{"id":5294,"date":"2021-03-04T07:54:00","date_gmt":"2021-03-04T06:54:00","guid":{"rendered":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/?p=5294"},"modified":"2021-03-08T08:34:36","modified_gmt":"2021-03-08T07:34:36","slug":"mediernes-dans-med-djaevlen","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/mediernes-dans-med-djaevlen\/","title":{"rendered":"Mediernes dans med dj\u00e6vlen"},"content":{"rendered":"\n

I midten af februar uge satte Fox News og Google sig i enerum og aftalte, hvordan nyhedsstr\u00f8mmen i markante dele af vores f\u00e6lles, netbaserede offentlighed skal fungere. Aftalen blev indg\u00e5et som en direkte konsekvens af balladen om den nye australske medieaftale-lov, som i den forl\u00f8bne uge fik Facebook til f\u00f8rst at blokere for nyheder down under og s\u00e5 \u00e5bne igen. Inden udgangen af marts har Joy Mogensen lovet at frems\u00e6tte et dansk lovforslag sk\u00e5ret over samme l\u00e6st. Det er en d\u00e5rlig id\u00e9.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Sidste onsdag forsvandt alle australske nyheder fra Facebook. Med \u00e9t slag. Facebook havde lukket for dem, i protest mod et nyt australsk lovforslag<\/a>. Lovforslaget vil tvinge Facebook, Google og andre store platforme til lommerne og p\u00e5l\u00e6gge dem at betale medierne for at f\u00e5 lov til at viderebringe deres nyheder i deres feeds og s\u00f8geresultater mm. S\u00e5 var bolden givet op, og i l\u00f8bet af den sidste uge har Facebook f\u00f8rst f\u00e5et l\u00e6sterlige t\u00e6sk for siden \u2013 sent mandag, dansk tid \u2013 at tr\u00e6kke nyhedsstoppet tilbage og \u201crefriende Australia\u201d, som den australske finansminister Josh Frydenberg s\u00e5 poetisk formulerede det<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

\"Facebook<\/figure>\n\n\n\n

S\u00e5dan s\u00e5 det ud p\u00e5 Facebook, da jeg pr\u00f8vede at linke til en historie fra The Sidney Morning Herald under Facebooks nyhedsblokade<\/em><\/p>\n\n\n\n

Det hele lyder umiddelbart som s\u00f8d musik: Store stygge Facebook f\u00e5r bank og retter ind. I hvert fald for s\u00e5dan en som mig, der ser truslen fra tech-giganterne som en af vor tids helt centrale udfordringer<\/a>. Men det er det ikke. For b\u00e5de Facebook-kritikken og det australske lovforslag s\u00e6tter kikkerten for det blinde \u00f8je. I bedste fald luner forslaget en smule og k\u00f8ber medierne et \u00f8jebliks ro. I v\u00e6rste fald \u2013 og det er allerede ved at blive realiseret \u2013 skaber det en uhellig alliance mellem de store platforme og de store medier og f\u00e5r nettet til at stivne. Her har du historien:<\/p>\n\n\n\n

1. Der var allerede lagt i kakkelovnen til Facebook<\/strong><\/h3>\n\n\n\n

Der gik ikke mange splitsekunder, fra Facebook trykkede p\u00e5 \u201cstop nyhederne\u201d-knappen, til ford\u00f8mmelserne regnede ned fra medievirksomheder og politikere verden over. \u201cDet er en stor finger til den australske befolkning og politikere<\/a>,\u201d proklamerede JP\/Pols Stig \u00d8rskov herhjemme, mens Joy Mogensen, vores kulturminister, mente, at blokaden s\u00e6tter sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved Facebooks \u201cdemokratiske sindelag\u201d<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

I samme \u00e5ndedr\u00e6t bebudede Joy Mogensen, at hun inden en m\u00e5ned vil frems\u00e6tte sit eget australsk inspirerede lovforslag. Alts\u00e5 b\u00e5de lovgiver det om, at det skal koste, hvis platforme som Facebook og Google citerer og linker til nyhedsindhold, og om, hvordan forhandlingen mellem nyhedsmedierne og de store platforme skal foreg\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

