{"id":5213,"date":"2020-10-26T13:34:47","date_gmt":"2020-10-26T12:34:47","guid":{"rendered":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/?p=5213"},"modified":"2020-10-26T14:48:23","modified_gmt":"2020-10-26T13:48:23","slug":"sadan-opforer-facebook-google-apple-og-amazon-sig-det-er-uhyggelig-laesning","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/sadan-opforer-facebook-google-apple-og-amazon-sig-det-er-uhyggelig-laesning\/","title":{"rendered":"S\u00e5dan opf\u00f8rer Facebook, Google, Apple og Amazon sig. Det er uhyggelig l\u00e6sning."},"content":{"rendered":"\n

Vi elsker deres apps og str\u00f8mlinede tjenester. De store techvirksomheder \u2013 Facebook, Amazon, Google og Apple \u2013 er kreative, presser teknologien til det yderste og viser os, hvor str\u00e5lende fremtiden kan blive. Men spejderdrenge, det er de ikke. N\u00e5r det kommer til r\u00e5 business, g\u00e5r de til st\u00e5let og tvinger de sm\u00e5 konkurrenter i kn\u00e6. Det er budskabet fra den amerikanske kongres, der i en ny, omfattende rapport hudfletter techgiganternes forretningsmodel.<\/em><\/p>\n\n\n\n

I sidste uge smed det s\u00e6rlige big tech-antimonopoludvalg i den amerikanske kongres en moppedreng af en rapport p\u00e5 bordet (som du kan finde i pdf lige her<\/a>). Gennem mere end 400 sider gennemg\u00e5r de Facebook, Google, Apple og Amazons forretningsmetoder. Og de l\u00e6gger ikke fingrene imellem.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure><\/div>\n\n\n\n

S\u00e5dan ser rapporten ud. Du kan hente den i pdf her<\/a>.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Hele omr\u00e5det er dybt bet\u00e6ndt. De har alle, med varierende grader af ufinhed, indhegnet deres respektive markeder, s\u00e5 ingen andre kan komme til, og s\u00e5 de i fred og ro kan malke os alle og producere overnaturlige profitter, mens innovation og iv\u00e6rks\u00e6tteri langsomt dr\u00e6bes.<\/p>\n\n\n\n

Men hvad er det, det amerikanske kongresudvalg mener, techgiganterne har gjort? Jeg har l\u00e6st rapporten for dig og uddraget essensen. Her er fem nedslag i hver af de fire stores skudsm\u00e5l.<\/p>\n\n\n\n

Apple<\/h3>\n\n\n\n

Apple er den af de fire, der slipper billigst i rapporten. Verdens mest v\u00e6rdifulde virksomhed har ligesom de andre tre spredt deres forretningsaktiviteter bredt, men kongresudvalget bruger n\u00e6sten alle deres kr\u00e6fter p\u00e5 et enkelt punkt: App Store og iOS. Macs, iPhones, ure og Airpods \u2013 som er dem, Apple tjener klart flest penge p\u00e5 \u2013 er ikke i skudlinjen denne gang.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure><\/div>\n\n\n\n

Det er Apples App Store, der s\u00e6rligt st\u00e5r for skud i rapporten.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Men n\u00e5r det g\u00e6lder App Store og iOS er rapporten til geng\u00e6ld klar i m\u00e6let. Apple er, sammen med Google, dominerende p\u00e5 App Store markedet. I praksis er der nemlig kun de to at v\u00e6lge imellem. Og har du et Apple-device, er du l\u00e5st: Det er kun i Apples egen App Store, du kan hente nye apps. Apple har, siger rapporten, monopol p\u00e5 distribution af apps til iOS-devices. Og s\u00e5 har den fem pointer, jeg s\u00e6rligt synes stikker frem.<\/p>\n\n\n\n

