Penge, ingeniørkunst og stjernejournalister bag nyt globalt nyhedssite

Snowden-reportere og eBay-stifter slår kludene sammen i nyt kommercielt og super-publistisk web-intiativ.

Sidste uges mest løfterige begivenhed indenfor nyheder og teknologi kom fra Pierre Omidyar, den amerikansk-fransk-iranske dollar-milliardær og grundlægger af eBay. Han har, fortæller han, slået sig sammen med Glenn Greenwald, Laura Poitras og Jeremy Scahill om at skabe et nyt globalt nyhedssite, af den slags, der driver verden fremad med dybdeborende og kritisk journalistik. Et site, der skal give et ”maximalt løft for uafhængige journalisters arbejde, i offentlighedens interesse”.

omidyarblog

Screendump of blogpost, where Omidyar himself explains his “next adventure in Journalism”

At det er Greenwald, Poitras og Scahill der udgør den første journalistiske kerne i det nye nyhedssite er i den sammenhæng lovende. Det er netop de tre, der på trods af store personlige risici har løftet whitsle-bloweren Edward Snowdens afsløringer af den amerikanske sikkerhedstjeneste NSA’s massive overvågning, frem i lyset. Poitras har igennem flere år selv været udsat for chikaner (som New York Times beskriver i et tankevækkende longread), Greenwald måtte i sommer se sin partner anti-terror tilbageholdt i lufthavn mens the Guardian, avisen de primært har skrevet for, har været under pres helt fra premier-minister-niveau.

Hvordan det nye site kommer til at se ud og fungere er stadigt temmelig uvist. Det har endnu ikke noget navn og det nærmeste du kommer en konkret beskrivelse er et kortfattet blogindlæg af Omidyar selv og et uformelt interview med ham af Jay Rosen. Heraf fremgår tre ting, der er værd at bide særligt mærke i og som tilsammen tegner et nyt billede af hvordan en nyhedsorganisation kan skrues sammen.

1. Journalister i front
Det nye site skal bæres af stærke, individuelle journalist-kapaciteter. Det er dem, ikke et nyhedsbrand, der skal trække læsset. De skal have udstrakt frihed til at arbejde på deres egen måde, en stærk ”stemme” og, og det er noget af det helt nye, et stort online-netværk med mange følgere. Som Greenwalds 280.000 followers på Twitter og Scahills 112.000. (Poitras er i denne sammenhæng undtagelsen der bekræfter reglen, hun er nærmest sky, og slet ikke på Twitter). Det nye site skal på den måde forsøge at indgå i det store, vibrerende sociale medielandskab, og sørge for med stjernejournalisternes personlige vinkel og attraktion at holde interessen for sitets nyheder i live. Noget mange etablerede medier med fordel kunne lade sig inspirere af.

2. Stærk back-end
Selve medie-husets største rolle er at bakke op om disse selvstændige journalist-stjerner. Blandt andet skal sitet have rigtigt gode redaktører til at støtte. Hvilket sagt fra en amerikansk synsvinkel betyder virkeligt, rigtigt gode redaktører. I hvertfald er jeg selv imponeret over standarden hos de ”almindelige” amerikanske redaktører jeg selv har arbejdet sammen med når jeg selv har skrevet til amerikanske medier.

Men også to andre back-up punkter fremhæves: en stærk research-stab, der kan agere rugbrødsmotor og fremskaffe den nødvendige dokumentation. Og en tung jura-stab, der kan forsvare journalistikken mod de forventede angreb.

3. Algoritme-forside
Den del af redaktør-jobbet der handler om at udvælge og prioritere stoffet, ser det dog ikke ud til at få stor betydning hos Omidyar & co. Her skal der hentes inspiration fra Silicon Valleys ingeniører. Film-sitet Netflix fremhæves her for deres evne til at udvælge de rigtige film til de rigtige seere. (”Foretrukne valg til Jon”, ”Venners favoritter” og ”Fordi du så Pulp Fiction” skriver Netflix f.eks. til mig i dag). Men også Huffington Post, som Omidyar har et tæt samarbejde med, må formodes at rumstere i baghovedet. Her udvælges både selve forside-historierne og deres overskrifter langt hen ad vejen ud fra hvad der klikker bedst (som Huffington Posts danske direktør Jimmy Maymann fortalte mig, da jeg havde ham på scenen under Journalistforbundets Fagfestival i Odense sidst år).

Omidyar vil gerne slå rigtigt igennem med det nye site. Derfor kan de dybdeborendes sporadiske stik heller ikke bære satsningen alene. Der skal mere til. Dag-til-dag dækningen af alt fra sport over erhverv til underholdning skal udgøre grundlaget for det nye site.

Arven fra Civil Beat
Den slags er dyrt, hvilket Omidyar formentligt er smertefuldt klar over. De sidste tre et halvt år har han drevet det lille Hawai’anske nyhedssite Civil Beat. Sitet er godt og prisbelønnet og udvider her i efteråret med en Hawaiansk udgave af det globale Huffington Post. (En del af Huffington Posts amerikanske lokalavis-strategi, fortæller Maymann mig i et tweet). Nogen guldgrube tror jeg dog næppe de er. Selv vil Civil Beat ikke kommentere detaljer, men afviser af være i problemer, hvilket er let at sige, når din ejer og direktør er USAs 47. rigeste mand og god for 8,5 mia dollars.

Heller ikke det nye site er et non-profit foretagende, meningen er at de skal tjene penge. Samme øvelse som hos Civil Beat, der, da de lancerede, gjorde det med en hård og dyr (20$/måned) betalingsmur. Nu er prisen halveret og muren lavet om til en klippekortsmodel, hvor det først er efter et vist antal artikler du skal betale. ”Subscriber-supported journalism” står der står i slynget skrift i toppen af sitet i dag. Tilgengæld er der ingen traditionelle bannerreklamer hos Civil Beat, der dog ikke er for fin til sponsorater.

Det nye site er ikke er et lokal-site som Civil Beat, men globalt i sit scope. Derfor taler meget for, at det er trafikvolumen, der skal drive værket. Det betyder i givet fald så løse betalingsmurselementer og så meget reklame som muligt.

Global trend
Om det lykkes at få en velfungerende forretningsmodel op at stå bliver spændende at se. Selv uden, kan vi dog glæde os til flere års forhåbentligt sprudlende nyhedsprodukton. I hvert fald melder Omidyar at han er klar med for 250 millioner dollars til at sparke festen igang. For de penge kan du komme et pænt stykke vej før stikket bliver trukket.

Omidyar er del af en trend: IT-rigmænd turned medie-filantroper. Som Jeff Bezos, Amazons stifter, der i sommer købte Washington Post. Eller herhjemmefra Kaare Danielsen fra Jobindex, der nu er ejer af Computerworld. Om de også kan det der med medier er langt fra givet. Men Omidyar ser ud til at være et begavet bud.