23andme.com løser medicinske gåder med banebrydende Big Data-approach. Bedste Big Data case #3

Det sidste stykke tid har jeg researchet ”Big Data”, en af de allerhotteste teknologi-trends lige nu. Jeg har ledt efter virksomheds-cases, hvor “Big”‘et i ”Big Data” har været mere end blot et tillægsord. Hvor “Big Data” har skabt kvalitativt nye løsninger, som ikke var muligt i det små. Blandt de mange jeg har været igennem er der særligt syv der har gjort indtryk. Dem deler jeg de disse uger her på bloggen. I dag om hvordan 23andme.com med store mængder genetiske data vender op og ned på videnskaben.

(Tidligere cases: Target – supermarkedet der ved når du venter dig og Pas på, tyve i LA. Politiet ved hvor og hvornår I slår til næste gang. Opdateret: nu er også “Google – alle Store Data’s moder. Bedste Big Data case nummer fire” lagt på.

23andme – videnskab på hovedet
Videnskab er nødvendigt. Men besværligt. Særligt indenfor sundhedssektoren, hvor studier der løber over årtier, ikke er et særsyn: du starter med en teori, udtænker en smart plan for hvordan den kan afprøves og sætter så forsøg (på forsøg) i gang. Indsamler data. Gør regnestykket op. Og starter forfra.

23andme er genanalyser på Big Data-måden. Her viser tjenesten mit genetiske ophav på min mødrene side. 

Eller: sådan gør man traditionelt. Men ikke hos 23andme.com, et genanalyse firma der, med en smule spyt og et avanceret laboratoriet, fortæller dig hvor du stammer fra, kobler dig op med mulige slægtninge, kortlægger hvilke sygdomme du måtte lide af og – og det er her det nye kommer ind – sammen med forskere kan finde svar på hidtil uløste medicinske gåder. 23andme.com vender metoden på hovedet og starter med data – masser af data – som allehånde hypoteser derefter kan fyres af på. Det sparer tid i store mængder og giver mulighed for en meget større frihed i teoridannelsen, fordi alle dine ideer nu kan undersøges uden at det koster en krig i hverken tid eller penge.

Fra høfeber til Parkinsons
F.eks. fandt et 23andme.com-baseret studie i januar at folk der lider både af astma og høfeber deler 11 genetiske varianter – baseret på analyse af generne fra 15.000 23andme.com-kunder. Sidste år kastede andre 53.000 23andme.com kunder i et andet studie lys over de fælles genetiske variationer for allergikere. Også nærsynethed og strækmærker på maveskindet er blevet 23andme.com undersøgt. Og så er der et af 23andme.coms flagskibe: en Parkinsonsundersøgelse med over 10.000 parkinson-patienters – blandt andet Muhammed Alis – DNA.

Muhammed Ali og 23andme.coms Parkinsons projekt. Reklamefilm fra 23andme.

Mængden gør forskellen
Det er mængden af data der gør forskellen for 23andme.com. 23andme.com har pt. ca. 500.000 kunders genprofil i deres databaser. Og flere kommer løbende til. Alle kunder opfordres til at tage supplerende spørgeskema-undersøgelser. Og det hele lægges sammen. Denne datamængde – og: jo større den bliver, jo bedre – gør en afgørende forskel: den er stor nok til at den, hvis du spørger til den på den rigtige måde, kan give dig svar på uhyggeligt mange spørgsmål. Særligt fordi algoritmer kan opdage mønstre og sammenhænge i gen-oplysningerne, som selv den klogeste forsker måske aldrig selv ville have fundet på at spørge til på egen hånd.

Arven fra Google
Denne essentielle Big Data tankegang har 23andme.com ikke fra fremmede. Stifteren og direktøren, Anne Wojcicki, er gift (dog pt separeret fra) en af Googles to førstemænd, Sergey Brin – der selv er arveligt belastet med Parkinsons (som du kan læse om i denne virkeligt gode artikel fra Wired). Og Google er selv et født Big Data-foretagende, der slog igennem som søgemaskine ved netop at analysere hvordan websider linkede til hinanden og derudfra udlede mønstre for hvilke der var gode til at besvare hvilke spørgsmål. Derom mere i en senere case her på bloggen.

Skyder hul i ”business as usual”
Noget af det fede ved 23andme.com er da også, at de med teknologien i hånden gør disse datamængder mulige. I stedet for besøg hos lægen, blodprøver og månedlange laboratorie-analyser klarer 23andme.com det hele på en måneds tid – fra modtager et spytprøveglas med posten, sender det tilbage i frankeret returpakke til Califonien over analyse til du kan gå på opdagelse i dine egne gener på deres hjemmeside. For 99$. Altså: ved at bruge de nyeste analysemetoder og hooke op med det bedste internettet har at byde på, har de skudt et solidt hul i  ”business as usual”. 23andme.com er et eksempel på en virksomhed, der pludselig taler direkte til en kæmpestor og helt ny kundegruppe: almindelige forbrugere, i en verden der ellers på godt og ondt har været spundet ind i massive institutionelle sammenfiltringer. Og skaber en ny og hidtil uopdyrket forretning.

FDA stikker pind i hjulet
Måske endda lidt for god forretning, og måske lidt for meget appel. I hvert fald faldt 23andme.com i unåde hos de amerikanske sundheds-myndigheder i efteråret 2013, fordi de ikke havde dokumenteret at de råd de gav på baggrund af genanalyserne, holdt rigtigt vand, og at de måske kunne opfattes som vildledende og skabe unødig ængstelse hos kunderne. Siden da har 23andme.com derfor holdt sig til – overfor nye kunder – at markedsføre sig som et stamtræs-genanalyse firma og et gen-baseret socialt netværk (denne del af 23andme.com har jeg tidligere beskrevet i “Min nyt fætter David”). Ældre kunder – som mig selv –  har forsat adgang til sundhedsoplysninger også. Og forskningsarbejdet går – så vidt jeg kan læse – også ubesværet videre, mens 23andme.com arbejder på at få den nødvendige godkendelse.

Er det Angelina Jolies’ brysters skyld?
En lille krølle på halen: sundhedsmyndighedernes bekymring for om DNA-test kunder bliver bekymrede fik ekstra skub på, efter den amerikanske skuespiller Angelina Jolie for et lille år siden skrev et opsigtsvækkende åbent brev i New York Times: jeg har fået lavet en gentest der viste overhængende fare for brystkræft og har derfor fået fjernet begge mine bryster (og lavet nye, forstås). Den gik verden rundt og kastede benzin på hele ”personal genetics” feltet – og altså også på debatten om, om alle nu ville bestorme deres egne praktiserende læger med ubegrundede bekymringer. (Jolies gentest var dog ikke lavet af 23andme, men af Myriad, og kostede ikke kun 99 men 3-4.000 dollar. Primært fordi Myriad havde patent på at dianosticere det pågældende gen! (et patent der i sommer i øvrigt blev erklæret ugyldigt af den amerikanske højesteret)).

Derfor er 23andme.com en fed Big Data-case

Opsummerende er der tre ting, jeg synes gør 23andme.com til en fed Big Data-case:

1. 23andme.com bruger Big Data til at vende den videnskabelige metode på hovedet og giver helt nye indsigter
2. 23andme.com skaber selv sit Big Data landskab ved at udnytte nettet og spyt-i-glas-postordre metoder
3. 23andme.com har potentiale til helt at ændre en bestående industri ved at tilbyde kunderettede produkter på et ellers fastlåst forretningsområde