1. 30 procent er alt for dyrt<\/h3>\n\n\n\n

Det fantastiske ved at v\u00e6re monopolist er, at du kan s\u00e6tte prisen s\u00e5 h\u00f8jt, du vil. Kunderne har ikke noget valg. Hvis de vil have det, du s\u00e6lger, m\u00e5 de til lommerne. Leverand\u00f8rerne har det p\u00e5 samme m\u00e5de, bare omvendt: De m\u00e5 s\u00e6lge til den pris, Apple vil give. Heller ikke leverand\u00f8rer har andre steder at g\u00e5 hen.<\/p>\n\n\n\n

Det udnytter Apple, siger rapporten. Apple tager 30 procent af alt salg gennem App Store plus et grundgebyr for app-udviklere for overhovedet at v\u00e6re p\u00e5. In App Purchases koster ogs\u00e5 30 procent. L\u00e6g dertil, at alt, der tilg\u00e5s gennem en app, skal k\u00f8bes i App Store. Det er ikke tilladt at s\u00e6lge det direkte fra sin egen hjemmeside.<\/p>\n\n\n\n

Og der er mange penge p\u00e5 spil- Kongresudvalget sk\u00f8nner, at Apple i 2019 omsatte for cirka 15 milliarder dollar. Og det er n\u00e6sten overskud alt sammen. M\u00e5ske kostede det 100 millioner dollar at holde butikken i luften. Det giver n\u00e6sten 100 milliarder danske kroner p\u00e5 bunden. Det samme som fire metro-city-ringe. \u201cSupra-competitive profits\u201d, kalder kongresudvalget det.<\/p>\n\n\n\n

2. Fylder for meget i App Store<\/h3>\n\n\n\n

Det er ikke kun med priss\u00e6tningen, Apple presser citronen. Ogs\u00e5 ved placeringen i App Store, som Apple jo selv kontrollerer, giver Apple sig selv forspring. Apples egen apps st\u00e5r systematisk \u00f8verst.<\/p>\n\n\n\n

Hvis der er nogle apps, som s\u00e6rligt truer Apples egne, risikerer de ogs\u00e5 at blive smidt ud af App Store uden gode grunde. Og reglerne, der styrer, hvad man m\u00e5 og ikke m\u00e5, er elastik i meterm\u00e5l, som Apple i det hele taget kan fortolke efter forgodtbefindende.<\/p>\n\n\n\n

3. Apple \u201csherlocker\u201d og kopierer<\/h3>\n\n\n\n

I App Store kan Apple kigge alle de andre apps over skulderen. Se hvem der k\u00f8ber hvilke apps, og hvad brugerne interesserer sig for. Med demografi og trends og det hele. Det hedder at \u201csherlocke\u201d. Og Apple bruger den viden til selv at lancere egne apps, der kan det samme, fort\u00e6ller rapporten. Industrispionage, l\u00e6ser jeg.<\/p>\n\n\n\n

4. Tekniske bensp\u00e6nd<\/h3>\n\n\n\n

Ikke alle apps er lige p\u00e5 iOS. Nogle \u2013 Apples egne \u2013 m\u00e5 mere end andre. Almindelige apps kan bruge offentlige API\u2019er til at tilg\u00e5 funktionalitet p\u00e5 devicet. Men Apple har ogs\u00e5 sine egne private API\u2019er, som kun de selv har adgang til. Det er eksempelvis kun Apple Pay-app\u2019en, der m\u00e5 bruge NFC-radioen p\u00e5 iPhones til at tale tr\u00e5dl\u00f8st med betalingsterminaler. Synd for MobilePay og Dankort. Alle browsere skal bygge p\u00e5 Apples webkit-browser motor. Synd for Chrome.<\/p>\n\n\n\n

5. Egne apps fylder hele startsk\u00e6rmen<\/h3>\n\n\n\n

K\u00f8ber du en ny iPhone, er den forh\u00e5ndsudstyret med hele 40 Apple-apps. Det er dejligt let for brugeren. Men ikke s\u00e6rligt fair overfor konkurrerende apps. Der skal meget til, for at skifte eksempelvis browseren ud. Misbrug af kontrollen over operativsystemet, forst\u00e5r man.<\/p>\n\n\n\n

