Spyt, urin og pulsslag er penge værd

  • by

Mål dig selv-bevægelsen er nået til Danmark og bliver mainstream om tre år. Her er et indblik i miljøet – og i, hvorfor det er vigtigt.

»Så skal jeg bare bruge en urinprøve«. Ian Jørgensen kigger ud over de 20-30 forsamlede i kantinen på Østerbro.

Et langt sekund hænger ordene i luften, før én melder sig. Få minutter senere fortsætter den 28-årige it-iværksætter demonstrationen af den nye iPhone-app Piddle, der ved hjælp af mobilens kamera kan analysere urinprøver og fortælle dig, hvad du fejler.

Jeg er til møde i det nystiftede Quantified Self Copenhagen, et netværk for folk, der måler og sætter sig selv på formler, hvor de kan. For flere i lokalet er det business. Urin-appen kan få en stor fremtid ikke bare for selvmålere, men også som professionelt instrument i lande, hvor flotte lægeklinikker ikke hænger på træerne.

En anden af dagens cases – et e-plaster fra Hørsholm-firmaet Delta, der kan måle din hjerterytme og muskelaktivitet, tåle et brusebad og sende oplysningerne trådløst – er netop blevet solgt i licens til et tysk medicofirma.

En tredje case – Maribo Medico – tjener penge på at sælge måleudstyr til forskere og andet godtfolk. F.eks. det Actigraph-bælte, som 1.200 fynske skolebørn i perioder har gået rundt med for at måle bevægelse og kropsholdning. Det skulle opklare, om flere idrætstimer i skolen hjælper på aktiviteten, efter at klokken har ringet ud (læs mere hos Folkeskolen.)

Selv har jeg været lidt ængstelig før mødet. De andre er sikkert meget mere avancerede mig. Den bekymring er overflødig. Alle følger – eller tracker, som det kaldes – omtrent det samme, finder jeg ud af.

Badevægten kender dig
Når vi løber, bruger vi sportstrackere til vores mobiler, gerne fra danske Endomondo. Før vi skal af sted, fyrer vi op under appen og klikker start. Så registrerer mobilen, hvor langt og hvor hurtigt vi løber. Indtegner ruten på et kort. Lægger træningen på nettet, så vennerne kan følge med og heppe. Lagrer den i databasen og frembringer flotte grafer over vore løbsmeritter.

Mange fører statistik over deres vægtudvikling. Flere har ligesom jeg den franske WiThings-badevægt, som genkender dine fødder, når du vejer dig, og trådløst synkroniserer de afmålte kilo med website og mobil-app. Også her belønnes du med interaktive grafer.

Jeg er heller ikke ene om at have spyttet i et glas og fået målt mine gener hos 23andme.com. Vi er derfor flere, der har smugkigget i vores dna. Som i mit tilfælde blandt andet fortæller om en lille forøget risiko for sukkersyge, og at jeg bør spise fornuftigt og dyrke regelmæssig motion. Hvilket igen retfærdiggør mit løbs- og vægtmåleri, tænker jeg.

En app for urolig søvn
Også sovevanerne er under lup. Typisk lægger selftrackerne mobilen ved siden af hovedpuden ved sovetid. En app får de følsomme apparater til at registrere, hver gang du rører på dig, og kan på den måde følge med i, hvor tungt du sover. Ud over at kunne levere flere avancerede grafer er appen også et vækkeur, der kun ringer, når du alligevel er næsten vågen.

På mødet bliver der også snakket om hjernebølgemålerpandebånd, skridttællere og fikse armbånd, der måler, hvor meget du bevæger dig. Der er ikke mange, der har dem endnu, men det kommer. Nike har allerede lanceret sit FuelBand-armbånd og Adidas en chip til fodboldstøvlen. I foråret spåede analyseselskabet Forrester Research, at området vil bevæge sig fra niche til mainstream i løbet af de næste tre år. Det lyder rigtigt. Samt – mindre overbevisende – at enten Google eller Microsoft til den tid vil dominere.

På Østerbro strømmer selftrackerne ud i aftenluften. Næste møde byder på mere af det samme. Mere iværksættersnak og en hemmelig taler fra det store udland per video. Det glæder alle sig til.

Dette blog-indlæg er en let forbedret udgave af en artikel i Politiken i dag 17. oktober 2012.