Analyse: Tre grunde til at dit bredbånd stiger i styrke – men ikke i pris

Teleselskaberne kæmper om at faldbyde bedst og billigst bredbånd. Hvem der vinder – og om der er noget at tjene – vides ikke. Men efterspørgslen er der ikke noget galt med, udbuddet følger med og priserne vil falde.

De sidste to år har Søren Østergaard med krystalkugler, paryk og fynsk accent givet den som spåkone i en reklamekampagne, der har markeret en af hovedflankerne i tidens store bredbånds-slag. Bag Østergaards sjove karakterer står Waoo!, det bredbånds-selskab elselskaberne for tre år siden etablerede i kampen mod TDC og Stofa, Telia og Telenor. Og Østergaard og Waoo! har meget at slås for. Elselskaberne har nemlig brugt mindst otte milliarder kroner på at grave fiber-kabler ned i jorden til de andre strømførende linier.

http://www.youtube.com/watch?v=EOfsWZiP70g
Der er kamp om hvem der bedst leverer bredbånd. Her Søren Østergaard med krystalkugler, paryk og fynsk accent som spåkone for Waoo! Se flere spots på Youtube

Waoo! er stadigt i udpræget grad lillebror og om det vil lykkes at hive de mange penge hjem igen er et fuldstændigt åbent spørgsmål. Men en ting er sikkert: markedet for lynhurtigt bredbånd, som er Waoo!’s absolutte fokus, er i ekstrem vækst. Både om to, fem og ti år vil der – hvis du spørger mig – være masser af markedsandele at slås om. Men måske ikke så meget at vinde. Der er der tre grunde til.

1. Netflix & co slår hul i markedet
Den første grund til at bredbåndsappetitten stiger, er at folk gerne selv vil vælge hvad de vil se af film, serier og øvrige levende billeder. Gerne selv vil vælge hvornår de vil se dem. Og på hvilken skærm. Det taler alt sammen til nettets fordel, fylder og kræver bredbånd. Hør her:

Sidste år på denne tid havde du kun to valg, hvis du ville se en film efter eget valg: lej den på DVD eller pirat-kopier den på nettet. Så kom Netflix, Youbio, HBO og Viaplay mfl, alle med samme koncept: betal et fast månedligt abonnement og stream alt hvad du lyster direkte ned fra nettet og ramte et tilsyneladende kæmpe behov. Netflix, der er den absolut største af filmstreaming-tjensterne, havde i april, et halvt år efter de åbnede deres danske afdeling op mod 400.000 betalende kunder. (Læs selv undersøgelsen fra YouGov her – og et forsvar for tallene her. On a more personal note: Jeg er selv en glad netflix-bruger, og må med forbløffelse se på hvordan mit eget TV-forbrug har ændret sig radikalt. Jeg ser meget, meget mindre live fjernsyn og har brugt mange, mange flere timer med min iPad, Netflix og Breaking Bad, Weeds, House of Cards og øvrigt strejf-forbrug).

house-of-cardsNetflix giver streaming og nye både seer- og produktionsmønstre. Her House of Cards, Netflix’ nok største succes til dato. Et 100 mio $-sats, som de vandt, forklarer jeg i dette blogindlæg.

Det tal vil forsætte med at stige i takt med at streaming-tjenesterne får mere og mere godt indhold at vælge mellem. Og det vil de, i konkurrencen hellige navn, få. De release-vinduer, der i dag betyder at nye film de første måneder KUN må vises i biografen, dernæst på TV og så til sidst udlejes, vil blive presset af seere der vil have deres frihed, og gerne betaler lidt ekstra for også at kunne se helt nye premiere film. Det er, så vidt jeg kan se, kun et spørgsmål om tid.