Facebook<\/h3>\n\n\n\n

N\u00e5r det kommer til Facebook, er det hele Facebook inklusive Instagram, WhatsApp & Co, der st\u00e5r for skud i kongressens rapport. 24 milliarder dollars \u2013 cirka seks metroringe \u2013 lavede den sociale gigant sidste \u00e5r i overskud p\u00e5 prim\u00e6rt annoncer. Det g\u00f8r Facebook til den ene halvdel af annonce-duopolet p\u00e5 nettet sammen med Google.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure><\/div>\n\n\n\n

Det er hele Facebook-familien, der er i udvalgets s\u00f8gelys. S\u00e6rligt Instagram-Facebook-Whatsapp. Her et fem \u00e5r gammelt billede. Alting er blevet st\u00f8rre siden da.<\/em><\/p>\n\n\n\n

1. Forretning p\u00e5 brugernes data<\/h3>\n\n\n\n

Facebook har fundet en sk\u00f8n data-m\u00f8lle at lave forretning p\u00e5: Facebooks mange brugere giver mange data. Mange data g\u00f8r det muligt at lave meget personalisering. Meget personalisering giver flere brugere. Og flere brugere giver endnu flere data. Og s\u00e5 videre. N\u00e5r f\u00f8rst det ruller, er det netv\u00e6rkseffekt for fuld udbl\u00e6sning. Og reklamekronerne f\u00f8lger bare med.<\/p>\n\n\n\n

2. K\u00f8ber konkurrenterne<\/h3>\n\n\n\n

P\u00e5 markeder med netv\u00e6rkseffekter er der typisk kun en enkelt vinder. S\u00e5dan er det ogs\u00e5 her. Facebook har monopol p\u00e5 social networking, siger rapporten. Og p\u00e5 det annoncemarked, der h\u00f8rer til.<\/p>\n\n\n\n

Derfor har Facebook ikke nogen af konkurrere mod. Eller rettere: De konkurrenter der findes \u2013 Instagram og WhatsApp \u2013 har Facebook for l\u00e6ngst k\u00f8bt op. Og det er ikke nogen rigtig konkurrence indbyrdes, for de passer selvsagt p\u00e5 med ikke at sl\u00e5 hinanden rigtigt ud.<\/p>\n\n\n\n

Det er en god pointe, synes jeg: Massive opk\u00f8b og tilpasninger er ikke vejen til at f\u00e5 mange fede og forskellige sociale netv\u00e6rk. Det er vejen til udvidet leverpostej.<\/p>\n\n\n\n

3. Kopierer og dr\u00e6ber konkurrenter<\/h3>\n\n\n\n

De konkurrenter, Facebook ikke har k\u00f8bt, har de kopieret og dr\u00e6bt. Se for eksempel p\u00e5 Snapchat. De ville ikke s\u00e6lge, og s\u00e5 tog Facebook skeen i den anden h\u00e5nd og klonede hele Snapchats Story-koncept. Nu er Snapchat ikke en trussel l\u00e6ngere. S\u00e5dan ser skridt nummer to i Facebooks s\u00e5kaldte \u201cAcquire, copy, kill\u201d-strategi ud, siger kongresudvalget i rapporten.<\/p>\n\n\n\n

Dr\u00e6berelementet er mest rendyrket i historien om Facebook og Vine. Da Twitter i 2012 lavede sin Vine videotjeneste, hookede de op p\u00e5 Facebooks dengang \u00e5bne, sociale graf. Den havde hjulpet Facebook til at vokse indtil da. Men nu var Facebook blevet store nok og havde ikke brug for den l\u00e6ngere. S\u00e5 de lukkede kassen i.<\/p>\n\n\n\n

