Twitter er først og bedst

  • Jon Lund 

Twitter er “skidegodt” og har givet Jyllands-Postens prisvindende twitter-reporter Kaare Sørensen langt over hundrede historier. Men det er ikke et wonderværktøj og hver redaktion behøver ikke at afsætte mere end et par stykker til opgaven. Det fortalte Kaare mig, da jeg spurgte ham til mikro-mediets journalistiske værdi. Interviewet her blev først bragt på kommunkationsforum.

Der gik 20 minutter fra Joachim B. Olsen i fredags skrev “Jeg brækker mig” på sin Facebook-profil, til den 31-årige JP-journalist Kaare Sørensen, der ellers havde ferie, sendte beskeden videre ud til sine 2456 followers på Twitter. En af dem, Mette Koue fra Berlingske, synes at nyheden om Liberal Alliances hårde meldinger i fattigdoms-diskussionen lød som en god historie – og skrev den med det samme. Og derfra gik historien medierne rundt.

Samtidig med at denne historiespredning stod på, havde jeg den store fornøjelse at overrække DONA-prisen til netop Kaare “onlinejournalistikkens svar på Ulla Terkelsen” Sørensen, for hans måde at bruge “Twitters telegramlignende kommunikationsform på” i sin journalistik, som det lød i motivationen. Det skete på DONAs årlige festaften, der løb af stabelen på Bella Sky netop fredag aften.

Hurtigt, hurtigt!
“Der er ikke noget der er hurtigere” siger Kaare, når man spørger ham til Twitters meritter. “Det er som en politi-radio, tænd for den og fang det der sker. Jeg har fået langt over 100 historier på den måde.”

Det var i 2008 i USA Kaare lærte Twitter at kende. Politikerne i kongressen havde opdaget, at de ved at tweete kunne komme direkte igennem til medierne, og påvirke deres dækning af f.eks. behandlingen af et lovforslag. A la “det er meget fint at Obama foreslår sådan og sådan, men det gjorde vi også får tre år siden – og her er linket”.

Stor bonus
Kaare holder en lang pause, når man spørger ham til danske politikere, der bruger Twitter godt. Det er Margrethe Vestager han ender med at fremhæve. Hendes “Hvidt tårn, sort røg. Langt til sort tårn, hvid røg”-tweet  gjorde netop de amerikanske politikere kunsten efter – kommunikerede direkte ud i den store offentlighed. Og det var Kaare Sørensen der fangede det først. “Jeg så den det sekund den var på Twitter, vi havde en historie på jp.dk et kvarter-tyve minutter efter – inklusive en kommentar fra det radikale bagland der støttede “det er op ad bakke”-vinkelen. Det satte dagsorden den dag.”

Det er ikke alle 179 folketingsmedlemmer, der ville kunne gøre Vestager tricket efter. “Du kan ikke træde ind på Twitter og med et trylleslag blive interessant. Du skal vide noget. Men nogen af dem, cremen af dansk politik – om det er 20 eller 50 – vil”.

Politiker-lister
Det er ikke et tilfælde at Kaare fik øje på “Hvidt tårn, sort røg”-tweetet den dag i september. Det er fordi han er på. Og har gjort sit hjemmearbejde: Mindst hver tiende minut tjekker han Tweetdeck for nyheder. Lader øjnene løbe henover sine fire lister: først listen med 27 kilder, der typisk rapporterer breaking news.

Så en med alle tweets hashtag #dkpol eller lignende – markeringer af at tweetsene handler om dansk politik. Så en liste med personer på Twitter som typisk skriver om dansk politik – blandt andet alle de folketingspolitikere der pt. er på. Og til sidst den store liste med alt fra de 1255 personer Kaare i alt følger.

Scan dig frem
Den store liste kan indeholde op mod 200 tweets i timen. I modsætning til den eksklusive breaking news liste, der, da vi talte sammen, kun havde haft syv updates den sidste time. Men selv den store liste er til at overskue. “Man får øje for at scanne sådan en liste igennem. Man vænner sig hurtigt til det.”. Særligt profilbillederne er gode at støtte sig til.

Helt let er det dog ikke. “Der er en vis spildtid. Twitter er ikke et wonderværktøj som alle i hele verden skal være på. Ligesom der heller ikke er så mange der sidder og læser Ritzaus rulle konstant.”

Men det ændrer ikke ved at det er her det sker. “Alle redaktioner med ambitioner om at være først med nyhederne bør have som minimum en enkelt eller to der lytter med”

Kvalificerede nyheder
Det er ikke kun hurtigheden og den direkte adgang, der rykker for Twitter. Det er også re-tweetet – når en bruger videresender en andens tweet til hans eller hendes egne followers. Det virker nemlig som et kvalitetsstempel. Særligt når mange re-tweeter det samme. Kaare nævner Utøya, som brød igennem til hans skærm gennem retweets:

“Jeg følger ikke nogen i Oslo, men billleder og øjenvidenberetninger blev retweetet mange hundrede gange, måske 1000 gange, overalt i verden. Samtidig med at Ritzau klokkede på “muligvis sket eksplosion i Oslo” var Twitter fuld af billeder, hvor man kunne se man se at det her ikke bare var et lille gasrør. Det var noget stort og voldsomt.”

Og det var ikke kun i breaking news-situationen re-tweets’ene hjalp Kaare. “Hvis du har en Utøya situation er Twitter stedet hvor du finder links til f.eks. udtalelser fra ham politimanden fra en lille norsk kommune du aldrig selv ville have ringet til, men som tilfældeigvs var på fisketur ved Utøya og udtalte sig til en lokal avis. Retweets er skidegodt til at udpege de interessante ting og få det sendt rundt i hastefart.”

Kollektiv ide
I går tirsdag kunne du i Jyllands-Posten læse hvordan det syriske stats-tv udnyttede danske journalisters besøg til at blåstemple diktaturet. Historien her kom også fra et tweet. Det var fra en Kaare ukendt @BirgerHost, der havde spottet propagandaen på stationens hjemmeside og spurgte på Twitter om det kunne passe, med en såkaldt “mention” af Kaare, der fik spørgsmålet til at blive rettet direkte til ham. Og Kaare sendte linket videre til redaktionen.

“Folk kontakter mig direkte, tipper mig, hvis de finder noget politisk” fortæller Kaare, da jeg spørger til hvorfor han tweeter så meget. Fordi de gennem hans tweeterier kender ham og hans stofområder. På den måde har hans 11735 tweets til dato også giver ham noget igen. Selvom han altså også hjælper konkurrenterne en gang imellem.

“Det meste af det jeg tweeter er fælles-stof” forklarer han. Ting som er ude i det åbne, og som alligevel bliver spottet af de andre medier. “Men der ligger også en kollektiv ide i Twitter. At du giver tilbage til det fællesskab du også selv har fordel af.”