I starten af februar var det 20 år siden ”agil” blev opfundet som begreb i Utahs bjerge. I dag er sprints, retrospektives og daglige stand ups er hverdagen for langt de fleste danske IT-folk. På godt og ondt. Jeg har gjort status for Prosabladet (hvor denne blog først er bragt). Læs med her.
I.
”Det kan dræne en helt for energi”. Jonas Due Vesterheden er 36 år og softwareudvikler, og det er agile stand-ups han fortæller mig om, da jeg fanger ham på telefonen. Daglige udviklingsmøder, der alt for ofte er fyldt med begrebs-rytteri, fremdrifts-grafer som ingen forstår meningen med, og kolleger der kæmper med at holde fokus i alt for store teams. Siden han startede i sit første udvikler-studiejob i 2005, har han arbejdet i små to håndfulde it-virksomheder. ”Jeg har aldrig set det agile fungere supergodt”, siger han.
Hos YouTV er billedet et andet. Den 40 mand store streaming-tjeneste, der er en del af Nuuday, det tidligere TDC, har kørt rendyrket agilt siden opstarten i efteråret 2020. ”Jeg oplever et klart løft i forhold til glæden vcd at gå på arbejde, selvbestemmelse, og følelsen af at lave noget meningsfuldt” fortæller chefen, Henrik Harder. Og bakkes op af en medarbejdertilfredsheds-score på 96%.
Det agile er – på godt og ondt – i den grad på dagsordenen. I disse måneder præcis 20 år siden, det hele startede.
II.
Sneen dryssede ned over ski-ressort’et i Utah i det vestlige USA. Indenfor i hytterne i The Snowbird havde 17 mænd – primært amerikanere – sat hinanden stævne. Det var den 11. februar 2001.
Nogle af mændende kendte hinanden godt, andre slet ikke. Men de havde et fælles professionelt drive, som de håbede på i fællesskab at fyre op under og var alle en del af en ny bevægelse i måde at tænke software-udvikling på.
Her er de 17 manifest-underskrivere. Fra Jim Highsmiths erindringer.
”Lightweight methodologies”, kaldte de deres fælles projekt, da weekenden startede – et begreb, der var skabt i modsætning til ”heavyweight” udvikling: tunge udviklingsforløb, hvor det kunne tage år, før nogen så kode, der faktisk virkede, og som alt for ofte endte med løsninger, der skød helt forbi både brugernes egentlige behov og virksomhedens kernemarkeder og tilmed skabte utilfredse medarbejdere, drevet rundt i manegen af uduelige chefer uden fokus på andet end processen i sig selv. Overtænkte udviklingsforløb, der startede med gigantiske og meget deltaljerede kravspecifikationer, som man så systematisk arbejdede på at opfylde, så man, når et sæt af krav var opfyldt, kunne krydse dem af, og gå videre. Uden at vende tilbage og rette til, før hele projektet var færdiggjort. Som om hver del af udviklingsprocessen var et lille vandfald, man skulle forcere på vej ned ad en stor brusende flod.
På tredjedage havde de sytten mænd færdiggjort og nedskrevet fire værdier og 12 principper, der skulle guide de nye, moderne udviklingsmetodikker fremad. Og de var blevet enige om et navn: The Agile Manifesto. Det agile paradigme var født.
III.
”Det vigtigste i det agile manifest var fokusset på at lave software, der rent faktisk virker, og som gør det, det skal” siger Bent Jensen, agil ledelsesrådgiver, partner og stifter af BestBrain Academy. Og en af Danmarks agile veteraner. Allerede et par år før det agile manifestet så dagens lys, havde han, og hans daværende team hos SAS institute, skrottet den gamle specifikations- og dokumentationstunge måde at gøre tingene på til fordel for ”extreme programming” eller bare XP – en metode, der foreskrev at alt i et stykke kode, der kunne gå i stykker, skulle testes, gerne automatisk – og gerne med test-casen skrevet før, kodningen overhovedet tog fart. En af de metoder, der i dag hører sikkert hjemme under det agile paradigme. Dengang var det anderledes. ”Det fyldte ikke rigtigt så meget for mig, da The Agile Manifesto kom frem. Jeg var til XP” husker Bent Jensen.