Tre \u00e5r efter d\u00f8de Vine. Af misbrug af kontrol og monopol.<\/p>\n\n\n\n

4. L\u00e5ser brugerne inde<\/h3>\n\n\n\n

Andre tjenester, hvor du er hooket op med dine Facebookdata, lever i det hele taget livet farligt. Tag for eksempel Spotify. Hvis du har lavet din Spotify med Facebook, og f\u00e5et alle dine Facebook-venner med over, er du l\u00e5st til dem og Facebook til evig tid. Skal Facebook disconnectes igen, skal du starte Spotify helt forfra. Med playlister og favoritter og det hele. Facebook udnytter sit data-forspring uden store skrupler.<\/p>\n\n\n\n

I det hele taget er dine Facebook-data ikke noget, Facebook har lyst til, at du rigtigt selv har noget med at g\u00f8re. Jo, du kan downloade meget i dag. Som PDF eller zip-fil. Ikke brugbart, hvis du faktisk gerne ville flytte tjeneste, siger rapporten rigtigt. L\u00e6g dertil at muligheden for at hente sine egne data bevidst er gemt v\u00e6k i undermenuer, som Facebook ved, at de f\u00e6rreste finder vej igennem.<\/p>\n\n\n\n

5. Misbruger data<\/h3>\n\n\n\n

Det var tvivlsom omgang med data, der i sin tid fik Facebook til at k\u00f8be WhatsApp for svimlende 16 milliarder dollars. De mange penge blev givet ud, fordi Facebook gennem VPN\u2019en Ovano, som Facebook havde k\u00f8bt kort tid f\u00f8r, kunne aflure brugerne, n\u00e5r de VPN\u2019ede, og se hvor mange og hvilken type brugere WhatsApp havde. Og hvordan det hang sammen med brugen af Messenger. Brugerne troede godt nok, at de netop gik p\u00e5 nettet i det skjulte, n\u00e5r de brugte VPN. Men s\u00e5dan var det alts\u00e5 ikke.<\/p>\n\n\n\n

Selvom Ovano-finten blev stoppet, fortsatte Facebook sit datamisbrug \u2013 bare p\u00e5 andre m\u00e5der. For eksempel ville WhatsApp-brugerne (som der er der 2 milliarder af i dag) aldrig blive fusioneret sammen med Facebook-brugerne, sagde Facebook til konkurrencemyndighederne, da de skulle godkende k\u00f8bet. Men det var bare bluff. I 2016 k\u00f8rte Facebook det hele sammen. For de lever af data.<\/p>\n\n\n\n

Google<\/h3>\n\n\n\n

Ligesom Facebook lever ogs\u00e5 Google af data. Og ligesom Facebook har Google hegnet deres marked af og har, siger kongresudvalget, monopol p\u00e5 s\u00f8gning og s\u00f8geannoncering. Men hvor Facebook har opk\u00f8bt andre sociale tjenester, har Google skabt deres aflukke ved at brede sig ud i browsere, mobiler, korttjenester med mere, der alle direkte eller indirekte st\u00f8tter op om den lukrative s\u00f8geforretning. Overskud i 2019: Otte metroringe \u2013 cirka 33 milliarder dollars.<\/p>\n\n\n\n

1. \u00d8del\u00e6gger egen s\u00f8gning med annoncer<\/h3>\n\n\n\n

Google tjener langt de fleste af deres mange penge p\u00e5 s\u00f8geannoncer, der dukker op sammen med s\u00f8geresultaterne, n\u00e5r du googler.<\/p>\n\n\n\n

Det vil sige: F\u00f8rst forsvor Google-stifterne at det var s\u00e5dan, de ville tjene penge. Men efter kort tid \u2013 i 2000 \u2013 kom de f\u00f8rste sm\u00e5 s\u00f8geannoncer til ude i h\u00f8jre side. S\u00e5 kom der en enkelt annonce over s\u00f8geresultaterne. S\u00e5 to, tre og fire. Samtidig blev layoutet p\u00e5 annoncer og s\u00f8geresultater mere og mere ens, og dermed sv\u00e6rere og sv\u00e6rere at se forskel p\u00e5. Alt det viser kongresudvalget med fine screenshots.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure><\/div>\n\n\n\n