Streaming vil også vokse af en anden grund: internettet, og de nye muligheder for både at producere og se video, er nemlig godt i gang med at omkalfatre hele den måde film-industrien i dag fungerer på. Nej, du behøver ikke en Hollywood-kontrakt for at lave en film eller serie – du kan lave den selv. Nej, du behøver ikke aftaler med biografer, TV-stationer og kabel-tv leverandører for at få den ud til seerne. Ja, hvis du laver noget nogen synes er godt, skal de nok finde det. Hvilket alt i alt betyder, at der både nu og i fremtiden vil komme langt mere video der tiltaler lige netop dig. Og den måde du får fingre i det på er ved at streame på nettet.

2. TV er ikke TV
Måske tror du, at lykken er gjort med dit ny  42” HD-TV. Det er den ikke. Om kort tid vil du synes skærmen er lille og billedet underligt grumset. Det sker når den nye UltraHD-TV (UDHTV) standard, som er officielt vedtaget, og som du kunne opleve under OL i London sidste år, slår igennem. Et TV-format, der gør sig godt på endnu større skærme – men også fylder sindsygt meget mere: Hvor du med almindeligt HD er godt kørende med et bredbåndshul på 7 Mbit/sekund, kræver UHDTV 40 Mbit/sekund. Og det kun i den lille version. Det store – 8K UHDTV – kræver 150. Og lur mig om ikke der kommer endnu en superstandard, når først vi er nået dertil. Når det gælder de her ting vil mere altid have mere.


Ooops - her skulle have været en video!
Hvis du vil se den, skal du slå "statistics, marketing" cookies til.
Youtube og de andre vil nemlig have en cookie for spille.


TV’et vokser ud af skærmen og indtager hele verden. Sådan ser skærmglas-producenten Corning det ihvertfald i koncept-videoen “A day in glass”.

Læg dertil, at ingen siger, at TV skal ses på en traditionel TV-skærm. Om kort tid vil alle flader i dit hjem være inddraget i det store skærmcirkus. Se f.eks. på Illumiroom fra Microsoft, der omdanner hele din stue til et levende 3D-show, når du spiller på din X-box. Eller tjek hvordan Corning, Apples iPhone-glas producent, ser en fremtid, hvor alle glasflader bringes til live som levende skærme på videoen herover. Alt sammen noget der kræver bits, bytes og masser af hul igennem til det store net.

3. Tingenes net står for døren
Den tredje store bredbånds-driver hedder ”Internet of things”, hvilket i klartekst betyder, at nettet fremover ikke længere er noget der kun – eller hovedsageligt – udspiller computer og computer imellem. I hvert fald ikke hvis du ved computer tænker ”grå kasse med skærm på dit skrivebord”. Tværtimod vil alting blive computeriseret og komme på nettet i egen ret: din vaskemaskine, dit køleskab, din badevægt, din bil. Fortsæt selv listen. De vil alle sammen kræve endnu mere dataadgang. Særligt dem af dem, der gerne vil fortælle dig om sig selv med levende billeder.

http://www.youtube.com/watch?v=v1uyQZNg2vE
Med Google Glass får du kamera i brillestangen. Sig “OK Glass, record video” og “send to Youtube”, og du bruger bredbånd på livet løs.

Tag f.eks. Doorbot, en ny dørklokke med indbygget video, der filmer den der ringer på og gennem dit wi-fi streamer ham eller hende direkte til din iPhone, hvor den end måtte befinde dig. Eller tjek Google Glass-videoen herover. Google Glass er allerede nu er ude i et storstilet prototypeudgave og ventes på markedet om et halvt år. Her er video i den grad i højsædet.

Uheldigvis for de mange bredbånds-leverandører er denne verden af data-bonanza ikke kun præget af et evigt voksende bredbåndsbehov. Men også at evigt faldende priser: I 2000 kostede det 995 kr. for en 2-Mbit forbindelse. I dag kan du få 10 Mbit for 199 kr. Og sådan bliver det ved, spår jeg. Hvis Waoo! brugte Søren Østergaards krystalkugle lidt mere intelligent, ville den garanteret sige det samme.