Analyse: Podrun-app fuld af fejl viser vej til mobil fremtid

Podrun-appen er et state-of-the-art-eksempel på moderne kulturformidling. Og fuld af fejl, som alle med håb om en fremtid i mobilbranchen kan lære en masse af.

“Plask”. Lyden af et vandspejl, der bliver brudt, rammer mine ører. Jeg er i løb, og foran mig ligger det lille havnebad på Islands Brygge.

Det er mig selv, der har startet Podrun-appen, som lyden kommer fra, på min mobil, men den har været stille i over et minut. Overraskelsen over plasket varer dog kun kort, for umiddelbart efter træder guiden frem i mine høretelefoner: »Have a look at the water. Can you see … «, siger han og fortæller om Københavns Havns rene vand og havnebadets arkitektur.


Ooops - her skulle have været en video!
Hvis du vil se den, skal du slå "statistics, marketing" cookies til.
Youtube og de andre vil nemlig have en cookie for spille.


Sådan virker Podrun-app’en. Video fra Dansk Arkitektur Center.

Det er Dansk Arkitektur Center (DAC), der står bag appen, som er skabt til turister med løbesyge og interesse i at kende København. Det særlige ved Podrun er, at den med gps finder ud af, hvor du er, og spiller lydbidderne, der passer til. På den måde indskriver appen sig i en af de hastigt voksende trend: augmenteret – bonusinfo- – virkelighed leveret til dig på stadigt mindre mobile apparater.

Gps og lyd er fede håndtag, som får Podrun til at virke både smidig og dramatisk. Men samtidig er mislydene tydelige. Blandt andet fordi formatet – lydspor til virkeligheden – er nyt. Og derfor, som så ofte før, slæber gamle vaner med sig, som ikke længere giver mening. Det kan også du lære af, hvis du vil ind i mobilland.

1. Vær opdateret
Podrun-appen er helt ny. Indholdet holder derfor stadig vand. Men byrummet ændrer sig hurtigt, og forældelsen truer. Det høres tydeligt hos DAC’s anden app, Podwalk, som er lavet til gåture og har et par år på bagen. Da jeg bevægede mig gennem den grønne cykelsti på Frederiksberg, talte den om vandskyer og springvand på et sted, hvor alt var et stort metrobyggekaos.

Hvis du selv vil lave en app, så husk, at på nettet kan – og bør – alt opdateres hele tiden. Gør du ikke det, skuffer du brugerne.

2. Tilpas dig
Podrun har en historie til hvert sted. Jeg hører vandplasken og summen fra udendørscafeer, og det passer fint til min løbetur. Men lige nu er det også dejligt forårsvejr. Ikke vinter. Eller nat.

Podrun gør heller ikke forskel på, om jeg løber den ene eller anden vej. Måske er det derfor, jeg ikke kan se de frodige græsplæner langs Bryggen, som Podrun fortæller mig, jeg burde løbe forbi. Måske løber jeg bare for hurtigt.

Alt sammen gør oplevelsen lidt kluntet. Men jeg tilskriver det teknologisk umodenhed. Laver du selv en app af samme kaliber, skal du ikke satse på samme overbærenhed.

3. Kom til kunden
For at høre Podruns historier har jeg installeret appen, og da jeg var klar til at løbe, fundet den frem på min telefon og startet den. Alt for omstændeligt for en app, jeg vil bruge en enkelt eller tre gange. Mere kan det ikke blive til: så har jeg hørt alle de historier, jeg kommer i nærheden af på mine løbeture.

Læren er: Kun hvis du har en tjeneste, du forventer, at folk vil bruge nærmest dagligt, skal du lave den som app. Ellers skal du finde på noget andet.

Podrun-appen er gratis, hele gildet er betalt af kommuner og fonde. Og det er godt, for på trods af – eller måske snarere på grund af – dens mangler er den et spændende bud på ny kulturformidling. Og den havde aldrig fået succes på kommercielle vilkår: for dyr at producere indhold til og for svær at sælge.

Om ti år er Podrun måske en del af en stor og profitgivende turisttjeneste. Det kan ske, hvis Podrun dropper at være sin egen app og i stedet bliver en del af en servicestrøm, som andre apper og apparater abonnerer på, og hvis Podrun på bedste wikipediamaner henter indhold fra en lang række kilder, hvor de færreste vil være dyre journalister med professionelt optageudstyr. Og hvis talestrømmen i dit øre ikke længere er forudindtalt, men bliver sat sammen, mens du hører det. Så den passer rigtigt, ikke kun nogenlunde, til den virkelighed, du står i lige nu.

Denne blogpost er skrevet til og bragt som analyse i Politiken den 22. maj 2013.