Hinsides borgerkrigen: Repræsentativt demokrati og forsonlighedsskabelse i højmoderniteten. Mit 1995 Statskundskabs-speciale er nu digitaliseret!

I 1995 blev jeg kandidat fra Institut for Statskundskab ved Århus Universitet. Her er mit speciale, som jeg netop har fået indscannet: “Hinsides borgerkrigen: Repræsentativt demokrati og forsonlighedsskabelse i højmoderniteten“

Specialet undersøger sammenhængen mellem mentalitet og styreform, og argumenterer for, at det repræsentative demokrati har en række indbyggede forsonlighedsskabende effekter, som alt for oftest overses.

Den positive effekt af det repræsentative demokrati forudsætter selvklart. at styreformen også fungerer som tilsigtet. Det var desværre ikke altid, og i mindre og mindre grad, tilfældet i Danmark, viser specialet, og specialet afsluttes derfor med et forslag til en omkalfatring af Folketingets funktionsform gennem indførelsen af et andetkammer ved siden af Folketinget. Et sådant nyt institutionelt design skitseres i specialet under overskriften “Det diskuterende Folketing; det besluttende andetkammer”.

Andetkammeret skulle ifølge skitsen udgøres af et borgerting med deltagelse af 10.000 tilfældigt udtrukne borgere, der i et halvt år af gangen skulle deltage i andetkammerets arbejde, mens Folketinget også fremover skulle vælges som i dag. Skitsen splitter to elementer – deliberation og magtudøvelse – af repræsentativt demokrati, der normalt er tæt sammenvævede, og lader hvert kammer varetage hver sin del.

Folketinget skulle varetage den deliberative rolle, altså udfolde og diskutere lovforslag, og lade holdninger mødes under ordnede forhold, mens andetkammeret skulle have beslutningskompetencen til at vedtage eller forkaste lovforslag gennem høringsrunder og lovforslagsbehandlinger. Effekten skulle, argumentes det, være at alle borgere ville opleve sig selv som en levende del af folkestyret, og derfor lettere acceptere de førte politikker.

Argumentationen bygger på en undersøgelse af parlamentarismens udvikling i Danmark i 1980’erne og af sammenstødende på Nørrebro 18. maj 1993, der sammenholdes med Hans Magnus Enzensbergers “Med udsigt til borgerkrigen”. Diskussionen hviler også på diskussioner af en række teoretikere, ikke mindst Norbert Elias og hans tese om civilisationsprocessen og Anthony Giddens og hans høj-modernitetsbegreb. Derudover spiller Enesto Laclau og Chantal Mouffe, Richard Rorty samt David Easton væsentlige teoretiske roller.