Maskiner, der kan fremstille alt, hvad du beder dem om, indvarsler en ny industriel revolution. Men hvor langt er vi, og hvor hurtigt går det?
De sidste tre år har jeg haft høreapparat, og det passer perfekt. Eller rettere: Den del af høreapparatet, der sidder i mit øre og viderebringer den fine lyd, gør. Plastikskallen er også skræddersyet: Først fik jeg taget aftryk af min øregang. Så blev aftrykket skannet ind i en computer. Og endelig blev den indskannede fil læst ind i en særlig maskine – en såkaldt 3D-printer – der til sidst spyttede den lille plastik-dims ud (som CNN fortæller mere om her).
3D printer – her en husmandsmodel fra Solidoodle til under 500 dollars – 3000 kroner
Mit høreapparat er dermed ikke bare et akustisk vidunder. Det er også et produktionsmæssigt et af slagsen – og heldigvis dansk. Fremstillet af en ‘alt muligt’-maskine, der kan lave, præcis hvad du beder den om, præcis som du ønsker det. Skal høreapparatskallen passe dig, er det f.eks. bare at fodre printeren, der kan udskrive 150 forskellige skaller ad gangen, med dit øreaftryk i stedet for mit.
Men det fortsætter: Forleden printede læger en god del af et kranie efter mål til en patient, hvis ansigt var blevet spist af en aggressiv kræft. Delta Air Lines printede for nylig 100 plastikstykker, der skulle bruges til reparation af deres 23 år gamle MD80-fly, ligesom Urbee-bilen har printede skærme, køler og døre. Nokia har omvendt lagt print-filerne til mobilcoveret på deres Lumia 820-model på nettet, så alle, der vil have et cover, selv kan skrive det ud. Og eventuelt ændre lidt på det først, hvis man vil have et personligt touch. Ligesom våbenentusiaster har lagt printfiler af vitale dele af geværer og pistoler ud til gratis print.
Print af blodårer og glasur
Den største del af 3D-bevægelsen er stadig plastikbaseret. Men 3D-printere kan i princippet skrive med alt. New York-konditoren David Arnold printer med glasur og kagedej. I arkitekturens verden er de første huse, hvor alt er printet, på vej. Imens forsøger forskere sig med at printe blodåreforme, som de kan hælde stamceller i og ad den vej skabe menneskeligt levende væv – men der kan stadig gå 20 år før det rigtigt lykkes. I hvert fald et enkelt ambitiøst startup vil med ca. samme metode fremstille oksebøffer.
3D-printernes ekstreme fleksibilitet gør ikke bare eksisterende produktion billigere og lettere at have med at gøre. Den vil grundlæggende forandre den måde, vi laver – og køber – ting på. I hvert fald hvis du skal tro forfatteren Chris Anderson, der taler om en ny industriel revolution, hvor kunder bliver producenter og vice versa, mikroproduktionen blomstrer, og hvor hele den open source- og delingstrend, der de sidste ti år har vendt op og ned på alt fra musiksalg til T-shirt-design på nettet, også indtager den fysiske verden.
En del af 3D-printer-bevægelsen handler om pris. For få år siden kostede 3D-printere flere hundrede tusinde kroner. I dag kan du få en husmandsmodel for under 500 dollar – 3.000 kroner. Professionelle printere koster stadig typisk 10.000 dollar eller mere, men ligesom springet fra matrixprintere til laser- og blæk forventes 3D-printerne også at blive både bedre og billigere i de kommende år. Analysevirksomheden Gartner regner i en ny rapport med, at du om tre år kan få professionelle printere fra 2.000 dollar. Til den pris er hjemmeproduktion en reel mulighed for alle med en god ide. Og prisen kan nå meget længere ned endnu.
Analysevirksomhedernes vurdering af markedsmulighederne er da også helt i top. I USA nåede omsætningen sidste år små 800 millioner dollar, og i 2018 – vurderer analysefirmaet IbisWorld – vil omsætningen være vokset til over 1,4 milliarder, mens firmaet Lux Research vurderer, at omsætningen vil være nået over de 8 milliarder i 2025.
Begge kan dog tage fejl. Effekten kan blive meget større – særligt hvis revolutionen kommer. Den slags er nemlig svært at håndtere i et regneark.