Mandag aften kulminerede historien forel\u00f8bigt med forbr\u00f8dringen mellem Facebook og den australske regering<\/p><\/blockquote><\/figure>\n\n\n\n

Joy Mogensen vil s\u00e5ledes give medierne mulighed for at forhandle samlet, mens australierne inds\u00e6tter en \u201cneutral\u201d opmand, som skal d\u00f8mme, hvis platformen og de enkelte medier ikke selv kan blive enige om prisen. Begge dele er vigtige detaljer, for det er dem, der g\u00f8r de to bebudede lovgivninger anderledes end de aftaler om betaling for nyheder mellem platformene og medierne, hvilke allerede f\u00f8lger af EU\u2019s digitale ophavsretsdirektiv<\/a> og eksisterer i flere europ\u00e6iske lande.<\/p>\n\n\n\n

Mandag aften kulminerede historien forel\u00f8bigt med forbr\u00f8dringen mellem Facebook og den australske regering. En r\u00e6kke tilf\u00f8jelser til lovforslaget s\u00e6tter gr\u00e6nser for opmandens rolle og magt i processen<\/a> og indeholder m\u00e5ske ligefrem en kattelem, der kan f\u00e5 Facebook helt af krogen<\/a>. Men princippet om, at det skal koste at citere og linke til nyheder, st\u00e5r fuldst\u00e6ndigt ur\u00f8rt.<\/p>\n\n\n\n

2. Facebooks nyhedsblokade er \u00f8ret\u00e6veindbydende. Lovforslaget? Det er en ommer<\/strong><\/h3>\n\n\n\n

Det er oprigtigt provokerende, n\u00e5r Facebook v\u00e6lger at blokere for nyheder fra etablerede mediehuse i en tid, hvor selvsamme Facebooks fake news, manipulationer, troldeh\u00e6re og konspirationsklubber \u2013 og alts\u00e5 mangel p\u00e5 nyheder, rigtige nyheder og rigtige facts \u2013 i forvejen udg\u00f8r et af de m\u00e5ske st\u00f8rste problemer, vores globale samfund st\u00e5r overfor<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

Ikke desto mindre var Facebooks demonstration god nok. Den viser nemlig i overdrevet form, hvilken effekt lovforslaget reelt vil have, n\u00e5r det er vedtaget: At der fremover vil kommer f\u00e6rre, ikke flere, rigtige nyheder, end tilf\u00e6ldet er i dag.<\/p>\n\n\n\n

Nok vil forslaget ramme Facebook f\u00f8rst, men derefter rikochetterer det og kommer durk tilbage i hovedet p\u00e5 os selv.<\/p><\/blockquote><\/figure>\n\n\n\n

Grunden til, at den nye lov vil f\u00f8re til f\u00e6rre nyheder, er enkel og \u00f8konomisk: Den vil nemlig ikke bare give flere penge til nyhedsmedierne, men ogs\u00e5 g\u00f8re nyhedsbaserede opslag dyrere for Facebook og de \u00f8vrige platforme. Det er derfor, der vil komme f\u00e6rre og ikke flere. De \u00f8konomiske incitamenter i lovforslaget tr\u00e6kker den forkerte vej.<\/p>\n\n\n\n

Som det er strikket sammen, er det australske lovforslag derfor kontraproduktivt \u2013 i hvert fald hvis form\u00e5let er at h\u00f8jne faktaniveauet p\u00e5 det sociale net. Det var det, Facebook viste os. Nok vil forslaget ramme Facebook f\u00f8rst, men derefter rikochetterer det og kommer durk tilbage i hovedet p\u00e5 os selv.<\/p>\n\n\n\n