”Et anden hovedelement i manifestet er fokusset på kunden. Det agile manifest gjorde op med, at man bare kunne slå op i kravspecifikationen og krydse af. Det er kunden, der bestemmer om noget virker godt eller ikke gør det.”
Det er kunden, der bestemmer om noget virker godt eller ikke gør det
Bent Jensen
Sammen fyrede disse to værdier op under en helt ny slags åbenhed i udviklingsprocessen. Når små-features hele tiden løbende skulle afprøves af brugere, blev det nødvendigt at ændre og tilrette produktet, så alle blev glade. Modsat den gammeldags vandfaldsudvikling. Det agile gjorde også, udviklerne skulle arbejdede meget tættere sammen om at få alt til at spille – løbende, og ikke bare til sidst i et årelangt udviklingsforløb. Hyppige face-to-face stand-ups var en del af de 12 underpunkter i det agile manifest. ”Mange tænkte vi var hippier, der sad i en rundkreds, og kun lavede det, vi selv synes om. Det var helt forkert” husker Bent Jensen.
IV.
”Det er entydigt, at agilt virker”. Sådan lyder det, når Jan Pries-Heje i dag gør status. Han en af Danmarks førende eksperter i agile projektstyringsmetoder, professor ved Institut for Mennesker og Teknologi på RUC, og forfatter til bogen Agile Projekter, der udkom i sommer. ”Dem der arbejder agilt herhjemme siger blandt andet, at de er blevet meget bedre til at håndtere forandringer, der opstår undervejs, at kvaliteten stiger og at de kommer hurtigere på markedet med deres produkter – og så hører jeg flere og flere tale om, at moralen i teamet bliver klart bedre også”, fortæller Jan Pries-Heje.
Og så er agile processer i dag over det hele. I 2018 svarede små to tredjedele af alle danske virksomheder – på tværs af brancher – at de brugte agile metoder i en eller anden udstrækning. ”Det er ikke alle processer agile metoder er lige velegnede til” fortsætter Jan Pries-Heje. ”Derfor tror jeg vi har nået et plateau nu. Når først du har støbt betonfundamentet til et hus, flytter du det f.eks. ikke lige fjorten dage efter. Og når først du som landmand har sået hvede på en mark, sår du ikke rasp i stedet før tidligst til næste år. Nogen processer har så mange afhængigheder indbygget, at de mere klassiske projektstyringsmodeller er mere velegnede. De vil aldrig blive rigtigt agile”.
Dermed ikke sagt, at det agile er uden problemer. Tværtimod.
IT-branchen var, ikke overraskende, den der er længst fremme i Jan Pries-Hejes 2018 undersøgelse. Omtrent halvfems procent af alle IT-virksomheder kører i 2018 agilt i et eller andet omfang. Og en tredjedel af dem fuldt agile. I det offentlige er det små 10 procent, der brugte agile metoder hele tiden, mens lidt over halvdelen kun gør det nogen, eller engang, imellem.
Her tror Jan Pries-Heje imidlertid ikke udviklingen har toppet. De, der er kommet med på den agile vogn, vil ikke nøjes med kun at være agile engang imellem. ”Man starter typisk et sted, og kobler så mere og mere på” siger Jan Pries-Heje. ”Først forsøger man sig med lidt artefakter, ceremonier og roller. Så bruger man flere og flere.” Dermed ikke sagt, at det agile er uden problemer. Tværtimod.
V.
Jonas Due Vesterhedens stemme når mig gennem røret. ”Det er grænseoverskridende for mange at arbejde agilt” siger den 36-årige softwareudvikler og fortsætter: ”Særligt parprogrammering: De fleste kan ikke så godt lide, at nogen ser over skuldrene på en og følger med, når man sidder og koder”.
Heller ikke for veteranen Bent Jensen er den agile verden rosenrød her ved 20-års jubilæet. ”Jeg har set rigtigt mange triste versioner af agil” siger han. ”Mange steder har man de her daglige møder, men uden den her gode stemning – eller det gode samarbejde. Hvis man ikke får teamånden til at fungere, og det bare handler om, at man skal stå og fortælle, hvad man lavede i går, bliver det let til det rene slavepiskeri.”
Det er jo ikke de ti bud, det her. Principperne er skabt af mennesker!
