Dumpekarakter til Danmarks første iPad-magasin

  • Jon Lund 

Illustreret Videnskab på iPad er klumset at bruge, har ringe interaktivitet og ingen af nettets dyder. Sådan lyder min dom i en særudgave af Digital View, efter at have tilbragt et par døgn med Danmarks første print-magasin på iPad. Læs hovedkonklusionerne her.

Bonnier-koncernen kom først på dansk jord i kapløbet om at få det første trykte magasin ud i en iPad-udgave. Det skete torsdag den 2. september, da månedsbladet Illustreret Videnskab blev tilgængelig i Apples app-store. For en pris på 59 kroner – fire kroner mindre end den trykte udgave. Skabt gennem det Bonnier-udviklede Mag+-iPad publicerings program.

Høje forventninger
Forventningerne var høje. Ville det lykkes Illustreret Videnskab at  lave en både magasin-lækker udgivelse, man for alvor havde lyst til at sidde med i sofaen, ligesom med den trykte tvilling? Samtidigt med at de kunne give den det digitale liv, som nettet har skyllet ind over os alle de sidste år? Ville de kunne forene bladets stoflighed med nettets interaktivitet? Kombinere det bedste fra begge verdener?

Det har jeg set på i den seneste specialudgave af Digital View, der kun omhander dette ene: anmeldelse af Illustreret Videnskab på iPad. Brugt flere døgn sammen med både trykt udgave og iPad-version. Og dommen er: det holder ikke. Som magasin-oplevelse foretrækker jeg den trykte udgave. Og digitalt giver den mig slet intet.

Historier forløses ikke
Den er gal på flere niveauer. Selve de historier blade er bygget op af forløses dårligt. Der er intet overblik over historiene, som der er i print, fordi historiens tekst, de mange fakta bokse og illustrationer blandes sammen i et uoverskueligt brugergrænseflade koncept. Et koncept som Bonnier ruller ud centralt over hele verdenen, men som ikke dur. Eller ihvertfald ikke gør det her. En pointe jeg har illustreret i denne video:

Dinosaur-opslaget på iPad fungerer ikke. Se hvorfor her.

Mangler krop
Men det er ikke kun de enkelte historier, der forløses dårligt. Bladet som helhed er også bundet dårligt sammen. Det trykte magasin er netop fantatisk overskueligt og håndgribeligt. Det er en iPad i sagens natur ikke. Men Illustreret Videnskab har gjort meget lidt for at kompensere for denne mangel. Du får intet visuelt overblik over bladet. Ingen fornemmelse af dets krop.

Exit digitale fortælle-elementer
Der er heller ingen interaktivitet at finde i Illusteret Videnskab. Ingen billedegallerier. Ingen videoer. Selv informations-grafikkerne er gengivet præcist som i bladet.

Og så er der heller ingen links. Ikke engang hvor der henvises til nettet i printudgaven har de fundet vej til iPad-versionen.

Kommentarer, ratings, “synes godt om” og tweets er der heller intet af. Ingen såkaldt sociale elementer har fundet plads i iPad-magasinet.

I stedet for det bedste af begge verdener er det lykkes Illustreret Vidensskab at lave en iPad-version, der ikke lever op til nogen af dem, konkluderer jeg. Og giver dem to stjerner ud af seks mulige.

Læs hele anmeldelsen  – Download rapporten

Send, download og udskriv. Pris: 345 ddk/€45,50 (ex. moms)

Digital view, særudgave: Anmeldelse af Illustreret Videnskab på iPad: Første danske print-magasin flopper på iPad” 14 sider, 10 illustrationer.

Send en email til jon@jon-lund.com med dit navn, evt. firmanavn og adresse med “Køb Illustreret Videnskab-rapport” som subject, og du modtager rapporten som PDF samt faktura.