Der er langt til de “rigtige”, organiske, s\u00f8geresultater, hvis du s\u00f8ger efter hoteller p\u00e5 Google. F\u00f8rste sk\u00e6rmbillede er reklamer, andet Googles egen hotel-s\u00f8gemaskine. F\u00f8rst p\u00e5 tredje sk\u00e6rm er der bid. Illustration fra rapporten.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Det er den slags, der sker, n\u00e5r der ikke er nogen konkurrenter. S\u00f8gningen bliver d\u00e5rligere og dyrere at bruge for virksomheder, der gerne vil findes, fordi de m\u00e5 betale for overhovedet at blive set. S\u00e5dan er monopoler.<\/p>\n\n\n\n

2. Unfair konkurrence<\/h3>\n\n\n\n

Det er ikke kun annoncer, der optager sk\u00e6rmpladsen p\u00e5 Google i dag. Ogs\u00e5 Googles andre tjenester fylder voldsomt i billedet.<\/p>\n\n\n\n

Det gik ud over prissammenlignings-tjenesten Kelkoo, der blev presset ud af forl\u00f8beren til Google shopping, der pludselig fyldte siden med s\u00f8geresultater. Ligesom Googles hoteltjeneste g\u00f8r det, hvis du pr\u00f8ver at finde et hotel. Eller Googles kortside.<\/p>\n\n\n\n

For almindelige virksomheder er effekten den samme: Hvis du vil ses, m\u00e5 du k\u00f8be dig ind i Googles tjenester. Ikke fordi det giver bedre service til brugerne at ordne s\u00f8gningen p\u00e5 den m\u00e5de, forst\u00e5r man. Men fordi det giver flest penge til Google. S\u00e5dan er monopoler.<\/p>\n\n\n\n

3. Misbruger Android<\/h3>\n\n\n\n

Google har haft enorm succes med deres mobile OS, Android. Faktisk ligger det p\u00e5 75 procent af alle verdens smartphones i dag. Det er da ogs\u00e5 i princippet gratis at bruge for mobilproducenterne. Men for rigtigt at f\u00e5 det til at virke, er der dog nogle vilk\u00e5r, de helst skal f\u00f8lge.<\/p>\n\n\n\n

Blandt andet kr\u00e6ver Google, at 30 Google-apps pr\u00e6installeres og g\u00f8res til default-valg p\u00e5 mobilen. Det fylder og giver ikke meget plads til konkurrenter.<\/p>\n\n\n\n

Google Play, som er Googles lukrative app-butik, er blandt de obligatoriske apps. Det er smart, blandt andet fordi man skal have en Google konto for at logge ind og bruge den. Hvilket giver Google rar viden om, hvem du er.<\/p>\n\n\n\n

4. Udspionerer brugerne<\/h3>\n\n\n\n

Google Chrome er en anden central og pr\u00e6installeret app, der \u2013 udover at lade brugerne g\u00e5 p\u00e5 nettet \u2013 tracker brugerne p\u00e6nt og spytter data ind i Google store datamaskine. Hvilket virker s\u00e5 meget desto bedre med Chromes automatiske login, der knytter din browseradf\u00e6rd til din Google-konto og identitet.<\/p>\n\n\n\n

I det hele taget l\u00e6kker alle Googles services dine brugsdata til Google selv, s\u00e5 de kan forbedre deres services \u2013 og deres reklamesalg.<\/p>\n\n\n\n

Men ogs\u00e5 uden at bruge Chrome tracker Google dig. I hvert fald p\u00e5 din Android mobil, hvis du har s\u00e5dan en. Det sker blandt andet med Android Lockbox, der i det skjulte registrerer din brug af tredjeparts apps, som ikke er Googles egne.<\/p>\n\n\n\n