3. Fox News-YouTube-alliance er lovforslagets f\u00f8rste resultat. Det varsler ikke godt<\/strong><\/h3>\n\n\n\n

Den anden del af det australske \u2013 og formentligt kommende danske \u2013 lovforslag er om muligt endnu v\u00e6rre: At nyhedsmedierne og platformene i f\u00e6llesskab skal aftale, hvilke nyheder der m\u00e5 bringes hvor. Det truer nemlig med at give endnu st\u00f8rre bagslag. Hvis du vil vide hvordan, beh\u00f8ver du bare at se p\u00e5 en af de andre begivenheder i det australske i sidste uge.<\/p>\n\n\n\n

Omtrent samtidig med Facebooks nyhedboykot faldt Google, der ellers ogs\u00e5 har v\u00e6ret h\u00f8jstemte kritikere af det australske forslag<\/a>, til patten. Google indgik frivillige aftaler med blandt andre News Corp<\/a> om vilk\u00e5rene for den fortsatte fremvisning af nyhedsindhold p\u00e5 Googles tjenester.<\/p>\n\n\n\n

Aftalen var angiveligt meget rundh\u00e5ndet. Det g\u00f8r sikkert Rupert Murdoch, News Corps australske ejer, glad.<\/p><\/blockquote><\/figure>\n\n\n\n

Aftalen var angiveligt meget rundh\u00e5ndet. Det g\u00f8r sikkert Rupert Murdoch, News Corps australske ejer, glad. Ikke at han, eller hans medieimperium, dog ser ud til at have meget brug for pengene. Murdoch er i forvejen er god for ca. 100 milliarder kroner<\/a>. Murdoch er ogs\u00e5 t\u00e6t forbundet med den konservative australske regering<\/a> og har v\u00e6ret en af drivkr\u00e6fterne bag det lovforslag, som alt det her handler om.<\/p>\n\n\n\n

News Corp kender du for bedst fra Fox News, stationen, der skabte Donald Trump<\/a> \u2013 den efter alt at d\u00f8mme mest l\u00f8gnagtige amerikanske pr\u00e6sident<\/a> nogensinde \u2013 og stationen, hvis kommentatorer igennem samfulde tre m\u00e5neder bakkede op om Trumps paranoid-strategiske \u201cvalget er stj\u00e5let\u201d-rants<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

Google er, udover s\u00f8gemaskine, ogs\u00e5 fadder til den ulyksalige dataudnyttelsesannoncemodel, som ogs\u00e5 Facebook i dag hviler p\u00e5, og den Google-ejede YouTube har for l\u00e6ngst indskrevet sig som fuldtonet ekkokammer. Se f.eks. her, hvor New York Times fort\u00e6ller historien om the making of a YouTube radical<\/a>. Af uransagelige grunde er YouTube dog ikke omfattet af lovforslaget, i hvert fald ikke i f\u00f8rste hug.<\/p>\n\n\n\n

\u201cTo those who danced with the devil, I ask, is the tune worth the price of your soul?\u201d<\/p>Jeff Jarvis<\/cite><\/blockquote><\/figure>\n\n\n\n

Lad den lige st\u00e5 et \u00f8jeblik: Den f\u00f8rste store effekt af den nye australske lov har v\u00e6ret, at den australske regering har tilskyndet til og sanktioneret, at betingelserne for, hvordan nyhedsstr\u00f8mmen i markante dele af vores f\u00e6lles, netbaserede offentlighed skal fungere, bestemmes af p\u00e5 den ene side verdens m\u00e5ske mest indflydelsesrige spreder af radikaliseret indhold, Fox News, og p\u00e5 den anden side Google, firmaet, der om nogen har gjort en kunst ud af at f\u00e5 brugerne til at klikke lige der, hvor det tjener Google bedst.<\/p>\n\n\n\n

Det lyder helt konkret som en d\u00e5rlig deal og g\u00f8r det let at f\u00f8lge Jeff Jarvis, journalist-professoren fra New York, n\u00e5r han tweetende sp\u00f8rger<\/a>: \u201cTo those who danced with the devil, I ask, is the tune worth the price of your soul?\u201d<\/p>\n\n\n\n