Bent Jensen
Der er flere grunde til, at det agile samarbejde nogle gange går galt og bliver til det, Bent Jensen kalder bad agile. En af dem er, når formen i sig selv tager overhånd. Når man holder stand-ups for man skal. Uden rigtigt at bruge dem til noget. Eller når folk slår hinanden i hovedet med, hvad der er rigtigt og forkert, fordi de har været på et enkelt tilfældigt kursus. ”Men det er” bemærker Bent Jensen, ” jo ikke de ti bud, det her. Principperne er skabt af mennesker!”.
I den anden ende af spektret er der dem, der venstrehåndstester, bruger tre måneder i stedet for tre uger på en iteration, dropper dokumentationen, og hopper over hvor gærdet er lavest. ”Uansvarlig cowboy-programmering” kalder Bent Jensen det.
Og så er der så er der spørgsmålet om, at vi alle sammen er forskellige. Heller ikke når det kommer til arbejdsmetoder er der one size fits all. Nogen føler sig mere trygge ved den gammeldags projektleder, der bare udstikker opgaver.
VI.
Ligesom Bent Jensen har Jan Pries-Heje været med hele vejen tilbage til 2001. Og ligesom Bent Jensen, var det XP, han dengang havde kastet sin kærlighed over. ”Selvom Scrum blev opfundet allerede i 1995 var det først i 2008 det begyndte at slå igennem. Og det er først de sidste 4-5 år det er eksploderet herhjemme” fortæller RUC-professoren. ”Nu er der ikke nogen, der når Scrum til sokkeholderne”. Sidst han talte, havde Scrum 52%s opbakning herhjemme. Til sammenligning blev XP – der var nummer to på listen – brugt af tre %.
Scrum’s succes skyldes blandt andet dens veldefinerede elementer: Udviklingsprocessen opdeles i afgrænsede sprints på typisk to-tre uger, hvor små teams med hver en Scrum Master, der styrer processen, løser små, men selvstændige, bidder af en større opgave, organiseret omkring User Stories, ikke ridige krav-lister. Arbejdet udføres med først fælles planlægning og prioritering og oplistning af, hvad og hvor meget sprintet kan indeholde, daglige Stand Ups, hvor evt. problemer vendes, Sprint Reviews, hvor en udnævnt Product Owner på kundens vegne bestemmer hvad teamet er i mål med og hvad der mangler, og Retrospectives, hvor sprintet evalueres.
Ligesom Bent Jensen, var det XP, han dengang havde kastet sin kærlighed over
Udover Scrum og XP er der udviklet en række andre agile platforme, siden manifestet så dagens lys. Blandt andet lean-metoden Kanban, der på verdensplan slår XP i kampen om at være den andenmest anvendte agile metode. Kanban er velegnet til agile forløb hvor det er flaskehalsene og flowet, mere end den færdige produkt-kvalitet, der skrues på. Hvor det ikke er de store udviklingsarmbevægelser, der skal til. Som i vedligeholdelse og kundeservice-funktioner f.eks.
Med tiden har alle de agile metoder dog også en fælles svaghed: De giver ikke meget hjælp til, hvad man skal gøre, når man er mere end de ca. 10 mand i udviklingsafdelingen, der er plads til på et enkelt team. Andet end at oprette nye parallelle teams. Hvilket har givet sine helt egne problemer.
VII.
”Jeg har set en del gedemarkeder”. Bent Jensen ser tilbage på særligt de senere års udrulning af agile metoder i danske virksomheder. ”Sådan nogen, hvor man tror andre laver noget, der aldrig kommer, og når det så kommer alligevel, er det slet ikke, som man havde regnet med. Fordi den programleder, som i klassiske projekter binder alting sammen, ikke længere findes. Og hvor folk så, for at få løst problemerne, alle sammen render rundt og banker på hinandens døre.”
Jeg har set en del gedemarkeder
Bent Jensen
På den måde har de agile metoder, der skulle give enkelhed og hurtig udvikling, nogen steder vist sig at resultere i det stik modsatte, når først det agile skulle skaleres. I takt med at de agile metoder spredte sig fra små udviklingsafdelinger til hele virksomheder, er der derfor opstået et behov for en overbygning til Scrum, Kanban og alle de andre: Scaled Agile. Også her er har en række frameworks budt sig til. Og også her, står en enkelt af dem, SAFe – Scaled Agile Framework – i dag ud som den klart mest brugte.