5. Misinformation til myndigheder<\/h3>\n\n\n\n

Googles dominans p\u00e5 annoncemarkedet skyldes selvf\u00f8lgelig de mange Google-brugere. Men ogs\u00e5, at Google sidder p\u00e5 en stor del af de annoncestyringstjenester, der findes derude. Blandt andet gennem opk\u00f8b af Doubleclick, Admob og flere andre.<\/p>\n\n\n\n

I sig selv er det \u2013 set med konkurrencebriller \u2013 kritisk, n\u00e5r en virksomhed opk\u00f8ber virksomheder, der ligger l\u00e6ngere nede eller h\u00f8jere oppe i v\u00e6rdik\u00e6den. Som tilf\u00e6ldet er med en annoncek\u00f8ber og annonces\u00e6lger.<\/p>\n\n\n\n

Derfor m\u00e5tte Google st\u00e5 skoleret og forklare sig, da k\u00f8bet af Doubleclick blev indg\u00e5et i 2007, og love, at brugerdata mellem Doubleclick og Google ikke ville blive kombineret. Men tiden g\u00e5r, og i 2016 skete det alligevel. Som rapporten formulerer det, kan man let l\u00e6se, at Google l\u00f8j. Helt parallelt til Facebooks k\u00f8b af WhatsApp.<\/p>\n\n\n\n

Amazon<\/h3>\n\n\n\n

Det er Amazons e-handelsforretning, som kongresudvalgets s\u00e6tter s\u00e6rligt fokus p\u00e5. Og ikke eksempelvis Amazons filmproduktion eller supermarkedsdrift. Og selvom cloud-forretningen tages under behandling, er det ikke her, rapporten s\u00e6tter hovedskytset ind. Det er amazon.com sitet, og alle de Amazon-aktiviteter, der st\u00f8tter op om det, der er i skudlinjen.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure><\/div>\n\n\n\n

Det er ikke Amazon selv, men butikkerne p\u00e5 Amazon, det er mest synd for. Billede af Alexas_Fotos<\/a> p\u00e5 Pixabay<\/a><\/em><\/p>\n\n\n\n

Amazon havde i 2019 et samlet overskud p\u00e5 11 milliarder dollar \u2013 svarende til sm\u00e5 tre metro-ringe. H\u00f8jst den ene metroring kommer dog fra e-handelsaktiviteterne. Til geng\u00e6ld menes Amazon at st\u00e5 for halvdelen af al e-handel i USA, og 65-70 procent af den e-handelsoms\u00e6tning, der g\u00e5r gennem shoppingsites.<\/p>\n\n\n\n

Amazon er derfor et \u201cdominant online marketplace\u201d og har \u201cmonopoly power\u201d overfor de fleste andre s\u00e6lgere og leverand\u00f8rer, mener kongresudvalget.<\/p>\n\n\n\n

1. Mobning<\/h3>\n\n\n\n

Lige som mange andre magtfulde instanser virker Amazon helt skruppell\u00f8s i kongresudvalgets afrapportering. Faktisk som den v\u00e6rste af de fire, de har under behandling.<\/p>\n\n\n\n

Under overskriften \u201cbullying\u201d fort\u00e6ller rapporten historier om, hvordan Amazon v\u00e6lger at s\u00e6lge et produkt billigere end aftalt med leverand\u00f8ren og tvinger leverand\u00f8ren til at tage tabet. Om hvordan Amazon fjernede k\u00f8bs- og preorder-knapper fra et bogforlags b\u00f8ger, fordi forlaget solgte b\u00f8gerne billigere et andet sted. Og om hvordan et andet forlag fik fjernet 99 procent af deres b\u00f8ger fra Amazon, men uden at forlaget fik b\u00f8gerne, der allerede var p\u00e5 Amazons lager, retur. Tv\u00e6rtimod fik forlaget fortsat regninger for opbevaringen.<\/p>\n\n\n\n

2. Binder butikkerne p\u00e5 h\u00e6nder og f\u00f8dder<\/h3>\n\n\n\n

I det hele taget er butikker, der s\u00e6lger p\u00e5 Amazon, underlagt meget stramme regler. Blandt andet m\u00e5 de ikke selv kontakte deres kunder.<\/p>\n\n\n\n

