Fire plusser og et minus til Google i kampen mod Facebook

Googles “Facebook-killer” har set dagens lys og har meget for sig, skriver jeg i Politiken. Men der er stadig store ubekendte, der kan forplumre billedet.

For en måned siden lancerede Google sit nye våben i kampen om fremtidens søgemarked. Og det er ikke et hvilket som helst marked: Det er nettets uden sammenligning allerstørste guldgrube. Næsten halvdelen af alle annoncekroner, der overhovedet bliver brugt på nettet, havner her. Og det giver dermed seriøst baghjul til både bannerreklamer, jobannoncer og email-tilbud.

Googles nye våben hedder +. Google+. Og det har paradoksalt nok slet ikke noget med søgning at gøre. I hvert fald ikke på overfladen.

Google+ er nemlig et socialt netværk. En ny original blanding af Facebook og Twitter med en strejf af Messenger og Skype.

Google har det sidste par år nervøst betragtet, hvordan særligt Facebook har sat sig på op mod en tredjedel af det samlede tidsforbrug på nettet. Ikke fordi der er så voldsomt mange penge i de ellers opreklamerede ’sociale’ reklamer i sig selv. Selv om der i dag lægges flere minutter hos Facebook end Google, kunne Facebook sidste år kun notere en omsætning på godt 10 milliarder kroner. Samtidig omsatte Google for mere end 150 milliarder kroner, heraf 100 milliarder på søgning alene.

Og selv om Facebook stadig har masser af plads til forbedring, og måske rammer en omsætning på 20 milliarder kroner i år, vokser også Google fortsat. 27 procent mere fik Google f.eks. skrabet ind i det kvartal der sluttede pr. 1. juli, sammenlignet med i fjor.

Hvis Larry Page, Googles øverste chef, sidder uroligt i stolen, skyldes det, at et stærkt socialt netværk kan bruges til at booste kvaliteten hos også søge-maskiner. Kan gøre søgemaskinen i stand til at give hits, der passer ikke bare med dine søgeord, men også med de sociale præferencer i din omgangskreds.

Er du og dine venner normalt mere til Politiken end til B.T., vil Politiken-artikler komme før B.T.’s i dine søgninger og dermed mere præcist vise dig vej til det indhold, du gerne vil læse. Hvis altså søgemaskinen kan trække på et bredt og ofte benyttet socialt netværk.

Det er det, Google håber at kunne med Google+. Både for selv at blive bedre. Men allermest for at lukke flanken til Facebook, der i et uhelligt partnerskab med Microsoft er kraftigt på vej i samme retning.

Starten er gået over al forventning. Google+ ser godt ud, og brugertallet har allerede rundet de 10 millioner. Det er meget på så kort tid.

Her er de fire store forcer hos Google+. Og dens største hæmsko.

 

1. Bedre privatliv end hos Facebook
Google+ tager det bedste fra Facebook – strømmen af billeder, videoer, opdateringer, diskussioner og links. Samtidig sætter den hælen i Facebooks ømme punkt: kontrollen over, hvem du deler hvad med. Google+ gør det nemlig ekstremt meget lettere at fortælle vittigheder til ens venner og dele faglige guldkorn med ens kolleger. At holde feriebillederne inden for familien og den store fritidshobby i kredsen af drenge. At undgå, at drukbilleder havner de forkerte steder, og lade ens skarpe politiske analyser forblive i de konstruktive fællesskaber, som de var skrevet til.

Alt dette gøres med en meget brugervenlig ’cirkel’-opbygning, hvor man kan gruppere sine kontakter under venner, bekendte, familie mv.

 

2. Stjæler det bedste fra Twitter
Samtidig med dette slag mod Facebook tager Google+ livtag med Twitters livsnerve: evnen til at følge helt fremmede, men for dig interessante, menneskers opdateringer. Uden at I behøver at være ’venner’. Hos Twitter kan jeg følge nobelpristagere og store amerikanske direktører, som aldrig har hørt om mig. Og vice versa. Det samme kan man på Google+. Men hos Google+ ser det bare meget bedre ud. Twitter er en kedelig samling af rene max. 140 tegns tekst-opdateringer.

 

3. Gruppe-chat med video
I en anden boldgade har du Hang-out. Klik på en knap, når du gerne vil tale lidt løst med de af dine venner, der måtte være online, i en meget velfungerende video-gruppe-chat. Som Skype eller Windows Messenger. Bare smartere.

4. Google-bjælke i toppen
Google+ følger med dig, også når du ikke er på Google+. En lille bjælke i toppen af skærmen viser, om nogen har skrevet noget til dig, hver gang du søger fra Google.com, når du finder vej påGoogle Maps, eller når du tjekker din Gmail-konto. Det gør, at Google+ ikke bliver slugt af glemslen – alle nystartede tjenesters største fjende.

… og hæmskoen:

Djævelen i detaljen
Men djævelen gemmer sig i detaljen. Og måske bliver Google aldrig andet end et godt forsøg på at tænke nyt. For der er noget, der skurrer ved Googles cirkler.

Google+ sociale cirkler er nemlig kun en delvis kopiering af virkelighedens sociale mønstre. I virkelighedens verden er de sociale cirkler gensidige og situationsbestemte.

På klasselisten fra børnenes skole står f.eks. forældrene til alle de børn, der går i klassen lige nu. Ikke kun forældrene til de 5 kammerater, dine egne børn har leget mest med, eller hvordan vi nu hver især måtte vælge at skrue vores egne cirkel-definitioner sammen. Sådan er det ikke hosGoogle+. Her har vi alle hver vores cirkler, og de er ikke nødvendigvis bundet op på noget som helst.

Hvis Google-ingeniørerne får løst dette cirklens sociale kvadratur, er de godt i gang med at sikre Googles fremtid. Og ikke kun på søgeområdet. Din og dine venners mening(er) er også en af nøglerne til succes på mobilen, som alle også spår en stor fremtid som annoncemedie. Næsten alle de små og store lokale butikker, du finder på din vej, vil rigtig gerne vil lokke dig ind til lige præcis deres kasseapparat, og de bruger allerede i dag rigtig mange penge på det – bare ikke online.

Spørgsmålet for den mobile del af medieindustrien er, hvordan du guides vej uden at skulle gennem et inferno af bimlen og bamlen, hver gang en kaffebar giver rabat på en latte. Ligesom med søgeresultater kan svaret her meget vel være: følg dine venners spor.