I SAFe samles de løbende leverancer fra de enkelte teams – de såkaldte Product Increments – som små vogne i et fælles Agile Release Train og alle teams’ene tager 2 dage ud hver 10. uge og mødes og koordinerer i fællesskab, fremhæver Bent Jensen.
VIII.
”Vi spurgte ikke til det i vores danske studie, men det er SAFe jeg hører om hele tiden – og globalt set kommer SAFe også ud som nummer et” fortæller Jan Pries-Neje. Men det er ikke alle store virksomheder, der vælger SAFe, når de agile bestræbelser skal fungere i stor skala.
Det her med at sætte folk sammen tværfagligt og krydsfunktionelt, det kan sgu noget
Henrik Harder, YouTV
Hos Nuuday, den del af det gamle TDC, der ikke handler om antennemaster og rå kobber, men om mobil- og tv-abonnementer og alle de andre services, der flyder gennem kablerne, går man f.eks. en anden vej: Spotify-vejen. I stedet for, som man gør i SAFe, at forsøge at få de mange afhængigheder, der ofte findes i store, komplekse organisationer, op i en højere helhed, satser man hos Nuuday i højere grad på, at de enkelte dele af forretningen kan løse deres udfordringer selv. Og i YouTV, Nuudays streaming-tjeneste, er de begejstrede. ”Det her med at sætte folk sammen tværfagligt og krydsfunktionelt, det kan sgu noget” siger Henrik Harder, CEO for den ca. 40-mand store nystartede forretningsenhed.
Spotify-modellen som tegning. Læs mere her.
Efter en blød start i 2017 lod hele Nuuday-koncernen i maj sidste år ”Spotify-icere”. Alle, undtagen HR, jura og andre stabsfunktioner, arbejder i agile teams, kaldet Squads, sammensat på tværs af fagligheder – med fx både app-udviklere, backend-folk og ux’ere om bord. Alle Squads, der arbejder med det samme, samles igen i Tribes – som f.eks. Data- og AI, Infrastruktur eller platforme. Meget som en normal organisering. Bare med meget færre ledelseslag. Og for at app-udvikleren, fx, ikke skal føle sig alene, samler Nuuday faglighederne på tværs af Tribes i Chapters. Det er her, den faglige sparring sker.
IX.
20 år efter det agile manifest blev født, er Henrik Harder, der udover CEO-titlen også selv har tribe lead-rollen i YouTV, klar i mælet. ”Vores agile omorganisering har givet mere glæde ved at gå på arbejde, mere selvbestemmelse og større følelse af at lave noget meningsfuldt”. I hans øjne, er det agile kommet for at blive. ”Om det lige kommer til at hedde Spofity eller SAFe eller noget helt tredje, ved jeg ikke. Men fokusset på at levere værdi til kunden, og gøre det i selvstyrende teams, holder hundrede procent”
jeg er under alle omstændigheder taknemmelig for at være sluppet for gammeldags vandfaldsprogrammering. Så tillykke med fødselsdagen, Agile Manifest
Jonas Due Vesterheden
Selvom Jonas Due Vesterheden er kritisk overfor den måde, agile metoder mange steder udfoldes på, er han langt fra blind fra alt det gode, der kan komme ud af det. ”Engang havde jeg en kollega, en virkeligt skarp fyr” fortæller han, før vi lægger på. ”Vi sad sammen ved skærmen med et produkt, der var ved at kuldsejle, arbejdede os gennem stack’en, og endte med at få løst problemerne. Det var os to, der havde et supergodt samarbejde, men det lykkedes os faktisk at få spredt den tankegang og den måde at arbejde sammen på. Det virker, det der med at sætte sig ned og hjælpe hinanden og tage ansvar. Når man har tillid, og arbejder frem mod fælles mål” siger Jonas Due Vesterheden og slutter: ”Og jeg er under alle omstændigheder taknemmelig for at være sluppet for gammeldags vandfaldsprogrammering. Så tillykke med fødselsdagen, agile manifest”.
Denne blogpost er skrevet for Prosabladet, og kan også læses lige her.