Dansk succeshistorie: Sociale regninger giver penge i kassen

  • Jon Lund 

Spring betalingsfristen over, og få alle de penge, dine kunder skylder dig, hjem med det samme. Sådan lyder et af løfterne fra de sociale fakturaer, som danske Tradeshift vil erobre verden med.

Hvert år slås virksomheder over hele verden med kreditterne: De har solgt en vare, men kunden betaler først efter en måned eller to. I den tid er pengene ude at svømme, og lommesmerterne kan hindre nødvendige investeringer og i værste fald føre til konkurs, hvis ikke banken træder frelsende til.

Tradeshift lægger ud
Men nu er der hjælp at hente: Udsted dine regninger gennem faktura-systemet Tradeshift (hjemmeside her), og systemet lægger pengene ud, så du kan få dem med det samme. I Tradeshift er køber og sælger nemlig bundet sammen, og Tradeshift kan se, om køberen har accepteret fakturaen og altså erklæret, at pengene er på vej. Ligesom systemet lurer, om køberen plejer at overholde sine aftaler.

Det er ikke den lille og sårbare leverandør, der kreditvurderes. Det er kunden.

Det er altså ikke den lille og sårbare leverandør, der kreditvurderes. Det er kunden, som ofte er – eller i hvertfald sagtens kan være – meget mere finansielt robust. Hele manøvren tjener Tradeshift lidt renter på – for reelt låner de dig pengene, mens du venter. Men ikke meget. Et procentpoint eller to over det, kunden – igen: ikke leverandøren – normalt skulle betale.

Social relation
Løsningen hedder ’Instant Payment’, testes i øjeblikket i Danmark og England og er det hidtil seneste udtryk for Tradeshifts grundfilosofi: En regning er ikke bare et kedeligt stykke papir, der udskrives og betales, men et levende bevis på en social relation mellem to virksomheder. Tilsammen udgør alle verdens fakturaer et kæmpestort netværk, der binder virksomheder sammen på godt og ondt.

Tilsammen udgør alle verdens fakturaer et kæmpestort netværk, der binder virksomheder sammen på godt og ondt.

Fakturaernes sociale karakter stikker også hovedet frem i den besked-knap, alle fakturaer er ledsaget af i Tradeshift. Her kan kunde og leverandør kommentere og få talt evt. problemer igennem (måske mangler der et ordrenummer, måske er varen ikke helt i orden) på en let og samlet måde.

Ny business-talk
Faktisk har Tradeshift udviklet et helt kommunikationssystem, så en kunde kan tale med hele eller dele af sin leverandørkæde på én gang (i praksis ligner det en statusopdatering på Facebook: ’Kære leverandører, vi indfører snart en ny procedure …’ eller sådan noget). Og så er der Tradeshifts særlige salgsmodel: Det er de store virksomheder, der har mange underleverandører, der betaler gildet. Det er nemlig dem, der for alvor kan spare på at få hele fakturahalløjet automatiseret. For underleverandørerne er det gratis. Godt for udbredelsen.

Hver måned faktureres næsten 1 milliard dollar gennem systemet

Tradeshift startede i 2010 og tegner til at blive en dansk succeshistorie. Investorer har indtil videre skudt over 200 millioner kroner i Tradeshift, der i dag er det fakturasystem med næstflest brugere i verden: Over 120.000 virksomheder (som Deutsche Bank eller – herhjemme – TDC) i 190 lande fakturer hver måned næsten 1 milliard dollar gennem systemet. I foråret flyttede Tradeshift hovedkvarteret til San Francisco og har i dag 70 ansatte.

Offentlig vækstmotor
Historien om Tradeshift har tre interessante perspektiver:

  1. Fremtiden er social. Tradeshift er en type social virksomhed, vi kommer til at se mere til. Ikke fordi de er specielt flinke. Men fordi de laver forretning på at pleje og skabe sociale relationer – gerne på områder, som tidligere var dybt asociale. Som fakturaer f.eks.
  2. Det offentlige er vækstmotor. Tradeshift er født ud af IT- og Telestyrelsen. Her opfandt de tre grundlæggere forløberen Nemhandel og fik rullet den elektroniske fakturering ud i hele den offentlige sektor – og videre i EU. Bureaukratiet er ikke vild med at tage chancer, men gav de rigtige frihedsgrader. Og brugte sit momentum til at skabe nyt. Det kunne vi godt bruge mere af.
  3. De unge driver stadig værket. Tradeshifts direktør, Christian Lanng, var Danmarks yngste kontorchef. I dag er han 34 år. Den meget aktive bestyrelsesformand, it-iværksætteren Morten Lund, er 40. Resten af Tradeshift er i samme aldersklasse. Unge nok til at kunne se, at alt kunne være anderledes. Og med energien til at få det til at ske.

 

Tradeshift

Dette blog-indlæg er skrevet – og først bragt – som artikel i Politiken i dag 5. september 2012.