Men det viser ogs\u00e5, hvorfor det i det hele taget er farligt at fors\u00f8ge at forbedre nettet ved at regulere, hvem der m\u00e5 citere og linke til hvem og p\u00e5 hvilke vilk\u00e5r. For det, der binder nettet sammen, er jo netop linkene og citaterne. Linkene er nettets perlek\u00e6desnor. Uden dem falder det hele p\u00e5 gulvet. Og principperne i det australske lovforslag risikerer at g\u00f8re nettet \u201cunworkable around the world<\/a>\u201d, som sir Tim Berners-Lee, manden, der opfandt world wide web, fortalte det australske parlament som en del af h\u00f8ringsprocessen.<\/p>\n\n\n\n

4. Alle vil i virkeligheden have b\u00e5de nyhedslinks og -citater<\/strong><\/h3>\n\n\n\n

L\u00e6g i den forbindelse m\u00e6rke til, at der ikke er nogen, der reelt vil have platformene til at holde op med at citere og linke til nyhedsmediernes egne sider. Platformene, fordi nyhedsposts engagerer; medierne, fordi det giver trafik.<\/p>\n\n\n\n

Hvis medierne virkelig ikke ville omtales p\u00e5 de store platforme, eller hvis de synes, at omtalerne ikke var clickbait-agtige nok, kunne de jo ogs\u00e5 bare tage og \u00e6ndre det. Det er nemlig medierne selv, der skriver, hvad der skal st\u00e5 i overskrifter og beskrivelsestekster, og hvilke billeder, om nogen, der skal med \u2013 eller om det for den sags skyld overhovedet skal v\u00e6re tilladt at linke. Og det er ikke kun i teorien: Hvert eneste opslag, du ser p\u00e5 Facebook eller Instagram, og hvert eneste s\u00f8geresultat, du ser p\u00e5 Google, er specificeret og forfattet af medierne selv.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 den m\u00e5de kan platformene holde deres sti ren og bevare retten til selv at bestemme, hvordan deres feeds og s\u00f8geresultater fungerer<\/p><\/blockquote><\/figure>\n\n\n\n

Det er i den forbindelse ogs\u00e5 sigende, at hverken Google eller Facebooks nye australske medieaftale p\u00e5 papiret kommer til at handle om, i hvilket omfang omtale og links skal bruges i almindelige s\u00f8geresultater og Facebook-opslag.<\/p>\n\n\n\n

Nej, de penge, der kommer til at skifte h\u00e6nder, handler efter alt at d\u00f8mme kun om Googles og Facebooks fremvisning af nyheder i platformenes s\u00e6rlige \u2013 og relativt set ikke s\u00e6rligt brugte \u2013 afdelinger for nyheder. De hedder hhv. Google News Project og Facebook News. <\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 den m\u00e5de kan platformene holde deres sti ren og bevare retten til selv at bestemme, hvordan deres feeds og s\u00f8geresultater fungerer, samtidig med at medierne f\u00e5r de penge, som det hele i virkeligheden handler om. <\/p>\n\n\n\n

5. V\u00e6r \u00e6rlig, skat<\/strong><\/h3>\n\n\n\n

Misforst\u00e5 mig ret: Det er fuldst\u00e6ndigt p\u00e5 sin plads at p\u00e5l\u00e6gge Google og Facebook og de andre store platforme en nyhedsskat. Tvinge dem til at v\u00e6re med til at finansiere den velresearchede nyhedsproduktion, hvis finansieringskilder digitaliseringen systematisk har t\u00f8rret ud.<\/p>\n\n\n\n

