For tre år siden var Apple og Google pot og pande. Nu slås de på livet løs. På overfladen handler det om Google maps, den officielle Youtube-app og designet af ikoner på iPhonen. Nedenunder er der langt mere på spil. Det handler om magten i post-pc-æraen.
»Google, I fucking stjal iPhonen. Det er tyveri ved højlys dag (…) Jeg vil bruge hver en penny af de 40 milliarder dollar, Apple har i banken, for at rette op på det. Jeg vil smadre Android, for det er et tyvstjålet produkt«.
Udmeldingen fra Apples tidligere topchef, Steve Jobs, gav genlyd, da Walter Isaacsons biografi om ham landede sidste efterår (citeret her hos 9to5mac.com, f.eks.), få uger efter hans død.
Ikke tomme ord
Ordene var ikke tomme. I disse dage oprulles skilsmissen mellem de to giganter, der engang var pot og pande, for åbent tæppe.
Husgerådet begyndte for alvor at flyve i forsommeren, da Apple smed en af de mest populære apps – Google Maps – ud af iPhonen til fordel for Apples egenudviklede landkort og rutevejledninger (læs om det her hos engadget). Selv om Google med streetview og milliarder af detaljer var klart bedre (som Gizmodo skriver her).
Denne fjendtlige handling kvitterer Google nu efter alt at dømme for ved at trække den YouTube-app, som Google (der ejer YouTube) har lavet sammen med Apple, fra iPhonen. Og formentlig lancere sin egen konkurrent i stedet. (Som først rapporteret af The Verge).
Samsung får Googles tæsk
Samtidig udspiller en anden del af slagsmålet sig disse dage i USA’s retssale. På overfladen er det ikke Google selv, men mobilproducenten Samsung, som Apple mener »slavisk har kopieret« iPhonen, der står for skud.
Men Samsung laver kun hardwaren selv. Den måde, skærmen ser ud og fungerer på, og som store dele af sagsanlægget handler om, skyldes Android – Googles mobilsystem, som blandt andet Wall Street Journal har bemærket.
Og taber Samsung, får Google et problem – også på de mange andre Android-telefoner, der tilsammen står for 68 procent af det globale marked for smartphones iflg. seneste opgørelse fra IDC.
Det gik galt med iPhonen
De to har ikke altid været i krig. For få år siden beundrede Google offentligt Apple for dets fokus på brugeroplevelsen – og Googles sejrsmarch på nettet aftvang respekt hos Apple, hvor Googles daværende topchef, Eric Schmidt, i 2006 ligefrem kom i bestyrelsen.
Dengang var Apple stadig en computerforretning, gearet op med iPods, og Googles ambitioner handlede stadig om at give verdens milliarder af computerbrugere den bedste søgeoplevelse online. De to virksomheder lavede og solgte helt forskellige ting.
Så lancerede Apple iPhonen. Et produkt, der endegyldigt flyttede Apples forretning: I dag står iPhonen og den efterfølgende iPad tilsammen (iflg. seneste officielle kvartalsregnskab) for tre fjerdedele af den samlede omsætning i Apple. Og det ændrede alt.
Adgangen til nettet på spil
Økonomien bag iPhone handler nemlig ikke bare om en telefon, en lommecomputer og lidt software. Den handler om adgangen til nettet og dets milliarder af informationer og oplevelser. En adgang, der i den ’gamle’ verden gik uhindret gennem Google. Men som i iPhone-verdenen styres af Apple. De hundredtusinder af apps, der får iPhonen til at leve, unddrager sig nettets søgemaskiners røntgenblik. Og alle apps’ene er godkendt af Apple, der også sikres en sund bid af de penge, apps’ene genererer.
Det kunne Google ikke leve med. Få måneder efter at den første iPhone kom på markedet, landede det første og dengang ret dårlige Android-system. To år efter trak Eric Schmidt sig fra Apple (som her fortalt af engadget). Og nu bølger krigen for alvor.
Lille innovation og dyre priser
Det er selvfølgelig penge, der driver værket. Apple skal nok klare sig, lige meget hvordan den aktuelle retssag går. Sidste kvartalsregnskab viste trods alt et overskud på 53 milliarder kroner.
Vinder Apple derimod sagen, er det ikke kun Google og dets partnere, der taber. Det er os alle. Et handikappet Android vil svække den konkurrence, der holder Apple til ilden og dets priser i ro. Og hæmme den innovation der – trods alt – også er en del af de alternative smartphonesystemer.
Dette blogindlæg er skrevet – og først bragt – som analyse i Politiken den 15. august 2012.