Butikkerne skal meget hellere benytte Amazons Fullfilment By Amazon-services til lager og forsendelse med mere. Hvilket selvf\u00f8lgelig koster. Hvis du siger nej, kan du ikke f\u00e5 det eftertragtede Prime-m\u00e6rke p\u00e5 dine varer. Og uden det, ser det skidt ud. For det er et m\u00e6rke, som den algoritme, der v\u00e6lger, hvilken butik kunden skal have tilbudt varen fra, rigtigt godt kan lide.<\/p>\n\n\n\n

Ikke overraskende er langt de fleste butikker \u2013 73 procent af alle der s\u00e6lger p\u00e5 Amazon \u2013 derfor p\u00e5 Fullfilment By Amazon. Hvilket resulterer i, at Amazon st\u00e5r for 20 procent af verdens e-handelsforsendelser og ventes at overg\u00e5 UPS og FedEx i 2022.<\/p>\n\n\n\n

Hvis en butik gerne vil s\u00e6lge sine varer, er det ogs\u00e5 en god id\u00e9 at k\u00f8be godt med annoncer i Amazons eget system. Ikke bare fordi annoncer i sig selv giver bedre salg. Men ogs\u00e5 for ikke at handicappe sig selv i produkts\u00f8gningerne p\u00e5 Amazon.<\/p>\n\n\n\n

Her s\u00f8rger algoritmen nemlig for, at de varer, som der annonceres for, og som derfor s\u00e6lger bedst, ogs\u00e5 kommer h\u00f8jst til tops i s\u00f8geresultaterne.<\/p>\n\n\n\n

3. Spionerer og udkonkurrerer egne kunder<\/h3>\n\n\n\n

Et af de store problemer med Amazon er, at butikker p\u00e5 Amazon skal k\u00e6mpe mod ikke bare andre butikker, men ogs\u00e5 mod Amazon selv. Amazon har en dobbeltrolle som b\u00e5de markedspladsindehaver og markedspladsakt\u00f8r, som er som skabt til at give problemer.<\/p>\n\n\n\n

Og dobbeltrollen giver problemer, fort\u00e6ller kongresudvalget. For Amazon kan ikke finde ud af at holde de to kasketter adskilt. For eksempel kigger Amazon-ansatte butikkers salg over skulderen, og n\u00e5r de ser en vare, der s\u00e6lger s\u00e6rligt godt, parallelindk\u00f8ber de varen og s\u00e6lger den i en af Amazons egne shops. Hvis alts\u00e5 ikke Amazon v\u00e6lger at f\u00e5 varen produceret selv, s\u00e5 de kan s\u00e6lge den med Amazons eget brandnavn i stedet for det originale.<\/p>\n\n\n\n

4. Censurerer butikken<\/h3>\n\n\n\n

Lige som i Google og Apples App Stores, skubber Amazon konsekvent sine egne varer forrest i udstillingsvinduet p\u00e5 Amazon.com \u2013 blandt andet ved hj\u00e6lp af de mange interne data over, hvordan andres produkter s\u00e6lger, som Amazons ansatte har adgang til. Almindelige butikker kan dog ogs\u00e5 f\u00e5 lov at kigge, men det kr\u00e6ver, at de f\u00f8rst l\u00e6gger 30.000 dollar eller mere p\u00e5 bordet.<\/p>\n\n\n\n

Amazon fjerner ogs\u00e5 produkter, de ikke kan lide, og g\u00f8r det umuligt for andre at annoncere i Amazon. Det sidste oplevede en butik, der ville s\u00e6lge et produkt, der konkurrerede med Amazons egen Roku-boks, fort\u00e6ller udvalgsrapporten.<\/p>\n\n\n\n