Men s\u00e5 skal det g\u00f8res som en rigtig skat, der fort\u00e6ller, hvad den vil, og virker efter form\u00e5let. Ikke ved at lade denne verdens mest magtfulde medie- og platformsm\u00e6nd selv sk\u00e6re kagen. Beskat endelig, men \u201cbe honest\u201d omkring det, som Mathew Evans<\/a> sagde forleden. Eller som vores egen Henrik F\u00f8hns bem\u00e6rkede<\/a>: \u201cDet australske forslag udviser en total mangel p\u00e5 forst\u00e5else for, hvordan nettet virker. I stedet b\u00f8r man beskatte Facebook og Google for deres annonceindt\u00e6gter og bruge pengene til at statsst\u00f8tte tr\u00e6ngende medier.\u201d<\/p>\n\n\n\n

6. Lap hullerne. J\u00e6vn spillepladen ud.<\/strong><\/h3>\n\n\n\n

Men skat alene g\u00f8r det n\u00e6ppe. De sociale medier er p\u00e5 godt og ondt vores nye offentlighed. Og hvis de er hullede og systematisk sk\u00e6vvrider mere, end de oplyser, er det ikke nok at fylde ekstra indhold p\u00e5. Det er ikke nok at sikre mediernes kvalitetsindholdsproduktion over skattebilletten.<\/p>\n\n\n\n

Hvis hullerne skal lappes, og spillepladen j\u00e6vnes ud, kr\u00e6ver det, at vi ogs\u00e5 tager andre v\u00e6rkt\u00f8jer i brug. V\u00e6rkt\u00f8jer, der griber fat om de grundl\u00e6ggende datastr\u00f8mme og det alt for ensidige fokus p\u00e5 effektivt annoncesalg \u2013 ikke brugernes velbefindende \u2013 der har skabt problemet. For som Wireds James Temperton s\u00e5 fint udtrykte det<\/a> i sin behandling af den australske misere: \u201cIf Facebook prioritised social wellbeing over engagement, this wouldn\u2019t have happened.\u201d<\/p>\n\n\n\n

If Facebook prioritised social wellbeing over engagement, this wouldn\u2019t have happened.<\/p>James Temperton<\/cite><\/blockquote><\/figure>\n\n\n\n

Det er lidt det samme, Financial Times er inde p\u00e5 i deres leder fra i fredags<\/a>. Heller ikke de er vilde med historien om, hvordan Murdoch og Google har sk\u00e5ret kagen i enerum, og efterlyste, at vi i stedet f\u00e5r videreudviklet de globale regler p\u00e5 blandt andet privacy- og databeskyttelsesomr\u00e5det.<\/p>\n\n\n\n

Eller vi kunne, med Cory Doctorow og Bennett Cyphers<\/a>, begynde med sp\u00f8rgsm\u00e5let om, hvordan vi sikrer reel dataportabilitet og interoperationalitet mellem tjenester, s\u00e5 ingen kunne s\u00e6tte sig p\u00e5 data, der reelt tilh\u00f8rer mig, forhindre konkurrenter i at komme til fadet og diktere spilleregler med reelt samfundsskadelige effekter.<\/p>\n\n\n\n

Men det er alts\u00e5 ikke den vej, hverken den australske eller den bebudede nye danske lov har t\u00e6nkt sig at g\u00e5. Tv\u00e6rtimod skyder de solidt forbi m\u00e5let. Og risikerer at g\u00f8re ondt meget v\u00e6rre.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

I midten af februar uge satte Fox News og Google sig i enerum og aftalte, hvordan nyhedsstr\u00f8mmen i markante dele af vores f\u00e6lles, netbaserede offentlighed skal fungere. Aftalen blev indg\u00e5et som en direkte konsekvens af balladen om den nye australske medieaftale-lov, som i den forl\u00f8bne uge fik Facebook til f\u00f8rst at blokere for nyheder down… L\u00e6s mere »Mediernes dans med dj\u00e6vlen<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":5297,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[9],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5294"}],"collection":[{"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=5294"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5294\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":5304,"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5294\/revisions\/5304"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/media\/5297"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=5294"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=5294"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/jon-lund.com\/main\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=5294"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}