Sådan her skrev jeg på debat-siderne i Politiken i 1995. Nu har jeg fået det scannet ind – og jeg synes faktisk stadig, det er en god ide! Her er indlægget i tekst-format:
MENINGSMÅLINGERNE kan vise sig at blive demokratiets frelse. Hidtil har meningsmålingerne ved at afkræve sagesløse svarpersoner hurtige svar på komplekse samfundsmæssige spørgsmål om alt fra vind møller til unioner – godt nok mest virket afstumpende og fordomsfremkaldende. Men i dag er det, med den nye teknologi, muligt for svar personen at høre modpartens argumenter, stille egne modspørgsmål, tænke sig om og besinde sig på, hvad der – i svarpersonens øjne – måtte være den rigtige løsning for samfundet, før svaret falder. Meningsmålingernes dumpe brøl kan ændres til velovervejet tale.
Opskriften er simpel: Udstyr en meningsmålings ca. 1500 svarpersoner med hver sin pc, der via telefonnettet er knyttet til et panel af forskellige folketingspolitikere. Resultatet er den oplyste meningsmåling. For svarpersonerne kan nu overvære politikernes diskussion om det pågældende emne og (elektronisk) stille afklarende spørgsmål, før de tager deres beslutning. På svarpersonernes spørgsmål vil politikerne hurtigt fornemme, om de fremlægger deres synspunkter over bevisende, nærværende og engagerende nok, eller om de fortaber sig i den sorte tales tåger. Ligesom spørgsmålene vil give politikerne mulighed for at forklare, hvorfor de måtte gå ind for et givet forslag, selvom det måske ved første øjekast måtte virke dumt. Svarpersonerne vil til gengæld opleve sig selv i rollen som borgere, der tages alvorligt, og som forventes at kunne tage fornuftigt stilling til samfundsmæssige spørgsmål. Undersøgelser viser, at folk gerne vil opfatte sig selv sådan, når talen bliver politisk.
At fru Pfeifenheimer på 85 ikke sådan bare sætter sig til at klapre på pc’ens taster, forhindrer hende ikke i at være med. For tasternes tid er allerede talt, i verden hvor pc’en i brugervenlighedens navn smelter sammen med tv og telefon. Fru Pfeifenheimer kan nøjes med at tale til videokameraet og pege på skærmen.
Sådanne oplyste meningsmålinger vil sælge godt i medierne. De, der med en’gammel’ meningsmåling i hånden postulerer eksistensen af dette eller hine tavse flertal, kan godt gå hjem og lægge sig, hvis en af de nye meningsmålinger viser, at folk faktisk mener noget andet, når de får lov at tænke sig om en ekstra gang. For de nye oplyste meningsmålinger vil gøre det klart for enhver, hvad der er meninger og hvad der er fordomme. Og der er rent faktisk udbredt enighed om, at det er meningerne der bør tælle, når man taler politik.De oplyste meningsmålinger er fremtiden. Der er nemlig åbenlyst gode grunde til at stable dem på benene, og de kan oprettes af enhver, der har de nødvendige midler til rådighed (måske er der ligefrem penge i dem). Det vigtigste er imidlertid, at de giver det danske demokrati en chance, vi ikke har råd til at lade gå fra os. For det er formentlig de færreste af os, der har lyst til at se passivt på, mens de ‘gamle’ meningsmålinger lægger stadigt større dele af det politi- ske landskab øde bag sig.
Debatindlægget var en udløber af mit statskundskabs-speciale, som jeg lige havde afleveret. Det kan du læse her: Hinsides borgerkrigen: Repræsentativt demokrati og forsonlighedsskabelse i højmoderniteten. Mit 1995 Statskundskabs-speciale er nu digitaliseret!