Analyse: ebib.dk mod ereolen – Store E-bogs-krig er kun lige begyndt

Om få uger slår forlagene til mod bibliotekerne med deres egen e-bogs-udlånstjeneste, ebib.dk. De håber at redde bog- og forlagsmarkedet. Det er langtfra sikkert, at det lykkes. Tværtimod.

I midten af april ventes en ny hjemmeside, ebib.dk, at slå dørene op for den danske offentlighed. Her vil du kunne låne blandt andet Pia Tafdrups ‘Stjerner uden land’, Susan Orleans ‘Rin Tin Tin’ og David Lagercrantz’ ‘Jeg er Zlatan’ som e-bøger. I hvert fald hvis du bor i Gentofte, Herning eller en af de andre cirka 30 kommuner i Region Hovedstaden og Midtjylland.

Some rights reserved by Geir Halvorsen.  http://www.flickr.com/photos/damiel/5736797839

AttributionNoncommercialShare Alike
Some rights reserved by Geir Halvorsen

Indbyggerne i landets øvrige kommuner må, i hvert fald indtil videre, tage til takke med bibliotekernes egen e-reolen.dk, hvor titler som de ovennævnte ikke er at finde. De kommer nemlig fra Gyldendal og Lindhardt og Ringhof, der i efteråret forlod e-reolen.dk i vrede, fordi forlag og biblioteker ikke kunne blive enige om pris og vilkår.

Særligt hvad angår nye bestsellere, var forlagene nervøse. De frygtede, at e-reolens frie udlån ville kvæle bogsalget. For hvor mange vil betale for en bog, du kan få helt gratis i en superduper e-bogs-udgave tre klik væk? Derfor tog de initiativ til ebib.dk, hvor kommunerne kommer til at bløde dyrt for hvert digitalt eksemplar, de låner ud af særligt nye, hotte titler, hvorfor de vil være stærkt tilbøjelige til at begrænse antallet af udlån og indføre køsystemer på nettet ligesom i den fysiske verden. Gennemsnitstitlen kommer dog til at koste nogenlunde det samme for kommunen i de to systemer: omkring de 15 kroner.

Resultatet er på mange måder uholdbart. Det er politisk galimatias, at indbyggerne i en række kommuner — med Aarhus og København, der boykotter ebib.dk, i spidsen — er forment adgang til at låne en række af de mest populære titler til de tablets og smartphones, som flere og flere sværger til som e-bogs-læsere. Ligesom det er spild af offentlige penge, at landets kommuner skal betale for vedligeholdelse og drift af to forskellige bibliotekssystemer, der kan det samme, men bare har forskelligt indhold. Det peger mod en snarlig tvangsfusion af de to systemer — og forlagene sidder her med det lange strå.

Bibliotekernes frie udlåns-strategi har dog også et stærkt kort på hånden: Selve ideen om at ville begrænse tilgængeligheden og sælge de digitale bogtitler dyrt, som er det, forlagenes ‘bestsellere skal koste meget’-strategi bygger på, har oddsene imod sig: Pirater vil flokkes om de købelagte titler på ebib.dk og rippe og uploade dem til nettet, hurtigere end nogen kan sige ophavsret. Allerede i dag står lyd- og ebøger for fem procent af det samlede pirat-marked, målt på antal downloads, siger rettighedsalliancen (der, da jeg ringede, både bekræftede tallene og fortalte mig at ca. halvdelen er bøger, den anden halvdel lydbøger). På den måde får forlagene slet ingen penge.

Kommuner skal til lommerne
Den mest sandsynlige udvej på dilemmaet er, at stat og kommuner kommer til lommerne og betaler, hvad forlagene vil have, for at sikre, at alle kan læse alt, hvad de ønsker, uden at skulle stå i kø. Det vil dræbe pirateriet, sikre danskerne adgang til al den viden og kultur, hjertet kan begære, og sørge for penge til både forlag, forfattere og kreative miljøer. Bagsiden er, at det er dyrt, og at det i løbet af meget kort tid vil fjerne eksistensgrundlaget for hele detailleddet. Dermed fordufter også den konkurrence, der ellers kunne holde branchen på stikkerne.

Det radikale alternativ er helt at stoppe det konkurrenceforvridende e-bogs-udlån på bibliotekerne og lade e-boghandlerne selv om at sørge for afsætningen.

Det vil sandsynligvis — som det er sket for musik og film — skabe et opblomstrende bogmarked med billige, måske helt gratis, abonnementsordninger, finansieret af reklamer, merchandise, egenbetaling for ekstraydelser og — som en ny støtteforanstaltning — en god pose statsstøttekroner. (Se f.eks. hvordan det går over stok og sten for musikkens Spotify.) Måske suppleret af bibliotekarer, der agerer formidlingskonsulenter og sørger for, at ikke kun husmoderporno, fantasy og femikrimier bliver langet over disken. Men det vil også betyde døden for de fysiske biblioteker, som vi kender dem i dag.