Det er bittesmå detaljer, ikke store nye opfindelser, der afgør hvem der sidder på teknologi-giganternes trone. Det er læren fra Nokias endeligt som smartphone-brand.
I sidste uge købte Microsoft Nokias samlede mobil-division. Dermed er det slut med Nokia-telefoner som vi kender dem. Deres smartphones vil fremover hedde Microsoft-et-eller-andet.
I år 2000 var Nokia-navnet ellers nærmest synonymt med mobiler. Den finske teknologi- mm.-virksomhed var den ubestridte mobil-konge og havde 30 procent af markedet. Nu er de helt væk og gør dermed svenske Ericsson, der i 2000 lå nummer tre i verden med ti procent af markedet, selskab. Også nummer to på år 2000-listen, Motorola, er gået i hundene: kun 1,7 procent har selskabet, der sidste år blev købt af Google, nu. Med andre ord: mobil-markedet er på ti år vendt fuldstændigt på hovedet. Datidens vindere tabte alt på gulvet og står nu tilbage med ingenting. De nye konger hedder Samsung, som i 2000 var for små til at have en selvstændig placering markedsandel listen (de stod under “andre”) og Apple, der først flere år senere opfandt iPhonen.
Microsofts afgående topchef Steve Ballmer og Nokias sælgende bestyrelsesformand, Risto Siilasmaa besegler Nokias nederlag som mobil-gigant. Pressefoto.
Nokias banemand
Det var da også netop iPhonen, der blev Nokias og de andres banemand. Og det er tankevækkkende. For ret beset kunne du ikke noget med en iPhone i 2007 som du ikke kunne med en Nokia. Begge mobiler var glimrende at tale i. Begge kunne sms’e. Begge kunne gå på nettet. Begge kunne læse mails. Alligevel ændrede iPhonen alting. Og det var en enkelt lille detalje der gjorde udslaget: en stor og trykfølsom skærm. Ja, du læste rigtigt: det iagtagere dengang betragtede som blank overflade (iPhonen er “mobil-telefonernes svar på Paris Hilton”, som en udtrykte det) gjorde hele forskellen.
Med den store og trykfølsomme skærm blev telefonerne nemlig for første gang rigtigt brugbare lommecomputere. Ligesom dengang vi gik fra DOS-prompter og flouserende tekst på sort skærm til Windows og grafiske brugergrænseflader og PC’erne for alvor blev anvendelige. En detalje der gjorde hele forskellen. Og som Nokia & co fangede alt for sent.
AltaVista spøger
Interessant nok er det ikke første gang i nyere teknologi-historie, de små detaljer gør forskellen. Tag f.eks. Google. Før Googe kom frem – det var i slut-halvfemserne – hed den førende og altdominerende søgemaskine AltaVista. Den gennemsøgte det meste af nettet på få sekunder og var både brugbar og imponerende. Så kom Google og ændrede alting. Ikke fordi de søgte i mere end AltaVista. Ikke fordi de var hurtigere. Men på grund af en fin detalje: Google så på hvilke sider der linkede til hinanden, og brugte den information til at rangordne søgeresultaterne, så de sider som flest linkede til kom øverst. En lille, men ekstremt væsentlig, detalje.
Facebook dræbte Myspace og Arto
Eller tag Facebook. Selvom giganten i dag er det altoverskyggende “sociale medie”, var det på ingen måde det første af slagsen. Tværtimod. I 2006 var det Myspace, der var det store globale hit (se f.eks. Svenn Andersens rapport fra hans og mit besøg hos Myspace i 2006). På de hjemlige breddegradder var Arto kæmpestore i midten af 00‘erne. Hos både Myspace og Arto havde du profiler og venner, kunne poste updates og billeder og musik og hvad har du. Med andre ord: du basalt set det samme, som du senere kunne hos Facebook. Men der var en, altafgørende forskel. En lille detalje, der ændrede det hele, og som i løbet af få år fik Myspace og Arto til at sygne hen mens Facebook bare voksede sig større og større. Detaljen var: dit navn. Hos Myspace, Arto og de andre valgte du selv dit brugernavn. Det gav en dejlig anonymitet og en frihed til at lege med din egen identitet. Men det gjorde også alle dine sociale relationer totalt ustabile fordi du aldrig rigtigt vidste hvem du talte med. Hos Facebook skulle du være dig selv og dine venner dine venner. En lille ting, der forløste sociale energier på en måde aldrig set før.
Læren fra Nokias fald
Dampmaskinen, telefonen, elektriciteten, flyvemaskinen. Samlebåndet, fjernsynet, rumfærgen. DNA, atomkraft, internettet. Hjulet. Det er den slags store opfindelser vi er vant til at tænke ændrer verden. Det gør de også. Men i virkelighedens verden betyder de små detaljer ofte langt mere. Det er læren fra Nokias fald.
— — —
Bonus-info: Alt her er samlet hos memit
Jeg har samlet både selve Nokia-djævle-analysen herover og alle de artikler jeg har brugt i min research til den på memit. Se arkivet lige her.
Memit er det sted på nettet hvor jeg gemmer alle de gode ting jeg støder på, så jeg altid kan finde dem igen (og så er der også der jeg er vicedirektør). Opret dig som bruger og du kan se følge med i hvad jeg læser.