Foredrag: Helikopter til fremtiden

– Augmented reality og allestedsnærværende, gestusbetjente computere 

Cykelhjelme, pacemakere, biler og huse og en milliard andre ting bliver i disse dage spækket op med sensorer og computerkraft, der skrumper ind og bliver en del af verden omkring os. Den verden der vokser op, er fyldt med objekter, som viser rulletekster på din nethinde når du ser på dem, og som kan fjernstyres med et vink med en hånd. En verden, hvor alle har iPads, der beamer 3D-billeder ud i luften foran dig og er ikke større end en amulet du hænger om halsen.

Udover at være teknologisk fascinerende indvarsler udviklingen en ny æra proppet med gadgets, hvor samspillet med forbrugere og kunder for alvor er i højsædet og gængse forretningsmodeller ædes op indefra.

Foredraget giver med masser af eksempler og velvalgte video-klip et dejligt konkret overblik over hvad augmented reality er for en størrelse, hvad den kan, hvor langt den i dag er nået – og hvad den betyder. Og perspektiveres med et blik på Moores lov og den måske foranstående singularitet, hvor computerne bliver så små og smarte at de i praksis flyder sammen med den menneskelige krop.

Varighed: 1 time inkl. debat.

Book foredraget “Helikopter til Fremtiden” – skriv en mail til jon@jon-lund.com. Eller ring 28199052.

“Helikopter til fremtiden” i medierne


En kort version af foredraget kan læses i denne analyse fra dagbladet Politiken fra den 22. september 2010.

Helikopter til Fremtiden på DRs Aftenshowet



På P1’s Harddisken fortalte jeg også om ARdrone og de fremtidshistorier den bærer i sig. Her en video studieværten Anders Høeg Nissen lavede med mig under optagelserne til programmet (læs hele program-foromtalen og video her). Du kan også høre udsendelsen (mp3) her (indslag starter 43:50 inde i klippet)