver spurgt til fremtiden. \u201cDet bliver ikke v\u00e6rre\u201d siger han om Facebook og de andre og uddyber: \u201cLige nu presser de citronen. Men de skal v\u00e6re meget dumme – very stupid<\/em> – hvis persondata er deres langsigtede strategi. De m\u00e5 forberede noget andet. Det er det eneste logiske at g\u00f8re\u201d.<\/p>\n\n\n\n

\u201cDer er ingen, der virkelig \u00f8nsker sig dine data. Ikke engang Facebook. Det er dine penge de vil have\u201d. Verborgh har talt sig varm. \u201cData, og det at gemme data, er dyrt og farligt. Det er en forretningsrisiko. Du m\u00e5 v\u00e6re sk\u00f8r, hvis du vil gemme folks data i fremtiden.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Verborgh har flere argumenter for, hvorfor datah\u00f8sten snart m\u00e5 p\u00e5 retur. Det ene er, at de store ikke sidder s\u00e5 sikkert i sadlen, som man kunne tro. Nr. 1 bliver altid udfordret af datam\u00e6ssigt af nummer 2, 3 og 4. Derfor er det usikkert at bygge hele sin forretning p\u00e5 data. Et andet er, at persondata-byttehandelen med brugerne er ustabil. Den f\u00f8lelsesm\u00e6ssige v\u00e6rdi af dine billeder, minder og begivenheder vil altid v\u00e6re mere v\u00e6rd for dig, end det bel\u00f8b de vil kunne indbringe p\u00e5 en kold reklameb\u00f8rs. Og n\u00e5r man s\u00e5 l\u00e6gger udsigten til et decentraliseret web oveni, hvor persondatamarkederne vil kollapse, s\u00e5 snart data kan hentes i folks egne pods, bliver det helt galt.<\/p>\n\n\n\n

Universel identitet<\/strong>, AI og VR – og lego – i st\u00f8beskeen<\/strong><\/h3>\n\n\n\n

I stedet for at bygge deres forretning p\u00e5 persondata, tror Verborgh derfor p\u00e5, at de store teknologivirksomheder vil kaste sig over andre forretningsomr\u00e5der. \u201cM\u00e5ske vil de kaste sig over finans-tjenester, m\u00e5ske vil de v\u00e6re en bank – eller en universel identitets-leverand\u00f8r. De har ogs\u00e5 masser af AI-virksomheder, analytics, VR. Du kunne blive ved\u201d, siger han. <\/p>\n\n\n\n

Vi er n\u00e5et til kaffen – espresso – og nu vil Ruben Verborgh gerne snart hjem, kan jeg m\u00e6rke. Hjem til Anneleen, hans kone, og de to sm\u00e5 drenge, Amos og Miro. Amos er to og Miro, der snart skal snart starte i b\u00f8rnehave, 4. B\u00f8rnene er for sm\u00e5 til b\u00e5de mobiler og iPads, mener Verborgh. \u201cOg jeg presser ikke p\u00e5\u201d. Men Miro bygger lego. Sm\u00e5, standardiserede plastic-klodser, der kan s\u00e6ttes sammen i et utal af kombinationer. Ligesom webben, t\u00e6nker jeg. \u201cDet er fedt\u201d, siger Verborgh. \u201cDet handler alt sammen om kreativitet\u201d.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Ruben Verborgh er 33 \u00e5r, professor i decentralized web og technology advisor i Tim Berners-Lee\u2019s Inrupt. Han vil redde nettets sj\u00e6l med javascript og standardiserede API\u2019er. Id\u00e9en er at skabe et sted, hvor du som bruger har kontrol med alle dine personlige data uden om techgiganterne. \u201dDet er en langsom revolution\u201d, siger Ruben Verborgh. Denne… L\u00e6s mere »Tech-professoren og kampen for nettets sj\u00e6l<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":5134,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[9],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5133"}],"collection":[{"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=5133"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5133\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":5141,"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5133\/revisions\/5141"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/media\/5134"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=5133"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=5133"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=5133"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}