Aviserne har dårlige odds mod Google i “betal os”-kamp om nyheder

  • by

Verden over vil aviser have Google til at betale for at søge i deres nyheder. Oddsene for, at det lykkes, er dårlige. Og ideen slet ikke god.

Betal os, Google. Sådan lyder kampråbet fra nyhedsmedier over hele verden i disse dage. De trykte avisers oplagstal er på katastrofekurs, annoncemarkederne er pressede, og de nye netlæsere kan slet ikke kompensere for tabene på et annoncemarked, hvor priserne er helt i bund.

Google, derimod, tjener ukristeligt mange penge. Blandt andet på at vise vej til avisernes websites.

Den skævhed vil aviser over hele verden nu lave om på. De belgiske aviser har længe krævet, at søgegiganten betaler. I Brasilien har 154 nyhedssites for nylig frabedt sig opmærksomhed fra Google i protest. I Tyskland er en ny ’Lex Google’, der er rettet præcist mod søgemaskiners brug af links, under behandling. Herhjemme var Berlingskes Lisbeth Knudsen i sidste uge ude med riven (»Google er lige nu den største trussel mod, at dagbladene økonomisk kommer godt igennem med en ny digital forretningsmodel«, skrev hun).

Samtidig mødtes Frankrigs og Googles præsidenter til topmøde. François Hollande krævede på avisernes vegne kompensation. Googles Eric Schmidt bad dem rende og hoppe: Hvis aviserne skal have penge, bliver de fjernet helt fra søgningerne.

Hvor det hele ender, er et åbent spørgsmål. Jeg ville sætte mine penge på Google. Det er der tre grunde til:

1. Nyheder er perifere for Google. For halvtreds år siden havde hr. og fru Danmark adgang til en enkelt tv-station, tre radiokanaler, nogle magasiner og ca. 75 forskellige aviser. Sådan er det ikke i dag. På bare en enkelt måned besøger danskerne over 100.000 forskellige websites. Langt de fleste fundet gennem Google. Højst nogle få hundrede er nyhedssites.

Læg dertil, at det er produktsøgninger, der trækker gode annoncører. Skriv ’Weekend i Paris’, og din resultatside fyldes med reklamer for flyrejser og hoteller. Skriv ’Finanslov Venstre Enhedslisten’ – den slags, der typisk bringer dig til et nyhedssite – og du får ikke en.

2. Aviserne tjener penge på Google. En stor del af trafikken på avisernes websites – og dermed annonceindtægterne – kommer fra Google. 10, 20, ja, helt op til 50 procent kommer fra folk, der søger, når de vil vide noget, og ad den vej af og til ender på et nyhedssite. I modsætning til den klassiske nyhedsforbruger, der har et yndlingssite og tjekker f.eks. politiken.dk flere gange om dagen.

3. En boykot har trange kår. Avisernes bedste kort er en kollektiv boykot af Google, sådan som det blev prøvet i Brasilien. »Så kan de lære det«, er tanken, der dog formentlig skader aviserne selv mere end Google. Af samme grund er fristelsen til at bryde boykotten stor for det enkelte site. Og fristelsen bliver større og større, jo flere andre der lukker Google ude. Det fremmer nemlig chancerne for, at det er ens eget site, brugerne finder, når de er på nyhedsjagt.

Alt i alt har aviserne dårlige odds. Deres forhandlingsposition er alt for svag til, at de kan få Google til at hoste op. Det er derfor, Frankrigs præsident bliver blandet ind i konflikten. Selv om Google ikke er til at stikke i her og nu, vil også de gerne være gode venner med det politiske establishment. Storpolitiske muskler kan overtrumfe almindelig forretningslogik.

Om en Google-skat så også er en god ide, er et andet spørgsmål. For de nødlidende aviser er svaret selvfølgelig ja. Selv er jeg ikke overbevist. For Google er ikke bare en pengemaskine. Google er en krumtap i den centrifuge, der de seneste tyve år har spredt viden, oplysning, innovation og sammenhængskraft i selv de fjerneste afkroge af kloden. Den slags bør støttes. Ikke straffes. Heller ikke selv om hensigten er god.

Dette blog-indlæg er en let forbedret udgave af en analyse i Politiken i dag 7. november 2012.