Analyse: Kuratorerne kommer – Her er din nye avis

Din nye avis er flot og velskrevet. Den er alsidig og personlig på samme tid, har et fedt læserfællesskab og buldrer frem. Du læser den på en skærm og så er den redigeret af en robot.

“Det er selvmord i langsom gengivelse”. Sådan sagde en af mine københavnske avis-redaktørvenner til mig i sidste uge. Der var printaviserne vi talte om og hans tiltro deres fortsatte vellevned kunne ligge på et meget lille sted. Oplags- og læsertal er fortsat støt for nedadgående. Og, som han sagde, det er federe at læse online. Papiret skulle i hans optik rendyrke en og langt mere tilbagetrukket rolle som et lænestolsmedie der giver ro og overblik til de udvalgte få.

Avisernes problem er, at heller ikke fremtiden på nettet er let. Blandt andet hvad angår retten til at redigere forsiden – en ellers uadskillelig del af avis-produktionen – får aviserne kam til deres hår. Her er nemlig rivende udvikling blandt de såkaldte kuratorer, der udover at give et nyhedsmix, der passer bedre til den enkelte, udmærker sig ved at hente nyhederne fra mange forskellige kilder. Artikler fra Politiken og Berlingeren står side om side med artikler fra The Guardian og Moster Milles blog.

flipboard politiken

Flipboard serverer de historier dine venner sender rundt på Facebook og Twitter mm. Her er lidt Politiken-stof blandet med Wozniacki fra sporten.dk og et sødt hundebillede.

Kuratorerne – med blandt andet Flipboard, Zite, Pulse og Flud i spidsen – fik deres gennembrud da iPad’en blev født for tre år siden. Her har apps der automatisk kan håndplukke indhold og sætte det flot op en særlig fordel, fordi søgning på touch-skærme er noget bøvl. Fra tabletternes spredte succes’en sig videre til også smartphones, der trods deres mindre skærme har vist sig at være sande nyheds-læsnings-djævle. Derfor er de svære at komme udenom.

De fire kuratorer startede som relativt ens tjenester men har nu bevæget sig nu i hver deres retning. Her er en guide:

1. Flipboard. Var første app på banen og viste vejen og har med over 20 millioner månedlige brugere og 3 milliarder sidevisninger fat i en brugermasse af imponerende dimensioner. Her er nyhederne sociale: du får vist de artikler, som dine venner på Facebook og Twitter mm skriver om. Inklusive deres eventuelle kommentarer og likes. Sidste nyt fra Flipboard kom i slutningen af marts med såkaldte ”personlige magasiner”. Klik på en knap hver gang du læser noget spændende på nettet og vupti opdateres dit eget magasin på Flipboard – som alle andre efter lyst kan abonnere på.

2. Zite. Udmærker sig ved sin intelligens: Hos Zite giver du artiklerne karakter hvilket gør, at udvalget af artikler passer bedre og bedre til dine interesser. Og Zite holder sig langtfra kun til de artikler dine venner på sociale netværk taler om. Læg dertil at små ”top-historie” bokse om helt andre emner giver dig vinduer ud af din osteklokke. Købt af CNN i efteråret 2011. Min personlige favorit.

3. Pulse. Her vælger du selv de kilder hvorfra artiklerne vælges. Blev i sidste måned købt af LinkedIn for 90 millioner dollars. LinkedIn vil formentligt integrere Pulse i LinkedIns egen app, og vil dermed lægge endnu et indholdslag – fremtidens avis, som ReadWrite kalder det – på dens base af CV’er og kontaktoplysninger.

4. Flud. Klar lillebror blandt de fire. Har sadlet om og har nu i et halvt år gået efter at blive nyheds-vindue til store virksomheder, der blandt andet kan styre hvilke medarbejdere der skal have hvilken slags indhold at se. Har rundet de 1000 virksomhedskunder, blandt andet Disney, Deloitte og SAS.

Der er flere endnu. Blandt andet ”Editions”, ejet af AOL, og dermed tæt forbundet til Huffington Post, som AOL også ejer, Googles ”Currents” og News.me, der blev startet hos New York Times. Og udover de rene kuratorer gør også Facebook meget af det samme – fungerer som storstilet artikel-anbefalingscentral.

Tabet af forside-monopolet er formentligt uigenkaldeligt. Aviserne kan godt sige ”nej, vi vil ikke være med” til kuratorerne, men risikerer så at deres net-udgaver lider samme skæbne som papiret: at blive glemt i den offentlige netdiskussion og med tiden blive overflødig.

Dette blogindlæg er skrevet og først bragt som analyse i Politiken den 15. maj 2013.