5. Alexa og Ring giver nerv\u00f8sitet<\/h3>\n\n\n\n

Disse skr\u00e6keksempler \u2013 og der er flere endnu \u2013 g\u00f8r kongresudvalget urolig for, hvad Amazon kan finde p\u00e5 at foretage sig p\u00e5 de andre markeder, Amazon er p\u00e5 vej ind p\u00e5. For eksempel markedet for smartspeakers, som Amazon sidder p\u00e5 60 procent af i USA.<\/p>\n\n\n\n

Hvis du har pr\u00f8vet at bestille noget gennem et Voice-interface, ved du, at det i sagens natur ikke giver dig visuelt overblik over alternativer, og derfor indbyder til alle mulige former for manipulation i valget af, hvilke produkter, der promoveres og hvordan.<\/p>\n\n\n\n

Amazons opk\u00f8b og store aktivitet omkring d\u00f8rklokke-hjemme-overv\u00e5gnings-systemerne fra Ring giver ogs\u00e5 panderynken. For n\u00e5r Amazon modtager et videofeed fra hjemmet, opgangen eller indk\u00f8rslen, f\u00e5r de s\u00e5 viden, som de kan bruge til at s\u00e6tte sig endnu tungere p\u00e5 vareleveringsdelen af deres e-handelsforretning, sp\u00f8rger udvalget.<\/p>\n\n\n\n

Vinderen er…<\/h3>\n\n\n\n

Efter at have l\u00e6st hele rapporten, er det ikke tindrende klart for mig, hvem af de fire der er v\u00e6rst. De er alle slemme, men p\u00e5 hver deres m\u00e5de. Facebook og Google fordi det n\u00e6sten er alle deres forretningsaktiviteter, som udvalget skyder p\u00e5. Og fordi b\u00e5de Facebook og Google (mellem linierne) beskyldes for bevidst at vildlede offentligheden og mele deres helt egen kage. Amazon er til geng\u00e6ld dem, som rapporten er mest h\u00e5rdh\u00e6ndet overfor i dens sprogbrug; de mobber og opf\u00f8rer sig tilsyneladende som solkonger i deres eget rige. Apple er nok dem, der f\u00e5r den relativt set blideste medfart – s\u00e6rligt fordi rapporten hovedsageligt fokuserer p\u00e5 Apples adf\u00e6rd i deres egen App Store, og ikke p\u00e5 device-salget.<\/p>\n\n\n\n

Efter denne gennemgang t\u00e6nker du m\u00e5ske: OK, de opf\u00f8rer sig som monopolister – men hvorfor er det egentligt, at det er et problem? Eller m\u00e5ske t\u00e6nker du: skr\u00e6mmende, men hvad vil kongresudvalget g\u00f8re ved det? Begge sp\u00f8rgsm\u00e5l bliver faktisk adresseret i rapporten. Dem kan du l\u00e6se om i disse to (mindre) artikler, jeg har skrevet: Der er 3 m\u00e5der, tech monopoler skader samfundet p\u00e5. Her er de<\/a>.<\/span> og Kongressen: Bryd dem op – ogs\u00e5 teknologisk<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

Denne blogpost er skrevet for Prosa, og blev f\u00f8rst bragt p\u00e5 Prosas hjemmeside<\/a>.<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Vi elsker deres apps og str\u00f8mlinede tjenester. De store techvirksomheder \u2013 Facebook, Amazon, Google og Apple \u2013 er kreative, presser teknologien til det yderste og viser os, hvor str\u00e5lende fremtiden kan blive. Men spejderdrenge, det er de ikke. N\u00e5r det kommer til r\u00e5 business, g\u00e5r de til st\u00e5let og tvinger de sm\u00e5 konkurrenter i kn\u00e6.… L\u00e6s mere »S\u00e5dan opf\u00f8rer Facebook, Google, Apple og Amazon sig. Det er uhyggelig l\u00e6sning.<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":5226,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[9],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5213"}],"collection":[{"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=5213"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5213\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":5232,"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5213\/revisions\/5232"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/media\/5226"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=5213"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=5213"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=5213"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}