Fire net-våben mod terrorister

I går fik jeg en mail. Den var fra Pernille Drost, som er formand for Bibliotekarforbundet, var sendt til mig og 8 andre og havde overskriften “En lille appel om opmærksom vedr. eventuel udvidelse af logningsbekendtgørelsen”.

Sagen er, at en arbejdsgruppe i justistsministeriet har foreslået, at alle der bruger trådløse netværk skal identificeres f.eks. med CPR-nummer, for på den måde at kunne tracke evt. terrorister. Et forsøg på at lukke ladeportsstore huller i den såkaldte logningsbekendtgørelse. Det havde Pernille udtalt sig om i en artikel i gårsdagens Politiken. Og hun ville gerne have os til at gøre hvad vi kunne for ikke at lade det passere upåtalt.

Jeg læste også artiklen, og tænkte: Det skal være løgn. Hvorfor kan vi skyde os selv i foden sådan her? Det blev til følgende svar til Pernille og en række andre med et forslag om fire konkrete ægte net-træk mod terrorisme-truslen:

dato		23. jun. 2011 23.53
emne		Re: En lille appel om opmærksom vedr. eventuel udvidelse af logningsbekendtgørelsen

Kære alle + et par stykker jeg har tilføjet til denne lille mail-diskussion,

Tak for din mail, Pernille.

Jeg har nu læst artiklen i Politiken. Jeg deler din umiddelbare modvilje mod forslaget om udvidelse af lognings-bekendtgørelsen og har tænkt lidt over hvorfor. Disse tanker vil jeg gerne dele med jer:

Jeg hæfter mig mest ved de kollosale kontraproduktive konsekvenser forslaget om at tvangsidentificere alle netbrugere vil have. Internettet har på nærmest magisk vis fremelsket kreativitet og innovation stort set hvor det er nået frem de sidste 20 år, netop takket være dets uhørte åbenhed. En åbenhed, der har nedbrudt sociale, geografiske, etniske og uddannelsesmæssige barrierer, har givet mennesker, der aldrig før havde chancen for det, mulighed for at gøre sig bemærket og opfinde helt nye tjenester, services og produkter, artikulere sig selv politisk og facilitere samfundsomvæltninger og komme til at tale og forholde sig til andre mennesker på måder, der er personligt enormt berigende.

Det er denne grundlæggende åbenhedsmekanisme, og alle de fede ting den har afstedkommet, som forslaget angriber – eller som det i hvertfald forsøger at tæmme, neddrosle og hæmme. Og det er dumt. Det er rigtigt mange børn, der potentielt smides ud med badevandet.

Ikke fordi jeg ikke forstår motivationen bag forslaget. Internettet har uden nogen som helst tvivl gjort vores samfund meget mere skrøbelige. Åbenheden og den manglende kontrol, har ikke blot gjort det lettere for det konstruktive at udfolde sig. Det har også gjort det lettere for det destruktive. Den globale terrorisme spredes også via nettet. Og det gør organiseret kriminalitet og f.eks. børneporno også. Og det skal der gøres noget ved.

Men man må kunne gøre noget mere begavet ved problemet, end at rulle udviklingen tilbage til den mørke middelalder med initiativer der begrænser ikke kun den uønskede men også den ønskede aktivitet. Det må være muligt at bruge nettets egne forcer mod terrorisme. Jeg tror, at netop dette er vigtigt, hvis det nye forslag skal bremses – og hele logningsbekendtgørelsen, som jo lider af præcist de samme skavanker, rulles tilbage.

Dette andet approach – at bruge nettet selv mod det destruktive – har brug for at blive udfoldet. Blive synligt. Blive konkret. Hvad har vi at gøre godt med? Et par skud fra hoften her en sen Sankt Hans aften:

– Algoritme-våbenet
Nettet er fuldt af sindsygt avancerede algoritmer. Google alene er en kæmpe algoritme-fabrik, der konstant forfines og optimeres – med det formål at give de bedste søgeresultater. Hvad kunne PET og FET og CIA og hvad hedder de alle sammen ikke finde ud af ved at lytte til “realtime nettet” og alle de datakilder det giver adgang til og spore mønstre i det, hvis man virkeligt fik nogen folk på projektet der kunne tænke og kode? Langt mere end ved at bruge ressorucerne på en dum tvangsregistrering. Smart overvågning er stadig en big brother begrænsning af den personlige frihed, vi har lært at hylde de sidste hundrede år. Men det tilbageslag vil jeg personligt gerne æde, hvis det hjælper og bliver gjort på en betryggende måde. Ligesom det er OK for mig med kamera-fælder på motorvejene.

– Crowdsourcing-våbenet
Et problem er her garanteret at de bedste kodekarle ikke sidder i efterretningstjenesten. Og selv hvis de gjorde, ville de skulle løbe så enormt hurtigt for at følge med, at det næsten ikke giver mening. Efterretningstjenesten skulle crowdsource projektet. Få alverdens “do no evil” programmører til at yde deres bidrag i et stort open-source samarbejde. Og gerne med indbyggede motivationer, præmier, hædersbevisninger til de bedste.

– Whistle-blower-våbenet
Lav et wikileak for terrorister, medløberre og pårørende med kolde tær. Som SMS-service, som web-service. Med effektiv kildebeskyttelse og rigtig mange penge i markedsføringsbudget. På alle sprog.

– Det sociale våben
Sociale netværk, brugerkommentarer og ratings afslører butikker med dårlig service, og fortæller potentielle kunder at de skal holde sig væk. Tænk Trust-pilot, f.eks., der giver point til netbutikker. Kunne man lave noget tilsvarende om religiøse grupper: en fanatisme-pilot? Selv tys-tys grupper vil hele tiden være fristet til tilsyneladende stuerene rekruterings-initiativer. Hav en radar efter dem! Og få den sunde fornuft til at gribe ind. Giv Freedom Fighter, liberal alliances debat-maskine, et twist, så initiativet ikke fremstår så centralt styret og spammende, og lav det til en fornuftens fakkel, der sætter kan råbe vagt i gevær og gøre opmærksom på, at der er to sider af de fleste sager.

Der er sikkert mange flere ting man kunne gøre. Og de ting jeg her foreslår skal givetvis også findpudses. Men de har ligget og rodet i mit hovede i forskellige former i laaang tid. Nu er de på papir og givet videre!

mvh

Jon